Søndagsprojektet der tog om sig

Kender I det? At det der bare var en lille samtale, om nogle af de ting vi kunne gøre i vores lejlighed, som vi pt er en anelse trætte af at bo i, pludselig tager om sig, og at den ene uskyldige samtale ender i en endevendt lejlighed, et smut i IKEA og virkelig mange Pinterest-boards. Det er her, at I gerne må sige ja.

Kender I så også det, at man har to børn og en gravid krop og et begrænset antal timer på en søndag (der dog på grund af vintertid startede allerede klokken 5), og derfor ikke når noget der minder om alle de planer man fik lagt sig med den der lejlighed?

… Det gør jeg. Eller vi. For heldigvis er min mand jo kommet hjem, hvilket hjælper en hel del, på det hele, men især det der med at vi nu står i et lidt underligt halvfærdigt projekt – Lige op til en uge med virkelig mange arbejdstimer for vores begges vedkommende.

Nå. Men i dag er en ny dag og vi må bare på bedste Tim Gunn manér: Make it work!
I aften skal vi male. Og så har vi bestilt en ny sofa. Og jeg er ret sikker på, at de der bunker nok stille og roligt forsvinder. Sådan er det nemlig hjemme hos mig, det er virkelig smart (ved ikke om min mand er enig, da det vist nok er ham, der fjerner dem) …

Det bliver pisse godt. Jo det gør.
img_7678

10 replies
  1. Mia
    Mia says:

    Altså, nu har jeg godt nok kun et barn, og ingen gravid krop lige nu.. men ellers kender jeg godt til det. 😉 Faktisk synes jeg, at virkelig mange af mine søndage ser sådan ud. Jeg er simpelthen så rastløs når det kommer til rengøring og indretning, så min stakkels mand må tit finde sig i mine projekter. Tilgengæld finder jeg mig lige så tit i hans lave-ingenting-weekender. 😂

    Svar
  2. HC
    HC says:

    Haha! Jeg kender i hvert fald udmærket det der med, at bunkerne (som jeg ofte er hovedansvarlig for – schh!) stille og roligt forsvinder. Sjovt nok gør jeg ikke noget for det 😀

    Svar
  3. Caroline
    Caroline says:

    Er godt nok ikke gravid, men alt resten kan jeg godt nikke genkendende til.. Vi endte i IKEA lørdag aften, søndag kom der hylder op, spisebordet fik nye ben og flyttede ind i stuen, sofaen flyttede ud og den nye kommer om et par dage, og så rykkede diverse skriveborde og reoler ind i det der før var spisestuen.. hvor vi så samtidig opdagede at den ene af væggene har fået ét færre lag maling end resten af rummet.. Altsammen med twinserne på fem mdr også.. Godt vi indkaldte forstærkning i form af farmor.

    Svar
  4. Tina
    Tina says:

    Åhh hvor jeg kender det – alt for godt. Ingen planer og store drømme der pludselig blev til mange planer og ingen penge. Vi har brugt en del aftener i IKEA efter et pludseligt flip, og jeg er også helt sikkert på at vi nok skal stå der igen. Til gengæld er det pisse smart med sådan en mand der tryller bunker væk – sådan en har jeg også 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *