Skuffeskriv #5 ‘Ugeberegning og spritlage’

Se tidligere skuffeskriv HER

Da jeg fandt ud af at jeg var gravid med Otto, få dage inde i 2009, gik der virkelig mange tanker igennem mit hoved, og særligt i de første uger var jeg decideret rundt på gulvet. Lykkelig, bange, til tider helt angst, og mest af alt virkelig virkelig forvirret. En cocktail af følelser og forvirring, der for øvrigt har gjort sig gældende i starten af alle mine tre graviditeter. Bare i forskellig styrke og blandede grundlag. Vi var unge i 2009. Vores parforhold var ikke særlig stærkt. Jeg gjorde mig i forvejen mange virkelig overanalyserende tanker om alting, og så var jeg pludselig gravid. Og havde været det i over en måned, da jeg fandt ud af det… Og jeg var som sagt ung, og det samme var min livsstil, hvilket satte gang i en fanfare af bekymring.

Januar 2009
‘Ugeberegning og spritlage’

Den er god nok. Jeg er gravid. Sgu.
Lægen siger at jeg er i 9. Uge.

Noget siger mig, at det er sådan jeg kommer til at måle alting fremover, i uger.
Man er gravid i cirka 40 af dem, så der er altså omkring 31 tilbage.

Ret forvirrende, særligt for mig, der er virkelig dårlig til både matematik, alt der har med tal at gøre og har en frygtelig dårlig tidsfornemmelse.

Men jeg ved, at det er 3 uger siden, at jeg sidst var fuld, og det er jo lidt noget rod eftersom at der jo så allerede var noget levende indeni mig, som jeg skulle passe på. Personligt synes jeg at White Russians, smøger og store fadøl er alle tiders behandling, men det er helt klart ikke gældende for en baby.

Det har jeg brugt en del energi på at stresse over, faktisk så meget at jeg følte behov for at bekende kulør hos lægen, og bad ham være helt ærlig overfor mig. Forventede nok en løftet pegefinger og trusler med de sociale myndigheder. Det var der ikke noget af og heldigvis lovede han mig, at jeg med stor sandsynlighed ikke har ødelagt babyen, for det er slet ikke unormalt, at man finder ud af at man er gravid sådan lidt halvsent og det er de færreste der ikke på et eller andet tidspunkt har været småfuld. Jeg nænnede ikke at fortælle ham at jeg har ligget i decideret spritlage i hele december, men tager hans nonchalante ro som at det nok er i orden.

Jeg slapper i hvert fald lidt mere af nu. I forhold til det med al sprutten. Jeg er anstrengt og hysterisk med alt andet, men det er vist også ret normalt, når ens hormoner går amok og man bruger al sin vågne tid på enten at kaste op, græde eller spise Kinder Mælkesnitte.

Til gengæld er det som om, at der sket noget i mit forhold. Vi er ret glade tror jeg. Der tikker nogle virkelig søde sms’er ind i løbet af dagen når vi er fra hinanden, og på en eller anden måde tror jeg at vi begge to er enige om at vi bliver nødt til at give det her en seriøs skalle, for babys skyld. Og vores egen, naturligvis.

Men mest baby.

Men det kan godt være, at vi skal tale med en voksen på et tidspunkt, altså en terapeut. Skal bare lige have min kæreste med på ideen. Det der med at tale sammen arbejder vi stadigvæk på. Men jeg er ved godt mod, det er vi begge to. Jeg tror på det.

screen-shot-2016-12-12-at-19-48-31

December 2008

.

27+1

Preggo her er nu gået ind i 28. uge, og på trods af en ret flad søndag og fortsat enormt mange plukkeveer, har jeg ikke så meget at sætte en finger på. Baby fylder godt til derinde, og det føles som om, at hun laver en form for atletik cirka 23 timer i døgnet, og det er sikkert et meget godt tegn, også selvom det er mine organer, hun bruger som redskaber, og jeg derfor efterhånden er ret øm i skroget.

Jeg kan ikke spise så store måltider, da der ikke rigtigt er plads til mad, føles det som om. Men til gengæld er jeg sulten konstant, så jeg gør mig ret meget i snacking. De værste cravings er forsvundet, men jeg holder dog trofast fast i min kakaomælk (dark chocolate mandelmælk er den bedste. Føtex har den) og så skal der helst være knækbrød og hummus på lager. Jeg har fundet min smertefri fødsel undervisning frem endnu engang, og så har reddebyggeriet i den grad gjort sit indtog, meget mere end jeg tidligere har oplevet det. Det er hyggeligt. Og tænk sig, i dag er det d. 12. hvilket betyder at der er præcis 3 måneder til termin. TRE. Og altså, når først jul og nytår er overstået, kommer det vist til at føles som et splitsekund, så jeg vil så vidt det er muligt forsøge at gå lidt i en form for graviditets-symbiose og gøre mit for at nyyyyyyde min tilstand, også selvom det er mit haderåd nummer et, når nu det er min sidste graviditet (jo, det er).

img_8995

Affiliate links: Kjole HER // Hue HER // Strømpebukser HER // Støvler HER //

Græsenkeupdate version 500, og en påmindelse til mig selv

Her går det godt.
Jeg kan godt nok ikke huske, hvornår jeg sidst har været i bad, og vi har muligvis spist lidt flere havregryn end kostpyramiden anbefaler. Begge børn skrænter med noget feber, og tempoet er ret lavt. Men vi hygger os nu meget godt. Særligt i går, var en god dag. Otto og jeg havde fire timer i hinandens selskab, mens Uma underholdte sine bedsteforældre. Min telefon var i flightmode og vi spadserede hånd i hånd gennem Vesterbros gader, var i biffen og på cafe. Alle var glade, og overskuddet i top.

screen-shot-2016-12-11-at-20-10-38
Lige præcis i dag, har dog været i den anden ende af skalaen. Der har ikke været så meget idyl og overskud at hente. Noget, der udelukkende skyldes en ting: Mig. Jeg har været træt, gnaven, hormonel, på ingen måde tilhænger af min mands job, og faktisk nok bare det, der kan kategoriseres som en sur mokke. Børnene, der temperaturmæssigt begge balancerer i den høje ende af 37 komma noget, og begge lyder som om, at de har fået en snaps og en rød Cecil for meget, har derfor set lidt mere Netflix end jeg normalt tillader, sengetiderne blev rykket en anelse frem, og den dårlige samvittighed, kombineret med en følelse af at det er helt i orden at have sådanne dage, har fyldt en del. Men det skal nok gå over. Overskuddet kommer retur snart igen, og jeg har trods alt intet alvorligt at brokke mig over. Det ved jeg.

Det er lidt som om, at jeg efterhånden er lidt som en ridset plade – Græsenkeliv, sløje børn, hormoner, repeat. Men der er godt nok også meget af det for tiden. Jeg tager mig selv i at tænke, at jeg ikke skal skrive mere om det. At I har fattet at mine diamantsko klemmer indimellem og at mit leverpostejsliv er præcis lige så trivielt som de flestes andre. At jeg hellere skal skrive noget sjovt og kækt, lave en morsom liste eller fortælle om noget lidt mere glamourøst end havregrød og plukkeveer. Men så kommer jeg i tanke om, at en af grundende til at jeg ELSKER at blogge, er at jeg kan skrive mig ud af dage som i dag. For ja, jeg ville nok ikke vinde nogen mom of the year medalje efter i dag, og der er ingen tvivl om, at jeg nok har følt mig lidt mere ensom og efterladt, end jeg nogensinde vil indrømme, men når alt kommer til alt, så er jeg jo bare et menneske, og det er helt ok. Meget af alt det der har føltes svært i dag, gør det sikkert ikke i morgen, og jeg er stadigvæk en god mor og en helt i orden person, også når der er huller i mine strømper og mine børn har fået pastasauce lavet på en fabrik. Ingen skade sket.

Nu vil jeg tage et tiltrængt bad, altså jeg kan seriøst ikke huske hvornår jeg sidst stod under bruseren, det var ikke engang for at være sjov, og derefter vil jeg dykke ned i den Anthon Berg Guldæske som Otto overtalte mig til at købe tidligere (det var ikke svært), se et afsnit af noget britisk bagedyst, og så putte mig ind til mine hakkende bodegabørn og sove hele natten (hørte I det, børn, hele natten).

God aften. Og tak, fordi I gider læse med.

04e16e64-ba38-4345-b6b3-c81f307e0eb5

SHOPPING: Gaveideer til damer

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE

Sidst fandt jeg lidt til gaveideer frem til mændene i vores liv. Denne gang er det damernes tur. Veninden, søsteren, svigerinden, os selv… Jeg har forsøgt at finde lidt forskelligt, men alt sammen noget jeg personligt selv ville blive glad for. Sådan må det gerne være med gaver, synes jeg. Særligt hvis man ikke gør sig så meget i ønskelister.

gavehende

1.Egentlig er det her sæt kategoriseret som lingerie/nattøj, men jeg er totalt besat af tanken om at iføre mig det, når det bliver forår. Av, det er pænt! Og dyrt, på trods af at det er nedsat (og desværre udsolgt i min størrelse) 1400,- HER

2.Jeg har ikke selv læst den endnu,men vil rigtig gerne, da jeg er ret pjattet med hende Amy. Bogen findes på engelsk til 190,- HER og på Dansk til 300,- HER

3.Det her er en af de bedste tusch-eyelinere jeg har prøvet. Mascaraen kender jeg ikke, men vil gerne prøve. Gavesættet koster 182,- HER

4. 2017 kalender i lyserød og guld! 200,- HER

5. Jeg har dem her selv, og de er hver en krone værd. Lige nu er de nedsat med 30% og jeg vil anbefale alle, der mangler et par, at slå til. Jeg er virkelig glad for mine. 1050,- HER

6. Jeg elsker Nars’ produkter, og særligt deres blushes og bronzers. Her er der fire af slagsen samlet i en fin boks, til 450,- HER

7.Virkelig sej grøn clutch/pung, som jeg personligt ville blive ret glad for, da jeg kun er indehaver af en lillebitte pung, og alt for mange kort og kvitteringer. Den koster 320,- HER

8.Tossede lågkrukker er noget jeg ikke helt kan få nok af. Denne synes jeg er ret fantastisk. Den koster 140,- HER

9.Til dem, der døjer med gravide fødder som jeg selv, er de her altså virkelig gode. Og så er de i faux ruskind, så man bliver ikke så ked af det, hvis der bliver hældt gløgg på dem når musikken spiller.  De koster 280,- HER

The Mama Edit

Jeg har svaret på en række spørgsmål om graviditet og stil ovre hos Mamalicious, der kalder mig en pro mummy.
Se med her, hvis I har lyst.

screen-shot-2016-12-09-at-10-30-23

Speaking of graviditet og det med at have prøvet det nogle gange, har jeg fået en del efterspørgsel på gode råd, både i forhold til selve graviditeten og hele babydelen. Sådan ting der er gode at vide, lister over hvad man skal anskaffe sig, gode råd og den slags. Jeg deler gerne mine erfaringer, men vil også gerne understrege, at det jo er SÅ forskelligt, hvad der virker for den enkelte. Men der kommer et lille skriv om det i næste uge. Indtil da, kan I gå lidt i arkiverne, for i min sidste graviditet skrev jeg dette indlæg med nice-to-haves, og alle de punkter står jeg ved endnu, men kommer nok til at tilføje lidt flere i næste uges indlæg.

I øvrigt #73

  • Er det måske bare mig, men for fanden, hvor er radioværter skabede at høre på. Vi har altid radioen kørende på kontoret og jeg tager mig selv i flere gange dagligt, at blive alvorligt irriteret.
  • Kom jeg den anden dag i tanke om, at min mor bildte mig ind at chokolade, var en af ingredienserne i russisk salat da jeg var barn. Sikkert for at lokke mig til at smage. Det har jeg så troet på indtil jeg var 25.
  • Har jeg det som om, at jeg har delt ovenstående punkt med jer før.
  • Har nogen købt snebolde og mini-skilpadder til kontoret, og jeg kan naturligvis ikke styre det. Overhovedet.
  • Er Lukas Graham (og dermed min svoger) nomineret til 3 grammys, og mine graviditetshormoner kan slet ikke holde til det. Jeg tudbrølede da vi fandt ud af det. Tænk, hvis de vinder over Beyoncé.
  • Havde jeg været græsenke i lige præcis otte timer da telefonen ringede og Ottos skolelærer bad mig hente en feberramt Otto.
  • Lå der seks børn på række i klasselokalet, alle sovende. Influenzaepidemi?
  • Var Otto for første gang alene hjemme. I 10 minutter, mens jeg hentede Uma, på den anden side af gården. Jeg har sjældent haft så høj puls. Otto var upåvirket.
  • Måtte vi på grund af førnævnte sygdom gå glip af julefest i Umas vuggestue, der dog forbarmede sig over den hurtigttalende svedige græsenke, og gav hende æbleskiver og godteposer med hjem.
  • Har jeg sådan lyst til sennep. Dijon.
  • Lader det til at Umas ordforråd vokser med mindst et ord om dagen, og jeg kan ikke helt følge med.
  • Kan hun stadigvæk ikke sige mor. Men kalder mig i stedet ‘attafar’, oversat:  ‘Den anden far’
  • Blev jeg af flere anbefalet at prøve Tums imod min halsbrand. Det er sådan nogle slikagtige tabletter med frugtsmag. Og de virker bestemt, men jeg blev vist lidt ivrig, og det var måske lige i overkanten af købe tre store æsker. Oh well.
  • Sad der en blue jeans lakrids fast på mit jakkeærme i dag. Jeg opdagede det først her til aften.
  • Har jeg ikke spist Blue Jeans i over en uge.
  • Overvejer jeg lidt at udfordre min ekstreme champignon-lede med denne her opskrift juleaften.
  • Stavede jeg champignon forkert fire gange, inden jeg gav op og googlede den lede svamp

img_9042

Perspektiv, verdensgaver og børn

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF UNICEF
img_9013

I mandags var jeg på besøg hos Unicef, hvor jeg blev vist rundt i deres gigantiske (!) nødhjælpslager. Shit, det er stort. På den der måde, hvor man ikke helt kan gengive det.
Vi fik lov til at se helt praktisk, hvordan al den forskellige nødhjælp bliver opbevaret, pakket og sendt afsted. Jeg var særligt imponeret over et lagerrum, med reoler højere end jeg kan forklare, og hvor man (eller jeg, der har en lille fobi for enorme ting – Stil mig ved siden af en færge eller flyvemaskine og se mig blive bleg) bliver en anelse svimmel i det. Reoler efter reoler i 100 meter lange gange.
img_9011

Dernæst blev vi introduceret for de forskellige typer af nødhjælp der bliver sendt ud, og deres verdensgaver som er det Unicef har bedt mig lave lidt larm omkring. Noget jeg virkelig gerne vil, da jeg elsker konceptet, selv tidligere har benyttet mig af det, og som jeg håber at kunne åbne andres øjne for.
Jeg tror nemlig at mange af os sikkert giver et bidrag i ny og næ, men jeg fornemmer også, at de færreste rent faktisk kender til Verdensgaverne, som her op til jul er et ret genialt påfund, hvor man i mange forskellige prisklasser kan købe en specifik nødhjælpspakke, modtage et gavebevis man enten kan give i julegave, som mandelgave, i en pakkeleg eller som værtindegave, og så sender Unicef pakken afsted til børn i nød. Ret genialt!

Der er flere typer af gaver, i alverdens prisklasser – Næsten alle kan faktisk være med. For eksempel kan du for 165 kroner købe vandrensningstabletter, som kan rense 25.000 liter vand og dermed redde virkelig mange liv. Der er 75 poliovacciner for 94 kroner, og for 83 kroner er der kladdehæfter og blyanter til 30 børn. Der er med andre ord en masse gode sager at vælge imellem og det hele er vigtigt at få afsted. Så vigtigt. Det er krig for fanden.
Krig. Vi ved godt, hvad det er. Altså, vi ved i hvert fald hvad ordet betyder. Men jeg tror de færreste af os forstår præcis, hvor vanvittigt det er, det der foregår i Syrien. Og hvilken virkelighed de mennesker, der fortsat befinder sig i Aleppo gennemgår, og de der er på flugt fra den mareridtsagtige vanvid det er. Mennesker, ægte mennesker. Og børn. Helt almindelige børn, som har mistet alt og oveni det lever i konstant frygt i en dagligdag, hvor både risikoen for at blive næste offer for en snigskytte eller et bombeangreb er en realitet. Det er skrækkeligt, og det sætter i den grad ens eget lille trygge liv i perspektiv. Jeg krammede i hvert fald ret meget på mine børn da jeg kom hjem efter min halve dag med Unicef. Udover at kramme på dem, fortalte jeg om mit besøg, mens vi spiste vores varierede aftensmåltid, i vores lune lejlighed, iført vores rene tøj, på fredelige Vesterbro. Jeg fortalte med en klump i halsen og en, synes jeg selv, pædagogisk tilgang om nogle af de historier jeg var blevet introduceret for om børn på flugt, underjordiske skoler, krig og at miste alting. ALT. Til min overraskelse lyttede begge drenge efter med stor interesse, og da jeg spurgte om de havde lyst til at vælge en verdensgave hver, sagde de heldigvis ja.

Så det har de gjort. Otto på 7 år og Leo på 6 år har hver valgt en gave som de gerne vil give, og jeg printer et gavebevis ud og smider i deres julesokker på søndag. Otto har valgt at han gerne vil sende vaccinationer afsted, og Leo har valgt en ernæringspakke. Derudover har jeg bestilt nogle vandrensningstabletter også og en stak kladdehæfter, og det blev så julegaven ‘til’ mig selv i år. Jeg mangler sgu ikke noget alligevel. Og så får min svigermor en julenødhjælpspakke i værtindegave juleaften.

img_9015

Der er med andre ord en milliard måder at gøre det her på, og om man vælger ‘bare’ at købe gaverne fra/til sig selv, eller deler dem ud, enten i julesokker, som en pakkelegs-gave eller noget tredje er sådan set underordnet, men jeg håber sådan, at I vil tjekke det ud og sende et eller andet afsted. Det er eddermame ikke for sjov.

Gør det HER

screen-shot-2016-12-08-at-11-04-51

Back on it: Græsenkelife. Og noget om meget store børn

Tidligt (!) i morges kyssede jeg min mand og min papsøn farvel, de snupper nemlig lige syv dage i Marokko.
Så jeg er dermed for fjerde gang på to måneder hoppet op på græsenkehesten og rider nu afsted med fyldte sadeltasker og ekstra overskud i rygsækken (Manner, hvor skal jeg holde mig fra billedsprog).

Denne gang er jeg dog lidt mere ovenpå, på trods af tyk krop og lidt meget arbejde. Mit energiniveau er fortsat højt og det er humøret faktisk også. Otto og jeg har en date på lørdag, hvor vi skal i biografen og ud og spise frokost, mens Uma er på besøg hos sin mormor og morfar. Jeg glæder mig ekstra meget til at have ham lidt på tomandshånd igen, for på en eller anden måde føler jeg, at han lige pludselig er blevet enormt stor på meget kort tid. Det er det fede ved børn, men også noget af det jeg aldrig rigtigt vænner mig til. At de den ene dag leger med Flexi tracks og gerne vil have tøj med Disneymotiver, og den næste sætter deres hår, spørger ind til verdenssituationen og bruger ord som ‘avanceret’ og ‘overarbejde’. Sådan føles det i hvert fald. Altså at de vokser hurtigere end man kan nå at følge med.

Jeg elsker det, og har alligevel lyst til at råbe ’stop!’. Snart vil han sikkert på diskotek og have et kørekort.

Nå, men altså. Græsenkeliv med lille Uma og kæmpestore Otto som selskab i syv dage, fraaaa nu.

img_8825

Navneføljeton #3 Ottos bud

img_6217

Det er lidt et fjolle-indlæg det her, som jeg mere eller mindre fik foræret af mit fine ældstebarn, da han i lettere overtræt tilstand her til aften remsede de navne op han synes, at hans lillesøster skal have.

Som nogle af jer måske husker, insisterede han længe på at Uma skulle hedde ‘Kastanje Monsterblod’ og det er lidt samme tema, der går igen denne gang. Fjolletemaet, der dog brydes med ægte bud, faktisk er der nogle rigtig gode imellem, se bare:

Ottos lillesøster
Hermione
Harry Potter 2
Irma
Juletræ sukkermås
Aia
Mille
Lilli
Ronja sutsko
Una
Champagne
Wilma
Andersine
Ninja
Fodboldmessi Torskerogn
Frøken fiskefilet
Alma
Sia
Badebold nisserøv
Justin Bieber

SHOPPING: Gaveideer til mænd

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE

Jeg har allerede købt julegave til min mand og jeg siger dette med stolthed i stemmen, da det er meget ulig mig, at være i så god tid. Hvad jeg har købt, skriver jeg selvfølgelig ikke her. Men det kan jo godt være, at det befinder sig i det her indlæg. Måske. Måske ikke.

Er du ikke lige så tjekket som mig (jeg stopper nu) og måske lidt på bar bund når det kommer til gaver til din udkårne, en bror, ven, din far eller en anden mand i dit liv, kommer her lidt inspiration…

mandgave

Rimelig sej Star Wars kop, der skifter farve, når den bliver varm. Lige nu nedsat til 55,- HER

Mørkeblå Stussy sweatshirt, 560,- HER

‘Banksy In New York’ bog med streetart af Banksy. 175,- HER

Pæne og ikke mindst virkelig gode hørebøffer, 2300,- HER

Sort hue i uld. Praktisk OG pæn. Måske til ham, der ikke ønsker sig noget. Alle kan bruge en hue. Alle. 140,- HER

Elektrisk kaffekværn, nedsat til 400,- HER

Sort pung i læder til 300,- HER

Regnfrakke (den bedste – Jeg har den selv, og det har min mand i øvrigt også)  700,- HER

All black everything. Sorte Adidas superstars. Av, de er fede. 700,- HER