Passiv snaps og et strejf af lykke

For bare et par timer siden gik jeg i gang med at skrive et indlæg om fest-misundelse. Jeg er nemlig for tiden lidt ramt af misundelse over ikke helt at kunne deltage i de samme festligheder som, hvad der føles som, resten af min omgangskreds.

Det gik noget ala

Hold nu kæft, hvor gad jeg egentlig godt drikke stærke drinks, iført noget stramt glimmer. Danse til mine fødder gjorde ondt og skråle med på noget Mariah Carey. Altså med andre ord, det som de fleste andre får deres decemberaftener til at gå med. Egentlig, og jeg tror jeg har sagt det før, føler jeg ikke at jeg som sådan går glip af noget ved at være gravid. Men lige i aften….

Måske er det bare fordi, at jeg har været alene hjemme med børnene i over en uge, at min mand for anden aften i træk er til julefrokost, af den rigtig sjove slags, at jeg kan høre underboen synge højt med på noget spansk eurodance, mens de skåler og griner, måske er det de mange instagrambilleder af glade feststemte mennesker, eller min egen selvynk over den halsbetændelse jeg har scoret mig, måske en kombination.

… Jeg nåede ikke længere, hverken i indlæg eller fest-misundelse, for så var det alligevel lidt lækkert at være alene hjemme, med sovende børn, uldsokker, varm te, telefonsamtale med en veninde, samt de mange spark og kolbøtter fra pigen i maven. Der skal jo nok komme rigeligt med fester og gin, på et tidspunkt.

Jeg børstede tænder og slukkede lyset ved halv tolv tiden, og gjorde klar til at sove, eller i hvert fald til at nuppe endnu et afsnit af Lovesick på Netflix, som er min nyeste obsession – Men et par minutter efter jeg havde slukket for lyskontakten, stod min mand igen i vores soveværelse. Blot seks timer efter, at han var taget afsted.  Fuld, glad, en anelse højlydt og med så meget snaps i blodet, at jeg faktisk næsten følte, at jeg også havde fået mig et lille skud, da han kyssede mig.

Nu sover han, det gør børnene også, og jeg vil forsøge at gøre dem kunsten efter, også selvom at det barn jeg har boende i maven på ingen måde sover, og at underboen nu har skruet yderligere op for anlægget – Der spiller Sir Mix Alot.

Jeg kan ikke lade være med at smile.
Godt nok kan man ikke få det hele, men nogle gange føles det alligevel lidt som om at jeg har netop det.

img_9377

5 replies
  1. Sara Julie says:

    Det er ikke så ofte igen, at jeg kommenterer men det her indlæg er for skønt til bare at gå videre fra!
    Du kan noget med ord, der sætter gang i tankerne, dejlige positive tanker 😍
    Ret så lækkert liv du kører! Er vild med at følge lidt med på cyberspace ✌🏼
    Knus fra Odense!

    Svar
  2. Emilie says:

    Virkelig godt indlæg 😃 Og hvor er billedet til sidst i indlægget bare skønt! Så sødt, at han er faldet i søvn med hånden på din gravide mave 😍

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *