25+1 status
Kjole fra Stine Goya. HER (Affiliate) og med korte ærmer HER
I bliver snydt for en video denne gang, men jeg vil forsøge at lave en næste gang, jeg er klar med en status.
I går ramte jeg 25 uger, altså graviditetsuger.
Jeg har følt mig ret ovenpå i en del tid, men faktisk har jeg i går og i dag oplevet både lidt hidsige plukveer, samt noget blødning, så jeg skal lige til et ekstra tjek i denne uge, og måske også huske, at det der med at bære Uma op og ned fra 2. sal for at spare et par minutter, ikke er optimalt og i det hele taget bare lige skrue blusset en lille anelse ned. Heldigvis holdte jeg mig jo en helt afslappet weekend og er i det hele tiden lidt mere obs på min krop og det den fortæller mig.
Jeg har som sagt taget lidt mere på end hvad jeg havde forventet på nuværende tidspunkt, hvilket måske ikke er så mærkeligt, eftersom at jeg indtil for få dage siden ikke kunne klare synet af rugbrød, og derfor har spist væsentlig mere hvidt brød end normalt, og til hvidt brød hører naturligvis smør og pålægschokolade.
Den vægtøgning forsøger jeg at bremse lidt, ved blandt andet at spare på smøret, sige nej tak til al marcipanen, der frister alle vegne, og så er jeg begyndt at træne en gang om ugen. Og så har jeg i en hel uge skrevet ned præcis hvad jeg har spist, hvilket var lidt af en øjenåbner. Det kan altså anbefales til alle, lige at føre en lille madlog ind imellem. Det er ret interessant, at se sin kost sort på hvidt. Jeg spiser for eksempel meget mere sukker end jeg troede, jeg snacker en hel del, og er faktisk enormt dårlig til rigtige måltider. Men mere om det en anden god gang.
Foruden vægtøgning, en overdrevet aktiv baby og førstnævnte plukveer, er det eneste jeg kan komme i tanke om af sidegevinster, at jeg har virkelig slem halsbrand om natten, og at mit maveskind er begyndt at klø helt ulideligt, men jeg er både skånet for kvalme, rygsmerter, muskelkramper og andre ting, som jeg ellers i mine andre graviditeter har skulle døje med, og så er der selvfølgelig lige 15 uger tilbage, hvor der kan nå at ske en masse. Men alt i alt, all good.
Synes du skal dele din madlog 😄
Enig! Det kunne være skægt😄
Du ser godt ud! Jeg døjede også voldsomt med halsbrand og det betød, at jeg de sidste 8 uger sov nærmest siddende med en kæmpe pude i ryggen. Jeg håber, at du slipper for det…
/tina
Hvor er du smukt gravid! 🙂
Nævn evt det med kløen næste gang du er ved egen læge eller jordemoder. Jeg fik såkaldt graviditetsbetinget leverkløe, og selvom det vist er sjældent er det værd at blive undersøgt for hvis man har symptomer.
At se dig gennem din mands linse, er næsten som at få lov at se dig med hans øjne. Du ser vidunderlig ud, Cecilie.
Det bedste tip ever med den kjole til gravide kroppe. Har fået absolut flest komplimenter fir min mave i netop den kjole – må have flere farver.
JA! Den er for vild.
Flere farver er et must. Kan anbefale den grå.
For fanden, hvor er du altså smuk! Wow, altså.
Hvor ER du sød. Tak!
Hej:) hvor ser du bare smuk ud i den kjole!! Overvejer at købe den til nytår hvor jeg selv går ind i 20. Uge. Må man spørge hvilken str du har din i? Og kan den bruges både under og efter graviditeten?
Tak!
Det er en god ide til nytår 🙂
Jeg har mine i en Medium. Og har både brugt dem med og uden mave.