Perspektiv, verdensgaver og børn

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF UNICEF
img_9013

I mandags var jeg på besøg hos Unicef, hvor jeg blev vist rundt i deres gigantiske (!) nødhjælpslager. Shit, det er stort. På den der måde, hvor man ikke helt kan gengive det.
Vi fik lov til at se helt praktisk, hvordan al den forskellige nødhjælp bliver opbevaret, pakket og sendt afsted. Jeg var særligt imponeret over et lagerrum, med reoler højere end jeg kan forklare, og hvor man (eller jeg, der har en lille fobi for enorme ting – Stil mig ved siden af en færge eller flyvemaskine og se mig blive bleg) bliver en anelse svimmel i det. Reoler efter reoler i 100 meter lange gange.
img_9011

Dernæst blev vi introduceret for de forskellige typer af nødhjælp der bliver sendt ud, og deres verdensgaver som er det Unicef har bedt mig lave lidt larm omkring. Noget jeg virkelig gerne vil, da jeg elsker konceptet, selv tidligere har benyttet mig af det, og som jeg håber at kunne åbne andres øjne for.
Jeg tror nemlig at mange af os sikkert giver et bidrag i ny og næ, men jeg fornemmer også, at de færreste rent faktisk kender til Verdensgaverne, som her op til jul er et ret genialt påfund, hvor man i mange forskellige prisklasser kan købe en specifik nødhjælpspakke, modtage et gavebevis man enten kan give i julegave, som mandelgave, i en pakkeleg eller som værtindegave, og så sender Unicef pakken afsted til børn i nød. Ret genialt!

Der er flere typer af gaver, i alverdens prisklasser – Næsten alle kan faktisk være med. For eksempel kan du for 165 kroner købe vandrensningstabletter, som kan rense 25.000 liter vand og dermed redde virkelig mange liv. Der er 75 poliovacciner for 94 kroner, og for 83 kroner er der kladdehæfter og blyanter til 30 børn. Der er med andre ord en masse gode sager at vælge imellem og det hele er vigtigt at få afsted. Så vigtigt. Det er krig for fanden.
Krig. Vi ved godt, hvad det er. Altså, vi ved i hvert fald hvad ordet betyder. Men jeg tror de færreste af os forstår præcis, hvor vanvittigt det er, det der foregår i Syrien. Og hvilken virkelighed de mennesker, der fortsat befinder sig i Aleppo gennemgår, og de der er på flugt fra den mareridtsagtige vanvid det er. Mennesker, ægte mennesker. Og børn. Helt almindelige børn, som har mistet alt og oveni det lever i konstant frygt i en dagligdag, hvor både risikoen for at blive næste offer for en snigskytte eller et bombeangreb er en realitet. Det er skrækkeligt, og det sætter i den grad ens eget lille trygge liv i perspektiv. Jeg krammede i hvert fald ret meget på mine børn da jeg kom hjem efter min halve dag med Unicef. Udover at kramme på dem, fortalte jeg om mit besøg, mens vi spiste vores varierede aftensmåltid, i vores lune lejlighed, iført vores rene tøj, på fredelige Vesterbro. Jeg fortalte med en klump i halsen og en, synes jeg selv, pædagogisk tilgang om nogle af de historier jeg var blevet introduceret for om børn på flugt, underjordiske skoler, krig og at miste alting. ALT. Til min overraskelse lyttede begge drenge efter med stor interesse, og da jeg spurgte om de havde lyst til at vælge en verdensgave hver, sagde de heldigvis ja.

Så det har de gjort. Otto på 7 år og Leo på 6 år har hver valgt en gave som de gerne vil give, og jeg printer et gavebevis ud og smider i deres julesokker på søndag. Otto har valgt at han gerne vil sende vaccinationer afsted, og Leo har valgt en ernæringspakke. Derudover har jeg bestilt nogle vandrensningstabletter også og en stak kladdehæfter, og det blev så julegaven ‘til’ mig selv i år. Jeg mangler sgu ikke noget alligevel. Og så får min svigermor en julenødhjælpspakke i værtindegave juleaften.

img_9015

Der er med andre ord en milliard måder at gøre det her på, og om man vælger ‘bare’ at købe gaverne fra/til sig selv, eller deler dem ud, enten i julesokker, som en pakkelegs-gave eller noget tredje er sådan set underordnet, men jeg håber sådan, at I vil tjekke det ud og sende et eller andet afsted. Det er eddermame ikke for sjov.

Gør det HER

screen-shot-2016-12-08-at-11-04-51

10 replies
  1. Sofie
    Sofie says:

    Fantastisk gaveidé! Har gået og brudt hjernen med at finde på gaver til min familie, men skal da helt sikkert klikke noget af dette hjem! Her kan man virkelig snakke om gaver, der giver mening midt i al overforbruget 🙂 Tak for tippet!

    Svar
  2. Katrine
    Katrine says:

    Min mor havde lige bedt mig om at finde en mandelgave, og dette var da så oplagt.
    Efter risalamande og gaveoppakning er der alligevel ikke nogen af os der har brug for mere, hverken at spise eller at få. Tak for idéen.

    Svar
  3. Tine
    Tine says:

    Jeg bruger det som raflegaver, det har jeg gjort de sidste par år. Nogle gange deler jeg det op så det passer til et beløb vi rafler om, og så får modtageren et sødt kort med noget a la “tak for hjælpen, du har givet 11 børn polio vacciner” og så er der vedlagt et par karameller. Det vækker heldigvis glæde!

    Svar
  4. Sabrina
    Sabrina says:

    Så blev jeg lige mere oplyst – tak for et dejligt indlæg. Nu er der købt en ekstra gave til hele familien i år 😀

    Svar
  5. Lizette
    Lizette says:

    Fandme en god idé. Jeg har lige besluttet at stå for mandelgaven i år – og min søn på 7 år skal også ind og vælge sin pakkekalender-gave en af dagene! 👍👍

    Svar
  6. Louise
    Louise says:

    Sikke et fint indlæg her i vores allesammens forbrugsfest-jul❤️Mandelgaven er nu i hus hos os.

    Tak for en altid SKØN blog😊

    Svar
  7. Carina H
    Carina H says:

    Tusind tak for inspirationen.
    Jeg har netop besluttet, at gaven til mine svigerforældre samt mandelgaven bliver verdensgaver. Vi har I år besluttet at droppe gaverne mellem de voksne da ingen af os mangler noget. Dette er det perfekte alternativ ❤️

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *