Tillid

Jeg får virkelig mange henvendelser fra kvinder og enkelte mænd i min mailbox, der går på spørgsmål og nysgerrighed omkring, hvordan man kan (gen)opbygge ægte tillid, når den først er blevet brudt.
Noget jeg vel nærmest er en slags ekspert i. Eller jeg har i hvert fald selv gjort det med succes. Jeg har derfor også skrevet ret meget om det, for eksempel HER– Som jeg husker det skrev jeg det indlæg lidt i afmagt, da jeg følte at der fra nogle af mine læsere og i min udvidede omgangskreds, var en del mistro til, at jeg havde valgt at gå tilbage til den mand, der på et tidspunkt sårede mig ret slemt. Og det frustrerede mig helt vildt! Tidligere i år skrev jeg endnu et indlæg(HER), dog uden samme følelse, for jeg har sidenhen vænnet mig til reaktionerne, og tager dem slet ikke ind som noget negativt, for det er jo heldigvis verdens bedste beslutning, og den kan jeg jo godt stå ved, også selvom enkelte ikke forstår den. Sådan er det jo med følelser.

Nu kommer der så et igen. Et indlæg om tillid, netop på baggrund af de mange henvendelser jeg modtager, og forsøger at svare på så godt som muligt. Det der er med tillid er jo lidt, at man ikke kan fremtvinge det. Det tror jeg simpelthen ikke på. MEN man kan faktisk godt vælge at åbne op for den, fremfor at lukke den ned. Det lyder måske skørt, men det gik op for mig, da jeg havde en samtale om det der med følelsesmæssig bagage og et arret hjerte, med en jeg kender, som er på vej ind i et nyt forhold.

Det gik op for mig, at jeg tog en beslutning dengang om at lægge usikkerheden og mistilliden væk. Dermed ikke sagt at den ikke dukkede op, og endda stadigvæk kan finde på det. Men så skynder jeg mig at tage fat i den, finde ud af hvor den kommer fra, og får det sagt højt, både til mig selv og til min mand. Og det hjælper sgu.

Det har selvfølgelig taget mere end bare en beslutning om at invitere tilliden indenfor – Så nemt er det langt fra. Der skal naturligvis være kærlighed og lyst til at være sammen, og så er det klart at hvis den person man forsøger at stole på ikke giver en grund til det, så kan det være svært. Men det starter altså i en selv, og når man vælger at stole på en anden, og særligt en, der har trådt over ens hjerte tidligere, bliver man nødt til at give slip for alvor, på det bitre og det grimme, også selvom det glipper ind imellem.

Jeg har ikke et endegyldigt svar på, hvordan man opbygger eller genopbygger tillid, men man gør det i hvert fald ikke ved at vælge kærligheden fra. Og der er kun én måde at finde ud af om den kan opbygges, den der skide tillid – Ved at springe ud i det, og lade den opbygge sig selv. It can be done. Jeg lover det.

534358d0-c919-4a82-978e-a9f26c39a188

9 replies
  1. Sophia says:

    Man kan i hvert fald aldrig som udefrakommende sætte sig ind i de følelser der er imellem to der elsker hinanden. Jeg er kæreste med en psykisk syg mand, og når jeg taler med mine veninder om det og synes det hele er noget lort, så er der mange der reagerer ved at sige “du skal da bare gå fra ham, du fortjener bedre”, osv… men de vil aldrig kunne forstå de dybtfølte følelser som ligger mellem os, på samme måde som ingen kan med dig og M. Uanset hvad er det dejligt at du sætter ord på det, for det kan være rigtigt svært at få banket tilliden op igen – men fandme godt at du gjorde det for I er smukke sammen<3

    Svar
  2. Lisa says:

    Tak for at sætte flere ord på det. Jeg mangler nogle historier at se op til, da mine børns far og jeg stadig elsker hinanden, men ikke bor sammen. Vi har det virkelig sjovt sammen og er på mange måder ufattelig ens, på andre helt vildt forskellige, men at finde en hvor kemien er virkelig god er jo ikke det nemmeste! Han svigtede også mig grumt ved at forlade os da vores første var få uger og da vi var begyndt at bygge noget op igen, blev jeg gravid igen og så skred han igen. Det har været et mareridt. Nu er børnene 2 og 5 og endelig er der faldet het ro på noget man kan kalde et mareridt af kampe om børnene. Han er ud af en familie med vold og de har påvirket ham grumt igennem hele forløbet – nu har han endelig sagt fra og lytter kun til sig selv. Og det hjælper. Alle synes det er vanvittigt at jeg overhovedet vil se på ham – så jeg gemmer alle følelser væk og taler udenom hvis folk spørger om hvordan det går med samarbejdet. Det er virkelig et tabu det med brud i forbindelse med børn. Men tak for at give lidt håb på det kan ende godt – og at man kan kan klare den modstand man møder udefra.

    Svar
  3. Tanja says:

    Det er sku så skidesvært og udefinerbart med det tillid der… Jeg har fx selv stadigvæk virkelig svært ved at tro på, at min kæreste gennem 4,5 år vil mig og ikke alle mulige andre.. Og det er skuda lidt åndssvagt at have den mistillid, for han viser mig intet andet end kærlighed. Men det er netop nok mere det med at tage fat i selve den følelse og mærke efter, hvad den egentlig bunder i?

    Svar
  4. Emilie says:

    Men er du ikke lidt bange for at “blåstemple” den opførsel din mand har gjort i forhold til dine børn? Ville det ikke være frygteligt, hvis din datter fandt sig i det samme?

    Svar
    • Sneglcille says:

      Egentlig har jeg ikke lyst til at svare på din kommentar, da du tydeligvis ikke har sat dig ind i omstændighederne, og nok bare er ude på at gøre mig ked af det, hvilket ikke lykkes dig. Jeg har ikke skulle ‘finde mig i’ og har heller ikke blåstemplet noget.
      Jeg håber mine børn vokser op og bliver mennesker, der kan rumme andres fejl og tilgive dem de elsker.

      Svar
      • Mikala says:

        Cecilie, rigtig god kommentar på ovenstående spørgsmål som du fik. Jeg tænker, at hvis folk ikke forstår dit valg, er det højst sandsynligt fordi de ikke har prøvet at elske sådan med hud og hår og på trods af det andet menneskes fejl. Jeg har. Måske (?) det er derfor, jeg godt kan forstå dine valg og præmis. Kærlighed kan og skal, synes jeg, gøre en stærk, ikke svag. Det lader aldrig til du har været nødt til at “finde dig” i noget, men netop valgt fra og til. Og dét er stærkt, og stærk kærlighed (i mine øjne) Håber det er OK med et lille indspark i en andens kommentar felt. Rigtig god dag, til jer begge.

        Svar
      • Emilie says:

        Ked af hvis det virkede provokerende, det var bestemt ikke ment sådan. Måske jeg ikke har forstået situationen rigtigt. Det bedste til jer i alt fald

        Svar
  5. Julie says:

    I er bare så gode sammen i to, i støtter hinanden i hinandens projekter og bliver sammen stærkere! Dét er kærlighed 🙂 Apropos ingenting så kom jeg til at tænke på, om din mor skal med når du skal føde jeres datter, ligesom ved Umas fødsel? 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *