Græsenkeupdate version 500, og en påmindelse til mig selv

Her går det godt.
Jeg kan godt nok ikke huske, hvornår jeg sidst har været i bad, og vi har muligvis spist lidt flere havregryn end kostpyramiden anbefaler. Begge børn skrænter med noget feber, og tempoet er ret lavt. Men vi hygger os nu meget godt. Særligt i går, var en god dag. Otto og jeg havde fire timer i hinandens selskab, mens Uma underholdte sine bedsteforældre. Min telefon var i flightmode og vi spadserede hånd i hånd gennem Vesterbros gader, var i biffen og på cafe. Alle var glade, og overskuddet i top.

screen-shot-2016-12-11-at-20-10-38
Lige præcis i dag, har dog været i den anden ende af skalaen. Der har ikke været så meget idyl og overskud at hente. Noget, der udelukkende skyldes en ting: Mig. Jeg har været træt, gnaven, hormonel, på ingen måde tilhænger af min mands job, og faktisk nok bare det, der kan kategoriseres som en sur mokke. Børnene, der temperaturmæssigt begge balancerer i den høje ende af 37 komma noget, og begge lyder som om, at de har fået en snaps og en rød Cecil for meget, har derfor set lidt mere Netflix end jeg normalt tillader, sengetiderne blev rykket en anelse frem, og den dårlige samvittighed, kombineret med en følelse af at det er helt i orden at have sådanne dage, har fyldt en del. Men det skal nok gå over. Overskuddet kommer retur snart igen, og jeg har trods alt intet alvorligt at brokke mig over. Det ved jeg.

Det er lidt som om, at jeg efterhånden er lidt som en ridset plade – Græsenkeliv, sløje børn, hormoner, repeat. Men der er godt nok også meget af det for tiden. Jeg tager mig selv i at tænke, at jeg ikke skal skrive mere om det. At I har fattet at mine diamantsko klemmer indimellem og at mit leverpostejsliv er præcis lige så trivielt som de flestes andre. At jeg hellere skal skrive noget sjovt og kækt, lave en morsom liste eller fortælle om noget lidt mere glamourøst end havregrød og plukkeveer. Men så kommer jeg i tanke om, at en af grundende til at jeg ELSKER at blogge, er at jeg kan skrive mig ud af dage som i dag. For ja, jeg ville nok ikke vinde nogen mom of the year medalje efter i dag, og der er ingen tvivl om, at jeg nok har følt mig lidt mere ensom og efterladt, end jeg nogensinde vil indrømme, men når alt kommer til alt, så er jeg jo bare et menneske, og det er helt ok. Meget af alt det der har føltes svært i dag, gør det sikkert ikke i morgen, og jeg er stadigvæk en god mor og en helt i orden person, også når der er huller i mine strømper og mine børn har fået pastasauce lavet på en fabrik. Ingen skade sket.

Nu vil jeg tage et tiltrængt bad, altså jeg kan seriøst ikke huske hvornår jeg sidst stod under bruseren, det var ikke engang for at være sjov, og derefter vil jeg dykke ned i den Anthon Berg Guldæske som Otto overtalte mig til at købe tidligere (det var ikke svært), se et afsnit af noget britisk bagedyst, og så putte mig ind til mine hakkende bodegabørn og sove hele natten (hørte I det, børn, hele natten).

God aften. Og tak, fordi I gider læse med.

04e16e64-ba38-4345-b6b3-c81f307e0eb5

23 replies
  1. Sofie says:

    Jeg håber, at du får lov til at sove hele natten og at både børn og voksen får en bedre dag i morgen. Jeg synes at det er befriende at høre om det gode, det skidte og al det derimellem. Tak for en skøn blog!

    Svar
  2. Ellen says:

    Du er nu en god snegl 🙂
    Håber du får en god og lang nats søvn.
    OG selv tak for dig. Og tak for reminderen om, at vi jo bare alle sammen er mennesker. Det var faktisk lige det, jeg havde brug for at høre. Nogle gange trykker diamantskoen bare lidt ekstra, men det er såmænd også helt okay. I morgen har vi sikkert ikke lige så hævede fødder 🙂

    Go’natter fra Odense

    Svar
  3. Lise says:

    Bodegabørn tihi!

    Kender godt de der græsenkedage. Bliver allerede træt i mit ansigt ved tanken om 4 dage mellem jul og nytår hvor det er min tur. Igen. Men når jeg sådan er nede og tænker at AAAAALT EEEET LOOOORT, så husker jeg at der faktisk findes ægte singlemødre (og -fædre) for hvem det er hverdag, og de piver ikke. Og som har en evigt og dagligt voksende respekt fra mig. Og så husker jeg på at være glad for det jeg har.

    Svar
  4. Mette says:

    Sæ’fø’li skal du skrive lige, som du føler. Det er i hvertfald derfor, jeg følger dig ❤️❤️. Og i morgen er alting bedre (og ingen unger er døde af havregryn,tv og en træt mor indimellem 😘). ❤️

    Svar
  5. Anne says:

    Neej…
    Det er jo ikke fordi jeg synes du skal rende rundt og have det skidt, med syge børn osv.
    Det er bare rart at læse om…for mig i hvert fald, lige nu😊
    Hvis ikke vores barn havde fået skoldkopper lige efter efterårsferien og jeg og min mand så skiftevis var syge derefter, og vores søn så blev forstoppet og har været det i en måned, så han kom med på en ellers tiltrængt kæreste tur til Hamborg og hele december måned indtil nu har handlet om afføring og konsistens. SÅ havde jeg nok læst indlægget og ikke tænkt så meget mere over det. Men i dag læser jeg det og er lettet over at jeg ikke er alene. Alene med dårlige tanker om mig selv som mor og at andre også er ramt af sygdom og dårlige dage.
    Jeg vil ikke kun læse om alt det gode- jeg vil læse om dit liv.
    Så tak fordi du deler, lidt af hvert.

    Svar
  6. B says:

    Det er jo det der er med de sk… hormoner! Det kan ændre ens humør og følelser nærmest ud af det blå. Det er så rart at vide at du (og altså andre end mig selv) kan have det sådan. Sådan er livet jo også selvom man grundlæggende har det godt, er sund og rask, har et fedt job osv. God søndag I morgen er der atter en dag og den er sikkert helt anderledes!

    Svar
  7. Bella says:

    På trods af manglende bad og overskud synes jeg altså at du så godt ud, da jeg så dig i formiddags (stalker-alert). Har altid tænkt at vis jeg så dig i virkeligheden (ja, den tanke har jeg rent faktisk tænkt, kikset, men jeg bor i samme område som dig) så ville jeg sige hej og fortælle dig, at jeg virkelig godt kan li’ din blog. Men så så jeg dig, og så tænke jeg at det måske var upassende at råbe efter dig midt på gaden når du var sammen med dine børn? Og inden jeg nåede at tænke længere var jeg cyklet forbi. Så nu siger jeg det her! Hej, fed blog du har 🙂

    Svar
  8. Louise says:

    Jeg elsker at læse din blog – også når de handler om græsenkelivet, syge børn og hormoner! Det er bare hyggeligt at følge med i både leverpostejshverdagen og når der er mere glimmer 😊 Og på dage som i dag, hvor du føler dig lidt mindre supermor, så tænk på i går – for jeg er sikker på at Otto satte stor pris på i går, og jeg syntes at det er ret fedt at du husker at din store dreng engang i mellem skal have lidt alenetid med sin mor ❤️ God bedring til begge pus!

    Svar
  9. Pernille says:

    Hej Cecilie
    jeg vil blot sige, at jeg har læst med på din blog i et par år, og det der gør at jeg virkelig er fan af netop din blog er, at der er plads til også at skrive om leverpostejsdage og dage hvor overskuddet bare ikke er til stede. Jeg synes at det er sjov at læse med, fordi du giver et realistisk billede af hvordan det sommetider kan være at være nogens mor – at det ikke altid er en dans på roser og at der bare kan være dage som er røv og nøgler. Jeg er selv mor til en pige på 2 år og 3 måneder og gravid med endnu en pige som kommer i midt januar og så har jeg en mand der arbejder meget. Så jeg kender helt sikkert den følelse du sidder med idag. Når jeg har sådanne dage så hjælper det altid at gå tidligt i seng og vågne frisk og veludhvilet. Så ser jeg tingene i er helt nyt perspektiv og humøret er bare et andet 🙂
    Tak for en virkelig god blog 🙂
    Mange hilsner Pernille

    Svar
  10. Alexandra says:

    Men det er jo netop hvorfor din blog er noget særligt. Nej, det skal naturligvis ikke blive en brokkeblog, men det synes jeg nu heller ikke du tenderer henimod.
    Hvis jeg ville have “perfekte” liv og illusioner så jeg Kardashians. Jeg holder ved her, fordi jeg nyder din skrivestil og et indblik i et liv der virker til at være rigtig godt men ægte med alle de fejle der følger med som menneske. Du får mig til at tro på at livet er hvad det er, og det hele går i sidste ende 🙂

    Svar
  11. Pia says:

    Jeg vil 100 gange hellere have leverpostej og hormoner, vegetarretter og hverdagsting end indlæg hvor der pakkes tøj ud fra Hjemmesider.. jeg elsker at følge med i hverdags-trummerummen på godt og ondt.. også når der er dage som er lort. For dem har vi alle… så blev ved for pokker 🙂

    Svar
    • Sine says:

      Fuldstændig enig! Og en tilføjelse: Jeg synes det er inspirerende at læse om alt det, der er surt og træls i hverdagen… – FORDI du alligevel formår at være selvstændigt skabende, knuselske dine børn og klare det så meget selv, som du gør. Det er en kæmpe motivation, når man selv sidder i børn og hverdag helt op til halsen. Jeg ville dæleme bare ønske, at jeg så lige så godt ud i søndagstøj, som du gør.. 😀

      Svar
  12. Celena says:

    Hey, fellow mother! Cut yourself some slack and remember that you are doing the best that you can 😉 I am sure that your kids and husband appreciate the awesome job that you are doing. Your heart is always in the right place and that is what counts the most. Enjoy your chocolate… and the fact that you are doing a great job xox

    Svar
  13. J says:

    Og tænk hvis man kunne vinde “mom of the year” hver dag.. Så lyder det også til, at livet er perfekt. Ind. til. det. ramler.
    Sneglcille, du virker så sød og som en mega god mor! Keep going! <3

    Svar
  14. Sisi says:

    Det er præcis blandinden af leverpostej og glimmer, der gør at jeg læser med. Og så humoren. Og kærligheden. ❤

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *