Nyt fra Cali og en forsvundet aften

img_8389

Mine skuldre har fundet deres plads igen og jeg forudser en rolig nat, hvor jeg ikke tjekker min telefon konstant for beskeder fra det store udland. For nu har jeg hørt fra dem, og set billeder af deres lækre glade ansigter.
De har forladt Yosemite og er igen til at få fat i. De er nu på vej tilbage til Los Angeles og siger at de savner os, men at de helst ikke vil hjem. Noget med shortsvejr og 30 grader, som jeg valgte at overhøre, da jeg pt har kronisk frosne tæer og rød næse.
Hjem kommer de heldigvis, om tre dage. TRE.

Egentlig skulle der her til aften have været et shoppeindlæg klar til jer, men jeg kom til at bruge min aften på at streame DR-programmer, sms’e med min mand og spise knækbrød med tandsmør, og nu vil jeg gerne i seng, så det bliver i morgen. Noget med ammevenlige sager, som flere af jer har efterspurgt, og som jeg selv måske får brug for om sådan cirka fire måneder (jeg har talt efter. Den er sgu god nok. Det er snart!).

Godnat.

 

3 replies
  1. Louise says:

    Hej Snegl! 🙂

    Har egentlig undret mig over om Leo egentlig stadig kommer hjem til jer og er sammen med dig når Michael er ude og rejse med arbejdet?? Hvis det er for et personligt spørgsmål er det også helr fint 😀 Rigtig dejlig søndag til dig og Uma

    Svar
    • Sneglcille says:

      Det er en anelse besværligt at forklare og hører lidt ind under ‘det jeg ikke skriver om’. Læs eventuelt her. Men kort fortalt er det uhyre sjældent, at min mands rejser ligger oveni de dage Leo skal være her. Det er ret bevidst noget han prøver at undgå. Men når det sker, så planlægger vi det derfra. Nogle gange er han her alligevel, andre gange bytter vi lidt rundt i dagene så det passer. Det aftaler vi fra gang til gang.

      Svar
  2. Tine says:

    Nu nævner du det selv-agtigt, så jeg tillader mig at spørge: hvad tænker du med amning denne gang? Er du nervøs for det? Jeg syntes, jeg kan huske fra tidligere, når du kort har nævnt det, at det er et lidt ømt emne, dels fordi nogle mennesker har været nogle fordømmende røvhuller, men også fordi at du faktisk er ked af, at det ikke gik. Så hvis du har lyst til at dele dine tanker om det denne gang, tror jeg at det ville være virkeligt interessant.
    For en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at jeg er vældigt pro-amning og ammer stadig min 21 måneder gamle datter, dog er vi i gang med udfasning. Men på trods af at mit udgangspunkt er at man bør amme, hvis man kan, så anerkender jeg, at der er fysiske og især psykiske barrierer, der gør at man må opgive. Og det respekterer jeg fuldt ud! Jeg har en veninde, som er MEGET pro-amning, som med sin første måtte opgive efter en måned i smertehelvede pga. en ivrig lille sugemalle med en screwed up sutteteknik. Hun var sindssygt ked af at opgive, men det var kommet dertil hvor hun jo decideret frygtede samvær med sin baby. Og det er jo virkeligt skidt for båndet mellem mor og barn. Som jo er langt vigtigere end om man øger risikoen for diverse livsstilssygdomme en lille smule.
    P.S. Hvis det er for tæt på, lader du selvfølgelig være med at svare.
    P.P.S. Det der med intelligensen, som en kylede i hovedet på dig engang, det skal du altså lukke ørerne for. Jojo, der er da nogle studier, der tyder på at der er et eller andet. Men det er skide svært at justere fuldstændigt for confounders og bias. Og mit gæt er at det med intelligensen i langt højere grad bon’er ud, fordi at det generelle segment, der vælger at amme er mere ressourcestærke end dem, der generelt fravælger det. Just sayin’😉

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *