Langsom regnvejrsfredag og fikse ideer

Kææææft, hvor det regner i dag. Egentlig har jeg det helt okay med regnvejr, og synes faktisk at det er helt hyggeligt, altså lige på nær når jeg skal være alt for meget ude i det. Det der med praktisk tøj og sko gør jeg mig ikke så meget i som jeg burde, og derfor er det da også et par meget våde Chloe støvler og en vældig fugtig uldfrakke, der pludselig lugter enormt meget af får, som jeg har slæbt med hjem i dag. Jeg er ikke på kontoret, men arbejder hjemme, efter en lidt lang morgenmadssession med Cecilie efter aflevering af børn.

Jeg har nogle kedelige hjemmeprojekter jeg skal have styr på inden weekenden, og derudover noget tørt regnskab, der skal på plads (kender du en god revisor? Jeg har brug for en), og så har jeg sådan en trang til at sætte ord på nogle ideer jeg går og tumler med, for at få dem defineret og sådan lidt ud af mit hoved og ned på papir. Så det vil jeg også bruge noget af min dag på. Jeg lå vågen en del timer i nat og spekulerede, overvejede og lagde planer. Sådan er det tit, og fordi at jeg løber så vanvittigt stærkt for tiden, ikke bare arbejdsmæssigt, men også privat, bliver mine dage, mine tanker og min tid en værre rodebutik, og selvom jeg ikke er en person der har brug for specielt meget struktur for at føle mig tilpas, er det alligevel nået derud, hvor jeg har brug for lige at få sat bare lidt af det i systemer, om ikke andet så bare mine tanker, for at få en følelse af ro, fremfor den konstante tankestrøm og bagudfølelse, der lige for tiden fylder lidt mere end hvad sundt er.

Nu kalder vasketøjet og så er det vist også snart ved at være frokosttid. Jeg håber jeres fredag er en af de gode, trods alt det der grå og våde udenfor. I kan som altid følge min meget ophidsende fredag på Snapchat, hvis I har lyst …

img_7971

 

 

6 replies
  1. Louise says:

    Hej. Jeg har før skrevet en mail til dig omkring hjælp til dit regnskab, men hørte ikke fra dig. Jeg kan måske hjælpe dig, men skriver en mail til dig igen, så kan du tænke over det 🙂

    Svar
  2. Alexandra says:

    Kæreste Snegl,
    jeg blev simpelthen lige nødt til at skrive en respons på dine seneste blomsterkrans-snap-serie, for for helvede hvor er du min yndlingsblogger! Tak, for at du lukker os ind dér hvor det ikke er perfekt og rosenrødt – det før jo at man ikke andet end under dig det, når alt så klapper og er forelskelse, skønne børn, smukhed i lange baner, og lækre sko til op over begge ører :p Du er så ligefrem og direkte, at det er nemt at føle at man kender dig, og derfor hepper på dig, griner med dig, og får en knude i maven, når du er ked med mascara ned på kinderne..

    Jeg er ikke mor, så jeg kan ikke udtale mig om følelsen af at sende både mand og ældstebarn afsted, MEN som barn at to tidligere cabin attendants i SAS, kan jeg kun sige, at det er en fantastisk idé at sende Otto med Freelancer. Det er en fantastisk mulighed, når man har forældre, der nu laver noget lidt andet, og det er så unikt at få lov til som barn at tage del i sine forældres liv på den måde. Se hvem de er, når de ikke er ‘mor’ eller ‘far’, når de gør det måske synes er allersjovest, det de er superdygtige til. Det giver en indsigt i, hvad det betyder, når de går på arbejde, og hvad de laver når de er væk hjemmefra så lang tid af gangen nogle gange. Og så kan man jo ikke lade være med at føle sig lidt speciel og sej, når man har en far der lige kan bringe en til USA på en smuttur 😉

    Derudover, er det måske ekstracool at Otto får lidt særlig opmærksomhed, nu han snart går fra ikke bare at dele sine forældre fuldtid med hende den fantastiske charmebøf Uma, men også en lillesøster til. Han ser ikke ud til at andet end nyde, at have en søster – men når man har været semi-enebarn så længe, skader det jo aldrig at få en uge til at være det igen 🙂

    Det var alt jeg lige havde brug for at skrive. Tak for at du er dig. Jeg håber du hurtigt glemmer at savne Otto af ren stolthed over at se dine to mænd udforske et hjørne af verden sammen!

    Svar
  3. Johanna says:

    Enig med Aleksandra! Det er meget mere interessant at følge med hvor livet ikke er perfekt og hvor ens egne følelser bliver sat ord på, end perfekte cafe latte-billeder med perfekte liv. Tak!

    Svar
  4. Monica says:

    Hove Accounting er virkelig en god revisor. De er billig i forhold til andre og er god til at overholde deadlines.

    Svar
  5. Louise says:

    Jeg kan anbefale Jonas Martinsen fra http://www.jmregnskabsservice.dk (han har også en facebookside: jm regnskabsservice) – han er uddannet revisor, og arbejder både som bogholder og revisor, og han er billigere end en alm. revisor. Og så er han simpelthen så god til forklare og sparre! Han er godt nok fra Århus, men kan klare alt over e-mail og telefon – og ellers kommer han gerne et smut til København 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *