Marc Jacobs Decadence: Rå, elegant og klassisk

INDLÆGGET ER SPONSORERET

img_7966

Som I efterhånden godt ved, hvis I har fulgt med længe, eller i virkeligheden bare i et øjeblik, er jeg en sucker for pæne parfume-flakoner, og i det hele taget for dufte, beauty, mode og tøsede ting. Én der er ekstra god til det med pæne og ofte lidt ekstravagante flakoner, er Marc Jacobs. Jeg har haft op til flere af hans parfumer stående på min hylde gennem tiden, og for nylig er en ny kommet til. Nemlig duften ‘Decadence’, hvis flakon er udformet som en håndtaske, med pythonlook på toppen, en guldkæde og  en sort silkekvast for enden. Totalt for meget på den gode måde.

img_7965

Udseende er naturligvis ikke alt, men heldigvis lever denne altså helt op til sit lækre ydre. Jeg er i hvert fald glad for den.
Selve duften er udviklet af Annie Buzantian, der er en anerkendt parfumeur, som står bag op til flere klassiske dufte, her iblandt altså Decadence fra Marc Jacobs, som hun har lavet i samarbejde med Marc Jacobs selv og Ann Gottlieb, der ligesom Annie Buzantian er en af de helt tunge damer i duftindustrien.

Decadence er ekstremt feminin og en anelse tung, hvilket jeg personligt er ret glad for. Ikke kun om aftenen, selvom de fleste nok ville bruge den netop til aftenbrug. Men jeg er nu ret glad for at bruge mine parfumer både til hverdag og fest.

I dag har jeg den for eksempel på, selvom jeg ‘bare’ er på kontoret, men dog har en middagsaftale senere. Jeg er iført min ‘kontoruniform’ der består af jeans, ankelstøvler, strik, smykker, blazer og nu altså Decadence af Marc Jacobs.
Et look, der ligesom duften er både klassisk og råt.

img_7970

Parfumen dufter blandt andet af: Italienst blomme, gylden safran og fløjlsblød iris, bulgarsk rose og flydende rav – Sidstnævnte er noget som op til flere af mine parfumer har i sig som note – Det er åbenbart en duft jeg holder særligt af – Helt uden at vide hvordan rav egentlig dufter.

Marc Jacobs Decadence kan blandt andet købes i matas, eller bare lige HER

img_7967

Jakke: H&M / Strik: Zara / Støvler: ASOS  / Taske: Leowulff

4 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *