Skuffeskriv #5 ‘Ugeberegning og spritlage’

Se tidligere skuffeskriv HER

Da jeg fandt ud af at jeg var gravid med Otto, få dage inde i 2009, gik der virkelig mange tanker igennem mit hoved, og særligt i de første uger var jeg decideret rundt på gulvet. Lykkelig, bange, til tider helt angst, og mest af alt virkelig virkelig forvirret. En cocktail af følelser og forvirring, der for øvrigt har gjort sig gældende i starten af alle mine tre graviditeter. Bare i forskellig styrke og blandede grundlag. Vi var unge i 2009. Vores parforhold var ikke særlig stærkt. Jeg gjorde mig i forvejen mange virkelig overanalyserende tanker om alting, og så var jeg pludselig gravid. Og havde været det i over en måned, da jeg fandt ud af det… Og jeg var som sagt ung, og det samme var min livsstil, hvilket satte gang i en fanfare af bekymring.

Januar 2009
‘Ugeberegning og spritlage’

Den er god nok. Jeg er gravid. Sgu.
Lægen siger at jeg er i 9. Uge.

Noget siger mig, at det er sådan jeg kommer til at måle alting fremover, i uger.
Man er gravid i cirka 40 af dem, så der er altså omkring 31 tilbage.

Ret forvirrende, særligt for mig, der er virkelig dårlig til både matematik, alt der har med tal at gøre og har en frygtelig dårlig tidsfornemmelse.

Men jeg ved, at det er 3 uger siden, at jeg sidst var fuld, og det er jo lidt noget rod eftersom at der jo så allerede var noget levende indeni mig, som jeg skulle passe på. Personligt synes jeg at White Russians, smøger og store fadøl er alle tiders behandling, men det er helt klart ikke gældende for en baby.

Det har jeg brugt en del energi på at stresse over, faktisk så meget at jeg følte behov for at bekende kulør hos lægen, og bad ham være helt ærlig overfor mig. Forventede nok en løftet pegefinger og trusler med de sociale myndigheder. Det var der ikke noget af og heldigvis lovede han mig, at jeg med stor sandsynlighed ikke har ødelagt babyen, for det er slet ikke unormalt, at man finder ud af at man er gravid sådan lidt halvsent og det er de færreste der ikke på et eller andet tidspunkt har været småfuld. Jeg nænnede ikke at fortælle ham at jeg har ligget i decideret spritlage i hele december, men tager hans nonchalante ro som at det nok er i orden.

Jeg slapper i hvert fald lidt mere af nu. I forhold til det med al sprutten. Jeg er anstrengt og hysterisk med alt andet, men det er vist også ret normalt, når ens hormoner går amok og man bruger al sin vågne tid på enten at kaste op, græde eller spise Kinder Mælkesnitte.

Til gengæld er det som om, at der sket noget i mit forhold. Vi er ret glade tror jeg. Der tikker nogle virkelig søde sms’er ind i løbet af dagen når vi er fra hinanden, og på en eller anden måde tror jeg at vi begge to er enige om at vi bliver nødt til at give det her en seriøs skalle, for babys skyld. Og vores egen, naturligvis.

Men mest baby.

Men det kan godt være, at vi skal tale med en voksen på et tidspunkt, altså en terapeut. Skal bare lige have min kæreste med på ideen. Det der med at tale sammen arbejder vi stadigvæk på. Men jeg er ved godt mod, det er vi begge to. Jeg tror på det.

screen-shot-2016-12-12-at-19-48-31

December 2008

.

14 replies
  1. Cecilie says:

    Hver eneste gang du udgiver noget, så ville jeg ønske, jeg kendte dig i virkeligheden, og ikke bare gennem din fantastiske blog. Du er så nice og skriver helt vildt fængende! Tusind tak for dig og for at du deler. God aften, fra en fellow Cecilie <3

    Svar
  2. Maiken says:

    Det er så fine skuffeskriv, som du giver frem!
    Jeg får tit lyst til at sende en snap retur med et tilbud om at være hyggetante for dine børn 🙂 Gad vide om du tit får det tilbud med sådan nogle lækre og søde børn?

    Svar
  3. Tine says:

    Årh, det er helt underligt at få historien i denne rækkefølge… For man sidder og tænker “Ih hvor skønt med søde sms’er, de skal nok klare den…åh nej, men det gjorde de jo ikke!…eller nå ja, det gjorde de jo alligevel!

    Svar
    • Tine says:

      Del af kommentar, der ikke kom med:
      Tak for skuffeskriv, du kunne et eller andet med formuleringerne allerede dengang. Det er guf at læse.

      Svar
  4. J says:

    Det her skriv, det gav mig håb for, at alting nok skal løse sig, hvis man bare tror tilstrækkeligt nok på det. Det ku’ være jeg skulle prøve, at tro lidt mere i min egen situation. TAK for stof til eftertanke.

    Svar
  5. Ditte says:

    Kan det passe, du blev gravid som 20 årig? Eller hvor gammel var du, da du fik Otto? Jeg synes, du er verdens sejeste (og flotteste) mor! Jeg er selv 22 og rimelig skruk, men jeg tænker nu alligevel at vente et år eller to endnu.. Har du skrevet et indlæg om at blive mor som ung? I så fald, vil jeg virkelig gerne læse det 🙂

    Svar
    • Sneglcille says:

      Nej, jeg var 23.
      Har vist ikke skrevet så meget om selve det at være ung mor. Men det er ret genialt, synes jeg 😀

      Svar
  6. C says:

    Du er sgu genial! Kunne du måske tænkes at skrive lidt om dine favorit druk-steder på vesterbro, når du ikke gror børn?
    Lige gyldigt hvor mange gode intentioner, jeg har om at udvide mit gå-i-byen-repertoire, så ender jeg ALTID på luderen. Og jeg kan lige så godt sige det som det ér. Jeg har aldrig forladt det sted med samme guldkort i kærlighed, som dig 🙂 til gengæld har jeg altid forladt det sted i massiv brandert og alt for meget æblekage ‘emoji der bliver skudt i hovedet og emoji med kvalme’

    Svar
    • Sneglcille says:

      Luderen skal man generelt holde sig fra. Jeg var vist bare ualmindeligt heldig, eller også var det noget andet for 10 år siden. Som nabo til stedet, må jeg i hvert fald erkende at det er blevet væsentlig mere højlydt og at mængden af pis og bræk i vores port er taget til de seneste par år :/

      Jeg har jo altså ikke rigtig været den store bargænger de seneste år, men jeg er ret begejstret for Lidkoeb til drinks, Falernum til vin, Mikkeler i Viktoriagade når jeg er øltørstig, Kødbyen om sommeren (Mesteren & Lærlingen, og fiskebaren) og så elsker jeg alt det brune, når det kommer til øl og røg (Blomsten, McKluud, Riesen, osv) 🙂 Jeg har derudover hørt godt om Curfew i Stenosgade, men har ikke selv været der, endnu.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *