December og afventende julestemning

1. December. Simpelthen!

Jeg har ikke snerten af julestemning i min krop, endnu. Men jeg ved af erfaring, at det med børn i huset, kan være svært, hvis ikke umuligt, ikke at blive smittet en anelse med deres jule-entusiasme.

Otto er i hvert fald allerede godt på vej og har både pyntet vores stuepalme og fundet nissehuer og julesokker frem…

Jeg bliver nok ikke sådan en, der sætter nissedøre op og går all in på pakkekalender og hjemmebag, det er mere noget med en pose pebernødder i skabet, en klementin i drengenes julesokker i ny og næ, et juletræ måske og så skal vi selvfølgelig høre både Wham og den der med Juice, kalenderlyset skal tændes og i aften spiser vi risengrød.

Julestemning, jeg er klar.

img_8837

 

4 replies
  1. Elisabeth says:

    Sidste år, hvor jeg var rimelig rund og træt med termin d. 22., lod julestemningen også vente på sig. Men i år går jeg all in fra start! ‘Nissen’ havde pyntet vores ladcykel her til morgen med julehjerter og sølvlametta til stor begejstring for Ane – og mig;)
    Jeg håber, at juleånden får godt fat i dig, søde Cecilie:) Og nu har jeg ikke tid til at sidde mere her og skrive – jeg har gravet en jule-LP frem, og nu skal der pyntes op!

    Svar
  2. Lisbeth says:

    Min erfaring siger mig, at så længe man ikke decideret modsætter sig julestemningen, så skal den nok få sneget sig ind på én uanset hvad man gør. Om ikke andet, så når duften af æbleskiver og glögg (findes der ikke en preggo-venlig udgave?) begynder at sprede sig! 😀

    Glædelig december
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Svar
  3. Maria says:

    Jeg har selv blogget, men anonymt dog. Og helt på hobbyplan. Jeg tror slet ikke, man helt kan forestille sig, hvor surrealistisk det kan være sommetider at klaske sit liv og sine følelser ud til så mange. Værsgo og døm. Det er temmelig blottende og vanvittigt og fedt og skrøbeligt og klamt og vidunderligt. De fleste af os med almindelige jobs kan iføre os en beskyttende arbejdskappe, hvor vi har kontrol over, hvad vi giver af os selv. Det aspekt synes jeg virkelig, man skal tage med. Cecilie har jo ikke fået succes ved at skrive blabla og taske og creme, men ved at klaske kødlunser og hjerteblod på bordet som vi andre helt anonymt kan søbe i os. Undskyld det blodige billedsprog og glædelig jul.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *