Stakkels bloggere

img_8812

Mens jeg sov, dannede der sig et mindre kor i mit kommentarfelt, ok jeg overdriver – en duo så, der var enige i at jeg og bloggere i det hele taget, er nogle forkælede typer, der brokker os, og tager vores fede livsstil for givet.
Av, for den.

Først blev jeg sådan lidt, ‘Arjjokay, hvor absurd at I tror I kender mit liv og kan tillade jer at mene noget om det’ … dernæst kom jeg i tanke om, at jeg jo faktisk har lavet en forretning ud af at dele mit liv, eller i hver fald en redigeret udgave af det, med godt 60.000 mennesker, så selvfølgelig er der meninger om min gøren og kunnen.

Fair nok. Jeg blev så måske lidt irritabel over at få at vide, at jeg er arrogant, når jeg siger at tre værelser til seks mennesker og en kat, er en udfordring, og at vi derfor tænker ud af boksen indretningsmæssigt for at gøre det udholdeligt at bo her. Arrogant fordi at der faktisk er nogen, der har det meget mere trangt og arbejder meget hårdere end os. Og at det også er lidt trættende, at jeg brokker mig over syge børn og en forkortet livmoderhals når jeg jo ‘bare’ kan gå hjem uden dårlig samvittighed overfor en arbejdsgiver.
Udmeldinger, som jeg her sætter på spidsen, noget som kommentatoren er blevet meget vred på mig over, at jeg har gjort, hvorfor jeg her har valgt at indlejre kommentaren som den var skrevet:

Hej Cecilie
Lad mig starte med at sige, at jeg er en trofast læser af din blog. Jeg NYDER at følge med og glæder mig til hvert eneste indlæg.
Jeg er dog efterhånden begyndt at savne dit smil, dit grin, humor og optimisme både i dine snaps og på bloggen. Jeg synes efterhånden, at der altid er et eller andet negativt, som lidt overskygger alt det gode… selvfølgelig skal der være plads til begge dele – det er netop det, der gør en blog troværdig – men jeg savner at læse noget, der går godt, og som du er glad og taknemmelig for. For eksempel at du på grund af dit arbejde har mulighed for at tilrettelægge dine dage, som du gør…. at du kan gå hjem, hvis graviditeten driller, at du bare kan sidde hjemme og arbejde, hvis dine børn er syge, at du kan “nøjes” med at skrive et “i øvrigt indlæg” (som jeg (i øvrigt), elsker), hvis du ikke har overskud til andet…… jeg savner virkelig, at I bloggere indrømmer, at I på mange måder har et sindssygt luksus job, at I kan planlægge det helt selv, og at I kan leve af “bare” at skrive om jer selv, og hvad I får tiden til at gå med, OG at I fx. kan tage en hjemmearbejdsdag, hvis I fx. skal nå at rydde op eller vaske tøj, som alle andre fuldtidsarbejdende skal nå om aftenen, når de kommer hjem efter en lang dag på job.

Desuden kunne jeg ikke lade være at tænke, at det lød liiidt arrogant (eller måske er det ord ikke det rigtige), da du for ikke så længe siden skrev, at I var i gang med at lave lidt om derhjemme, så I kunne gøre det “tåleligt”(!) at bo der……….. seriously?
Mine forældre, mine to søskende, min hund og jeg har ALLE år boet i en lille lejlighed på 75 kvadratmeter langt uden for byen… og så taler du om, at I skal gøre det “tåleligt” i jeres relativt store lejlighed midt i byen…. kan du se, hvad jeg mener? Da min søster og jeg var små, læste min mor til læge i København…. klokken 7 HVER morgen startede hun med at cykle(!) min søster og jeg til børnehave, inden hun cyklede(!) videre til universitetet og hjem igen om eftermiddagen, inden hun skulle lave mad, putte os og studere hele aftenen… for nå ja, min far boede 7 ud af 12 måneder af året i Tjekkiet ifbm. arbejde.
Min pointe er bare, at det kunne være rart også at høre dig/jer udtrykke, hvordan jeres job på mange måder er ENORMT priviligeret i forhold til alle dem, som lever af at arbejde for andre, har faste arbejdstider 8-16/17 hver dag OG skal nå at lave alt andet husligt efter dette….. håber det giver lidt stof til eftertanke og sætter tingene lidt i perspektiv, for man kan blive liiiidt træt 😉

PS. Husk, at jeg, trods denne lange smøre, nyder at følge med og uden tvivl vil fortsætte med det! Pas godt på dig selv og din graviditet og tag kroppens signaler seriøst.

Jeg satte det på som sagt på spidsen i ovenstående, da det jo ikke desto mindre er en kritik omhandlende mit liv, og som jeg derfor reagerer på. Måske overdrevet i nogens øjne, men sådan er det jo relativt nemt at være dommer i andres følelsesregister.
Min umiddelbare reaktion var nemlig allerførst med en virkelig frustrerende følelse i kroppen, jeg blev faktisk skide ked af det, på den der måde hvor der brænder lidt i kinderne, hiver i tårekanalerne og jeg med pegefingeren viftende ud i luften fik lyst til at råbe op om at der jo er andet i mit pissefede job end at skrive om hang til honninghjerter, og at jeg jo altså også har regninger, der skal betales, et hjem der skal holdes ved lige, børn der skal hentes og et socialt liv milevidt fra bloggen som skal plejes.

Men så kommer jeg dernæst i tanke om, at alt det jo er ‘ligemeget’ – i hvert fald i den sammenhæng.

Folk vil altid mene noget om en, om man så er servitrice, politimand eller overlæge. Som blogger inviterer man bare til holdninger om sit liv – Det liv som man skildrer.

Når alt det er sagt, har jeg brugt en god del af de tidlige morgentimer på, at tænke ret meget over om der er noget om snakken. Er bloggere og dermed også jeg, blevet nogle ynkehoveder, der brokker sig dagen lang? Og i så fald, hvorfor?

Skulle vi ikke bare grine hele vejen ned i banken og være glade for at kunne leve af det vi elsker.

Ved I, hvad jeg tror?

For mit eget vedkommende handler det muligvis om, at blogging netop er sådan et fag, der ikke bliver taget helt seriøst endnu. Et job, som slet ikke lyder og heller ikke altid føles som et job. Men som for nogle få alligevel er blevet lige præcis til det. Det lyder nemt og det ser nemt ud. Og selvom det måske ikke er hverken rocketscience eller det der minder om, vil man gerne tages seriøst i det. For jo, det er sjovt og lækkert og fedt meget af tiden, og det kan på ingen måde sammenlignes med et 8-16 job, så er det et arbejde med både sure tjanser, udfordringer og lange dage (og nætter). Noget som man godt ind imellem kan have brug for at understrege, nok netop for at slå fast at det altså er mere end bare en hobby og venstrehåndsarbejde, mens højre skovler macarons og Chaneltasker indenbords.
Selvom jeg ved, at både jeg og mine kollegaer alle sætter pris på friheden og de fede frynsegoder, meget endda (indtil videre er det kun kagerne jeg nyder godt af, Chanel venter jeg fortsat på). Nok særligt os med børn og almindelige fuldtidsjobs i rygsækken, så fornemmer jeg samtidigt, at mange af os gerne vil tages seriøst og netop fortælle, at det ikke kun er events, hyggeindlæg og goodiebags. At de fleste af os arbejder langt mere end i vores tidligere jobs, ofte på helt skæve tidspunkter, netop fordi at vi gerne vil benytte os af det fede i selv at kunne tilrettelægge en stor del af vores arbejdsuge, og at det sgu er et arbejde vi har os.

Og derfor kommer kampene og udfordringerne til at fylde mere end det fede når vi, eller jeg i hvert fald, sætter ord på hverdagen.
Måske. Og i øvrigt ganske ubevidst. Indtil nu, that is.

Jeg kan godt blive helt irriteret på mig selv over at jeg ikke har været bedre til at sige højt her på adressen præcis hvor glad jeg er for, at jeg tog det spring jeg gjorde tilbage i april. For det er jeg, også selvom det ikke altid er en dans på cupcakes. Men når det er, skal jeg nok huske at sige det også.

Så altså; Ovenpå kommentarerne, mine egne tanker omkring dem, samt en snak med min mand, der grinte lidt af, hvor meget det satte igang i hans kones i forvejen overfyldte hoved, er jeg nået frem til følgende:

Jeg sætter overdrevet meget pris på fleksibiliteten i mit arbejde, og måske skal jeg tænke lidt mere over, at det kan opfattes forkælet og arrogant, når jeg ikke anerkender det privilegium det er at være sin egen chef, i et job man virkelig elsker.

73 replies
  1. Emma
    Emma says:

    Kære du,
    Du har INGEN du skal stå til regnskab for på denne måde. Alle har fandeme lov til at have en øv dag, hvor man ikke render og er glad og taknemmelig!! Jeg tror, at de fleste der følger dig, netop gør det, fordi du har plads til begge dele – de lykkelige og de mindre lykkelige indlæg. En eller anden et eller andet sted har det ALTID værre end én selv.
    Du er ikke forkælet, og du er ikke arrogant. Hvis folk ikke kan holde ud, at andre har en øv-dag, så må de fandeme holde sig væk fra blogs skrevet af helt almindelige mennesker, for det er et menneskeligt vilkår. Desuden vil jeg gerne indskyde, at jeg synes overhovedet ikke, at du hele tiden skriver ‘negative’ indlæg. Tværtimod. Hvis man har læst med fra starten, så ved man udmærket godt, at du er et rigtigt godt sted i dit liv, og at du er taknemmelig for rigtigt mange ting.
    Jeg bliver ked af det på dine vegne over, at du får en sådan kommentar med på vejen. Det er decideret tarveligt og ubetænksomt og åbenbart fra én, der er skidemisundelig på dig. Mere er der ikke i det <3

    Svar
  2. Trine
    Trine says:

    Jeg tror du har en rigtig god pointe i, at de fleste mennesker egentlig oplever, at andre har en holdning til deres job. Jeg er feks sygeplejerske, og hører alt fra ‘tører I ikke bare røv hele dagen’ til ‘hvor må det være fantastisk at redde liv hver dag’. Men jeg forestiller mig at det er lidt nemmere at håndtere når det bliver sagt af en fysisk person, frem for i et kommentarfelt hvor nuancer går tabt og man har mere tid til blive ked af det eller irriteret mens man genlæser kommentaren? I øvrigt tror jeg det er ret naturligt at man oftest åbner munden når man er lidt træt af sit arbejde – det ved jeg da, at jeg selv gør. Bliver sur når jeg skal arbejde i weekenden eller hvis det har været en alt for travl dag uden tid til at gøre det godt. Jeg synes faktisk du er rigtig god til også at nævne, at du er taknemmelig for at dit job ‘tillader’ dig feks at kunne hente Otto tidligt når du kan mærke han har brug for det,

    Svar
  3. Marie
    Marie says:

    Det er sjovt, jeg har altid tænkt det præcis modsatte af gårsdagens kommentarer, nemlig at fuldtidsblogging må virkelig hårdt. Konstant at tænke i indlæg og deadlines, leve af at vise (sider af) sit liv, sit parforhold, sine børn frem, aldrig rigtig have fri – det ville stresse mig afsindigt meget. Jeg synes du skal være stolt af dit arbejde og bare nyde de privilegier der følger med! 🙂

    Svar
    • Marie
      Marie says:

      Jeg har det virkelig meget som min navnesøster ovenfor. Jeg kunne aldrig kaste mig ud i det, du har haft modet og styrken til at gøre, Cecilie. Så hatten af for det!
      Selvfølgelig er der goder, der kunne være herrelækre at nyde godt af, men at tro at de kommer til dig – og andre bloggere – uden at I skal lægge en krævende arbejdsindsats, virker naivt.
      Man skal gøre det man er god til og har det godt med, og jeg vil mene, at du har fundet din helt rette gren, bliv endelig på den – og hold fast i din faglige stolthed. Du og dine kolleger gør et pissefedt stykke arbejde, som er ligeså vigtigt som det vi andre render og laver, kun respekt herfra. <3 M

      Svar
  4. Line
    Line says:

    Kære Cecilie!
    Nok om brok- jeg håber virkelig, at du ikke begynder at skrive om dine regninger og alt det andet hverdagshejs, som alle vi andre jo også slogs med. For mig er de bloggere jeg følger, et lille frirum, væk fra min hverdag (jeg er lærer, her er også tale om et job ALLE har en holdning til uden at vide, hvad det faktisk går ud på!) Vi ved da alle, at det at være selvstændig blogger bestemt ikke er en dans på roser! Og så er det jo fantastisk, at I formår at puste lidt glimmerstøv ud over hverdagen, at skrive om pros, frem for kons, TAK for jer og jeres store arbejde <3

    Svar
  5. mormormedstietter
    mormormedstietter says:

    Skidegodt indlæg! Du har så meget ret i at vores verden ikke rigtigt bliver taget seriøst ude i den ‘virkelige’ verden. Jeg støder på det dagligt og må ind imellem tage mig selv i at være lidt flov over at sige at jeg blogger:-) Hvad skal vi gøre for at få den ged barberet?

    Svar
  6. Tilde
    Tilde says:

    Jeg er vild med din blog! Og det er jeg lige præcis, fordi du brokker dig lidt en gang i mellem. Bloggen skildrer nemlig alle sider af livet, både det gode og det pisse irriterende. Det er for fedt og noget, der virkelig er brug for i en verden, hvor glansbilleder dominerer de sociale medier. Så please ikke hold op med det <3

    Svar
  7. MGHK
    MGHK says:

    Jeg forstår ikke alt postyret i går. Jeg kan sgu godt lide dine knap så muntrer indlæg, fordi sådan er livet nu engang også. Om man har et job fra 8-16 eller er fuldtidsblogger når børnene er gået i seng. Dine dårlige dage er stadig sjove indlæg, og de får mig tit til at tænke tilbage og grine over mine egne dårlige dage. Oh well, folk er tydeligvis forskellige.

    Svar
  8. Trine
    Trine says:

    Jeg er vild med dine øv-dags-indlæg. Og med din blog. Og din måde at skrive på. OG fuld af beundring over, at du har kunnet begå sådan et sejt og konstruktivt indlæg på baggrund af negative kommentarer. Det er satme godt gået!!!

    Svar
  9. Giveittomebaby
    Giveittomebaby says:

    Jeg kan godt af og til misunde dig (og andre bloggere) gennem skærmen. Fede gaver – altid fede gaver, som vi andre kan betale for. Men for fanden, jeg er jo bare skide misundelig på lige dén del. For hvem vil da ikke have gaver 😉 Men hvis man ellers har ondt i måsen over din og andre bloggeres livsstil, så skulle man måske tage og reflektere over sit eget liv. Hvis man ikke er tilfreds, skal man ikke mugge over andre, men gøre noget for at skabe det gode i ens eget liv. Længere er den simpelthen bare ikke. Det er ikke din skyld, hvis der sidder læsere der ikke kan tåle kosten. Og altså, nu læste jeg lige én af de kommentarer du henviser til, og hvad filan er det da også for noget, at sammenligne dit liv med “mine forældre dengang, boede småt, og cyklede dagen lang med to børn”. Ja ja, men vi har det jo alle godt herhjemme, sammenlignet med børn i Afrika, og folk der voksede op under 2. verdenskrig. Den der sammenligning med hvad andre går igennem, er jo helt skør. Ifølge mange. Det er åbenbart målbart og sammenligneligt – det gode (og det hårde) liv.
    Du har en fantastisk blog, og et fantastisk arbejde. Og så har du et lige så fantastisk, og sommetider stressende, liv ligesom alle andre. Og dem der har ondt i måsen skal du ikke lade dig gå på af. De skal finde ud af hvorfor de tror dit liv er så meget bedre end deres, og så skal de skabe ændringer i deres eget liv, fremfor at blive sure over dit. Jeg kan vildt godt lide dig, din familie, og din blog. Keep up the good work!

    Svar
  10. Tina
    Tina says:

    Tror bare det er lidt misundelse, det gør at du får sådan en kommenter. Det fede ved dig og bloggen er da netop at man som mor til mange børn kan spejle sig i at livet er alt andet end lyserødt. Blogger eller ej. Når man er mor er der så meget at tage sig af, forholde sig til og bekymre sig om. Jeg læser da netop med fordi jeg kan spejle mig i at det uperfekte bliver beskrevet og giver mig sådan en “jeg er ikke alene” følelse Så stop ikke med dine ærlige indlæg, hvor dagene er sure. De er vigtige for os i den anden ende. Og tænk at det er 1 kommentar ud af de mange mange læsere. Pas på dig og din fine mave. Giv dig selv en krammer og husk at du gør et skide godt job hvor ærlighed og uperfekte mor dage tør skildres åbent. Det er der mange der ikke tør. Tak.

    Svar
  11. Louise
    Louise says:

    Hej Cecilie.
    Jeg bliver faktisk helt irriteret på dine vegne, hvilket nok ikke kan betale sig 😉 Men det må da være et tegn på uvidenhed. JA, hvor fedt er det lige at kunne gå hjem på sofaen istedet for at tage på kontoret, når det er det man har behov for. MEN, der er bare ingen til at betale din løn før du er klar igen. Jeg kan da godt blive misundelig når jeg hører om Disney ture, events og frynsegoder, dog er jeg ikke i tvivl om at du knokler røven ud af bukserne, så det er fuldt ud fortjent! Jeg tager ihvertfald hatten af for dig og din familie! At i med jeres program, formår at være så skønne forældre, det er sejt! Og ja jeg læser jo også kun et uddrag af jeres liv, men du har ikke noget at skulle retfærddiggøre! Du gør det skide godt, ja du gør 😊

    Svar
  12. Christine
    Christine says:

    Spændende indlæg! Og respekt for, at du er accepterende over for, at folk har en holdning til, hvad du lægger på internettet.

    Jeg er personligt enig i, at fuldtidsblogging er et arbejde, og at I driver en (seriøs) virksomhed. Jeg tror, at grunden til, at læsere fra tid til anden anfægter, om blogging virkelig er et ”rigtigt arbejde”, og hvorvidt det er ”hårdt” eller ej, er, at bloggere ofte er meget hemmelighedsfulde omkring deres job, arbejdstider, arbejdsopgaver mm. – hvilket jeg egentlig ikke forstår? Som følger af en blog gad jeg som læser vildt godt læse et indlæg om, hvordan en arbejdsuge KAN se ud, hvor meget I arbejder, hvordan I arbejder og hvad ”sure tjanser, udfordringer og lange dage” helt præcist indebærer. Det er en (ny) branche, som man som udefrakommende kan have svært ved at blive klog på – men som man som følger er interesseret i 🙂

    Svar
  13. Mette
    Mette says:

    Om jeg begriber hvordan du kan nå at strikke så godt og gennemført et indlæg sammen inden kl. 8 om morgenen?! Du er fandme sej! Og pisse god til dit arbejde! Jeg synes nu det lader til at du er meget godt tilfredshed tilværelsen, men det er nok bare øjnene der ser.. Jeg tænker i virkeligheden at dit job på mange måder er hårdere end mit 8-16 job, jeg bliver i det mindste hovedsagligt dømt på min faglighed og så har jeg fri når jeg går hjem fra kontoret!

    Svar
  14. Lotte
    Lotte says:

    Som fast læser er jeg ikke i tvivl om, at du værdsætter dit job rigtig meget. Og ved du hvad – det er bare pissesejt gået at turde at gøre dét, man har lyst til, i stedet for at vælge den lette løsning som lønmodtager! You go girl!

    Svar
  15. Tine
    Tine says:

    Jeg synes faktisk du har været god til at fortælle, hvor glad du er for at have taget springet. Og jeg har ærligt talt ikke behov for at du starter hvert et indlæg med “Jeg ved godt, jeg er meget priviligeret, men i dag havde jeg en dårlig dag…”
    Jojo, S’s forældre havde da unægteligt nogle større eller i hvert fald andre udfordringer end I har, men der er jo altså masser af mennesker i verden, der har ENDNU større udfordringer end de havde – måtte S’s forældre så ikke synes at deres liv var lidt hårdt ind i mellem? Selvfølgelig måtte de det! Man bliver jo nødt at tage udgangspunkt i den virkelighed, man lever i.
    Selvfølgelig skal man ikke rende rundt og føle sig lige så hårdt ramt som en kontanthjælpsmodtager, der lige er blevet sat på gaden, hvis ens største problem er at der ikke var flere honninghjerter i lagkagehuset (sat meget på spidsen, ved godt at det mere var en joke at den overhovedet var med). Og selvfølgelig skal man da have en vis ydmyghed og taknemmelighed over ens priviligerede liv. Men jeg kan overhovedet ikke få øje på, at du skulle være andet end taknemmelig og generelt virkeligt glad for dit liv. Hvis man aldrig måtte være i dårligt humør, hvis der fandtes mennesker, der havde det hårdere end end selv, så skulle vi alle sammen i dette land lalle rundt og råbe “Tak!!” hele tiden. Jeg er med på at S’s kommentar var en af de mere sobre og konstruktive kritiske kommentarer og at hun nok ikke mener, at du aldrig må brokke dig. Personligt kan jeg bare ikke få øje på den arrogante og utaknemmelige Snegl, hun beskriver.
    Og så brokker du dig bare så sjovt! Og heldigvis skinner det – for mig – tydeligt igennem at langt de fleste af dine problemer er 1. world problems. Modsat gamle Cille, som havde nogle lidt voldsommere ting at slås med. Og fucking hurra for det! Det har du sgu fortjent!

    Svar
  16. Pernille
    Pernille says:

    I min optik skal man aldrig undskylde for sine følelser. Du må gerne have en dårlig dag selvom der er sultne børn i Afrika. Jeg må gerne være træt og være i underskud selvom jeg kun har 2 børn og andre har 10. Jeg er også selvstændig i et andet fag, og jeg KNOKLER selvom jeg sidder på min sofa eller ved mit spisebord. Og selvom jeg ELSKER mit arbejde er det stadig et arbejde. Også selvom mange ikke synes det er et rigtigt job, afhænger min indkomst 100% af det. Kram og god hvile <3

    Svar
  17. Sofie H
    Sofie H says:

    Hej Sneglcille. Det sker nærmest aldrig at jeg kommenterer, men lige her er jeg nødt til at give mit besyv med emnet om at være priviligeret. Jaja det er måske et priviligium at være blogger, sin egen chef og så videre. Men folk rundt omkring aner heller ikke hvor priviligeret de selv er. Jeg er kandidatstuderende og jeg er priviligeret på den måde at jeg kun har 2 fag i dette semester, jeg får lov til at fordybe mig i spændende emner og projekter og så har jeg også masser af fritid. Jeg er priviligeret fordi jeg ikke basker med negativ social arv, eller en eller anden psykisk sygdom der sætter et stopklods i mit liv og så mange andre ting der kunne gøre det besværligt at gennemføre uddannelse. Men jeg føler ærligt talt ikke jeg skal gå og være taknemmelig for mit priviligium. Jeg er taknemmelig for at jeg er nået så langt som jeg er, at jeg har en familie der støtter mig, at jeg har en billig og lækker lejlighed og så meget mere. Men hvis nogen går hen til mig og siger at det er fordi jeg er priviligeret at jeg har alle disse ting i mit liv bliver jeg sur. Jeg arbejder hver eneste dag for disse skal gå godt. Jeg har heller ikke et 8-16 job hvor jeg har fri når jeg kommer hjem. Jeg har den kroniske dårlige samvittighed som er en del af at være studerende. Jeg har det ikke hårdt men jeg er heller ikke kommet sovende til hvor jeg er. Ligesom dig, sneglcille. Du arbejder altså hele tiden og er nødt til at være bevidst om at tage fri. Du er måske din egen chef men du står til regnskab overfor dine læsere konstant. Det er dine læsertal der skal vedligeholdes så virksomheder ser værdi i at bruge din blog som reklameplatform. Det er sq da arbejde. Sommetider synes jeg virkelig at folk undervurderer en bloggers arbejde. Det tager år at nå hvor du er nu. Og det er ikke alle der kan.

    Og så lige noget om øv-indlæg: don’t stop! Det er med til at give en nuanceret billede af dit liv. Det lækre ved din blog er simpelthen at det ikke kun viser glansbilleder af livet. Sommetider står folk ud af sengen med det forkerte ben og alt går galt. Det sker for alle! Og så har fandme lov til at brokke sig! Synes ikke folk kan være bekendte at sige at du og andre bloggere skal være taknemmelige for jeres såkaldte priviligium. Alle er priviligeret på en eller anden måde. Men de fleste privilegier kommer ikke uden hårdt arbejde. Så ros dig selv for at have fået de privilegier du har idag. Du kom ikke sovende til dem. Husk det!

    Kærlig hilsen
    Sofie

    Svar
  18. He
    He says:

    Hey smukke dame.

    Hvis jeg skulle blogge hver dag, for at få mad og tøj på kroppen … var jeg slank som en ål , og klædt kedeligt … Bare at skrive en kommentar er for mig grænseoverskridende … Du er hjertevarm Sille, lov u blog .❤️👍

    Svar
  19. Kristina
    Kristina says:

    Det er så enormt sejt og modigt at kaste sig ud som fuldtidsblogger. Tænk at være en af de få, der er DYGTIGE nok til det! Hvis det var en let tjans, var vi nok mange, der valgte at gå den vej. Men kun få har evnen og modet til det. Jer der er så søde til at inspirere os og dele ud af dele fra jeres privatliv, fortjener da, om nogen, at få nogle goder. Jeg synes ikke, at vi læsere kan tillade os at brokke os over hverken form eller indhold, da vi netop blot kan vælge at klikke ind på en anden blog. Vi betaler ikke for det, så vi skal egentlig bare være taknemmelige.
    Jeg ser blogs som hyggelige og personlige mode- og livsstilsmagasiner, som jeg ganske gratis kan vælge til og fra, som det passer mit velbefindende. Og sjovt nok vælger altid dine indlæg til!
    Tak for din indsats 😊

    Svar
  20. Stinne
    Stinne says:

    Jeg tror der er mange(inklusiv mig selv) der ikke ved hvad et arbejde som blogger indebærer.
    Jeg tror at mange tror I “bare” skal skrive en eller to indlæg om dagen også kan I holde fri resten dagen og gå på cafe og drikke kaffe.
    Jeg synes det var godt da du for noget tid siden satte dine læsere ind i hvilke arbejdsopgaver en blogger har 🙂
    Det skal lige sige jeg godt ved at I har mange andre opgaver end “bare” skrive indlæg!
    Elsket at følge med på din blog og Snapchat! 🙂

    Svar
  21. S
    S says:

    Kritik bunder så ofte i misundelse, og jeg er da ofte misundelig på din mulighed for at arbejde hjemmefra, hvis humøret er til det og til at udskyde nogle opgaver, hvis du hellere vil hente børnene tidligt. Det gad jeg SÅ godt kunne! Men al ære og respekt for dit arbejde – for det kræver jo både tid og dygtighed at kunne leve af det. Ingen kritik herfra og keep up the good work.

    Svar
  22. Ida
    Ida says:

    Mange får vel ”frynsegoder” gennem deres arbejde, nogle mere end andre. Jeres er bare mere tydelige fordi i deler dem med os læsere – som f.eks. en tur til disney land 🙂

    Jeg synes du kan være pisse stolt af at 60.000 læsere med og er sikker på det tal kun vil vokse! Du er super dygtig til det du laver og det er en fornøjelse at følge dig og din søde familie.

    Svar
  23. Skalotteløg
    Skalotteløg says:

    Jeg tænker, at folk lidt glemmer presset ved at være selvstændig? Måske står der ikke en sur chef, men så står der jo altså skuffede (eller direkte sure) kunder, og de er alligevel sjældent klar med sygedagpenge, 1. advarsler, pension osv….
    Så jeg kan godt forstå, du brokker dig og bliver ærgerlig, når du bliver nødt til at rykke rundt på aftaler eller være syg.

    Drømmer selv om at blive min egen chef, og netop derfor er det også rart at læse om bagsiden af medaljen her hos dig! Så lov til gengæld også, at du ikke stopper helt med brok, okay????

    Jeg synes altså, du balancerer SÅ fint mellem lala-indlæg, eftertænksomhed og tårer. Keep it up 😁

    Svar
  24. Mette
    Mette says:

    Som blogger skal I jo også have noget materiale at kunne skrive om og for at få en blog med daglige opdateringer op at stå er det jo klart at I har forstørrelsesglasset fremme og zoomer ind – for nogen er det måske at gøre noget stort (brok) ud af detaljer.

    Svar
  25. S
    S says:

    Hej igen Cecilie (og alle andre, der har taget del i debatten)

    Det er mig, der skrev kommentaren til dit indlæg i går aftes, som jeg for øvrigt havde tænkt grundigt over, hvordan jeg skulle formulere, uden det kunne misforstås mere end højst nødvendigt.

    Derfor er jeg faktisk oprigtigt ked af at læse folks kommentarer samt dette indlæg i dag. Jeg føler, at min kommentar er blevet fuldstændig fordrejet, og det synes jeg faktisk ikke er fair, når man skal “debattere” på et ordentligt grundlag. Jeg synes ikke, det er retfærdigt, at mine kommentarer bliver fordrejet og overdrevet på den måde, de gør i dette indlæg. Det havde virkelig føltes mere både fair og sagligt, hvis du havde citeret mig direkte, for på den måde du omskriver mine kommentarer, lyder jeg decideret ondskabsfuld, nedladende og usympatisk, og det er VIRKELIG ikke sådan, jeg vil fremstilles. Det var også derfor, at jeg, synes jeg selv, gjorde meget ud af at skrive min kommentar i en ordentlig tone og desuden flere gange gjorde udtryk for, at jeg NYDER at følge dig og din familie, for det gør jeg virkelig! Derfor bliver jeg ked af ikke at blive taget seriøst, for det synes jeg ikke, at jeg gør igennem dit indlæg.
    Jeg har på INTET tidspunkt skrevet, at “Og at det også er lidt trættende, at jeg brokker mig over syge børn og en forkortet livmoderhals når jeg jo ‘bare’ kan gå hjem uden dårlig samvittighed overfor en arbejdsgiver.” – der lægger du altså ordene i munden på mig. Det havde simpelthen virket mere troværdigt, hvis du blot havde citeret mig, fordi jeg synes, du får det fordrejet på en sådan måde, at jeg er en kæmpe nar.
    Desuden lader det også til, at min kommentar om jeres lejlighed er blevet totalt misforstået. Jeg siger på intet tidspunkt, at I ikke må brokke jer over, at I bor mange mennesker på “få” kvadratmeter. Jeg siger bare, at jeg synes ordvalget “gøre det tåleligt” kan virke lige lovligt overdrevet. For mig lyder det som om I bor i en eller anden jordhule og bliver nødt til at gøre noget, så man overhovedet kan holde ud af at være der. Så slemt er vel heldigvis ikke i virkeligheden. Derudover tror jeg bare i det hele taget, at det er sundt at få sat tingene i perspektiv (OGSÅ selvom man så kan blive ved at tænke på børnene i Afrika og bla bla). Jeg tror kun, det er sundt at blive mindet om, at tingene måske ikke er helt så slemme, som man kan gøre dem til, og at det da er MEGA fedt og priviligeret, at man kan tage en hjemmearbejdsdag, hvis man fx. har en masse husligt, der skal ordnes som andre mennesker med 8-17-job skal finde tid til på andre tidspunkter. Jeg savner lidt, at det bliver pointeret… at det er da mega priviligeret, at dagen kan bestå af morgenmads- og frokostmøder, fede rejser og indlæg om ens weekend. Det er da ikke mange forundt…. og desuden findes der jo sure pligter som regnskab osv. i ALLE jobs og i alle liv.
    Jeg er selv medicinstuderende og tro mig – jeg hører også for meget på mit arbejde, hvor folk udtrykker vrede og andre store følelser, fordi det oftest handler om liv og/eller død. Jeg tror kun, det er sundt, at man tager kommentarer til sig, reflekterer på det og evt. arbejder med det, hvis der er noget om det. Det kan aldrig skade at få sat tingene i perspektiv, og det kan heller aldrig skade/være givet dårligt ud at sige, hvad man er taknemmelig for (SELVOM der også er en bagside af medaljen, for det er der for alle).

    Tak og jeg håber, du kan se min pointe med, at det rent faktisk rammer mig, når folk bruger mine ord på en anden måde, end de er skrevet, OGSÅ selvom det er for at understrege en pointe. Man kan simpelthen ikke have en ordentlig debat, hvis man fordrejer folks ord, når man lige så godt kan citere folk direkte og dermed også styrke sine egne pointer og sin egen troværdighed.

    PS. Jeg nyder stadig at følge med… også selvom jeg (nu) i mange folks øjne bare er skidemisundelig og tarvelig.

    Svar
    • Catrine
      Catrine says:

      Jeg synes din kommentar i går var virkelig fin og er enig i at den er blevet fordrejet lige lovlig meget. Er vild med Sneglcille, men også med din kommentar.

      Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Som nævnt i indlægget har jeg sat det på spidsen, netop for at ramme den følelse dine ord og observationer satte i gang – Hvis nu din kommentar ikke var at finde med et enkelt klik (og tro mig, folk de læser den), er jeg enig i at det ville være uretfærdigt. Indlægget er ikke skrevet for hverken at debattere eller kaste med mudder, og i virkeligheden er det slet ikke et direkte modsvar på din kommentar. Tværtimod er det et ydmygt forsøg på at sætte ord på, hvorfor jeg og sikkert en del andre nogle gange kommer til at fremstå forkælede. Jeg tror lige så meget at kommentarerne du ser her, er en reaktion på det jeg skriver med, at jeg og andre i mit fag ofte bliver misforstået og får skudt i skoene at vi er nogle utaknemmelige luksusdyr.

      Svar
      • S
        S says:

        Jeg synes, man skal tænke over, hvordan man tager imod og responderer på kritik, OGSÅ selvom min kommentar er at finde i forrige indlæg. Det synes jeg er et vagt argument. Det burde simpelthen ikke give dig mere ret til fuldstændig at fordreje mine kommentarer, at man “bare” kan rulle ned og læse min kommentar. Det burde ikke være nødvendigt. Når dit indlæg tydeligt er en respons/refleksion over min kommentar, synes jeg virkelig, at du skylder at citere mig korrekt i stedet for at fremstille mig som en usympatisk, misundelig nar. Især ikke når jeg skriver min kommentar i en saglig tone OG giver udtryk for, at jeg nyder at læse din blog. Din pointe ville være lige så tydelig og, ikke mindst, mere troværdig, hvis du citerede mig korrekt i stedet for at fordreje mine ord, så de understregede dine pointer. Det synes jeg virkelig ikke er fair, når vi er to voksne, fornuftige mennesker, der burde kunne debattere på lige grundlag. Jeg synes det er at tage uretfærdige midler i brug i hvad der ellers blot burde være en kommentar, der kunne give anledning til lidt refleksion.

        Svar
        • Sneglcille
          Sneglcille says:

          Jeg synes ikke, at jeg er uretfærdig og jeg synes bestemt heller ikke, at jeg fremstiller dig på nogen som helst måde. Du kommenterer anonymt med et bogstav, der ikke engang er i dit rigtige navn, hvor du mere eller mindre fortæller mig at jeg er negativ, utaknemmelig og arrogant. Mig, der til gengæld på ingen måde er anonym.

          Men præcis som når jeg føler, at du og andre ikke kan gå ind og diktere, hvordan jeg skal tage imod kritik og reagere på en følelse, kan jeg selvfølgelig heller ikke gøre det modsatte. Derfor er din kommentar nu indlejret i indlægget, så der i hvert fald ikke er nogen der kan være i tvivl om, hvad du skrev.

          Svar
      • B
        B says:

        Du (sneglcille) skriver:”…Indlægget er ikke skrevet for hverken at debattere eller kaste med mudder…” Undskyld, men efter min personlige mening, så kommer indlægget netop til at virke som en slags mellemting mellem mudderkastning efter “S” og et “hvor-er-det-synd-for-mig/os”. Og det er slet slet ikke den type jeg forbinder dig med, efter at have fulgt din blog i flere år. Måske netop derfor det er så overraskende. Og måske, det bare er “uheld” (i mangel af bedre ord).
        Jeg synes du er en god og interessant blogger, og jeg vil fortsat fælge med.
        Men synes bare at “S” bliver hængt meget, og unødvendigt ud, ved at blive lagt forkerte og klart sårende ord i munden.

        Svar
    • Emma
      Emma says:

      Jeg er så enig i den kommentar fra i går, S. Og så synes jeg bare det er drønærgerligt at den i indlægget ovenfor bliver så fordrejet. Øv

      Svar
    • Mette P
      Mette P says:

      Hej S, Kan du ikke se at der er forskel mellem at kommenterer personligt på Sneglcilles liv, humør, arbejde, udtryk under et forbogstav til at hun kommenterer under eget navn (og dermed skal stå til ansvar for) hendes reaktion på hvad det får en til at føle? Jeg ville sgu også blive ked og harm hvis en (der ikke kender mig) kommenterede så personligt på mit liv.

      Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Mennesker fordrejer kritiske kommentarer, når de føler sig misforstået eller angrebet.
      Jeg vil næsten æde min gamle hat på, at det er sådan for alle. Ikke kun bloggere.

      Svar
      • Mette
        Mette says:

        Åh nej, først for du hug for at være arrogant, og når du så grundigt gennemtænker kritikken og tager den til efterretning, får du kritik for at overanalysere. Det er måske et meget godt billede på, at det er hard work at være blogger – måske bare på en anden måde, end dem der har det hårdt i hamsterhjulet.
        Jeg læser med stor fornøjelse din blog (og dine frustrationer, som er right down my alley, så måske mit liv også bare er alt for let?).

        Svar
  26. Anne
    Anne says:

    Jeg synes du overreagere og overanslysere helt vildt. Tror egentlig de fleste af os tager dit hverv og talent for det skrevne ret seriøs. Det er jo spændende fordi ikke alle kan, og at det er et relativt nyt fænomen. Synes du er ti gange mere tarvelig overfor hende der kommenterede. Den her kunne du have håndteret så meget finere. Kan godt forstå at du indimellem bliver sur og ked af over kommentarer der er direkte modbydelige, det skal ingen finde sig i. Men her synes jeg helt klart det er dig der går overstregen!
    Ift mange lever du da en priviligeret tilværelse, og hvad så!? Det skal du ikke undskylde for, men synes faktisk du i indlægget virker det modsatte. Øv opstød herfra!!!

    Svar
  27. Cecilie
    Cecilie says:

    Søde du, du har lige så meget ret til at “brokke” dig som enhver anden. Det er netop med til at gøre din blog autentisk og interessant at læse at du deler ud af både godt og skidt. Det er nemt at sidde og være dommer over andres liv når man ikke selv er i samme situation.Vi har alle op og nedture og bare fordi andre har anderledes omstændigheder eller i vores øjne har det “bedre” end os, så synes jeg ikke det er fair at bagatellisere andres problemer og udfordringer. Knus og kram til dig

    Svar
  28. Kamilla
    Kamilla says:

    Hej Cecilie.
    Jeg er trofast følger af din blog og elsker den!
    Jeg læste kommentaren i går og tolkede den præcis på samme måde som dig! Tænkte at den virkelig måtte gøre nas. Så jeg forstår alt, som du skrev – og skriver – til fulde!
    Jeg har SLET ikke samme opfattelse. Jeg tænker at du fremstår meget taknemmelig over for den mulighed du har. Det må være hårdt at have en blog og man kommer IKKE sovende til det, kan jeg forestille mig! Når man ‘bare tager fri’ skyder man jo bare arbejdet til et andet tidspunkt – fleksibelt ja, men sikkert også hårdt aldrig at ‘have fri’.
    Når det er sagt, kunne det være spændende at følge mere med i arbejdsopgaverne. Bloggere taler ofte om møder, men hvad er det for møder? 🙂 Det er jeg vildt nysgerrig på. Det virker altid lidt ‘hemmeligt’ 🙂 Måske er der ofte noget I ikke må fortælle om før alle detaljer er på plads? Tænker at det er møder om samarbejde osv, men tænker også, om meget af dette ikke klares over mail? Bare noget, som jeg længe har undret mig over og er vildt nysgerrig på 🙂
    Men – alt i alt, du behøver ikke være ‘mere positiv’ og ‘taknemmelig’ – i mine øjne er du faktisk et menneske, der allerede besidder disse egenskaber og formår at få dem ud gennem skærmen. I hvert fald min skærm 🙂 Du er min yndlingsblogger og jeg synes det er en helt fair måde, som du har håndteret den forklædte, lidt ‘mavesure’ kommentar på. Ikke al ‘konstruktiv kritik’ kan modtages som sådan, når det er omhandlende så private anliggender mv.

    Svar
  29. Louise
    Louise says:

    Er jeg mon den eneste der kender udtrykket “at tage ting med et gran salt”…? Det virker umiddelbart sådan.
    Nu kender jeg dig ikke personligt, MEN jeg har læst med i næsten alle årene, og man lærer et og andet (“7 år Niller”). Jeg har bl.a. lært om dig, at du har ret meget humor og du joker ofte på Snapchat. Jeg mener derfor ikke det er ok, at give dig en løftet pegefinger, fordi I har gjort lidt derhjemme for at det ikke bliver “uudholdeligt”. Jeg er rimelig sikker på, at du har ment det en smule ironisk, og at du selvfølgelig ville mene, at det at bo i et land med krig ville være uudholdeligt, sådan for reel. Jeg læser dine ord med et gran salt, forstået på den måde, at hvis du skulle vælge hvad der var mest uudholdeligt, ville du jo nok vælge det at bo et sted, hvor der var krig.
    Giver det mening? Anyways så nyder jeg at læse dine ord, og jeg synes du bare skal NYDE at du fX kan arbejde hjemme, når du har barn syg. Hvem ville ikke ønske de kunne det!?
    Jeg sender dig varme tanker og glæder mig til at høre hvad I har gjort af ændringer i lejligheden😉

    Svar
  30. Ravn
    Ravn says:

    Jeg følger med både her, på Instagram og på Snapchat, og jeg har slet ikke fået det samme indtryk som kommentatoren. Jeg synes netop, at du gør det tydeligt, at du er glad for, at du kan holde en hjemmedag med Otto, hvis han har brug for det, eller du selv kan, hvis kroppen værker. Samtidigt har jeg selv tænkt, at det er fedt at have den mulighed, men at jeg ikke selv ville give op på det at have fri, når jeg tager hjem fra arbejde. Jeg havde selv en blog i flere år (for min egen skyld), men jeez det var svært at skrive om sin hverdag, uden at den blev røvsyg at læse om – og jeg kunne slet ikke hver dag. Så kæmpe klap på skulderen til dig! Og angående lejligheden: Nøj, hvor kan jeg relatere – jeg bor med min kæreste på omkring 60 kvm, men rummene er så smalle, at vi til tider står i kø som simmere for at komme forbi hinanden. Tænker at ca. dobbelt op på kvadratmeter ikke hjælper meget, når man er to voksne, til tider tre børn og en kat.

    … Kæft, det blev langt – sorry! Du er skøn at følge!

    Svar
  31. Kamilla
    Kamilla says:

    Det er virkelig ikke nemt at stille os læsere tilfredse. Bruger I bloggere for meget spalteplads på at fortælle hvor heldige I er, hvor fleksible hverdagen af, alle frynsegoderne, det korrekte hjem ja fortsæt selv, så får I skudt i skoene at I et alt for lyserøde og ikke relaterbare.
    Ja i er jeres egen chef men I har fandme nogle af de mest besværlige og urimelige kunder i biksen og når et kommentarfelt stikker af i brok og kritik er jeg altid fuld af beundring over at I gider blive ved. Det må være svært at gøre noget rigtigt.

    Svar
  32. Nina
    Nina says:

    Hvis man vil have det sindssyge luksusjob med fleksible arbejdstider, hvor man bare kan skrive om sig selv og hvad man får tiden til at gå med, så må man jo være modig og sige sit sikre faste job op, og springe ud i usikkerheden, ligesom Sneglcille har gjort. Det er jo altså ikke tilfældigt, at hun har det job hun har, det er resultatet af en masse mod og hårdt arbejde.

    Vi opfatter og føler ud fra den livssituation vi befinder os i. En tre-værelses er luksus for nogen, mens den er trang for andre – det betyder ikke, at man er utaknemmelig, fordi man synes den er trang, det betyder bare, at man anskuer tingene ud fra en anden situation, end den person, der synes den er luksus.

    Svar
  33. Camilla
    Camilla says:

    Øv! Jeg bliver vred på dine vegne 🙁 man skal simpelthen lade være med at sammenligne og måle hinandens liv. For alles liv er forskellige – ligesom alle mennesker er med forskellige baggrund, holdninger og gøren. Vi gør alle sammen det, som vi mener, er bedst for os selv og ikke mindst familien, og fred være med det. Vi burde i stedet prøve at forstå hinanden og samtidig forstå, at vi ikke skal være dommer overfor andres liv.
    Jeg tager hatten af for, at du deler dét, som ser ud som hele dit liv. Det havde jeg ikke selv haft mod eller troen på mig selv til at gøre. Når det er sagt, så ved jeg også godt, at der er meget mere liv bag indlæggene, som vi ikke gøres en del af – og det er meget mere end okay.
    Min pointe er, at du ikke behøver at lave om på dig selv og dit indhold i dine indlæg, fordi andre synes det. Du er den du er, og du skriver det, som du har lyst til. Take it or leave it 🙂

    Svar
  34. Ditte
    Ditte says:

    Jeg elsker din blog, præcis som den er! Du skriver fantastisk! Og har meget fantastisk på hjerte!
    Og umiddelbart tænker jeg, at hvis personen der skrev denne besked tror, at hele dit liv er det, hun kan læse om her på bloggen, er det hende, der er galt på den. Jeg håber, hun får sat sine egne ytringer lidt i perspektiv ved at læse alle de her kommentarer. Jeg bliver ved med at læse med! <3

    Svar
  35. S
    S says:

    Nu må det simpelthen stoppe. Læs nu mit indlæg igen, for jeg bliver ærlig talt ked af, hvordan det bliver misforstået. Jeg har vitterligt ikke skrevet, at DU er utaknemmelig og arrogant (desuden skriver jeg i kommentaren, at det formentlig ikke var det rigtige ord) – jeg skriver, at DET kan virke sådan – ikke dig som person. Der er enorm forskel. Hvis jeg syntes, at du som person var dette, ville jeg jo slet ikke følge din blog. Hvis jeg ikke brød mig om at læse din blog, kunne jeg jo være fuldstændig ligeglad eller skrive en modbydelig kommentar, men det er jeg ikke, og det gør jeg ikke, fordi jeg (jeg siger det igen) NYDER at følge med.
    Jeg synes, det er ærgerligt, som du fordrejer det, overdriver det og KUN får det negative ud af min kommentar… læs den igen og du vil se, at jeg også virkelig roser dig.
    Jeg er ked af, at min kommentar er blevet totalt misforstået. Det var ikke min hensigt. Men jeg håber, at du også kan se og erkende, at du har været hård ved mig og udstillet mig på en lidt tarvelig og uretfærdig måde og beskrevet ting på en måde, som jeg ALDRIG har, eller nogensinde kunne finde på, at sige.

    Svar
    • B
      B says:

      Helt enig!
      Jeg var også enig i din “første” kommentar, den der startede det her. Jeg synes den var skrevet på en virkelig pæn og sober måde. Og at den på ingen måde pegede fingre.
      Jeg forstår virkelig ikke det der med, at hvis der er den mindste flig af kritik (som i dette tilfælde var minimal), så bliver den der kommenterer straks svinet til at meget forargede “rygklappere” (ja, det tillader jeg mig at kalde dem -just shoot me now).
      Som du også selv skriver; læs selve kommentaren, som den er! Lad være med at læse alt muligt ind i den, som ikke står der, og så anklag afsenderen på baggrund af den fortolkning.
      Det er blandt andet noget af det, der gør at jeg sjældent kommenterer på blogs. Men, synes det var nødvendigt her. Du bliver hængt unødvendigt, ud!

      Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Jeg lægger den ned her. Jeg er ked af, hvis du føler dig hængt ud eller misforstået. Sådan skal indlægget slet ikke forståes, så der er vi i samme båd. Jeg har muligvis misforstået dig, ligesom at jeg også tror at du og en håndfuld andre misforstår mit indlæg, hvor jeg netop skriver at jeg tog det meget nært og personligt og dernæst forsøgte at rationalisere den reaktion.
      Hvis jeg har hængt nogen ud, er det nærmere mig selv, synes jeg.

      Kort sagt; Jeg blev såret og reagerede på den følelse, og skrev et indlæg om de tanker det satte igang.
      Længere er den ikke herfra.

      Tak for dit indspark og undskyld endnu engang, hvis du har følt dig udstillet. Det var det sidste jeg havde på min dagsorden.

      Svar
    • Cecilie
      Cecilie says:

      Problemet må være, at kommentaren læses med vidt forskellige øjne. Du S, ved hvad intentionen med den er, men kan du ikke se, at det du skriver kan misforståes?
      Jeg citerer: “Desuden kunne jeg ikke lade være at tænke, at det lød liiidt arrogant (eller måske er det ord ikke det rigtige), da du for ikke så længe siden skrev, at I var i gang med at lave lidt om derhjemme, så I kunne gøre det “tåleligt”(!) at bo der……….. seriously?”
      Du skriver “liiidt arrogant” hvilket kan virke enormt bedrevidende og ufølsomt, det forstærker jo netop ordet arrogant, selvom jeg måske tror intentionen har været det modsatte? Ret mig hvis jeg tager fejl!
      Du skriver også: ““tåleligt”(!) at bo der……….. seriously?” Igen, du virker bedrevidende og som om du pr. automatik ved, hvordan det føles – du kritiserer jo netop direkte Cecilies følelser omkring noget, og dermed hendes person, hvorfor det jo er ganske naturligt, at hun føler sig ramt, det ville jeg i hvertfald føle, hvis din kommentar havde været rettet mod mig. Du dømmer hende jo direkte.
      Derudover bruger du flere gange Caps lock til at understrege dine pointer, hvilket får det til at lyde som om, at det er så let at være blogger, men virkeligheden er jo, at man står alene om at sikre sin indkomst, pension osv., så derfor kan man jo netop ikke “bare tage en hjemmearbejdsdag”, så må man jo arbejde på et andet tidspunkt.
      Jeg kan sagtens forstå, at du føler dig misforstået, fordi du jo netop, som jeg nævnte, ved hvad intentionen bag din kommentar er, og hvordan den skal læses, men det gør vi ikke andre ikke, vi kender ikke dig, og derfor virker det, for mig i hvertfald, som du er enormt negativt og føler, at du ved alt om Cecilie, hvilket virker provokerende. I din første kommentar får du det til at lyde til at det er lutter lagkage at være blogger, hvilket højst sandsynligt ikke er sandheden, og det må ikke være rart at blive “dømt” på den måde, selvom man selv har valgt at lægge noget af sit liv så offentligt ud.

      Svar
  36. Line
    Line says:

    Min nattesøvn er nærmest ikke eksisterende i øjeblikket. Jeg har en lille natterøver der vækker mig mellem 10-20 gange HVER nat, og det er så mega mega hårdt. Jeg når i gennemsnit ca. fire timers usammenhængende søvn på en nat og det har stået på i flere måneder. Ville virkelig ønske det snart vendte – jeg har brug for mere søvn. NU.

    Selvom min venindes barn sov meget mindre om natten og desuden havde kolik, og den afrikanske kvinde der skal meget tidligere op end jeg trods hun heller ik har sovet godt. Fordi hun skal hente vand som hun skal slæbe hjem, inden hun kan give sin baby mad. Og så har hun endda heller ik råd til kaffe.

    Det er ikke fordi jeg er arrogant at jeg synes det er hårdt og måske går og brokker mig lidt over hvor lidt søvn jeg får. Det er ikke fordi jeg ik tænker på andre eller har medfølelse for mine medmennesker. Men jeg kan kun leve min egen virkelighed. Og lige nu er det hårdt!

    Om en lejlighed er tålelig eller ikke tålelig, stor eller lille, mørk eller lys afhænger vel af øjnene der ser på den. Men også hvad man er vant til, hvordan man er vokset op, hvordan man bruger sit hjem, hvilke forventninger og krav man har i forhold til sit hjem. Det handler jo ikke om hvordan fem gange så mange kan være på tre gange så lidt plads.

    Lidt sene aftentanker…

    Svar
  37. Julie
    Julie says:

    Wow, en stemning her. Jeg plejer egentlig ikke at kommentere, men jeg synes virkelig “S” fortjener mere forsvar. Jeg læste hendes oprindelige kommentar, og ja, den var kritisk. Men den var omkranset af disclaimers om hvor meget hun nyder din blog, Cecilie – og hvor dygtig hun synes du er. Alligevel vælger du at hive den frem og udstille hendes ord på en virkelig ubehagelig – og nedladende! – måde. Hun tillader sig at komme med kritik og du går efter struben i et indlæg, som ikke bare er aggressivt og nærtagende, men også dybt manipulerende. Og egentlig får lov til at stå for sig selv, indtil du vælger at redigere og indsætte den oprindelige kommentar. Ja, dit indlæg ender med din egen reflekteren, men du giver dig godt nok ikke en tomme, fordi du tydeligvis er blevet stødt.
    Jeg kender dig ikke personligt, men du virker som om du er rigtig mange gode ting: empatisk, intelligent, reflekterende, sjov, en fantastisk mor, en gudsbenådet skribent og en skøn kæreste – men hvad jeg også har lagt mærke til er, at du virker ekstremt nærtagende, når det kommer til bare skyggen af kritik.
    Du skriver, at det betyder meget for dig at blive taget seriøst – i mine øjne kan man ikke blive taget seriøst i nogen form for job, hvis man ikke er professionel. Og din måde at tage imod – og håndtere – kritik på er meget langt fra professionel.
    Jeg synes (stadig) du er en af landets bedste, mest interessante og læseværdige bloggere. Men din måde at kaste dig over “S” (velvidende, at hun i samme omgang ville få klø af din horde af følgere – du nævner selv dine 60.000 læsere, så jeg går ud fra, du er bevidst om din magt) er godt nok ærgerlig. Ja, hendes kommentar kunne måske have haft bedre timing. Men det retfærdiggør på ingen måde den medfart du giver hende.
    Al kritik er ikke personlig ment. Slet ikke, når den både introduceres og afsluttes med hvor stor en fan afsenderen er.

    Svar
    • S
      S says:

      TAK Julie! Mange tak fordi du har taget dig tid til at læse min kommentar ordentligt, og fordi du har lyst til at dele dine tanker. Det gør mig helt vildt glad og lidt håbefuld, at du har set mere i min kommentar end det, der hidtil er blevet fokuseret på.
      Jeg håber meget, at du, Cecilie, har lyst til at svare på Julies kommentar, som jeg synes er spot on – og ja, det synes jeg selvfølgelig, fordi hun tilsyneladende har forstået min kommentar, men også(!) fordi den er meget saglig og velformuleret.

      Som Julie havde jeg håbet, at du ville tage pænere imod kritikken (og at du desuden også ville bemærke de store roser jeg gentagne gange giver dig med på vejen) og være mindre nærtagende og mere saglig i dine svag og i dit meget aggressive indlæg tilbage til mig. Hvis bloggere skal anerkendes og tages seriøst, som du skriver, synes jeg virkelig også, der skal være plads til, at man kan modtage kritik og respondere på det på en ordentlig og saglig måde. PRÆCIS ligesom personer i alle andre jobs skal være professionelle, når de modtager kritik. Fordi din blog og derved dit arbejde udelukkende handler om dit liv, er det jo ikke mærkeligt, at kritikken også vil omhandle dette. Præcis ligesom for en læge, der modtager kritik og skal agere på det på en professionel måde. Og jeg synes simpelthen ikke, at dit indlæg er særlig professionelt eller troværdigt, som jeg også har nævnt tidligere. Havde du i det mindste citeret mig direkte, havde jeg tænkt noget andet nu. Jeg kan sagtens se, det er til din fordel og understreger dine pointer klart mere, at du fordrejer og manipulerer med min kommentar, men jeg synes virkelig ikke, det er retfærdigt eller professionelt, og jeg håber, du vil tage det med dig til en anden gang. Der skal simpelthen være plads til kritik – ligesom i alle andre jobs.
      Desuden har jeg svært ved at se alle dem, der har travlt med at skrive, hvor misundelig og nederen jeg er, og at de “jo elsker din blog og måde at skrive på”… DET GØR JEG JO OGSÅ 🙂 Det er derfor, jeg troligt følger med. Havde jeg ikke kunnet fordrage din blog, havde jeg jo aldrig skrevet min kommentar, som jeg gjorde, og så havde jeg heller aldrig anerkendt, at jeg nyder at læse den ELLER skrevet, at jeg er ked af, at du misforstod den…
      Men det er virkelig bare så vigtigt, at man kan tage imod kritik uden at skulle svare med et decideret angribende indlæg, som udstiller min kommentar på den måde. Det fungerer bare bedre blandt fornuftige, voksne mennesker.

      Endnu en gang tak for din blog! Jeg nyder stadig at følge med! 🙂

      Svar
      • Sneglcille
        Sneglcille says:

        Jeg har aldrig påstået, at jeg er god til at tage imod kritik. Har faktisk tværtimod gentagende gange skrevet om, hvor dårlig jeg er til det, eller i hvert fald hvor ked af af det jeg kan blive, fordi jeg i forvejen er sådan en, der banker mig selv oveni hovedet lidt rigeligt, noget som dette indlæg præcis skulle understrege. At jeg så ikke har været dygtig nok til at få det igennem, og ovenikøbet har gjort at nogen (altså du, ‘S’) har følt sig trådt på, er bare dobbelt uheldigt. Jeg er muligvis nærtagende og i min følelsers vold lidt mere end, hvad der er sundt – Særligt taget mit job i betragtning. Men jeg bilder mig også ind, at det er med til, at gøre bloggen til, hvad den er.
        Hvad jeg til gengæld på ingen måde vil beskyldes for at være, så er det manipulerende og aggressiv.
        At jeg har fordrejet tingene til min fordel bevidst for at få rygklap, er altså ikke tilfældet – Så udspekuleret er jeg slet ikke. Og at beskylde mig for det, synes jeg faktisk er ti gange mere ondskabsfuldt, end at have overdrevet en kritik, for at pointere min overfølsomme hjernes tolkning af en kommentar, en kommentar skrevet af en anonym, ikke mindst.

        Jeg kan godt fornemme, at dette her bliver skruen uden ende, og som den nærtagende person jeg er (jeg smiler, så sæt jer bare ned igen 😉 ), vil jeg derfor gerne sætte mit sidste punktum i denne her sag. Det er vist noget med, at man kan blive enig om at være uenig, og det er vist der vi, eller jeg i hvert fald, parkerer den.

        Ha’ en virkelig dejlig aften.
        C

        Svar
    • Louise
      Louise says:

      Udenom diskussionen, vil jeg bare lige pointere, at man altså ikke kan bede en person, et menneske om og være mere professionel, ved at være mindre nærtagende. Alle reagere forskelligt, uanset hvor fattede man har lyst til og være i nogle situationer, så kan det jo altså bare ikke altid lade sig gøre. Jeg, for eksempel, er en type der græder, når jeg bliver sur. Det er ikke noget jeg kan kontrollere. Det kommer bare. Tro mig, for pokker, hvor ville jeg ønske at jeg kunne stoppe tårerne, når min chef kommer og fortæller mig (på min i forvejen lortede dag) at dét der er ikke gjort godt nok, så det skal lige gøres om. Kritikken var ingengang hård, men JEG er bare nærtagende som person, og det er altså bare ikke til lige og lave om. Det var bare lige dét jeg ville pointere. Ja.. Jeg ved da godt indlægget er gammelt. Men en pointen mister ikke mindre betydning.

      Svar
  38. Catharina
    Catharina says:

    Hoooold nu kæft, så kan man da snakke om, at trække noget i langdrag, hva’ 🙄😅

    Jeg hepper på dig, søde Cecilie – og jeg synes, du gør det hele så godt!
    Jeg “fandt” dig for tre år siden og har brugt absurd lang tid på at scrolle helt tilbage til dit aller første indlæg og læste alt! (som i “der virkelig ikke er et eneste indlæg, jeg ikke har læst”)

    Bliv ved med det du gør, og så op i røven med mandagstirsdage og sure mennesker.
    Der er heldigvis resten af ugen til at kompensere for det og dem.

    Kæmpe cardou herfra! ❤️

    Svar
  39. Lone Sole
    Lone Sole says:

    Jeg er i hvert fald glad for at læse med her hos dig. Og nu hvor jeg er sygemeldt, så elsker jeg også at følge med på snappen om fredagen. Og at sige faste jobs op og springe ud i noget selvstændigt kræver kæmpe store nosser, og dem har du altså (de er bare skjult godt indenunder Goya-kjolerne 🙂

    Svar
  40. Annabildwe@gmail.com
    Annabildwe@gmail.com says:

    Jeg blev vred, da jeg læste kommentaren, og jeg har aldrig overvejet at der skulle være for meget negativt input på bloggen, selvom jeg læser hvert eneste oplæg – flere gange! Det skal du bare lige vide. Du er den eneste blogger, jeg gider følge fast fordi du er så pisse sej.

    Svar
  41. Tanja
    Tanja says:

    Vigtigst af alt: der er sku fordele og ulemper ved alt! Og ja nogle jobs er federe end andre, men der er sku nok også en grund til at du kan leve af at blogge: fordi du er skide god til det. Det er vel ligesom alle andre former for kunstnere – malere, sangere, musikere eller hvad ved jeg. Synes slet ikke man kan bebrejde nogen for at have succes indenfor noget man er god til. Om man så udtrykker sin taknemmelighed nok, er jo bare et spørgsmål om, hvor mange misundelige følgere man har.

    Svar
  42. Amalie Lærke
    Amalie Lærke says:

    Jeg syntes, at det her er et meget flot skriv.
    Jeg skriver normalt ikke kommentarer – men jeg vil gerne sige tak for et godt skrevet, eftertænksomt og kritisk skriv. Jeg elsker at du så velovervejet får bundet det private og det professionel samme. Du er så dygtig til det du gør.

    Rigtig god 2. december – og glædelig fredag !

    Svar
  43. Marianne
    Marianne says:

    Rigtig fint og velreflekteret indlæg. Jeg er tidligere fast læser, men sprang faktisk fra fordi jeg også synes, der gik lidt for meget muggeri i den over ting, jeg umiddelbart ikke syntes indbød til muggeri. Men nu tror jeg da egentligt, at jeg vil kigge forbi lidt oftere igen 🙂 når jeg læser blogs er det fordi jeg bliver glad af det og synes det er super hyggeligt at få et indblik i en helt anden tilværelse end min egen. Det er klart, at hvis man føler der er lige rigeligt med negativitet, går det udover hyggen, og så bliver bloglæsning ikke på samme måde en pusterum. Skide sejt, at du har skrevet dette indlæg! 🙂 glæder mig til at følge rigtigt med igen

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *