Mandagstirsdag, igen

img_8823

Jeg er derhjemme, hvor jeg i skrivende stund spiser brød med smør og drikker appelsinjuice, velvidende om at min halsbrand og mine lår muligvis straffer mig hårdt senere. Men so be it. Mandagstirsdag er nemlig tilbage …

Igen sov vi over os. Men nåede dog afsted i tide. Lettere forhastede og stakåndede, jeg helt uden kaffe og iført et par strømpebukser, der muligvis burde have været til vask fremfor på mine ben.

Otto blev afleveret, og selvom jeg godt kunne mærke, at min krop var lidt tungere end de andre dage, viftede jeg det væk og tog til dagens første møde, hvilket var hyggeligt, men dog også en anelse nedslående. Noget der skulle vise sig, at være et mønster – For allerede inden klokken var slået 10, havde jeg allerede modtaget endnu to informationer af relativt kedelig karakter.

Min krop værkede videre, præcis som i de foregående par dage, og jeg besluttede derfor efter mit morgenmøde og de to grå smser, der var tikket ind, at dreje tilbage mod Vesterbro i stedet for mod Andedammen som planlagt. Jeg ringede til min læge, eller jeg ringede til min mand, der bad mig ringe til min læge, hvor der ret mirakuløst ingen ventetid var, der fik jeg lov til at stikke hovedet forbi, og blev så bedt om at gå hjem i seng, på den strenge måde.
Så det gjorde jeg. Glemte bare lige at aflyse dagens andet møde, som jeg pænt blev mindet om et kvarter efter det skulle være gået i gang, i en lidt skarp tone, hvilket var fortjent, men åndssvagt pinligt.

Som en lille tirsdagsbonus, kaster katten op. Jeg har trådt i det to gange, hvilket i det mindste betyder, at de der strømpebukser nu bliver vasket (jeeep, mit glas er mega half full)
Og så var der ikke engang nogle honninghjerter i Lagkagehuset.

Som sagt, tirsdag er det nye mandag.

18 replies
  1. Maia
    Maia says:

    I hear ya…… har ligesom dig, termin marts. Det nye er åbenbart at blive ramt af voldsom kvalme, og kaste op. Troede det stadie var forbi?! Og ja, selvfølgelig midt i skole, begge gange ET KVARTER efter jeg lige var kommet. Vil gerne have marts nu…..

    Svar
  2. sophie
    sophie says:

    Øv med mandagstirsdag. Prøv at spise en håndfuld rosiner i ny og næ, man skulle ikke tro det, men det hjælper meget bedre end mandler på halsbrand.

    Svar
  3. karoline
    karoline says:

    Pas nu paa dig selv ogsaa! Snart bliver der jo rigtig travlt-saa haaber du kan nyde et stille oejeblik med et stykke hvidt broed 😉

    Svar
  4. jannie
    jannie says:

    Øv da Cille. Jeg er noget bekymret på dine vegne. Kraftige plukveer og blødning i uge 25 er ikke godt. Tror du skal bede din læge om en ekstra scanning. Kan være at du har en moderkage, som ligger dumt. Du bliver nødt til at få hjælp fra dit netværk, således at du kan forblive på langs på sofaen. Ingen stress og jag er opskriften. Få hjælp til alt. Bare et lille indspark fra en gammel kone, og mor til 4.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Tak. Jeg skal nok passe på mig selv. Det gør min mand heldigvis også.
      Jeg har faktisk blødt i alle mine graviditeter, desværre.
      Moderkage ligger fint, men jeg skal have scannet min livmoderhals, bare for en sikkerheds skyld.

      Svar
  5. S
    S says:

    Hej Cecilie

    Lad mig starte med at sige, at jeg er en trofast læser af din blog. Jeg NYDER at følge med og glæder mig til hvert eneste indlæg.

    Jeg er dog efterhånden begyndt at savne dit smil, dit grin, humor og optimisme både i dine snaps og på bloggen. Jeg synes efterhånden, at der altid er et eller andet negativt, som lidt overskygger alt det gode… selvfølgelig skal der være plads til begge dele – det er netop det, der gør en blog troværdig – men jeg savner at læse noget, der går godt, og som du er glad og taknemmelig for. For eksempel at du på grund af dit arbejde har mulighed for at tilrettelægge dine dage, som du gør…. at du kan gå hjem, hvis graviditeten driller, at du bare kan sidde hjemme og arbejde, hvis dine børn er syge, at du kan “nøjes” med at skrive et “i øvrigt indlæg” (som jeg (i øvrigt), elsker), hvis du ikke har overskud til andet…… jeg savner virkelig, at I bloggere indrømmer, at I på mange måder har et sindssygt luksus job, at I kan planlægge det helt selv, og at I kan leve af “bare” at skrive om jer selv, og hvad I får tiden til at gå med, OG at I fx. kan tage en hjemmearbejdsdag, hvis I fx. skal nå at rydde op eller vaske tøj, som alle andre fuldtidsarbejdende skal nå om aftenen, når de kommer hjem efter en lang dag på job.
    Desuden kunne jeg ikke lade være at tænke, at det lød liiidt arrogant (eller måske er det ord ikke det rigtige), da du for ikke så længe siden skrev, at I var i gang med at lave lidt om derhjemme, så I kunne gøre det “tåleligt”(!) at bo der……….. seriously?
    Mine forældre, mine to søskende, min hund og jeg har ALLE år boet i en lille lejlighed på 75 kvadratmeter langt uden for byen… og så taler du om, at I skal gøre det “tåleligt” i jeres relativt store lejlighed midt i byen…. kan du se, hvad jeg mener? Da min søster og jeg var små, læste min mor til læge i København…. klokken 7 HVER morgen startede hun med at cykle(!) min søster og jeg til børnehave, inden hun cyklede(!) videre til universitetet og hjem igen om eftermiddagen, inden hun skulle lave mad, putte os og studere hele aftenen… for nå ja, min far boede 7 ud af 12 måneder af året i Tjekkiet ifbm. arbejde.
    Min pointe er bare, at det kunne være rart også at høre dig/jer udtrykke, hvordan jeres job på mange måder er ENORMT priviligeret i forhold til alle dem, som lever af at arbejde for andre, har faste arbejdstider 8-16/17 hver dag OG skal nå at lave alt andet husligt efter dette….. håber det giver lidt stof til eftertanke og sætter tingene lidt i perspektiv, for man kan blive liiiidt træt 😉

    PS. Husk, at jeg, trods denne lange smøre, nyder at følge med og uden tvivl vil fortsætte med det! Pas godt på dig selv og din graviditet og tag kroppens signaler seriøst.

    Svar
    • Anne Christine
      Anne Christine says:

      Måske ikke den kommentar, som hun havde brug for lige i dag – fair nok hvis du har følt dig stødt af en bemærkning, men synes, du overreagerer lidt. Jeg synes faktisk, der er helt vildt mange positive indslag her hos Sneglcille om de gode og fleksible sider ved deres måde at leve og arbejde på. Andre gange har vi læsere jo travlt med, hvor vigtigt det er, at bloggere ikke kun viser det pæne og polerede af deres tilværelse, så det er ikke let…
      Med ønsket om en opturs-onsdag til alle! 🙂

      Svar
    • Ingeborg
      Ingeborg says:

      Hvor er det tarveligt at komme med sådan en kommentar når hun tydeligvis har haft en dårlig dag. Jeg er i øvrigt på ingen måde enig. Cecilie nævner så ofte at hun har verdens fedeste job? Hvis det bliver nævnt mere, kommer der en eller anden med en jantelov i hånden og siger at SÅ har vi vist også hørt det… Kære snegcille. Jeg synes du skal fortsætte med at skrive om det der foregår hos dig. Du er så ægte og ærlig og det er din enorme styrke, jeg håber aldrig nogen får dig til at overveje at være andet. Rigtig god “bedring” – pas nu på dig selv 🙂

      Svar
    • Julie
      Julie says:

      Jeg synes nu, at det er en meget fin kommentar, som S kommer med. Skrevet på en sober måde uden løftet pegefinger eller andre negative ting.
      Jeg forstår ikke den tendens der er til at andre læsere går i forsvarsposition, lige så snart der kommer en kommentar, der ikke er helt lyserød. Et kommentar-felt må vel også gerne bruges til debat – det hele behøver vel ikke at være ros?

      Svar
      • Ingeborg
        Ingeborg says:

        Jeg er faktisk virkelig enig i det med at læsere går i forsvarsposition så snart der kommer kritik – det er VILDT irriterende. Jeg er også enig i at det er helt ok at komme med kritik og at kommentaren var i en god tone. Det jeg synes var tarveligt, var at skrive til en der har haft en virkelig dårlig dag at hun ikke forstår hvor priviligeret hun er. Man skal ikke have fulgt med ret længe for at vide at den slags går lige ind hos Cecilie og så kunne man måske overveje at gemme den til en anden dag?

        Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Hej
      Tak for din kommentar, “S”. Den holdte mig vågen og satte gang i en masse både tanker og skriveri.
      Jeg føler mig en anelse misforstået, men omvendt er en god omgang reflektering aldrig helt skidt.

      Jeg er i hvert fald glad for, at du følger med på trods af, at jeg ind imellem er en forkælet møgunge ;P
      God dag

      Svar
    • Malene
      Malene says:

      Jeg syntes den kommentar i mine øjne var øb og en del af en ærgerlig tendens Bloggere lever af at skrive om DERES liv. Og vi vælger SELV at følge med i deres liv. Ja bloggere har på mange måder et fedt job. Og de har selv valgt det og kæmpet for det, så jeg synes det er fair.
      Men der er også kommet en tendens til at hvergang der bliver skrevet noget så skal det lige med at “selvfølgelig er det kun mig og min holdnind, og andre har det sikkert værre”. Og det er også rigtigt, men så kan man jo blive ved? Så er der jo intet der er et problem fordi én anden har det værre. Det holder ikke i længden. Alle har forskellige udgangspunkter fra hvor de ser og oplever verden, og det er okay. At du er vokset op i en lille lejlighed betyder jo ikke at Cecilie ikke må syntes hendes er lille? Det er da for mærkeligt. Selvfølgelig kan ting som det du, s, skriver være med til at udvide perspektivet man ser verden igennen, og det kan være godt. Men man må også leve sit eget liv og holde fast i hvad der for en selv er rigtig/forkert og problematisk eller ej.

      Svar
    • Live fra Lolland
      Live fra Lolland says:

      Hej S

      Jeg forstår måske en lille smule hvis din pointe er, at man skal huske at være taknemmelig over at man kan leve af at lave noget man elsker, og har nogle friheder i den forbindelse, men jeg synes virkelig også at Sneglcille ofte har givet udtryk for at hun er. Men jeg tror også at hvis man nærmest kun laver indlæg om hvordan man bliver inviteret med til alle mulige fede ting og kan arbejde hjemme eller hente børn på tidspunkter som andre ikke har mulighed for, så giver det et virkelig unuanceret billede af det vi laver. Jeg lever ikke decideret af min blog, men af de opgaver jeg aldrig havde fået ind hvis ikke jeg havde haft min blog, så jeg er også selvstændig, ligesom Sneglcille. Og selvom jeg udemærket ved at jeg er super heldig stillet, så har jeg også perioder hvor alt stinker. Hvor jeg ingen opgaver får ind, hvor kunder ikke overholder aftaler, osv. Og rigtigt mange perioder hvor man både arbejder hvad der svarer til en almindelig arbejdsdag plus det halve af natten. Det jeg bare prøver at sige er, at der er gode og dårlige perioder, ligemeget hvilke job man har. Jeg har ingen sikkerhed i mit job, der er ingen løn der går ind til den første og alt kan i princippet slutte i morgen. Hvis jeg er syg er jeg nødt til st arbejde alligevel hvis jeg har deadlines. Præcis det samme er Sneglcille. Du har fuldstændig ret i, at folk der kan leve af det de elsker er heldigt stillede, men det fungerer ikke sådan at bare fordi man elsker sit job, så har man ikke off-perioder, heller ikke selvom man ved at man på mange punkter er heldigt stillet arbejdsmæssigt i forhold til andre. Og hvis ens job er at dele ud af ens liv, så kommer de dårlige dage eller perioder også med. Det betyder ikke at man på den lange bane ikke er klar over at man har nogle privilegier som andre arbejdende ikke har.

      Svar
  6. M
    M says:

    Er SÅ enig med S! Det er virkelig noget jeg har tænkt over ved flere lejligheder (indlæg). Dejligt, at du fremhæver det på sådan en fin måde. Håber virkelig det sætter gang i nogle tanker hos Sneglcille og alle andre bloggere for den sags skyld.
    Følger stadig trofast med 😉

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *