‘Sene’ morgener og tanker om det nye år

img_9634
Mine børn har sovet til klokken 8 de sidste to dage. Det er to timer mere end de plejer. Det er fedt!

I dag er min mand stået op med dem og jeg ligger fortsat under dynen, mens jeg forsøger at telepatere til førnævnte mand, at jeg godt kunne klare en kop kaffe.

Men det er ikke kun kaffe, jeg tænker på. Jeg tænker på det nye år, som lurer lige rundt om hjørnet. Der er jo faktisk kun fem dage tilbage af 2016, og sikke et år.

Hvordan 2017 bliver, aner jeg af gode grunde ikke. Men med en baby på trapperne, et kontor fuld af damer, en fyldt mental ønskeliste over fremtidsdrømme både fagligt og personligt, bliver det i hvert fald ikke kedeligt, og jeg tænker at det kommer til at gå stærkt, så jeg vil nok forsøge at øve mig på at huske at være lidt i nuet, nyde de små ting, fokusere mindre på det dårlige og få det bedste ud af den tid der er – selvom det ikke er min stærkeste side og kan lyde en anelse langhåret.

Det er alligevel en af de ting jeg godt kan lide ved at skulle byde et nyt år velkommen. At man på en måde starter forfra, og så alligevel ikke. Et ny kapitel med blanke sider. 2016 kapitlet lukker jeg i hvert fald med lyst til at læse videre.

Jeg kan høre at børnene bliver pakket i overtøjet nu, hvilket tyder på at min rastløse mand har fået indekuller af de sidste dages langsomme tempo. Taget børnenes lydniveau og Umas hurra-råb i betragtning, er det nok en meget god ide. Jeg har endnu ikke helt samme trang til frisk luft og aktivitet, tværtimod, så jeg bliver liggende lidt endnu, og om lidt når her er stille, lister jeg ud og brygger den der kop kaffe det ikke lykkedes mig at bringe frem ved tankens kraft. Inden jeg tager mig et bad og gør klar til dagen, der indtil videre er helt fri for planer.

Rigtig god 27. December til jer.

 

2 replies
  1. A+K/VenterPaaVinBlog
    A+K/VenterPaaVinBlog says:

    At blive bedre til at være i nuet er et ret godt bud, på et nytårsforsæt. Og så vil jeg gerne lære at strikke, at købe basisvarer som salt og fryseposer i ordentlig tid, vaske tøj op, før jeg opdager kl. 23.30 jeg mangler trusser dagen inden og forsøge at se Nyhederne, bare på månedlig basis (for ikke igen at komme til at sige ting som “hvad er ebola?” og “Gud, ja – Helle er jo slet ikke statsminister mere, er hun?”)
    Det er bare så røvkedeligt.
    Well, nu må vi se. Jeg kan jo nå at fortryde.

    Også rigtig god 27. december til dig 🙂

    – A

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *