Weekend med overskud, underskud, Ikea og en slugt tand

img_6177
SÅ blev det sgu mandag, og dermed også hverdag. Hvor min weekend blev af, ved jeg egentlig ikke, men væk er den og vi har ingenting nået, men så alligevel en hel masse…

Min mand kom hjem fredag aften efter seks dages arbejde på Ibiza. Det var tiltrængt, både fordi vi havde savnet ham, men i særdeleshed også fordi at jeg godt kunne mærke, at jeg havde stået med aflevere/hente/arbejde/handle/putte-puslespillet alene i en hel uge. Det gik, og det gik også godt, jeg var bare helt utroligt træt på sjette dagen.
Natten til lørdag vågnede Uma så mange at jeg på et tidspunkt ved 4-tiden blev helt i tvivl om jeg overhovedet havde sovet imellem opvågningerne, og klokken lidt før seks kastede jeg håndklædet i ringen og satte havregrød og kaffe (!) over. Da resten af huset vågnede nogle timer senere, var det som om at alle havde drukket af en eller anden særlig overskudskilde, som jeg havde misset. Måske på grund af førnævnte afbrudte søvn og umenneskelige stå-op tidspunkt. I hvert fald resulterede det i at imens min mand havde overskud til både at pudse vinduer, lægge vasketøj sammen, rydde op på børneværelset og støvsuge, også under møblerne, var jeg den gnavne kone, der blev helt stresset af hans overskud, der gav mit underskud mindreværdskomplekser. Fjollet, men sandt.

Søndag tog vi i IKEA. Planen var at alle børnene skulle med, lige indtil det gik op for os, at der med tre børn på bagsædet, nok ikke kunne være det skab vi havde udset os. Heldigvis gad min mor og stedfar godt at diske op med pandekager og leg i de timer en IKEA-tur tager, og da vi holdte i kø bare for at komme ind på parkeringspladsen, sendte vi dem en ekstra kærlig tanke. Skabet viste sig at være sådan et der tog sig bedre ud på billeder, og dens pænere alternativ var en lidt for dyr dame, så vi lod os nøjes med et besøg i IKEAS kantine, hvor den stod på pomfritter og kanelbuller og en snak om både skabe og det tragikomiske i, at når vi endelig får passet vores børn er en af os enten på hospitalet, ellers bliver tiden brugt på praktiske sager og IKEA-pomfritter.

Vi sluttede dagen af med friske forårsruller om spisebordet med hele børneflokken, som senere alle faldt i søvn uden problemer, og brugte resten af aftenen på den der Amanda Knox doku på netflix, nybagte spinatboller med tandsmør og fingerfletning. Med andre ord har det været en virkelig ordinær, men alligevel ret fantastisk weekend, der gjorde at alle var kampklar i morges, hvor Uma sørgede for at alle kom op i god tid, længe før vækkeuret ringede faktisk, det var pænt af hende, og der både var tid til morgenleg, mad, madpakker og at lede efter den rokketand, som vi nok må konkludere at Leo er kommet til at sluge i søvne.

I dag er der tøjsalg i Andedammen, I er velkommen til at kigge forbi inden 17 i dag. Læs mere HER.

6 replies
  1. Cille says:

    Tandfeen kommer alligevel ;-).

    Det lyder som vores weekend – intet er nået og alligevel er alt muligt nået. Det var som om tiden stod stille søndag middag. Sådan skal det vist være…

    Svar
  2. Giveittomebaby says:

    Det lyder nu altså som en helt vildt dejlig weekend, trods søvnunderskud. Og ja, hende Uma er god af sig, sådan at sørge for at I alle kommer op i god tid på en dejlig mandag 😉

    Svar
  3. Katrine says:

    Har læst dine (helt fair) grunde til ikke at nævne Leo så meget, men synes alligevel, at du skal vide, at jeg synes det er så fint og hyggeligt når han alligevel lidt er med. Både her på snap. Han virker som sådan en sød dreng 🙂

    Svar
  4. Karina Simonsen says:

    HA HA – så fint beskrevet, både historien om den forsvundne tand, om hvordan en tidlig datter kan blive vendt til, at alle havde god tid mandag morgen, og hvordan overskud kan virke provokerende midt i ens eget underskud. Lyder bekendt… 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *