SNEGLEHUSET: Bæredygtige puder

img_8716

Det lader til, at jeg snildt kan skrue lidt op for indretningsindlæggene. Hvilket passer mig strålende, eftersom at vi er ved at gøre vores lejlighed tålelig at være i, eftersom at vi nok ikke finder noget større sådan lige nu og her.

I var en hel del, der blev nysgerrige, da jeg i sidste uge på Snapchat viste puden som jeg designede (Læs: jeg valgte tre pæne stykker stof i en bunke) da jeg var i Holland for nogle måneder siden.

img_8717

Mit bekendtskab med Auping er jo forholdsvis nyt, men jeg er virkelig blevet forelsket i deres høje kvalitet og ikke mindst ekstremt grønne tankegang, hvor intet går til spilde.

Puden, både min, og dem der kan købes i butikkerne, er lavet at restmaterialer fra Aupings fabrik. Stoffet er rester fra fyldet er lavet ud af Aupings madrasser. Med andre ord: genanvendelse for fulde gardiner. Jeg er ret pjattet med det, og der er ingen tvivl om at jeg skal have fingrene i nogle flere Leavings puder. De er nemlig også pæne, synes jeg. Og til en pris på 350,- vælter de ikke budgettet. Jeg er fan, og glæder mig til at kunne fylde min nye sofa med dem. Når altså den der sofa kommer. Men mere om det i et andet Sneglehus-indlæg.
Indtil videre skal man forbi en fysisk Auping butik, for at få fingrene i dem, men jeg håber, at jeg på et tidspunkt kan smide jer videre til en webshop, der fører dem.

Læs mere om Leavings HER 

screen-shot-2016-11-22-at-14-02-48

 

Mandag på en tirsdag

Denne her dag er noget værre rod. Ikke på den alvorlige måde. Mere bare sådan på den klodsede og uheldige måde.
Vi sov for længe. Noget der sjældent sker. Men mine børn vågnede ikke af sig selv som de plejer, og min jetlag-ramte mand slukkede vores vækkeur, som jeg ikke hørte. Så da jeg vågnede til en meget lyserød himmel fremfor den sorte jeg normalt står op til, viste jeg godt, at den var gal. 7:33 var klokken. Præcis 17 minutter inden alle helst skulle være i tøjet. Pis piis piiis…

Uma, jeg selv og Leo kom rimelig hurtigt på benene og i tøjet, min mand var lidt langsommere, og Otto var som forstenet. Sidstnævnte med blanke øjne, morgenhår og helt i underskud af både søvn og godt humør. I går blev han ringet hjem fra skole. Han var faldet og havde slået sin arm. Heldigvis er intet brækket, men han har fortsat meget ondt, den stakkels Otto, og fik derfor ikke meget søvn i nat.

I dag skulle klassen i ZOO, så det var ikke engang en rigtig skoledag, og jeg prøvede med ihærdig overbevisning i stemmen og en let stress over tiden at tale ham i godt humør, men mundvigene vendte kun ned af og tårerne lå klar bag de grønne øjne, mens den skadede arm hang og dinglede ned langs siden og et bedende ‘men men men mor, jeg kan da ikke tage på tur med denne her arm altså’ forlod den trætte mund. Min mand og jeg udvekslede et hurtigt indforstået blik og Otto fik scoret sig en fridag.

Vi var stadigvæk sent på den, men fik på magisk vis pakket alle sammen, og kom ud af døren, kun et par minutter senere end normalt. Jeg afleverede Uma i en fart, hvilket hun utroligt nok accepterede, da det ellers netop plejer at være undertegnedes bankende hjerte og stress-falset, der kan gøre afleveringen lidt lang og svær. Men det gik, sgu.
8:35, altså en time efter jeg vågnede, stod jeg i Sifs træningslokale totalt klar til at få gang i min tykke krop. En opvarmning og tre træningsrunder senere måtte jeg dog kaste håndklædet i ringen. Den tykke krop gad ikke. Jeg var svimmel, havde kvalme, og plukveer. Om det var den lidt for up-tempo og komprimerede morgen, manglende morgenmad eller bare sådan en dag, ved jeg ikke. Noget nedslået og irriteret vendte jeg hjem, hvor jeg inhalerede en portion havregryn og nåede et lynbad, inden jeg satte snuden mod kontoret, hvor jeg kun en anelse forsinket, kunne kramme vores kommende og sidste Andedame velkommen. Hun havde heldigvis træstammer med – Hvilket passer så perfekt til mandagsstemningen, der forfølger mig i dag. Så nu kan det kun gå en vej, ikk?! Frem helst.

img_8704

 

Tillid

Jeg får virkelig mange henvendelser fra kvinder og enkelte mænd i min mailbox, der går på spørgsmål og nysgerrighed omkring, hvordan man kan (gen)opbygge ægte tillid, når den først er blevet brudt.
Noget jeg vel nærmest er en slags ekspert i. Eller jeg har i hvert fald selv gjort det med succes. Jeg har derfor også skrevet ret meget om det, for eksempel HER– Som jeg husker det skrev jeg det indlæg lidt i afmagt, da jeg følte at der fra nogle af mine læsere og i min udvidede omgangskreds, var en del mistro til, at jeg havde valgt at gå tilbage til den mand, der på et tidspunkt sårede mig ret slemt. Og det frustrerede mig helt vildt! Tidligere i år skrev jeg endnu et indlæg(HER), dog uden samme følelse, for jeg har sidenhen vænnet mig til reaktionerne, og tager dem slet ikke ind som noget negativt, for det er jo heldigvis verdens bedste beslutning, og den kan jeg jo godt stå ved, også selvom enkelte ikke forstår den. Sådan er det jo med følelser.

Nu kommer der så et igen. Et indlæg om tillid, netop på baggrund af de mange henvendelser jeg modtager, og forsøger at svare på så godt som muligt. Det der er med tillid er jo lidt, at man ikke kan fremtvinge det. Det tror jeg simpelthen ikke på. MEN man kan faktisk godt vælge at åbne op for den, fremfor at lukke den ned. Det lyder måske skørt, men det gik op for mig, da jeg havde en samtale om det der med følelsesmæssig bagage og et arret hjerte, med en jeg kender, som er på vej ind i et nyt forhold.

Det gik op for mig, at jeg tog en beslutning dengang om at lægge usikkerheden og mistilliden væk. Dermed ikke sagt at den ikke dukkede op, og endda stadigvæk kan finde på det. Men så skynder jeg mig at tage fat i den, finde ud af hvor den kommer fra, og får det sagt højt, både til mig selv og til min mand. Og det hjælper sgu.

Det har selvfølgelig taget mere end bare en beslutning om at invitere tilliden indenfor – Så nemt er det langt fra. Der skal naturligvis være kærlighed og lyst til at være sammen, og så er det klart at hvis den person man forsøger at stole på ikke giver en grund til det, så kan det være svært. Men det starter altså i en selv, og når man vælger at stole på en anden, og særligt en, der har trådt over ens hjerte tidligere, bliver man nødt til at give slip for alvor, på det bitre og det grimme, også selvom det glipper ind imellem.

Jeg har ikke et endegyldigt svar på, hvordan man opbygger eller genopbygger tillid, men man gør det i hvert fald ikke ved at vælge kærligheden fra. Og der er kun én måde at finde ud af om den kan opbygges, den der skide tillid – Ved at springe ud i det, og lade den opbygge sig selv. It can be done. Jeg lover det.

534358d0-c919-4a82-978e-a9f26c39a188

SHOPPING: Gemte sager

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE

Jeg er jo, som I ved, så småt i gang med at indføre både basis- og lidt lune sager, der passer min voksende krop. I min søgning på alt det praktiske vinteragtige, falder jeg over en hel del fine ting. Både ting der bliver klikket hjem, ting jeg ærgrer mig over, ikke at kunne passe, og så er der min mentale ønskeliste, som vokser næsten lige så hurtigt som min omkreds.
Jeg har i denne uge haft nedenstående i kikkerten, og så har jeg faktisk lige lagt en bestilling hos ASOS, som jeg viser jer på snappen og her, når den ankommer i løbet af ugen.

saved

1.Jeg elsker elsker elsker det her sæt. Det er både i en virkelig upraktisk farve og så er det akryl, hvilket begge er noget jeg normalt styrer ret meget udenom. Men for fanden, altså. Pænt! Nederdelen koster 250 HER
Trøjen koster det samme HER

2.Mistænker at denne er blød og rar, og så er den jo helt tydeligt også pæn. Perfekt til jeans og støvler. Jeg er selv nok lidt for rund til den, men måske hvis jeg sizer op. Måske. Den findes både i grøn og lysgrå. Til 280,-  HER

3. Jeg har langt om længe fået fat i et par sorte ventejeans. De er fra Mamalicious og de er SÅ gode. Nu vil jeg have et par i grå også. Dem her! 460,- HER

4.Jeg kommer muligvis til at ligne et telt i denne her, med min store mave, men så må den komme ind i skabet og hænge nogle måneder. Synes den er så cool og pæn. 750,- HER

5.Jeg hoppede aldrig med på frugt-bølgen, men jeg er til gengæld helt forelsket i pomfritblusen, som jeg allerede har bestilt hjem. Den koster 400,- HER… (Den findes også med milkshake her)

6.Hvem der bare havde en talje… Jeg elsker farve og snit på denne her. Så meget, at jeg overvejer at købe den, som en efterfødsels-gave til mig selv. Den koster 280,- HER

7.Grå ulden cardigan til at have udover alt. Men især god til jeans, t-shirt og støvler. 1000,- HER

8.Selvom jeg allerhelst vil gå i høje sko, når det skal være lidt festligt, kan jeg allerede nu godt mærke, at det nok bliver begrænset med hælene det næste halve års tid, så jeg vil gerne have nogle flade sko, som ikke er sneaks, til lidt pænere brug… De her er ret seje, ser behagelige ud og går både til bukser og kjole. 500,- koster de, HER

9.Når man ikke kan passe det man plejer, kan man jo altid fyrer lidt op for makeuppen. Jeg har tidligere ejet denne gloss, men har muligvis lagt den fra mig et sted i kødbyen i foråret efter et par Espresso Martinis, så jeg vil gerne have en ny. Farven hedder 192 Fleur D’Eau, er skide pæn og koster 209,- HER

 

 

 

Cheat day, Tivoli, brandsår og de rigtige M&Ms

img_8625

Hvis nu jeg var en af dem, der havde såkaldte cheat days – Ville denne lørdag være lige præcis det. Jeg tror faktisk ikke jeg har indtaget skyggen af noget grønt, så skulle det lige være det halve æble jeg spiste i min morgen yoghurt, og den smule iceberg salat, der var i min falafel sandwich, desværre har jeg vist lidt for mange af den slags dage, til at man kan kalde det en cheatday. Det er mere bare en day.

Vi har været i Tivoli (inviteret af Tivoli) alle fem, og netop fordi at indgang og turpas var betalt af Tivoli, gik vi all in på alt andet. Candyfloss, churros, pandekager, varm kakao MED flødeskum, og så en pizzasandwich på vej hjem …

img_8681

Jeg har det i skrivende stund en anelse kvalmt. Både på grund af ovenstående, og så også på grund af det brandsår jeg fik på hånden i starten af ugen, på mit nye krøllejern. Det er en ret dyb 2. grads forbrænding, der ligesom bliver værre og værre. I dag havde jeg ikke flere plastre og tænkte, at det nok gik. Det resulterede i at såret sprækkede og en masse andet klamt, som jeg ikke vil gå i detaljer med, skete. Derfor har jeg lige brugt den sidste halve time på at rense, smøre og pakke det ind. AD.

Fordi at jeg i forvejen er gået amok i knap så sunde sager i dag, og nu også har ondt af mig selv på grund af min indbundne og ret dunkende hånd, tænker jeg, at jeg lige så godt kan dykke ned i de der M&Ms min mand og Otto havde med hjem fra LA. Det er nemlig de helt rigtige denne gang. Der er både dem med mint og dem med mandler, præcis som jeg bedst kan lide det.

… Og således fik I denne lørdag aften noget af en blandet landhandel fra min hånd. Det må være al den lækre sukker og transfedtsyrer, der har sat ind. Hav nu en fantastisk lørdag, og please drik et kæmpe glas gløgg, hvis I får muligheden. Hele Tivoli duftede af Gløgg og jeg gad så godt lige at have fået et skud. Det er virkelig en drik, der er groet på mig de sidste par år, særligt hvis det er en ekstra stærk en af slagsen – Såeh, spice den gerne op med et skud rom og send mig en kærlig tanke (eller gå med snaps og send en lignende tanke til Preben – Han holder jo fri i år, den stakkel.)

God aften

Tankevandring på en ualmindelig grå fredag

Egentlig har jeg en virkelig lang to-do liste, et par deadlines, der ånder mig i nakken – og ikke mindst en masse gode intentioner om at nå det hele, men mine tanker vandrer andre steder hen, og mine følelser sidder ret meget udenpå, og spænder hele tiden ben for alt andet.

Så! Jeg har besluttet mig for at drikke dagens nok sidste kop kaffe, prøve at nå de allervigtigste punkter og derefter hente min dreng, der på trods af at han var på et amerikansk hospital for bare to et halvt døgn siden, lige nu er i skole på Østerbro. Fik jeg sagt, at det skoleskift er det bedste valg vi har truffet meget længe? Barnet nærmest sprang ud af sengen i morges og fandt sine danskbøger frem.
Jeg vil invitere ham på varm kakao, og så henter vi begge hans søskende, fyrer op for noget Neflix og lukker resten af verden lidt ude.

God fredag

img_8579

 

OPSKRIFT: Linsebolo

img_8560

I har længe bedt om denne her opskrift, og jeg har lige så længe lovet og lovet at få den delt. NU sker det.
En vegetarisk version af bolognese, som er en ret, jeg personligt holder meget af. Det samme gør min familie.

Det tager cirka 50-60 minutter at lave den. Jeg laver altid en stor portion (ligesom opskriften herunder, der er til 2 voksne og tre børn + rester. Men den kan snildt halveres, hvis man kun er to eller tre) så der er rester til dagen efter, hvor vi enten bruger den i wraps med grøntsager i eller koger den op med en omgang bønner, lidt ekstra krydderi (spidskommen, kanel, kako og chili) og en dåse flåede tomater, og spiser den til brune ris som en slags Chili Sin Carne.

Der findes et hav af måde at lave den på. Jeg gør sådan her:

Linsebolo til 4-5 personer

Olivenolie
200 gram linser (jeg bruger røde. Dem kan mine børn bedst lide)
1 flaske mosede tomater
1 squash
2 gulerødder
1 stort løg, eller 2 små
1 fed hvidløg, eller to
1 liter grøntsagsbouillon
1 tsk oregano
1 tsk timian
1/2 tsk chili (kan undlades, eller erstattes med lidt paprika)
1 tsk balsamico
1 tsk sukker
salt og peber
Din foretrukne pasta (vi bruger for det meste fuldkorns-penne eller -muslingeskaller)

Sådan gør du:

Løg, hvidløg, squash og gulerødder rives (eller hakkes i foodprocessor/minihakker)
Et skvæt olivenolie varmes op i en gryde
Tilsæt de hakkede grøntsager og rør rundt i et par minutter
Tilsæt oregano, timian, lidt salt (jeg bruger urtesalt), chili og linser, og rør rundt

img_8563
Hæld al grøntsagsbouillonen over og kog op.
Tilsæt herefter de mosede tomater
Rør rundt. Skru helt ned for blusset og lad det hele simre i minimum 30 minutter – rør et par gange undervejs.

img_8564
Når de 30 minutter er gået, sættes der vand over til pastaen.
Nu tilsættes balsamico og sukker til bolognesen, den koges op og smages til med salt og peber, og evt. lidt frisk basilikum, hvis man har (jeg har sjældent – Kh basilikumsdræberen).

img_8562

Retten hygger sig på laveste blus, mens pastaen koges og drænes, og så er der sgu serveret.

img_8561

Jeg håber, I vil prøve at lave den, og at I kan lide den. Jeg ville så gerne have kræset lidt mere for billederne, men de blev taget i en fart, og i et virkelig sølle lys, og så er det jo altså ikke verdens smukkeste ret, , så sådan blev det.  – Men den smager virkelig godt og det er trods alt det vigtigste.

I øvrigt #70

img_8509

Er mine drenge på vej hjem. Sådan rigtigt denne gang. Om seks timer er de her.

Var jeg vågen fra klokken 02 til 23 i går og havde i alle 21 timer nerverne og følelserne helt udenpå – I nat har jeg sovet, men føler at jeg har tømmermænd. Sådan nogle grumme fernet branca agtige tømmers.

Bamsestøvler?!  Nej! ‘Men de er bløde og varme!’. Stadigvæk nej!

Har Uma lært at sige ‘Pizza’, hvilket hun nu råber på flere gange om dagen. Det forstår man jo godt.

Viser det sig at jeg har taget 13 kilo på. På fem måneder…. Tror vist lige, at jeg skal til at slappe lidt af med de der honninghjerter.

Brændte jeg min hånd ret slemt på mit nye krøllejern tidligere på ugen. Nu har jeg så gjort det igen, på den anden hånd. #symmetri

Laver jeg linsebolo i aften og sørger for at få fikset den der opskrift til jer, som jeg har lovet jer lidt for længe nu.

Har Otto bestilt ris ala mande til når han kommer hjem. Så det bliver desserten. Til dem der ikke har taget 13 kilo på.

Er jeg blevet en anelse hooked på nærmest alt, der kan streames på DR.dk

Var vi så tæt på at få en lejlighed i forgårs, at jeg næsten ikke kan holde det ud. Så. Tæt.

Har min veninde startet en podcast. Jeg er med i den, og I kan snart få lov til at høre den.

Forstod jeg længe ikke kombinationen af chokolade og lakrids. Så opdagede jeg salkaramel-versionen fra Johan Bülow. Holy Fuck! Altså… fåååååek! Så godt.

 

 

USA har aldrig været længere væk

Jeg vidste godt da telefonen ringede klokken lidt i to nat, at det måtte være dem, og at det nok ikke bare var et almindeligt opkald. Jeg kunne høre med det samme på min mands rolige, men bestemte stemme, at det ikke bare var et hyggeopkald. Selvfølgelig var det ikke det.
De ringede fra en Health Clinic. Otto havde fået voldsomme vejrtrækningsproblemer og klagede over at han havde det dårligt.
Han har lungebetændelse.

Til gengæld var han glad, da jeg talte med ham, pibende og hakkende, men glad, min Otto.
Men han savner mig. Jeg savner eddermame også ham.
Det er, som I nok fornemmer, alt der fylder lige nu. Savn, ulidelig savn. Og nu også bekymring.
Selvom han har sin far, som jeg ved er den allerbedste til at tage sig af ham, synes jeg alligevel, at det er helt skrækkeligt at sidde her 9 tusind kilometer væk. Det syntes jeg, som I ved, allerede i går og de fleste andre dage, men nu er den følelse forstærket gange mange.

Jeg har ikke sovet siden telefonen ringede klokken 2. Jeg bør sove, bare lidt. Men jeg føler mig ikke engang træt – I hvert fald ikke på den søvnige måde. Faktisk er jeg ikke sikker på, om jeg kommer til at sove eller trække vejret ordentligt, før de er hjemme igen. Forhåbentlig er der kun knap halvandet døgn igen, men efter hvad jeg kan forstå, afhænger det vist af, hvordan den der lungebetændelse opfører sig fra nu af, da sådan et kabinetryk og besværet vejrtrækning vist ikke er verdens bedste kombination.Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv i dag. Jeg prøver hele tiden at gøre mig klar til at tage på kontoret, men jeg kan ikke. .
Det er nat i Californien, og mine drenge sover. Otto har fået antibiotika, og lægerne har sagt at det nok virker hurtigt. Men om det virker nok inden de om 20 timer skal boarde et fly, vides endnu ikke.

Jeg holder lige vejret lidt længere.

img_8493

 

Klassisk. Men uoverskueligt.

Av av av. De kommer sgu da ikke hjem onsdag. De rejser onsdag. Fra LA, og er altså først hjemme torsdag.

Fuck.

Hvad gør en dag fra eller til, kan man fristes til at tænke.
Men lige nu føles det som alverden, og jeg tror muligvis at mit hjerte sank helt ned i mine ankler da det gik op for mig. Selvom det blot drejer sig om 24 timer.

Synes endda jeg havde dobbelttjekket, da det jo er en klassisk Fuck up, når man rejser fra forskellige tidszoner … Men jeg havde tjekket helt forkert. Tydeligvis.

Av.

Såeh. Kom så torsdag!

img_8485