2016, en slags status

Der er altså ikke mange uger tilbage af 2016. Et år, der har været ret vildt. Ikke lige så vildt som 2015 var for mig, hvor jeg både blev mor til Uma, blev friet til og gift med min bedste ven (åh så tacky, men virkelig sandt).

2016 har været vildt på en anden måde. Min barsel sluttede, min mand delte sin ‘fødselsberetning’ med jer, vi var i Los Angeles,  jeg besluttede mig for at prøve kræfter som fuldtids-blogger, jeg fandt en knude i mit bryst og var for første gang nogensinde alvorligt bange, også selvom det skulle vise sig, at der var intet at være bange for, mit og Canas kontorfællesskab Andedammen blev til, min mand fik viral meningitis, og jeg prøvede det der med at være ægte bange igen, men gudskelov blev det endnu engang ved skrækken, Otto skiftede skole, med succes, jeg droppede et (for mig) stort projekt,  jeg blev gravid, igen – og en masse masse masse andet… 2017 ved jeg allerede bliver ret så vanvittig, jeg skal nemlig føde for tredje gang, jeg skal fejre ti års bekendtskab og to års ægteskab med min mand, og så er der selvfølgelig alt det uvisse, der lurer. Forhåbentlig slipper vi for de helt store forskrækkelser og kriser i det nye år, men så igen, er det jo ret så tit lige præcis dem, der gør alt det gode og smukke lidt ekstra lækkert. Vi går ind i det nye år præcis ligesom sidste, med et brag af en børnefest, og sikkert også med lidt samme tanker om, hvad det nye år mon tager med sig, men altså, mere om det når vi nærmer os. Nu skal vi lige have overstået styr på julen først.

img_9298

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *