Festtøj til de runde

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE

Julefrokostsæsonen er over os og jeg har allerede tøjkrise bare over de tre arrangementer jeg indtil videre har I kalenderen. Det første er allerede i morgen, med dresscoden Fashionably formal. Og selvom at jeg med ret stor sandsynlighed bare ender med at gribe ud efter verdens bedste kjole, vil jeg alligevel gerne måske prøve at finde nogle andre alternativer også …
For eksempel nedenstående.

partypreggo

1.Denne her farve altså! Elsker den. Plisseringerne er også lige i skabet og for en gangs skyld kan jeg også godt overskue bindebåndet – Noget jeg normalt slet ikke er til, da det bliver sådan lidt ‘Hej jeg er gravid’-agtigt. Kjolen koster 380,- OGSÅ optur. HER

2.Denne har jeg klikket hjem, og jeg glæder mig for vildt til at prøve den på. Håber den når at komme. Den er stribet og der er glimmer i den, hvilket egentlig begge er noget jeg har været helt enormt træt af, men pludselig ikke kan få nok af. Den koster 700,- HER

3.Det kan gå to veje med denne. Enten vil jeg føle mig top fashionable og læks, eller også går der Luna-telt i den, og jeg vil føle mig som en udklædt kalkun, men der er noget fint ved den, og jeg tænker at den med et par gode strømpebukser, stilletter, bobbet hår og lyserøde læber kan et eller andet. til 420,- tør jeg godt finde ud af det. Find den HER

4.Hej nytårskjole til 350,- ! Pæn, enkel, cool, nem at style. Find den HER

5.Jeg gider virkelig godt have denne på til Andedammens julefrokost i år. Synes den er noget af det fineste. Lidt dyrt for en graviditetskjole, men jeg kan også nå at bruge den et par gange, og så kan den måske gå i arv til en veninde… Tror altså den skal med hjem. 790,- HER

6.Jeg tvivler på at jeg kan få min vom i den medium der er tilbage lige nu, men hvis man slet ikke er gravid, eller måske nygravid, eller ammer og bare skal have let adgang til babys mad, så er denne et virkelig godt bud. Festlig uden for meget halløj, og et fund til prisen. 350,- HER

7.Lang katftan-agtig sag, der med lidt smykker hurtigt ligner en million, en behagelig million endda. Lige nu nedsat til 1150,- Findes i blå og sort HER

8.Jeg har kigget på denne et par gange nu, og jeg er ret pjattet med den. Når jeg går en størrelse op sidder den fint. Oversized på den pæne måde, og til strømpebukser, ankelstøvler og lidt guld på øjnene er det et perfekt julefrokost-look. 350,- HER

9.Joggingbukser med perler på! Det er jo genialt, intet mindre. Jeg tænker at i en størrelse større end normalt (eller to, for der står at de er petite – Og den tall udgave findes kun i lys) og så under maven med dem, til høje sko, en sort t-shirt og en blazer. Jeg elsker det, faktisk… De koster godt nok 850,- Men jeg tænker at det bliver en god investering, og jeg ville faktisk ønske at jeg havde set dem noget før, så jeg kunne have fået dem hjem, nu. Find dem HER

 

 

 

 

 

 

 

 

Morsansen: Den der følelse

Ok, måske er det bare fordi at han om 48 timer er på vej til USA. Måske er det fordi at han var lidt ekstra træt i morges, og måske også lidt varm faktisk. Og småsnottet. Måske en kombination. Eller måske er der slet ingen egentlig grund til min fornemmelse.

En fornemmelse, nærmest som en slags intuition, der sagde, eller nærmere skreg til mig, at jeg skulle hente Otto tidligt i dag. Så det gjorde jeg. 13:30 da døren til 1. Klasse gik op, stod jeg klar på gangen.

‘Mor! Jeg har virkelig savnet dig!’ … ikke noget han normalt siger, slet ikke bare på en almindelig mandag, så måske var der alligevel en lille mening med den der særlige følelse, dér midt i min mormave, lige ved siden af de andre obligatoriske følelser, som bekymring, beskyttertrang, kærlighed der gør ondt og dårlig samvittighed.

Måske var der hverken mening eller grund, men måske det også er fløjtende ligemeget. Alt er godt.

img_8078

Vi bliver hjemme

Flere gange i går aftes sværmede jeg omkring Norwegians hjemmeside, hvor der var billetter tilbage på samme flyvning som den min mand og Otto skal med på onsdag… Endda til at betale.
Dernæst søgte jeg lidt på nogle hoteller og noget Air Bnb. Det kunne også lade sig gøre, dog til lidt mere end, hvad jeg synes vi lige har til at smide efter en uges ferie her halvanden måned inden jul og fire måneder i baby. Vi lavede sammen en mental for- og imod liste, min mand og jeg. Undersøgte mulighederne for at forlænge turen med nogle dage, hvilket ikke kan lade sig gøre på grund af arbejde og skole, derudover er planen at Otto og han skal til Yosemite og overnatte de første fire nætter – Noget som Uma og jeg ikke kan (eller vil måske nærmere) være med til, og da jeg ikke har noget kørekort, ville vi være tvunget til at booke os ind i et område, hvor man kan gå rundt til ting, fremfor at køre, hvilket betyder en lille tredobling af den i forvejen småpebrede hotelrate LA byder på.

Alt det kombineret med minderne om jetlag, to lange flyveture indenfor en periode på otte dage, noget med en zika-myg og en masse andre punkter, som både kattepasning, rykning af møder, og en masse andet logistik, der pludselig fik både den høje temperatur, de overdådige desserter, palmerne og al det vidunderlige til at blegne, besluttede vi at parkere den ved drømmen, og i stedet finde på noget andet, på et andet tidspunkt. Det bliver ikke sidste gang at vi får muligheden, og der er faktisk både en Marokko tur, samt noget andet eksotisk i kikkerten, hvor der snildt kunne smugles en gravid kone og en stak børn med, så vi gør det en anden god gang. Men ideen var spændende og jeres hepperi gjorde det ikke nemmere, men væsentlig hyggeligere.
En anden gang.

img_8044

Nej nej, det skal vi da ikke …

img_8041

Altså i princippet kunne vi jo godt tage med… At det både er lidt en smådyr fornøjelse, og at det er langt at tage for syv dages ferie, trækker selvfølgelig ned. Men de 31 grader og det at jeg slet ikke har lyst til at undvære min mand og Otto trækker virkelig op.

Jeg kunne jo godt lige se om der var flere flybilletter ledige. Altså bare lige kigge. Hurtigt.
Vi har faktisk heller ikke flere M&Ms på lager, og min mand køber sikkert bare de forkerte. Igen.

Et sjældent og stille øjeblik

Jeg ligger i min seng, i min lejlighed. Ovenpå mig ligger Uma og sover. Her er stille. Faktisk er det kun bilerne på gaden og vandet i radiatoren jeg kan høre. Drengene er kørt til Sverige for at kigge på nogle racerbiler, og er først hjemme i aften.

Der var så meget jeg skulle nå. En hel liste af punkter var klar, til når Uma skulle sove til middag. men pludselig var der gået en del tid med at bygge tårn og tælle blade på vores stuepalme, og hun virkede faktisk ikke træt længere, så jeg besluttede at vi måtte skippe luren og i stedet bare slappe den lidt med film og dyne, og så rykke aftenens puttetid lidt frem. Men midt i et afsnit bamse og kylling lagde hun alligevel sit hoved på mig og lukkede sine blå øjne, og nu sover hun. På mig. Noget der aldrig sker, i hvert fald næsten aldrig.

Jeg lader derfor min to do-liste være, dropper ideen om den der varme kop kaffe jeg har sådan lyst til, og vil i stedet bare nyde hvor jeg er lige nu. Måske jeg endda skal prøve at lukke mine egne øjne i. For en gangs skyld.

img_8032

En beslutning og noget om at græde… På Snapchat

img_7993

I dag blev så dagen, hvor jeg græd på Snapchat. Eller det vil sige, jeg fortalte om at have grædt, med mascara i panden. røde øjne og ditto næse – Og i første omgang et blomsterkrans-filter, som jeg dog droppede igen, da det ærlig talt var decideret åndssvagt.
Grunden til hyleriet var, som jeg forklarede, at vi har besluttet at Otto skal med sin far til USA i næste uge. I otte dage. Noget, der uden tvivl bliver helt vidunderligt for dem og som egentlig slet ikke var en svær beslutning, da vi først havde talt om det. Men ikke desto mindre noget der lige gik ind og stak godt og grundigt i mit morhjerte, da min mand ringede hjem og fortalte at billetten var bestilt, og altså trak nogle seriøse tårer. Dem med lyd på.Og efterrystelserne af det blev altså dokumenteret til de 5000, der kigger med på Snapchat.

På den ene side virkelig grænseoverskridende og på den anden side overhovedet ikke. Jeg er en tuder, og det har jeg det faktisk helt fint med, også selvom jeg egentlig sådan for det meste foretrækker at holde den slags stunder for mig selv,men omvendt er det noget jeg ikke er bange for at vise, og i dag gav det altså mening at have med i Fredagsfølgeren på Snappen. Det er i øvrigt noget af det, jeg netop elsker ved Snapchat, det der med, at det er direkte og på en eller anden måde mere ægte end så mange andre medier. Og så må jeg igen lige synke et par ekstra gange, når jeg som respons på netop de 3-4 snaps med tudeansigt, har modtaget så mange fine ord og tilkendegivelser fra alle jer. Tak.

Men altså, for at vende tilbage til det der med at sende to af mine favoritmennesker virkelig mange kilometer og tidszoner væk. Selvom at savnet uden tvivl bliver ulideligt, for mig, så ved jeg at det bliver så godt, så godt for dem. Og mens de cruiser rundt i Melrose og drikker milkshakes, og sover i telt i Yosemite, skal Uma og jeg tøsehygge herhjemme, og det kan sgu også noget. Jeg glæder mig på deres vegne og måske lidt ekstra til at få dem hjem. Men, æhm, det er nok ikke det sidste I hører til denne sag, ligesom at jeg ikke kan garantere for, at jeg er lige positiv i alle mine opdateringer, i perioden de er væk. Men, den tid, de indlæg. Nu vil jeg nyde at alle er hjemme under samme tag, og fejrer netop det ved at dele et honninghjerte (!) med min mand. Og når jeg siger dele og ‘ét honninghjerte’, mener jeg i virkeligheden, at jeg har købt tre, og nok kun giver det ene væk …

God aften.

Langsom regnvejrsfredag og fikse ideer

Kææææft, hvor det regner i dag. Egentlig har jeg det helt okay med regnvejr, og synes faktisk at det er helt hyggeligt, altså lige på nær når jeg skal være alt for meget ude i det. Det der med praktisk tøj og sko gør jeg mig ikke så meget i som jeg burde, og derfor er det da også et par meget våde Chloe støvler og en vældig fugtig uldfrakke, der pludselig lugter enormt meget af får, som jeg har slæbt med hjem i dag. Jeg er ikke på kontoret, men arbejder hjemme, efter en lidt lang morgenmadssession med Cecilie efter aflevering af børn.

Jeg har nogle kedelige hjemmeprojekter jeg skal have styr på inden weekenden, og derudover noget tørt regnskab, der skal på plads (kender du en god revisor? Jeg har brug for en), og så har jeg sådan en trang til at sætte ord på nogle ideer jeg går og tumler med, for at få dem defineret og sådan lidt ud af mit hoved og ned på papir. Så det vil jeg også bruge noget af min dag på. Jeg lå vågen en del timer i nat og spekulerede, overvejede og lagde planer. Sådan er det tit, og fordi at jeg løber så vanvittigt stærkt for tiden, ikke bare arbejdsmæssigt, men også privat, bliver mine dage, mine tanker og min tid en værre rodebutik, og selvom jeg ikke er en person der har brug for specielt meget struktur for at føle mig tilpas, er det alligevel nået derud, hvor jeg har brug for lige at få sat bare lidt af det i systemer, om ikke andet så bare mine tanker, for at få en følelse af ro, fremfor den konstante tankestrøm og bagudfølelse, der lige for tiden fylder lidt mere end hvad sundt er.

Nu kalder vasketøjet og så er det vist også snart ved at være frokosttid. Jeg håber jeres fredag er en af de gode, trods alt det der grå og våde udenfor. I kan som altid følge min meget ophidsende fredag på Snapchat, hvis I har lyst …

img_7971

 

 

Marc Jacobs Decadence: Rå, elegant og klassisk

INDLÆGGET ER SPONSORERET

img_7966

Som I efterhånden godt ved, hvis I har fulgt med længe, eller i virkeligheden bare i et øjeblik, er jeg en sucker for pæne parfume-flakoner, og i det hele taget for dufte, beauty, mode og tøsede ting. Én der er ekstra god til det med pæne og ofte lidt ekstravagante flakoner, er Marc Jacobs. Jeg har haft op til flere af hans parfumer stående på min hylde gennem tiden, og for nylig er en ny kommet til. Nemlig duften ‘Decadence’, hvis flakon er udformet som en håndtaske, med pythonlook på toppen, en guldkæde og  en sort silkekvast for enden. Totalt for meget på den gode måde.

img_7965

Udseende er naturligvis ikke alt, men heldigvis lever denne altså helt op til sit lækre ydre. Jeg er i hvert fald glad for den.
Selve duften er udviklet af Annie Buzantian, der er en anerkendt parfumeur, som står bag op til flere klassiske dufte, her iblandt altså Decadence fra Marc Jacobs, som hun har lavet i samarbejde med Marc Jacobs selv og Ann Gottlieb, der ligesom Annie Buzantian er en af de helt tunge damer i duftindustrien.

Decadence er ekstremt feminin og en anelse tung, hvilket jeg personligt er ret glad for. Ikke kun om aftenen, selvom de fleste nok ville bruge den netop til aftenbrug. Men jeg er nu ret glad for at bruge mine parfumer både til hverdag og fest.

I dag har jeg den for eksempel på, selvom jeg ‘bare’ er på kontoret, men dog har en middagsaftale senere. Jeg er iført min ‘kontoruniform’ der består af jeans, ankelstøvler, strik, smykker, blazer og nu altså Decadence af Marc Jacobs.
Et look, der ligesom duften er både klassisk og råt.

img_7970

Parfumen dufter blandt andet af: Italienst blomme, gylden safran og fløjlsblød iris, bulgarsk rose og flydende rav – Sidstnævnte er noget som op til flere af mine parfumer har i sig som note – Det er åbenbart en duft jeg holder særligt af – Helt uden at vide hvordan rav egentlig dufter.

Marc Jacobs Decadence kan blandt andet købes i matas, eller bare lige HER

img_7967

Jakke: H&M / Strik: Zara / Støvler: ASOS  / Taske: Leowulff

I øvrigt #69

  • Koster et honninghjerte i Emmerys 49 kroner… Og der hører hverken en fodmassage eller et blowjob med. Jeg har spurgt. Men det er økologisk.
  • Er min yngste og lækreste kollega aktuel med en undertøjskollektion for Missya og jeg er helt stolt. Det er skide pænt, og selv os med et par børn i bagagen (og maven) kan altså være med. Jeg er selv flyttet ind i denne her for eksempel.
  • Var der en den anden dag, som spurgte hvad jeg egentlig vil gøre hvis jeg skal føde en fredag. Altså lige oveni Fredagsfølger på Snapchat… Og jeg ved det ærlig talt ikke. Men jeg snapper altså ikke min fødsel. Dog ikke. Selvom det kunne være ret banebrydende. Eller måske bare grænseoverskridende.
  • Overvejer min mand at tage Otto med til Los Angeles i næste uge, og jeg støtter på den ene side virkelig meget op om den ide og er omvendt helt mor-agtig bekymret og irrationel.
  • Har jeg genfundet min kærlighed til Instagram. Var ellers ved at blive helt træt af det. Ikke længere. Bliver dog aldrig ven med Stories. Tror jeg.
  • Er samtlige af vores bryllupsgave-gavekort udløbet, hvilket siger lidt om hvor få dates vi har været på det sidste år.
  • Skal jeg købe vanter til mine børn i H&M i dag, men jeg skal ikke, jeg gentager: IKKE købe noget til mig selv. Slet ikke fra Kenzo kollektionen. Skal. Ikke.
  • Troede jeg at vi havde aftalt et navn til den der baby, men i går sagde min mand, at han stadigvæk ikke var sikker.
  • Græder jeg hver eneste gang vi ser Voice Junior. Det er ret ynkeligt
  • Gad jeg godt vide om det er i overkanten at spise Eggs Benedict til frokost tre gange på en uge… I så fald er jeg vist skyldig. Lige om lidt.
  • Er Union Kitchens version af ovenstående æggesag klart en af de bedste jeg har fået, men jeg forstår måske ikke helt hvad al den granatæble skal der, udover at se pæn ud. Hvilket naturligvis også er vigtigt.

screen-shot-2016-11-03-at-11-37-12

 

 

 

21 uger: Bananbaby, udsat VLog og LA drømme

21+3 i dag, og igen igen igen er min ugevideo forsinket. Undskyld. Der gik lige et rodet projekt og Housewarming i Andedammen i den og så glemte jeg alt om det igen. Jeg har besluttet at der ikke kommer en video denne uge, men at jeg i stedet laver en slags dobbelt video i weekenden når jeg går ind i 23. uge. Men I skal ikke snydes for lidt skriv om hvordan min graviditetsuge 20 gik. Jeg var alene hjemme med Otto og Uma, da min mand var i Dubai, og som jeg vist også fik givet udtryk for her, var det ikke så nemt som jeg gerne ville have, at det skulle være. Men det gik jo heldigvis, og nu er min mand hjemme igen, i seks dage endnu, inden vi igen sætter ham på et fly. Denne gang til Los Angeles, og jeg skal ikke afvise, at jeg en enkelt eller fire gange har taget mig selv i at søge på flybilletter til mig og børnene. En vidunderlig ide egentlig, at tage med. altså lige indtil jeg kommer i tanke om, hvordan mine børn og særligt Uma reagerede på jetlag sidst vi var afsted. Desuden skal Freelanceren arbejde en del, og har derudover arrangeret to dages bjerg- (eller var det ørken?) camping med en af vores venner, og som en ret gravid type uden kørekort, kan jeg godt fornemme at otte dage med jetlag og to børn alene I LA er en udfordring jeg ikke har mod på lige nu.

Nå, men som sagt er jeg nu trådt ind i 22. uge, eller altså uge 21, og min meget underlige amerikanske app siger at baby nu er på størrelse med en banan. Ja. Som det visuelle menneske jeg er, er sådan en information virkelig sær, for nu forestiller jeg mig naturligvis en banan med arme og ben, hver gang der bokses indefra min mave. Så det er super mærkeligt, og jeg bør muligvis overveje en anden app, for som en af jer skrev for noget tid siden, var hendes baby nået ananas-størrelsen og det er der ingen der har lyst til at tænke på. Av.

Foruden træthed og ømme lår (?! tror nogle nerver sidder i klemme) har jeg det strålende. Ingen kvalme, knap så mange cravings som tidligere, ingen ligamentsmerter og så er jeg på det der stadie, hvor jeg godt kan overskue at være gravid. Jeg er ikke utålmodig, og glæder mig ret meget, og så er det eneste, der generer mig lige nu nok min størrelse. Jeg ligner en der er i 30. uge, hvilket jeg jo på ingen måde er endnu, men omvendt var det også irriterende da jeg bare var taljeløs og slet ikke så gravid ud. Så jeg skal nok bare holde kæft og være glad. Så det gør jeg.

God onsdag derude.

screen-shot-2016-11-02-at-10-21-34