Var det planlagt? #2

Jeg lovede i dette indlæg at uddybe reaktionen, da vi fandt ud af at jeg var gravid.

Jeg var alene hjemme da jeg tog testen. Min mand var i Sverige, i en skov, uden signal, så jeg nåede faktisk at gå med nyheden selv i et halvt døgns tid. Det var nu egentlig også meget rart. Jeg var egentlig ret rolig, men omvendt også en anelse hylet ud af den. Jeg var alle tanker igennem, og prøvede virkelig at mærke efter en følelse. Var jeg glad? Var jeg skræmt? Var jeg bange? Ingen af delene. Måske var jeg en lille smule irriteret. Vi havde lige besluttet os for, at vi ikke skulle have flere børn. Jeg havde lige startet eget virksomhed. To selvstændige med tre, nogle gange fire børn. På 100kvm. Fuuuuuuck.

Næste morgen kom min mand og drengene hjem fra Sverige. De nåede knap nok ind ad døren, inden jeg passede min mand op i et hjørne af vores køkken og sagde det. ‘Jeg er gravid’.
Sjældent har jeg set et ansigt lyse så meget op. Han smilede stort, grinede nærmest, og kyssede mig igen og igen. Det hjalp lidt på min egen panikangst, men jeg blev alligevel sådan lidt ‘Lad os nu liiiige tale mulighederne igennem, kammerat!’…

Senere samme dag gik jeg i gang med at kaste førnævnte bekymringer, overvejelser, tanker og spørgsmål efter ham. Han lod mig gøre det. Til sidst kiggede han på mig og sagde, ‘ Jamen, så lad os droppe det?’ … Alt blod forsvandt fra mit ansigt tror jeg, og han rystede på hovedet af mig og sagde ‘ Det tænkte jeg nok’. Jeg fangede ret hurtigt hans pointe, for selvfølgelig mente han ikke, at vi skulle droppe noget som helst, lige som at det heller ikke var en mulighed for mig. Det havde det egentlig aldrig været. En abort? NEJ. Aldrig i livet.
Det jeg var hylet ud over var måske i virkeligheden, mere end frustration over at stå i en situation som ikke var gennemtænkt, eller forventet. At vælge det fra kunne på ingen måde komme på tale. Der var og er ingen tvivl om at hende, der kommer ind i vores liv til foråret, er mere end ønsket. En overraskelse, bestemt, men en god en, og på ingen måde noget vi hverken tænker som et uheld eller en ups’er.

Jeg skal alligevel være helt ærlig og sige at det alligevel lige tog mig nogle uger at æde den. Ikke det at skulle have et barn mere egentlig. Men at skulle være gravid allerede igen. Nu er jeg 20 uger henne og tiden flyver afsted, jeg vil forsøge at nyde alt det gode ved graviditeten, for det bliver uden tvivl min sidste (det sagde hun også forrige år).
Jeg bliver stadigvæk ramt af: Fuck, hvordan gør vi lige det her?!-tanker, men ved I hvad? Sådan havde jeg det også da jeg var gravid første gang, og i den grad også anden. Og ja, det sejler ind imellem, og ja, jeg føler nogle gange at ejg ikke har arme nok, men det går sgu altid alligevel, selv når det ikke gør.

Reaktionen kan derfor koges ned til følgende ord: Overvældelse, panik og glæde.  Men aldrig fortrydelse, og kun et snert af tvivl, som jeg heldigvis ved bliver gjort til skamme, når hun først er her.  

screen-shot-2016-10-21-at-14-37-18

15 replies
  1. Mette says:

    Jeg er simpelthen så spændt på at se om hun bliver en lille Uma-klon! 🙂 Jeg har også selv en lille uventet baby i maven, det passer sindssygt dårligt lige nu, men så alligevel er der ikke noget mere fantastisk og tanken om hvor usandsynligt det var at jeg skulle blive gravid lige nu gør bare jeg glæder mig endnu mere. Tillykke med kommende lillesøster, jeg glæder mig til at følge jeres liv med hende <3

    Svar
  2. Nina says:

    Vi var også en smule overvældede (måske endda list skræmte) men stadigt vildt glade! Men fordi det gik så stærkt her. Havde fået at vide siden mine tidlige 20’ere at jeg sku være vildt heldig hvis jeg skulle bleve gravid. Så vi gik igang med tanken om at fem-syv år var realistisk. Niks, tre uger efter blev jeg gravid😳😂 jeg er fuldstændigt sikker på (selvom jeg jo slet ikke kender jer rigtigt) at det her er helt rigtigt for jer og at det er som om hun altid skulle være hos jer når det sker til foråret😊👏

    Svar
  3. Maja says:

    Kære Sneglcille

    Først og fremmest tusind tak for den bedste blog! Og hvilket fint indlæg – jeg sidder her, lidt gravid og tuder, da jeg virkelig kan sætte mig ind i dine reaktioner! Tak fordi du er så god til at sætte ord på så mange fine ting:)

    I min egen lejlighedssøgning, faldt jeg over denne lejlighed, som måske, måske, kunne være spændende for jer (ikke på østerbro eller kbh k, det ved jeg.. men jeg ville sende linket alligevel.. just in case)

    http://www.dba.dk/2200-stor-flot-andel-byttes/id-1027161624/

    Svar
  4. Gitte says:

    Jeg står i præcis samme situation. Meget uplanlagt, men også meget ønsket. Er 17 uger henne nu, chokket har lagt sig og det er ren glæde der er tilbage 😍

    Svar
    • Louise says:

      Øv en kedelig kommentar, Anna…
      Det er træls at I har udfordringer derhjemme, med jeres tre styks – men nu er ingen familier eller børn jo ens.
      Historikken på bloggen fortæller at de har nogle dejlige familier, som gerne træder til, så er sikker på at det nok skal blive godt, for Sneglefamilien, med forøgelsen 🙂 God søndag til dig!

      Svar
  5. Amalie says:

    Fristes til lidt at sige kæmpe TILLYKKE igen! Du er sådan et dejligt menneske og mor gennem skærmen. Og vi ser jo kun en lille del… så kæft hun er heldig, hende der bor inde i maven.

    Svar
  6. Tina // Provinsmor says:

    Her valgte 3’eren også at komme hurtigere end vi havde forventet (21 måneder mellem 2 og 3), men der venter jer noget fantastisk! Gu’ er det hårdt indimellem, men nummer 3 har alligevel været det barn, der lettest er gledet ind i den øvrige familie. Og så bliver det bare mere og mere afslappende at blive mor for hver gang 😊 Stort tillykke til jer!

    Svar
  7. Maria says:

    Mange tak for det fine og meget ærlige indlæg. Det var måske sådan et indlæg jeg havde brug for at læse. Jeg står selv i en situation som uplanlagte gravid (8+2) og dine følelser beskriver så fint hvordan jeg har det. Min mand er glad, jeg er i panik, kombineret med følelsen af at graviditet er total uoverskueligt, abort blev overvejet i ca 22 sek, og bliver aldrig en mulighed, men en stund med til lille håb om at begynde at bløde begynder nu efterhånden et blive afløst af små positive og glædelige tanker.. -og dit indlag hjalp, så bare tak.. Når vores sommerbarn kommer vil det blive elsket lige så højt som det søskende, ingen tvivl om det, men moren har bare lidt svært ved at finde et stabilt ståsted i det lige nu❤️

    Svar
    • Sneglcille says:

      Selv tak. Jeg ved præcis hvordan du har det. Jeg trak ikke vejret ordentligt i en del uger.
      Nu er jeg halvvejs og jeg glæder mig helt vildt! Sådan helt ægte. Det bliver skide fedt. Tillykke for pokker <3

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *