That time … Igen.

screen-shot-2016-10-14-at-14-10-19Jeg skal til frisøren i næste uge. På mandag er det vist, eller tirsdag (Note to self: Brug kalender noget mere!), og traditionen tro er jeg i fuld gang med at trawle Pinterest igennem for billeder af diverse frisurer på lækre damer, alt imens at jeg overvejer alverdens længder og frisurer til mig selv. Jeg ved jo godt, at det nok ender som altid, hvilket det også skal, altså med samme frisure som nu, bare lidt kortere og sundere, der skal i hvert fald nok 10 cm af, da det er noget værre tjavs ude i enderne. Men omvendt føler jeg mig ret modig. Og eh, så kan jeg ikke helt slippe ideen om sådan noget sejt langt 70’er pandehår… Såååå. Måske.

Jeg VED godt at vi har haft denne snak mange gange. Cirka hver gang jeg skal afsted, deraf overskriften. Men jeg kan da umuligt være den eneste, der har en lettere personlighedsforstyrrelse når det kommer til mit hår. Vel?

11 replies
  1. Merel says:

    Ved du hvad, jeg fik sejt langt 70’er pandehår sidste gang jeg tog til frisøren, og er simpelthen bare så glad for det (og jeg fik en masse ros fra venner, kolleger, alle mulige mennesker!). Men jeg kan godt forstå hvis du ikke er sikker på om det er det du vil, og det behøver jo heller ikke at være nu 🙂

    Svar
  2. Bolette says:

    Jeg tænker også tit på at få en ny frisure! Og så hopper jeg ud i det. Det er jo bare hår! Det vokser ud igen. Jeg stemmer for at du kaster dig ud i det og går all in med page- og pandehår. 🙂

    Svar
  3. Mie says:

    Åååh ja, kender det godt. Blev dog overmodig sidste år, hvor jeg valgte pandehår. Det gav et sug i maven, på den dårlige måde, da frisøren satte saksen i de lokker, der skulle udgøre mit nye pandehår. Var så sur over at ødelægge min frisure, men tænkte, at det nok var frisørens måde at klippe det på, der var gal. Fik så veninde (med smukt, hjemmeklippet pandehår og flere års pandehårsklippeerfaring) til at sætte saksen i mit tynde, grimme pandehår for at prøve at redde det. Resultatet var endnu værre end det, frisøren formåede at præstere. Det manglede bare. Nu, et år efter, lider jeg stadig lidt af utjekket pandehår, der langsomt snegler sig ned i samme længde som resten af mit hår.

    Pointe: Overvej, om du kan overskue den periode, det tager at lade håret vokse ud, hvis du skulle fortryde. Når det så er sagt, kan jeg fuldstændig følge trangen til forandring! 🙂

    Svar
  4. Sofie says:

    Jeg lider også af personlighedsspaltning, når det kommer til mit hår. Jeg ender dog oftest altid bare med at kaste mig ud i det eller lade frisøren bestemme, det er jo bare hår og så vokser mit virkeligt hurtigt, så faren er ikke så stor. 😉

    Svar
  5. Rikke says:

    Da jeg så din snap inden indlægget, håbede jeg på, der var tale om pandehår. Det stemmer jeg på 😉​

    Og hvor er jeg lette begejstret for, du bruger ordet ‘personlighedsforstyrrelse’ (dog med fare for ikke selv at vide så meget om denne sygdom) om dine skiftende meninger i stedet for at referere til skizofreni, som jeg virkelig mener er misforstået i den sammenhæng.

    Svar
  6. Pia says:

    Barselsknolden er bare lige pludselig ikke så nem hvis man også skal jonglere pandehår 😉
    Hvis du springer ud i det, så skal det nok være nu, så du har lidt tid til at lade det gro ud til “mor-til-tre½”-venlige længder hvis du fortryder.

    Svar
  7. Louise says:

    Åhhh histore repeating (indsæt emoji abe der holder sug for øjnene).

    Jeg er altid på skiftevis for lidt eller for meget frisure. Når mit pandehår vokser sig langt, når jeg at have det en periode, så blir det for kedeligt og snip snap lidt mere frisure blir klippet. I mellemtiden har jeglykkeligt glemt, at mere frisure også kræver mere styling (gudskelov er det lettere at style, når der er klippet en god frisure), og straks begynder projekt voks ud igen.

    Senest fin jeg klippet 70’er pandehår som nu næsten er vokset ud, men når vi når julefrokosterne savner jeg 100 % pandehåret igen. Never ending.

    Det gode ved 70’er pandehåret er, at hvis håret er “snasket” nok, kan det godt sættes med op i en knold. Det er super fedt og ikke total high maintenance.

    Minus er pandehår i regn, sne, hue, cykelhjelm…. behøver jeg sige mere?

    Svar
  8. Savana says:

    Du er på ingen måde alene. Er så lykkelig for, at min mor er uddannet frisør. Hun er den eneste, der må røre mit hår. Både mht. farvning og klipning. Alle andre laver bare fejl… Det er i hvert fald min overbevisning! 😀

    Svar
  9. Ravn says:

    Du er bestemt ikke alene. Gav dog efter for min trang til nyt sidste år og fortrød, fordi det ikke længere kunne komme i knold (jeg kan desværre ikke sige, at det er en barselsknold, det er bare en uni-knold 😜).

    Svar
  10. M says:

    Jeg har et par gange sagt, du gør bare hvad du vil! Der skal ske noget. – det ender så med at de bare klipper det der er slidt af 🙁 så måske de frisør jeg har brugt har været kedelige og ikke haft bogen fantasi 😏 Men gør det gå amok, det vokser ud igen 😜

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *