10 fordele ved at være gravid

Der er nyt på bahne bloggen fra min hånd.
Om bryster, gode råd man ikke har bedt om og otte andre frynsegoder ved at være gravid. Læs det her

screen-shot-2016-12-05-at-16-12-59

 

De forsinkede svar

img_8898

For længe siden nu kastede jeg mig ud i endnu en spørgerunde, da det på både Snapchat og i mit kommentarfelt her også, virkede til at være på tide at snuppe en runde mere.
Jeg ville have lavet videosvar, og har også ved flere lejligheder forsøgt at filme dem. Men uden held. Alt fra teknikproblemer til dårlige snakkedage (kender I dem? Hvor alt man forsøger at sige, kommer forkert ud) spændte ben for mig, og det har siden da hængt lidt i den del af min hjerne jeg kalder skammekrogen. Der hvor overskredne deadlines, nemme halvhjertede løsninger og glemte aftaler gemmer sig. Men ikke mere. Nu skal det være.

Jeg har sorteret nogle stykker fra, fordi jeg enten har svaret på dem direkte i kommentarfeltet, ikke ønsker at svare (fordi jeg har fravalgt at dele den del af vores liv), eller allerede har haft fokus på dem med dedikerede indlæg, som dette for eksempel, eller har planer om at gøre det snart.

Og nu til svarene.

Noget jeg har tænkt på… du har tidligere skrevet om din modelkarriere. Og nu har du jo fået to smukke børn – hvordan forholder du dig til, hvis de ønsker at “gå i dine fodspor”? Både hvis de blev tilbudt jobs som børn og senere selv aktivt ønskede at arbejde som model som unge/voksne

Det er faktisk noget vi er blevet nødt til at tage stilling til, da især Otto har modtaget og stadigvæk modtager en del opmærksomhed fra diverse bureauer. Hvilket vi selvfølgelig tager som et kæmpe kompliment, men også har takket pænt nej til. Det er noget vi, hans forældre, ret tidligt besluttede at han ikke skulle, og det samme gør sig gældende for Uma, hvis det bliver aktuelt. Det er der flere årsager til og det kan hurtigt blive både meget langt, og ikke mindst et sprængfarligt emne at tage op, men kort fortalt har det ikke føltes rigtigt for os at tage sådan et valg på hans bekostning. Er det noget de får lyst til og mulighed for at udforske når de er ældre, altså unge/voksne, skal de være velkomne.

Hvordan er dit forhold til dine venner og veninder nu hvor du er gravid med nr. 3? Her tænker jeg Cykelrytterven, Nanna og Rachel. Jeg har fulgt med i laaang tid, men synes det er længe siden vi har hørt om dem.

Det er rigtig godt. Jeg mærker i hvert fald ikke nogen forskel fordi jeg er gravid med nr. 3.
I forhold til dem du nævner, er de stadigvæk nogle af mine favoritmennesker, som jeg taler med og ser så tit jeg kan. Rachel taler jeg med hver dag, nogle gange flere gange om dagen, og de to andre har jeg også kontakt med og ikke mindst stor kærlighed til.
Men ingen tvivl om, at der helt sikkert går mere tid imellem at vi ses, da alle nu har fået børn og er blevet gift. Og så er det heller ingen hemmelighed, at i takt med at bloggen er blevet større, vælger jeg helt bevidst at skrive mindre om mine mennesker herude på den anden side, da jeg godt kan forstå, hvis ikke alle gider dele deres færden med resten af Danmark.

Hvad gør du, når du er alene med kravlende baby og skal på toilettet?

🙂 Behovsudsættelse er en ægte ting når man er mor. Alternativt må man jo have døren åben, gøre brug af en skråstol eller udsætte lidt længere, knibeøvelser er ret vigtigt jo. Og ellers sover sådan nogle kravlebabyer oftest et par gange om dagen.

Jeg har længe tænkt på at stille dig nogle spørgsmål til din vegetariske livsstil. Spiser dine børn og din mand kød, og laver du mad med kød til dem, hvis de gør? Hvor længe har du egentlig været vegetar?

Egentlig er jeg jo slet ikke vegetar. Jeg har skrevet lidt mere om det her.
Men det er godt nok tæt på. Der kan sagtens gå uger og faktisk også måneder imellem, at jeg spiser kød, og jeg skal slet ikke afvise, at jeg bliver vegetar 100% på et tidspunkt.
Min mand er ligesom mig hvad det angår, men er nok mere tilbøjelig til at bestille kød, hvis han er ude og spise, end jeg er. Vi køber og spiser aldrig kød herhjemme. På nær lidt pålæg indimellem, som drengene får med på madpakke. Uma får mad i vuggestuen, og her spiser de kød to-tre gange om ugen.
Jeg har aldrig været den store kødspiser, men jeg tror den næsten-vegetariske livsstil som vi lever nu, hvor vi helt stoppede med at spise kød til vores aftensmad, startede for et lille års tid siden.

Jeg har tit tænkt på, hvad du gør for at overbevise dig selv om, at det hele nok skal gå – helt specifikt fik jeg tanken, da jeg genlæste indlægget fra nogle år siden, hvor du sagde dit job op, da du stod alene med Otto. Det må have gjort ondt i maven? Hvordan turde du? Hvorfor gik du ikke i panik flere gange om dagen? 

Totalt ondt i maven! Ingen tvivl om det. Men også et sug og en følelse af lettelse.
Jeg turde, fordi jeg ikke kunne lade være. Jeg blev nødt til at prøve det af. Jeg havde i over et år været rigtig ked af mit arbejde, hvilket tærede totalt på mine kræfter og min psyke. Og så ville jeg jo noget andet, jeg vidste måske nok ikke præcis hvad det var, men noget skulle ske.
Jeg gik bestemt i panik, eller måske ikke panik, og heller ikke flere gange om dagen, men havde da flere gange en ret virkelig og ubehagelig fornemmelse af tvivl, både på mig selv og beslutningen, der gjorde mig bange for om, jeg havde truffet det rette valg. Men det havde jeg, for som sagt føltes det decideret forkert for mig, at skulle blive i det jeg ikke var glad for på daværende tidspunkt. Panik og tvivl kan faktisk godt være motiverende har jeg sidenhen opdaget. I små doser dog.

Du har tidligere berørt emnet, men hvordan takler I evt. udfordringer med dine/mine børn. Er der specielle punkter, hvor I er blevet klogere eller bedre?

Jeg har fra starten af haft den indstilling, at der ikke er dine/mine børn. Det er vores børn. Selvom jeg ikke er Leos mor, er det alligevel den rolle jeg har, når han er her. Selvfølgelig er der udfordringer, og situationer, hvor jeg ikke kan (og ikke skal) tage den primære forældrerolle, og det kan bestemt være noget af en kamel at skulle sluge. Og så er der selvfølgelig noget logistik, der gør det hele lidt anderledes. Men alt i alt er der ikke nogle store nævneværdige udfordringer, men vi bliver da bestemt klogere og bedre til at tackle dem, der opstår med tiden. Men det hører jo med i ethvert forældreskab, både når det kommer til de børn man selv har været med til at skabe og dem man har fået med i købet så at sige.

Jeg vil gerne høre noget om din modelkarriere. Hvordan startede det? Hvor gammel var du?

Den korte version;  Jeg blev stoppet af en fransk dame, der var iført turkise støvler og en meget dyr jakke, til en Aqua koncert (!) som sagde at mine kindben var flotte og at hun var agent for et parisisk bureau, og at hun gerne ville have mig til Paris.  Jeg var 14 år og fattede ikke en meter. En uge senere ringede de sgu fra Paris til min mor og sagde at de gerne ville have mig til castings hurtigst muligt. Det sagde hun at de kunne glemme alt om, og jeg synes naturligvis at hun havde ødelagt mit liv. Hun stod fast, men sagde at jeg skulle færdiggøre skolen og at vi derefter kunne tale om det. To år senere kom jeg i stald hos Unique i en kort periode og havde lidt småjobs, men skiftede et års tid efter til 2PM og så gik det ellers stærkt. Jeg arbejdede en del, både herhjemme og i Tyskland, gik rigtig mange shows og havde nogle år i Paris, Athen, Milano og Barcelona. Det var skideskægt.


Det var vist det hele, for nu.

Uge 26 medbragte ny energi (og en blærebetændelse)

26+1, så langt er jeg henne nu.
Hele uge 25 var ret meget præget af virkelig vilde plukveer og bekymringer, og min krop sagde flere gange stop. Det skulle vise sig, at være en omgang heftig blærebetændelse, der var synderen. En blærebetændelse som jeg nu er på min 2. behandling for, da den 1. ikke gjorde jobbet.
Til gengæld er der også sket noget andet. Jeg har ikke set skyggen af træthed i dagevis. Altså, selvfølgelig er jeg da brugt om aftenen og søvnig om morgenen, som vi jo allesammen vel er. Men jeg har seriøst meget energi og meget lidt behov for søvn. Selv efter få timers sammenhængende søvn på natten, hvor Otto fik bræksyge, fungerede jeg fint, måske endda lidt bedre end jeg har gjort længe. Jeg tager mig selv i, at sætte gang i, og sgu også færdiggøre, projekt efter projekt, jeg er oppe til langt ud på natten og føler som sagt nærmest ikke træthed. Om det skyldes, al den tid jeg har været tvunget til at holde mig nogenlunde i ro fordi min krop blev sur på mig, og min hjerne dermed nu overkompenserer, ved jeg ikke. Men noget er der altså sket, og jeg mistænker at min graviditet har noget at gøre med det –  Jeg har ellers altid undret mig over, når man har snakket om det der med at gravide oplever fornyet energi og går redebygger-crazy, altså, jeg kan da godt huske at der har været perioder i mine tidligere graviditeter, hvor der har været et ret stort overskud der midt i 2. trimester, men sgu ikke i den grad jeg oplever det nu. Har faktisk vistnok skrevet om tidligere, at jeg ikke helt troede på det, men det må jeg så tage i mig – For for første gang har det altså ramt mig, og jeg er ret vild med det. Det er min mand også. Hans rodehoved af en dame, har pludselig forvandlet sig til sådan en, der vasker skabslåger ned, og laver lasagne til flere dage.
Det er vist noget med at nyde det så længe det varer, og selvfølgelig heller ikke overdo it, for som sagt er det ikke længere tid end en uge siden, at jeg måtte smide stængerne i vejret, og faktisk lige fik lidt af et chok over, hvordan min krop ikke ville være med mere.
Men bortset fra blærebetændelse og tyk krop, så kører det sgu meget godt, og snart er det marts. Agtigt.

img_8897

 

SHOPPING: Julefrokost

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE

Egentlig havde jeg nøje planlagt at det var en Mads Nørgaard kjole med guldstriber, jeg skulle være hoppet i til julefrokosten i går – Men ikke mere nøje planlagt, end at jeg to timer inden julefrokostsstart endnu ikke havde opstøvet den – Men så kom jeg i tanke om, at min veninde arbejder i Enula 9 på Østerbro, hvor de har den, og jeg fik hende derfor til at købe den til mig, i den tro, at jeg da snildt kunne både nå at lave quinoa frikadeller, skylle min hårkur ud, gøre mig klar og dernæst cykle til Østerbro og hente kjolen, inden julefrokosten i Kbh K. Ja. Det kunne jeg selvfølgelig ikke, og derfor endte jeg i stedet i den sorte kjole jeg fremviste den anden dag. Også et hit. Men nu har jeg så imidlertid hentet guldkjolen, der hænger klar til næste fest – Og måske også til hverdagsbrug på de ekstra festlige dage.

img_8894
Jeg kan simpelthen ikke finde guldversionen på nettet – Sølvversionen er til gengæld lige HER – Den er også pæn, og jeg har personligt selv haft den hjemme på prøve, men endte med at sende det tilbage, da jeg opdagede at den fandtes i guld.

Da jeg næppe er den eneste, der skal til et par festlige lejligheder i løbet af den næste måneds tid, tænker jeg at lidt inspiration er på sin plads. Jeg har forsøgt at sammensætte et par looks, der især henvender sig til os med lidt ekstra bagage på midten, men der er også lidt til dem, hvor det ikke er tilfældet. Jeg har desuden forsøgt kun at finde nedsatte ting, men rabatterne gælder kun i dag. Søndag.

jf1

Sort kjole med strech (gå en størrelse op, hvis du som jeg er i eller har passeret 2. trimester) 800,- (I dag søndag nedsat til 560,-) HER

Smuk grøn crossover taske, allerede nedsat til 1339,-, (og du får yderligere 20% rabat med koden NOW20) HER

Neglelak i en guld! Ikke nedsat, desværre. Men koster 99,- HER

Strømpebukser fra Mamalicious. Jeg synes det er dem, der er bedst til prisen. 2-pak til 160,- HER

Spidse støvler med en hælhøjde på 6,5cm (!). 1500,- (1200,- hvis du bruger koden NOW20) HER

Blazer, der skærer på et pænt sted, når man er rund på midten. Jeg har i hvert fald hængt mine lidt kortere jakker bagerst i skabet for en tid, da det får mine proportioner til at se lidt mærkelige ud (læs: Min røv ser virkelig bred ud). 250,- HER

 

jf2

FIN prikket ventekjole, som sagtens kan bruges til hverdag også med støvler eller sneaks. Nedsat til 322,- HER

Smuk clutch i en helt vidunderlig farve (findes også i sort) Den er nedsat til 675,- HER

Mine smykker kan ikke glimte nok for tiden – Jeg finder også mig selv kigge på sådan nogle helt oldschool smilibesatte sager. Altså sådan noget som jeg elskede da jeg var teenager. Bliver det næste en similibesat mavekæde ?!?! I hope not. Men de her øreringe er helt vidunderlige synes jeg, og perfekte til fest! De koster 999,- (rabatkoden NOW20 gælder også) HER

Seje ruskindssko, der sidder fast på foden, hvilket jeg synes er rart, når jeg balancerer med ekstra vægt – Helt åbne sko giver mig lidt følelsen af at være ved at vrikke om hele tiden. Hælhøjden er perfekt, og så er jeg ret vild med at den er så kraftig, hælen. De koster 1600,-, men  kan i dag altså købes til knap 1300,- med koden NOW20 HER

Denne her palette skriger nærmest julefrokost. Jeg er i det hele taget vældig begejstret for gyldne og varme øjenskygger, når jeg skal ud. Især kobber giver jeg den gas med pt. Hele denne skønhed er nedsat til 128,- HER

 

En anden slags julefrokost

img_8867

Det er lørdag. Eller teknisk set er det søndag, for klokken siger 00:04. Jeg ligger i min seng, hvor jeg den sidste halve time har plapret løs om alt muligt til min trætte mand, der nu sover.
Jeg har været til julefrokost med en lille gruppe veninder. Normalt er det mig, der holder den årlige julefrokost, og den har derfor gået under navnet og hashtagget Sneglejulefrokost. Sidste år lagde en af veninderne dog hus til, en veninde, der imidlertid er flyttet til Kenya (!). I det hele taget er der sket en masse i min venindegruppe, så det har ikke føltes lige så oplagt i år, at holde noget, plus at december kom lidt bag på mig og jeg må nok også indrømme at jeg på grund af min tilstand som gravid ikke har skænket den der julefrokost en tanke. Men det havde min veninde Rachel til gengæld, og det lykkedes hende at stable en julefrokost op med en håndfuld af det sædvanlige hold på trods af lidt kort varsel. Perfekt!
Det var som sagt i aften, at den fandt sted, og det var simpelthen så skide hyggeligt og sjovt, jeg er helt varm indeni og jeg har ondt i mine ikke-eksisterende mavemuskler af at have grint så meget som jeg har.
De andre år har festen varet tæt på hele natten, der er blevet skålet, danset, drukket og fjollet, og snaps, rom og vin har flydt i stride strømme. Det var ikke tilfældet i aften, hvor jeg jo af gode gravide grunde holdt mig til kaffe og danskvand, og da Rachels fem-årige søn sov i rummet ved siden af og holdte vi det rimelig low key med sirupskage, lav musik, uldsokker og tidlig opbrud, men for dælen, hvor er jeg også vild med den version.

Meeeen.
Næste år tror jeg, at jeg tager over igen og fyrer op for blusset endnu engang, med snaps, Shaggy, så mange veninder som muligt og dansesko.

Kontrastfulde liv, du er fin.

I øvrigt #72 Med chokoladepopcorn!

  • Sad jeg vågen til klokken 2 i nat, på den hyggelige måde, hvor tiden ligesom bare forsvandt, mens jeg i ro og mørke arbejdede, handlede ind til weekenden og hørte podcasts.
  • Blev jeg vækket klokken 3:10 da Otto kastede op i vores seng.
  • Arbejder jeg i dag fra et fort af dyner, med en bleg splattet dreng i fodenden. Ret hyggeligt.
  • Er dagens Fredagsfølger på Snapchat derfor lidt mindre actionpacked end normalt.
  • Bilder jeg mig selv (og sommetider også andre) ind, at man undgår impulskøb når bare man handler på nettet. Det er løgn, vidner nattens Nemlig.com bestilling om.
  • Har jeg vist aldrig delt en af mine favoritsnacks med jer? Chokoladepopcorn. Find ‘opskriften’ nederst. Både den billige/hurtige som er den jeg har i min skål i dag, og den mere fancy.
  • Giver mine børn ikke meget for Nissebanden. Faktisk synes de, at det var noget af det kedeligste de havde set. Jeg er tilbøjelig til, at give dem ret, trods nostalgi og gode minder.
  • Skal jeg til julefrokost i morgen, hvilket betyder både pakkeleg, tøj der glimtrer og ikke mindst virkelig meget remoulade (!) Jeg glæder mig.
  •  Mødte min svoger Backstreet Boys den anden dag, hvilket han postede helt casual på Snapchat. BACKSTREET BOYS!
  • Tænker jeg en del på havregrynskugler for tiden. Og Irish Coffee.

Chokoladepopcorn:
– Pop en røvfuld popcornmajs i en gryde med olie (jeg bruger kokosolie)
– Når de er færdige med at poppe, slukker du blusset, åbner låget og smider en smule salt ved, samt en håndfuld chokolade i – Pålægschokolade når det skal gå ekstra stærkt, et par rækker af din favoritchokolade on special occasions 😉 Otto foretrækker hvid chokolade, jeg kan godt lide en mørk 70%er, men altså jeg har planer om at prøve med en rulle Smil chokolade i nær fremtid. Så er det sagt.
Låg på gryden igen, og så ryster du den – Jeg plejer at tage hele gryden op med grydelapper og ryste i et minuts tid eller to
-Et voila! Spis!

Og nej, kønne er de måske ikke. Men hold kæft, de er gode.
img_8850

SHOPPING: Mine køb fra snappen

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE

Hvis I er nogle af dem, der følger med på snapchat, var I her til aften vidner til en småforpustet fremvisning af min seneste ASOS-bestilling. En bestilling, der blandt andet bestod af to helt ens par sko – Og den er god nok, jeg har bestilt dem begge selv, uden at opdage det. Studsede ikke engang over de ekstra 70 pund, der tydeligvis har stået på oversigten – Men mere over, hvor meget jeg sparede med den 20% kode, jeg brugte (som desværre er udløbet nu). Jeg giver min graviditet skylden for det, fremfor mine regnekundskaber.

Jeg har hentet Snapstoryen ned til jer, så dem af jer der ikke gider den slags, men er nysgerrige, kan se med alligevel.
Se den nederst i indlægget.
Nu til sagerne:

asossnap

Nike sneakers med læderdetalje. Jeg manglede et par sorte sneakers og jeg kan ret godt lide, at der er læder på dem, hvilket gør dem lidt mere ‘voksne’ på en måde. Er til gengæld ikke helt sikker på, hvad jeg synes om sålen. Men jeg sværger, at mine fødder sukkede af nydelse, da jeg stak dem i, så jeg beholder dem helt klart. Det ene par altså.
Find dem til 700,- HER

Sort kjole med det fineste plisserede skørt og blondedetalje. Jeg har taget den i en Large og min mave kan sagtens være der. Jeg vil bruge den både til aftenbrug, men også om dagen, til strømpebukser, støvler og en vamset strik. 300,- HER

Denne her er ret dyr, og det er også derfor at jeg har sværmet om den så længe. Det er nemlig en del måneder siden at jeg første gang havde den i min indkøbskurv. Men så har den ligesom siddet fast i mit hoved. Nu fik jeg den hjem, og heldigvis for det. Kvaliteten er helt i top. Stoffet er lækkert, printet endnu smukkere i virkeligheden, og så sidder den faktisk også ret pænt på min lidt tykke krop. Jeg ved at jeg kommer til at bruge den rigtig meget. Med støvler og cardigan til hverdag, hæle til fest, og sandaler til sommer. 1.620,- HER

ASOS beskriver denne som en ‘loose’ dress. Det skal helt klart også nok passe, hvis man har en talje. På mig er den hverken loose eller en dress. Men en ret fin top, som jeg nok også beholder. 600,- HER

Det sidste er de her geniale og billige luffer fra Monki, som jeg har vist før. Desværre er de udsolgt lige nu, men mon ikke de kommer tilbage. Ellers kan de sikkert findes i Monki butikkerne.

December og afventende julestemning

1. December. Simpelthen!

Jeg har ikke snerten af julestemning i min krop, endnu. Men jeg ved af erfaring, at det med børn i huset, kan være svært, hvis ikke umuligt, ikke at blive smittet en anelse med deres jule-entusiasme.

Otto er i hvert fald allerede godt på vej og har både pyntet vores stuepalme og fundet nissehuer og julesokker frem…

Jeg bliver nok ikke sådan en, der sætter nissedøre op og går all in på pakkekalender og hjemmebag, det er mere noget med en pose pebernødder i skabet, en klementin i drengenes julesokker i ny og næ, et juletræ måske og så skal vi selvfølgelig høre både Wham og den der med Juice, kalenderlyset skal tændes og i aften spiser vi risengrød.

Julestemning, jeg er klar.

img_8837