Udbrændt tirsdag, snapchat og rødvin

Det er min tredje dag som græsenke i denne omgang, og der er tre tilbage. Allerede nu er jeg opbrugt, og det er faktisk pisse irriterende. Det er ikke så meget på grund af børnene, de er faktisk ret eksemplariske. Men jeg mangler timer i døgnet og i dag var en af de dage, hvor alting tog længere tid, jeg intet nåede, men alligevel nu er helt flad. Dagen startede ellers så fint. Godt nok sov vi igen over os, men vi nåede ud af døren til tiden og jeg fik afleveret begge børn i hver deres bydel i god tid og uden postyr. Da jeg kom hjem igen, ringede det på få minutter efter, og en smilende postmand kunne glæde mig med at min nye telefon endelig havde fundet vej til Vesterbro. Jeg brugte de næste timer på at få styr på noget af alt det rod der var på mit skrivebord (altså det skrivebord på min computer – mit rigtige skrivebord får jeg nok aldrig styr på), jeg fik svaret på nogle af mine mails i min forsømte mailbox og fik synkroniseret min kalender. Herefter forlod jeg lejligheden for at tage til jordemoder. Noget der i min sidste graviditet var dejlig nemt, da jordemodercentret lå et stenkast fra min hoveddør, som at jeg nærmest kan se det fra min lejlighed, men nu er rykket til Amager Hospital, hvilket jeg måske i forvejen synes er lidt fjollet eftersom at det er Hvidovre jeg skal føde på, men herregud, afsted med mig. Jeg lod min cykel stå, da det så så simpelt ud at tage dertil med offentlig transport og jeg på den måde lige kunne få catchet op på lidt mere arbejde. Det tog så 55 minutter at komme derud, ud til en samtale der varede små 10 minutter. Turen til Østerbro og Ottos skole efterfølgende tog lidt over en time og det var med en af de der busser, der ligesom kører i hak – I ved speeeder op og bremser i – speeder op – bremser – speeder – you get the picture. Lidt anstrengende, særligt for en småirritabel dame i 2. trimester, der ingen frokost har fået, Nå, men frem nåede jeg til en glad dreng og alt var fint. Vi kørte nu tilbage til Vesterbro, hvor vi skulle hente Uma og landede alle tre hjemme hos mine forældre ved halv fem tiden. En halv time inden min yogafødselsforberedelse på Østerbro. Gæt selv om jeg kom afsted…

Nu er vi vel hjemme igen, begge børn sover – Godt nok lidt senere end normalt, da jeg på hjemvejen kom i tanke om at vi hverken havde brød til madpakke, kattegrus til katten, eller chokolade til mig. Jeg er smadret. Som i fuldstændigt. Flad, forpustet, færdig, og har lyst til at græde lidt, både fordi at jeg savner min mand, er irriteret over min egen mangel på overskud og bare synes det hele er lidt ekstra hårdt i dag – Hvilket også irriterer mig, at jeg synes det. Skulle jo faktisk hverken tænke på aftensmad, hvilket mine forældre stod for, og har kun haft en halv arbejdsdag – iført virkelig blødt tøj. Jeg burde faktisk ikke være spor mast eller sur. Men det er jeg.

I morgen er heldigvis en ny dag, hvor jeg ‘kun’ skal arbejde og være mor – Ingen busture til Amager og ingen aftaler jeg skal være skuffet over ikke at have overskud til.

Til gengæld er jeg tilbage på Snapchat, HURRA, MAND! – og hvor er jeg glad for de virkelig mange søde søde SØDE kommentarer jeg har fået der i dag fra følgere, der er glade for at jeg er retur. Tak og mere hurra. Som jeg sagde derinde som noget af det første, kommer det nok til at tage lidt overhånd her i starten. Bær over med snegledamen og den nye telefon.

Det var lidt om min tirsdag, der var en af de dage, hvor jeg måske godt kan være lidt ærgerlig over ikke at kunne skænke mig selv et stort glas rødvin. Noget som jeg ellers ikke ærgrer mig over så tit, faktisk har jeg ikke rigtig følelsen af at have givet afkald på noget fordi jeg er gravid, altså udover min talje. Men lige i dag da vi trillede ned af Bagerstræde og forbi vinbaren og jeg fik øje på en, der skulle til at tage en tår af et stort glas fyldt med dybrød vin kunne jeg godt mærke at det var lige hvad jeg trængte til. Det bliver til et glas havrekakao og en snickers istedet, men det er da også super lækkert og tilfredsstillende…. God aften til jer.

Screen Shot 2016-10-04 at 21.14.38

17 replies
  1. Julie says:

    Jeg har haft præcis samme type dag! Minus børn, graviditet og bustur til Amager dog.. Så ikke helt. Men jeg er også mast og sur og bagud, og jeg har absolut intet nået af alt det jeg skulle. OG jeg har ikke noget chokolade. Så nu råber jeg fuck og går i seng.
    Og forresten: HURRA for at du er tilbage på snap!! 🙂

    Svar
  2. Nicoline says:

    Blev helt glad i morges, da jeg så din story 😉 Og forresten, så sender jeg lidt god energi til dig, så du forhåbentlig får en bedre dag i morgen!

    Svar
  3. Line says:

    Juhuu! Tilbage på snappis 😀 Du har været savnet! Skjortekjolen og jakken du viste på snappen, hvor er de fra? 🙂

    Svar
  4. Hald says:

    Er så meget med dig ift jordmodercenter på Amager. Kors… 🙄 Sidst skulle jeg også kun rundt om hjørnet – og nu skal man langt pokker i vold på Amager (til møder der varer max 20 min). De 4 besøg jeg har haft derude, har budt på 4(!) forskellige jordemødre, en slet skjult anklage om jeg nu også var sikker på, at jeg skulle være der (og lidt tvivl om, hvorvidt det mon var min skyld, at de ikke kunne finde mig i deres elekroniske journaler…) Derudover fik jordemoder nr. 2 også sagt, at jeg “havde lidt ekstra på sidebenene” – som begrundelse for at hun kunne sjusse forkert på baby str. Fandme dumt at sige til en gravid i uge 32, der lige er cyklet fra Vesterbro til Amager… 😉

    Svar
  5. Anna says:

    Åh de jordmødre altså! 😂 Jeg har ikke haft den samme to gange ud af de 7 tjek eller hvor mange gange det var, i løbet af min graviditet. Jeg bor på Østerbro, fødte i Hillerød fordi der ikke var plads på riget, og gudhjælpemig ikke om jeg skulle hele vejen til Frederikssund sygehus(!) for at komme til jordmor de 2 første gange, før de fik informeret mig om at de også havde en afdeling i Lyngby…. Tjoooo styr på systemerne ✔️

    Svar
  6. Lika says:

    Du er ret sej, når du overhovedet orker off. transport. Især bussen. Det er altså sejt. Jeg kan selv ikke udstå busser. S-toget kan lige gå an. Og Cecilie, husk på at du altså også lige producerer et stk. menneske, ik? Alt det andet ville gøre enhver helt flad og færdig.Du klarer det så fint!

    Svar
  7. Tanja says:

    Vær lige lidt sød ved dig selv Cille, det hjælper ikke at slå sig selv i hovedet, når overskuddet er småt. Dine børn havde det godt og fik mad (og en masse kys og kram gætter jeg på), overskuddet kommer igen en anden dag, og for faen hvem ville ikke være mast ovenpå sådan en dag?! Nogen gange er man bare træt og lidt ked og det er okay også selvom man er en supersnegl. Kram herfra

    Svar
  8. Sara says:

    Husk på at tredje graviditet tit er rigtig hård. Er selv 33 uger henne med nr tre og kan kun lige akurat overskue at aflevere børn (i bil) og så spise chokolade… Der er bare flere plukkeveer og ens krop er bare træt. Så mine unger ser mest deres mor liggende for tiden. Men det er det værd. Trods ømhed, træthed og vildt manglende overskud…

    Svar
  9. Trine says:

    Hej SneglCille.
    Har du egentlig skrevet en fødselsberetning med din fødsel af Otto? I såfald, kan du evt smide mig et link i kommentarfeltet? 😊 Din fortælling (og din mands) om fødselen er helt fantastisk, da Uma kom til verden.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *