På årets sidste dag

img_9871På denne allersidste dag, efter endnu en søvnløs nat, vil jeg først og fremmest drikke den kaffe jeg netop har hentet med ind i sofaen, hvor drengene sidder med en iPad mellem sig, begge iført skjorter og glimmerbutterflies, helt spændte og klar til nytår.  Om lidt vil jeg så fremtrylle en ordentlig omgang cheesecake, pynte op med de serpentiner Otto nøje har udvalgt til anledningen, og som katten sikkert kommer til at have en fest med. Jeg vil dække vores bord med guldservietter og knallerter. Sende drengene i gården med deres far og en håndfuld knaldperler. Tage noget festligt, men behageligt tøj på, lægge en pæn makeup og forhåbentlig filme det og dele med jer, for det har jeg jo faktisk lidt lovet. Der skal laves mad. Børnene har bestilt blinis til forret, kartofler med sovs til hovedret, og cheesecake til sidst. Og så vil der selvfølgelig blive serveret chips og juice-cocktails ad libitum.

Jeg vil danse med børnene, for det skal man når man holder fest, og jeg vil oprigtigt forsøge at få det bedste ud af aftenen. Og bare ignorere at jeg dybest set ikke bryder mig om nytårsaften, og i stedet nyde at vi holder fest, børnefest, præcis som sidste år – Med hatte, slik, nedtælling til det nye år langt tidligere end klokken midnat, god mad, glade børn, tyk mave, og måske en slurk bobler med min mand, når de yngste sover. Jeg vil se fyrværkeri fra vinduet, og glæde mig over, at 2016 var fuld af overraskelser på godt og ondt, at 2017 sikkert har en masse godt at byde på.

Sådan tror jeg at årets sidste dag bliver.

… Om lidt. Det var lige noget med kaffe først.

VIDEO: Årets sidste (og ret forsinkede) favoritter

Jeg har virkelig trukket denne her video længe. Så virkede lyden ikke, så var lyset lort, så gik tiden, og i går måtte det være nok. Jeg har ingen mikrofon på, så lyden kunne være bedre, men hvis man smider et headset i, bør man kunne høre mig lidt tydeligere. Det er en blandet omgang denne gang. Der er både makeup, rensehalløj, syreneutraliserende piller, og pensler. Jeg gik simpelthen bare efter mine første indskydelser da jeg gik på jagt i mit beautyskab, og det var altså sådan her det endte.

Som jeg også siger i videoen, håber jeg at få tid til at lave en lille tutorial til jer som kan komme op på lørdag, der jo er nytårsaften. Hvad vil I helst se? Makeup, hår, begge? Let me know, så vil jeg gør mit bedste for at få det til at ske.

Men nu til de der favoritter, som der er priser og links på under videoen.

Links: (*Affiliate)

Penslerne er ikke nedsat lige nu, men en pakke med 5 koster 250,- hvilket jeg synes er særdeles rimeligt. De er pissegode! HER*

Blush børsten koster 130,- HER*

Læbestift i farven 002 Like a Virgin til 80,- HER

Pudderdåserne T-zone peeling 195,- HER

Avene rensegel 80,- HER*

Ansigtssvampe 4 for 20,- HER*

La Roche-Posay Anti irritation serie (jeg har shower-gel og creme/balm)  HER*

Tums gå-væk-halsbrand 3 pakker til cirka 100,-  HER

Sandstone Highlighter i farven ‘Aura’ til 149,- HER

Hårpudder fra Schwarzkopf til 70,- HER*

I øvrigt #75

  • Skrives dette på endnu en søvnløs nat. Tak for rådene ellers. Men mest tak for at lade mig vide, at jeg ikke er den eneste. Det er på en måsde hyggeligt at vide, at vi er flere med samme skavank.
  • Craver jeg Thousand Island dressing i de her dage, hvilket især er mærkeligt, da jeg vist egentlig aldrig har smagt det
  • Er der en favoritvideo på vej til jer. Godt nok med lidt lav lyd, da min mikrofon står på kontoret, og jeg har filmet den herhjemme. Den kommer i morgen.
  • Skal jeg spise ude resten af årets aftener. Altså på nær den allersidste. Der laver vi tre-retters – I børnehøjde, så noget med frikadeller, sovs, chips og cheesecake.
  • Har min mand endnu en udlandsrejse. I slutningen af januar. Og selvom det er hele seks uger inden termin, og kun drejer sig om fem dage, synes jeg pludselig at det er en virkelig dårlig ide. Måske fordi at min mor, der er min anden fødselsmakker, også er udenlands i samme periode.
  • Flippede jeg muligvis lidt mere ud end, hvad der var retfærdigt, på førnævnte mand her til aften, over førnævnte tur. Jeg har i hvert fald en anelse skam i knoglerne som jeg sidder her i mørket og skriver.
  • Synes jeg bare pludselig, at jeg er både tyk og kedelig, og at det er mega skod at have en mand, der rejser til den anden ende af jorden i tide og utide, når det mest spændende jeg har oplevet i denne måned, var at der var to blommer i det æg jeg slog ud, da jeg skulle bage kanelsnegle
  • Kan jeg bedre lide mig selv når jeg ikke er bitter og sølle
  • Er vi ramt af en decideret luse-epidemi herhjemme. Det er SÅ klamt. De vil bare ikke dø, de små svin.
  • Jvf. ovenstående punkt har drengene i fællesskab besluttet at lade deres lokker falde på årets sidste dag. -Personligt sætter jeg min lid til Teatree oil.
  • Gad jeg måske godt, at de havde lavet den aftale inden jeg betalte 300 kroner for at få Otto klippet i sidste uge.
  • Har denne her ferie været både tiltrængt og lækker, men jeg glæder mig nu til at hoppe lidt ud af det rolige joggingbukse-tempo og tilbage på min pind i Andedammen. På tirsdag på tirsdag på tirsdag
  • Apropos joggingbukser, er det eneste tøj jeg har shoppet den sidste tid, bløde, store behagelige sager. Fik jeg sagt at jeg glæder mig til at få min talje igen?
  • Fandt jeg to ret store chokoladejulemænd i vores grydeskab i aftes. Jeg havde købt dem til at putte i drengenes julesokker. Men de er altså taget ned for længst, så… Julemændende skulle jo nødigt gå til spilde, så jeg spiste dem selvfølgelig. Eller bare den ene. For nu.
  • Autocorrectede min telefon ‘tykke nisse’ til ‘tykke nosse’ på Snapchat og jeg overvejede længe om jeg bare skulle gå med det.
  • Ved jeg at jeg også har gemt en Twix et sted. Hvis bare jeg kunne huske hvor.
  • Er vi helt på bar bund hvad angår navne til hende, der ankommer om 10 ugers tid, og det lader lidt til, at vi bare lige skal stoppe med at tale om det lidt.
  • Tror jeg til gengæld faktisk måske at den navnløse baby har lagt sig med hovedet godt placeret det rette sted. Jeg har i hvert fald to fødder i ribbenene non-stop.
  • Har jeg altid troet at det hed Hasselbagte kartofler. Det gør det ikke siger google. Det hedder Hasselback kartofler. Hvorfor fik jeg ikke spurgt om, men når jeg tænker over det, giver ordet hasselbagt alligevel ikke mening.
  • Er denne ‘I øvrigt’ blevet meget længere end først tænkt, og selvom det nok bliver årets sidste og jeg faktisk slet ikke er træt, runder jeg den af nu og går i seng, hvor jeg vil sige undskyld til min mand.

img_9723

 

Repost: Alt det jeg skal når jeg ikke længere er tyk på midten

Jeg faldt over det her indlæg fra februar 2015. Da jeg var gravid med Uma.
Cirka alle punkterne kan jeg sætte hakke ved endnu engang, og så kan jeg da lige tiløje følgende:

  • Gå i højtaljet alt. Bukser, nederdele, jeans
  • Drikke rødvin
  • Have pænt undertøj på. Og strømpebukser, der ikke sidder oppe under brysterne
  • Træne. Sådan ordentligt.  Med sved og kvalme og vægt.
  • Drikke rødvin
  • Rejse! Tanken om at sidde i en flyver i min tilstand magter jeg ikke, så al rejseaktivitet er udelukket for nu. Men næste år…
  • Tage lange varme bade, uden at få kvalme
  • Bære Uma op af trappen. Kæft, vi får meget ekstra tid.
  • Barbere ben sådan helt ubesværet
  • Drikke rødvin
  • Ikke konstant have pletter på maven

img_9504

 

 

Om natten er jeg vågen

img_9665

Søvnløs, igen

Klokken 5:22
Jeg ligger vågen på tredje time.
Der er uro i mine ben. Beboeren i min mave slår vilde kolbøtter. Jeg er snottet. Sulten. Øm. Og ikke specielt træt. Jeg når sikkert at falde i søvn inden resten af huset vågner, og når de gør, er jeg med garanti helt smadret og skeløjet, på grund af de sidste timers uro. Usmart.
Det er sådan her næsten hver nat for tiden. Jeg husker det tydeligt fra mine tidligere graviditeter. Hvordan at nætterne bliver noget, der bare skal overstås.

Det begynder ens hver nat. Jeg skal tisse. Og når jeg så igen ligger under dynen, er jeg ikke længere det mindste træt og jeg kan hverken finde ro eller en ordentlig måde at ligge på. Der er for mange lyde, for mange tanker. For meget krop.
Jeg forsøger at tvinge mig selv tilbage i søvn. Det går der gerne en times tid med, uden held for det meste. Og så finder jeg enten telefon eller computer frem, selvom jeg godt ved at det er det værste jeg kan gøre. Men jeg får da skrevet en hel masse, fulgt mere med i nyhederne end normalt og spillet en del Candy Crush. Sidstnævnte er gerne for at slukke for den tankestrøm, der godt kan komme snigende i de her timer, og som mest af alt bare forstyrrer mere end gør gavn.

Jeg har hørt at det er ret typisk for højgravide. At søvn er sparsomt. Fjollet egentlig, når nu alles bedste råd til os er, at det gælder om at få sovet igennem inden babys ankomst. Nemmere sagt end gjort.

Nu er klokken 5:56 og det er præcis tre timer siden, at jeg vågnede tissetrængende og frisk. Gymnasten i maven er så småt faldet til ro, jeg er igen tung og træt i min krop og om lidt falder jeg i søvn, langt om længe. Om en time eller to vågner børnene udenfor maven.

Jeg glæder mig til at kunne sove om natten igen. Måske i 2018.

‘Sene’ morgener og tanker om det nye år

img_9634
Mine børn har sovet til klokken 8 de sidste to dage. Det er to timer mere end de plejer. Det er fedt!

I dag er min mand stået op med dem og jeg ligger fortsat under dynen, mens jeg forsøger at telepatere til førnævnte mand, at jeg godt kunne klare en kop kaffe.

Men det er ikke kun kaffe, jeg tænker på. Jeg tænker på det nye år, som lurer lige rundt om hjørnet. Der er jo faktisk kun fem dage tilbage af 2016, og sikke et år.

Hvordan 2017 bliver, aner jeg af gode grunde ikke. Men med en baby på trapperne, et kontor fuld af damer, en fyldt mental ønskeliste over fremtidsdrømme både fagligt og personligt, bliver det i hvert fald ikke kedeligt, og jeg tænker at det kommer til at gå stærkt, så jeg vil nok forsøge at øve mig på at huske at være lidt i nuet, nyde de små ting, fokusere mindre på det dårlige og få det bedste ud af den tid der er – selvom det ikke er min stærkeste side og kan lyde en anelse langhåret.

Det er alligevel en af de ting jeg godt kan lide ved at skulle byde et nyt år velkommen. At man på en måde starter forfra, og så alligevel ikke. Et ny kapitel med blanke sider. 2016 kapitlet lukker jeg i hvert fald med lyst til at læse videre.

Jeg kan høre at børnene bliver pakket i overtøjet nu, hvilket tyder på at min rastløse mand har fået indekuller af de sidste dages langsomme tempo. Taget børnenes lydniveau og Umas hurra-råb i betragtning, er det nok en meget god ide. Jeg har endnu ikke helt samme trang til frisk luft og aktivitet, tværtimod, så jeg bliver liggende lidt endnu, og om lidt når her er stille, lister jeg ud og brygger den der kop kaffe det ikke lykkedes mig at bringe frem ved tankens kraft. Inden jeg tager mig et bad og gør klar til dagen, der indtil videre er helt fri for planer.

Rigtig god 27. December til jer.

 

Milde jule-efterveer og udsalgsfristelser

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE

Efter nogle temmelig julede dage med fuld smadder på juleknas, blød brun mad og joggingtøj, har vi i dag fået afjulet vores lejlighed. Juletræet er flyttet ud på altanen, hvor det må bo indtil vi får slæbt det ned. Julepynten er rykket i kælderen, utallige grannåle er støvsuget op, alle har været i bad, de sidste havregrynskugler er spist og al Lego er blevet bygget. I aften gør vi en ende på det  allersidste julemad med en omgang biksemad og så var det vist også den jul, og i morgen skal vi klart have noget mad der knaser og som har en anden nuance end beige.
Drengene er nu gået ombord i deres nye Playstation spil, min mand og Uma bygger med bogstavklodser, og jeg har fortrukket mig til køkkenet med en nybagt cookie, et stort glas vand og min computer. Jeg har brugt lidt tid på at surfe rundt på nogle af mine favorit-shops, og har fundet noget godt udsalg til mig jer. Jeg synes der er virkelig mange fine ting, men jeg har dog selv holdt mig nogenlunde på måtten, og har ‘kun’ klikket en længe ønsket taske hjem til mig selv, samt et par jeans og en t-shirt til min mand.

udsalg1

1.Smuk (og kort) kjole fra Ganni. Perfekt med sorte strømpebukser under, både til hverdag og særligt til fest. Den er nedsat til 600,- HER
2.Cool 90’er agtig bomberjakke i velour. En af de der ting, der i princippet er lige på grænsen til at være grim, men som stylet på den rigtige måde er totalt sej, synes jeg. Til sorte jeans, en hvid oversized t-shirt og ankelstøvler for eksempel. Nedsat til 330,- HER

3.SÅ fine cullottes, der mest af alt ligner en nederdel, men jeg er helt til dem og overvejer virkelig at købe dem, også selvom jeg først kan bruge dem engang i foråret. Nedsat til 335,- HER

4.Hvis man lige står og mangler en last minute nytårskjole, der er nem at style, så er denne her altså et ret godt bud. Jeg tror også at den er ganske behagelig at have på. 300 bobs, lige HER
Har også fundet denne her i samme stil, bare med camo-print til 230,-

5.Det er slut med hæle for mit vedkommende i noget tid, så jeg er lidt på udkig efter nogle gode alternativer, når sneaks og støvler ikke passer til humør og outfit. De her ville være ret seje til den blondekjole jeg har i sinde at iklæde mig til Andedammens julefrokost i næste uge. De koster tilmed kun 165,- HER

6.Jeg er HELT forelsket i denne her, og kan næsten ikke holde ud at jeg ikke kan være i den. Men det går ikke til en gravid krop, ikke min i hvert fald. Jeg har prøvet. Den er nedsat til 700,- HER

7.Preggobukser! Jeg har dem her, og bor i dem for tiden. De er mega gode. Behagelige, pæne, nemme at dresse både op og ned. Bare ret perfekte! Og nu nedsat til 280,- HER

8.Er så ærgerlig over at de her ikke er i min størrelse. Synes de er skideflotte, og at prisen er særdeles rimelig. 900,- HER

9.Hvis nu man er tyk på midten, gerne vil have noget festligt at smide på kroppen, men ikke magter at smide en masse penge efter noget nyt, så er svaret altså lige HER. Kjole til 160,- Bum! Og godt nytår.

 

 

 

 

 

Juleupdate fra mørket

Jeg ligger på en seng i min mands barndomshjem. Ved siden af mig står en tremmeseng med Uma i. Hun bliver ked af det, hvis jeg rejser mig. Men er helt rolig og stille, hvis jeg bare ligger her. Så det gør jeg. Her er mørkt. Helt mørkt, bortset fra en svag stribe af lys fra gangen. Udenfor er det kulsort. Gadebelysning findes jo ikke herude, hvor der ingen gader er. Her er heller ingen lyde udefra. Noget der beroliger min mand, og stresser mig.
Jeg kan høre drengene lege med deres onkel i stuen, og min mand tale med sin mor og mormor i køkkenet under os. Jeg har en anelse kvalme, af den slags, der vidner om at der nok alligevel ikke var plads til både baby og tre portioner risalamande.

Det har været en dejlig jul. Både i går, hvor vi selv lagde hus til med mine forældre og søskende som gæster, og i aften, hvor min svigermors hus lægger rammerne. Børnene er glade, overtrætte, sukkerhypede og klar til en god nats søvn. Og alt det samme er jeg også. Når jeg altså lige har indtaget et par håndfulde Quality Street (det må kunne tage den værste flødekvalme) og lokket min mand til at nusse mig lidt i håret.

Jeg kan høre at Uma nu sover, gumlelyden, der kom fra sutten er nemlig stoppet og hendes vejrtrækning er tung, så jeg vil trille mig selv ud af det der engang var min mands teenageværelse, og hvor plakaten med det rockband han engang spillede i hænger på væggen endnu, og joine resten af Falgren holdet nedenunder, inden næste hold sendes i kanen.

Glædelig jul <3

img_9550

Hvad fanden har vi gang i ?!?!

img_9503

Fire børn.
Om under tre måneder er det virkelighed herhjemme.
Fuck.

Jeg glæder mig jo, selvfølgelig gør jeg det. Det gør vi allesammen. Og de fleste dage er det da også med både ekstase, forventningsglæde og spænding, at jeg ser frem til at møde det lille liv, der skal berige vores. For jeg synes det er fedt at få børn, at være mor og at have min familie. Det gør jeg.
Det er bare… Vildt altså.
Mor til tre. Fire, hver anden weekend.

Har vi råd, har vi plads, har vi overskud ???
Svarene kender jeg jo. Plads og råd, skal vi nok kunne klare. Måske med lidt halve løsninger til at starte med, men sådan er det vel for alle, uanset antal af børn. Overskud kommer det sikkert i visse situationer til at halte lidt med, men i det store billede, så selvfølgelig. Man elsker jo heldigvis de der børn man får, ret så ægte, hvilket giver en en slags superkræfter – Resten kan klares med kaffe og romkugler, har jeg erfaret.

Jeg hører ind imellem mig selv være lidt for glad i låget, når jeg fortæller folk om vores udvidede børneflok, nok særligt for at undgå reaktioner som dem her, for hvis jeg siger, at jeg nogle gange får et sug i maven over fremtiden, at jeg lige pt faktisk slet ikke synes det er særlig fedt at være gravid – For jeg har faktisk lige været det. For to år siden – At jeg nogle gange godt kan tænke, at det jo lige var blevet så nemt og rart og godt, og at tanken om at skulle forlænge perioden med bleer, sprukne bryster, efterveer, tabt nattesøvn, m.m. kan være en anelse skræmmende. Hvis jeg siger det højt, hvad så? Vil jeg så blive dømt, vil det blive opfattet som at jeg ikke glæder mig, eller måske at jeg slet ikke fortjener at skulle være mor, igen. At der faktisk findes mange derude, som ville elske at få mange børn, eller bare et enkelt barn, men som ikke kan.
Jeg kan faktisk blive helt irriteret på mig selv, når jeg mærker tvivlen, eller skal vi kalde det betænkelighederne over at skulle være en storfamilie. At det jo er en gave, for fanden, så hvad skal alle de nedslående tanker, om alt det vi pludselig måske ikke kan, om det jeg muligvis går glip af, alle de ting, som jeg selv tager mig selv i, at ryste på hovedet over, når de der (enkelte ikke alle) folk uden børn, får det til at lyde som om, at det at få børn er lig med jordens undergang. Alt det der skal nås og opleves og udleves, inden, for børn fucker jo alt det op! Gu gør de ej. De gør det noget værd. Også en treer, en firer eller en femmer…

Det ironiske ved alle de tanker, jeg gør mig netop nu, er, at jeg gik igennem mange af de samme følelser og overvejelser for to år siden, da det var Uma jeg bryggede på. Og sikkert også for otte år siden, da det var Otto – Dengang var det bare nogle andre ting, der også fyldte.
Og nu… Er det jo det mest naturlige, vidunderlige og berigende nogensinde. Et liv uden Uma? Uden Otto? Og uden Leo? Nej tak. Jeg VED godt, at jeg får det på samme måde med hende her fidusen, der pt skvulper rundt under mit maveskind, jeg ved godt, at det er helt naturligt at tænke de tanker jeg gør, og at det ikke gør mig til et monster. Jeg ved godt, at det bliver godt.
Men det er meget rart, også at sige bekymringerne højt. At mærke en let panik sprede sig, men alligevel kunne rationalisere sig nogenlunde frem til, at det faktisk er verdens bedste ide, selvom det bliver en mundfuld til tider. Selvfølgelig. Det er jo alle de kontraster, der gør det lækre, så ekstra lækkert. Uden nedture, ingen opture og alt det der. Og nu vil jeg holde min kæft lidt. Ikke mukke mere over, at jeg i dag vågnede med væske i underbenene, øm krop, sur mund og tunge tanker, men i stedet glæde mig over, at vi gør det, at min krop trods alt tager det ok pænt, og at hormonerne, som klart er skyld i en hel del af humørsvingningerne og de store tanker, heldigvis forsvinder sammen med de ekstra kilo og ømheden om nogle måneder. Og så vil jeg gøre klar til at lave konfekt med Otto, når han kommer hjem fra gåtur med sin far. Lad os kalde det; Marcipan-terapi!

 

 

Julemagi, omrokering, snot og klejner

img_9427

Fire dage til jul. Altså 4!
Ingen julestress her dog, mere bare overraskelse. Men ligesom at jeg heller ikke stresser over juleaften, har jeg heller ikke meget af den der julemagi tilbage. Heldigvis har Otto nok til os allesammen. Han glæder sig helt overdrevet, og den glæde smitter heldigvis lidt af på resten af huset.
Men det er som om at den der julestemning, der ellers havde fået godt og grundigt fat i mig, på en eller anden måde forduftede igen og efterlod en seriøst redebygger-trang og en massiv mængde snot og ondt i halsen. Hvis I har fulgt med på Snapchat ved I, at vi (stadigvæk) er ved at lave vores lejlighed mere funktionel. Vi har simpelthen indset, at vi ikke finder vores drømmebolig lige nu og her, i hvert fald ikke uden, at skulle hive nogle seriøse klejner op ad lommen, og da det er et lidt usikkert qua vores erhverv, hvor mange og hvor store klejner vi hver især får ind i bageriet hver måned og begge er typerne, der godt kan lide at bruge dem vi får, er det måske ikke det smarteste at sætte os mere stramt i det end højest nødvendigt. Og ja, det er selvfølgelig penge jeg taler om, og ja, nu har jeg selvfølgelig lyst til klejner. Pis.

Så nu er der altså gået ‘Sneglehus: Version jeg ved ikke hvor mange’ i den, og vi brugte hele dagen i går på at rykke rundt, smide ud, sortere ud, google skabsløsninger, bande over vores skæve gulve og manglende døre, drikke kaffe, male vægge, høre Mads og Monopolet og gå adskillige ture på skiftevis loft og i skralderum. Der er lidt vej endnu, men vi har for eksempel nu endelig en virkelig funktionel stue, med både en stor sofa (Muuto rest 3-seater, som vi har købt brugt) og det smukkeste (og ret store, men vi har også VIRKELIG mange børn efterhånden) spisebord fra Handvärk samt en virkelig ryddelig reol, kun med ting i vi rent faktisk bruger. Nu mangler vi så bare lige de andre rum, særligt børneværelset skal have en kærlig hånd, men jeg glæder mig faktisk til det. Og skal helt ærligt indrømme, at med det foreløbige resultat herhjemme, føler jeg mig helt nyforelsket i min lejlighed, hvilket er ret forfriskende, da jeg jo for bare et øjeblik siden ledte med lys og lygte efter en yngre, større og mere rummelig model på det sobre Østerbro. Men lige nu, i skrivende stund, ved mit nye bord, i min meget skæve stue, med bilerne fræsende ned af Vesterbrogade udenfor, har jeg igen sommerfugle i maven over vores gamle vakkelvorne rede, og giver den gerne nogle år mere.

Nå, nu gælder det jagten på noget julestemning, lidt julegaveindkøb, hygge med min juleferieramte dreng, forberedelse til en kvartalsfødselsdag med 1. klassen i morgen, og så skal jeg klart have fat i nogle klejner! Altså de palminkogte slags.
De andre har jeg brugt.

God dag derude