Back on it: Græsenkelife. Og noget om meget store børn

Tidligt (!) i morges kyssede jeg min mand og min papsøn farvel, de snupper nemlig lige syv dage i Marokko.
Så jeg er dermed for fjerde gang på to måneder hoppet op på græsenkehesten og rider nu afsted med fyldte sadeltasker og ekstra overskud i rygsækken (Manner, hvor skal jeg holde mig fra billedsprog).

Denne gang er jeg dog lidt mere ovenpå, på trods af tyk krop og lidt meget arbejde. Mit energiniveau er fortsat højt og det er humøret faktisk også. Otto og jeg har en date på lørdag, hvor vi skal i biografen og ud og spise frokost, mens Uma er på besøg hos sin mormor og morfar. Jeg glæder mig ekstra meget til at have ham lidt på tomandshånd igen, for på en eller anden måde føler jeg, at han lige pludselig er blevet enormt stor på meget kort tid. Det er det fede ved børn, men også noget af det jeg aldrig rigtigt vænner mig til. At de den ene dag leger med Flexi tracks og gerne vil have tøj med Disneymotiver, og den næste sætter deres hår, spørger ind til verdenssituationen og bruger ord som ‘avanceret’ og ‘overarbejde’. Sådan føles det i hvert fald. Altså at de vokser hurtigere end man kan nå at følge med.

Jeg elsker det, og har alligevel lyst til at råbe ’stop!’. Snart vil han sikkert på diskotek og have et kørekort.

Nå, men altså. Græsenkeliv med lille Uma og kæmpestore Otto som selskab i syv dage, fraaaa nu.

img_8825

1 svar
  1. Mille says:

    Åh, hvor jeg kender det! Min store Aksel på 5 sagde “Se Oskar, er det ikke bare et stort krydstogtskib?”, og så var jeg ved at falde ned af stolen. Stop tiden!!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *