Tegn på søvnmangel

Jeg har været mor i mere end syv år (!). Det i sig selv er ret vildt, på en masse vidunderlige måder, og på ingen måde noget jeg nogensinde ville bytte for noget. Ikke engang sammenhængende søvn.
Søvnmangel bliver jo bare sådan lidt en form for ‘New Normal’, det kan de fleste forældre nok skrive under på. Men jeg må dog indrømme, at nogle perioder trækker dybere furer end andre. Sådan en periode står vi i lige nu. De sidste par ugers nattesøvn har været sparsom.  Når det ikke er mine børn, der vågner, er det min egen krop, der enten maser sig selv og får noget til at gøre ondt – Seriøst, hvis jeg falder i søvn liggende på ryggen, vågner jeg nogle timer senere fuldstændigt lammet fra taljen og ned. Det kan også være en fyldt blære – Helst et par gange, hver nat, et cirkelspark i ribbenene, indefra, eller mavesyre på afveje. Sådan helt basale graviditets-følgesvende. Og da jeg jo bare er 27 nuttede uger henne, ved jeg godt, at der kommer meget mere af den slags, så det er bare med at nyde den smule søvn jeg trods alt får skrabet sammen.

Dog må jeg altså sige, at de sidste par uger med syge børn og en bortrejst mand, virkelig har gjort sit til at forvandle min hjerne til en udkogt masse, der har glimt af komplet ubrugelighed.

Tegn på søvnunderskud, kunne være, helt hypotetisk, selvfølgelig, når man:

  • meget insisterende og lidt for længe forsøger at checke ind i bussen med sit Dankort
  • når ind på kontoret og ens taske er fyldt med nissehuer og bamser, men man både har glemt computer og pung
  • ikke aner hvilken dag det er
  • heller ikke kan klokken, åbenbart, og får puttet alle børn en time tidligere end normalt (hey, det virkede! Lad os lade som om, at det var en genistreg, fremfor at jeg har glemt hvordan tid fungerer)
  • kan gå en del timer med sine sko omvendt på, uden at bemærke det
  • smører to identiske madpakker, den samme morgen, til det samme barn
  • græder til slutningen af ‘Storkene’
  • spørger sin syvårige om han har husket sin sut

… Nu går jeg i seng.

17447-o

13 replies
  1. Cecilie says:

    Hold kæft hvor jeg “elsker” din ærlighed, din humor og din geniale måde at skrive på. Og ved du hvad – nogle synes der går for meget leverpostej i bloggen nogle gange. Jeg synes det er befriende at du udstiller alle facetter af livet. Tak og sov godt.

    Svar
  2. Sofie R says:

    Åh ha, jeg kan nikke grinende genkendende til meget af det, selvom jeg kun har en enkelt på 7 måneder, og derfor er på barsel. Så jeg burde jo have tid til at sove lidt i løbet af dagen… men nej, det bliver ved de små 5 timer hver nat. Føler lega meget med dig, og synes du er SÅ sej, at du får jeres liv til at hænge sammen, højgravid (hvornår er man det??) og græsænke. Flot!!

    Svar
  3. Amalie B. says:

    Hahah, åhh! Det er så tragikomisk! I stedet for søvnmangel har jeg kæmpet lidt med søvnløshed, men det første til et nostalagi-trip med C21 – nå ja, og så var der da en af danserne, der så lidt genkendelig ud. Kan du bekræfte eller afkræfte om det er dig C21 sender hede blikke til, for så er 17 årige mig evigt jaloux! 😉

    Svar
  4. Pernille says:

    Du er ikke alene 🙂 I går (som jo altså var tirsdag) var jeg ude i byen til møde sammen med en kollega, som helt frisk sagde “god weekend” da vi gik derfra – vores leverandør kiggede noget underligt. “Øh nåja, det er vist ikke fredag endnu…..” 😀

    Svar
  5. Tine says:

    Åh gud. Du er så sjov og det der kunne være mig!
    Jeg har i morges ledt efter spiseskeer nede i grydeskuffen (der var kun gryder). I sidste uge købte jeg kartofler, men vi skulle altså have haft pasta!

    Svar
  6. Louise says:

    Virkelig sjov læsning. Græder lidt samtidig for har nærmest ikke sovet siden jeg fik veer for en 5 måneders tid siden og har lige haft en gang mand syg-baby syg-baby syg-og nu mor syg. Men man vænner sig til det, siger du 🙂

    Svar
  7. Sophie says:

    Nøj, det indlæg kom på den helt rigtige dag, hvor jeg har ledt efter bleer i Superbrugsens køledesk og efterfølgende afleveret en skyr til den søde ekspedient med frustreret sætning “denne her mælk udløb d.24. december”…. jeg åbenbart henne i januar allerede

    Svar
  8. Dorthe says:

    Uh husker godt hvordan det var. Lone Dybkjær skriver i sin bog, hvordan det var som småbørnsmor at vågne udhvilet efter 7 års jetlag! Det gav meget mening for mig, for det føles som kronisk jetlag at have de skønne små.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Pernille Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *