Søndag so far

… Klokken er 12. Uma sover, og Otto slapper af med Netflix og en skål popcorn. Før i tiden, altså længe før børn, ville min søndag på nuværende tidspunkt nok kun lige være startet. Jeg ville måske være stået ud af sengen, sikkert med ondt i håret, have drukket en varm kop kaffe, taget et langt bad og hentet morgenmad (læs: Cola og pizza). I dag startede dagen klokken 6.20, for der kaldte Uma inde fra børneværelset. Haallååååå!
Jeg listede hende med ind i min seng, hvor Otto havde tilbragt natten ved siden af mig, og tænkte at jeg måske lige kunne lokke hende til en times søvn mere, eller bare en halv. … Hun gik da også med til at ligge hos mig under min dyne, hvilket må være en af de største fordele ved de meget mørke morgener, men efter et par minutter lød spørgsmålet ovre fra højre side af sengen: ‘Hey mor, ved du egentlig hvordan man laver en næsevante?’. Og således var søndagen dømt åben. Nu er klokken som sagt 12 og det er faktisk ret imponerende, hvor meget vi har nået allerede, eller altså på de seks timer vi har været oppe.

  • Fået slået fast hvordan en næsevante laves. ‘Man klipper ‘tåspidserne’ af en almindelig vante’
  • Vi har spist tre måltider – Det ene bestående af kolde pastaskruer og dåsemajs (note to self: Køb ind!)
  • Vi har set Bamses Billedbog, Ramajetterne og Hr. Skæg.
  • Jeg har tømt og fyldt opvaskemaskinen, to gange (hvad? Den er meget lille)
  • Der er blevet danset til alt det gode fra dengang mor var ung. Blackstreet, Ace Of Base, Britney …
  • Vasketøjet er lagt sammen, hvilket er lidt af en stresstest med en 18 måneder gammel hjælper
  • Nogen har drukket de tilladte tre kopper kaffe, og overvejer en fjerde
  • Jeg har sendt otte smser til savnet mand
  • En flyverdragt er bestilt hjem til Uma. Det blev denne (koden mss20 giver 20% i dag – Affiliatelink) selvom den er væsentlig mere lyserød end den grå jeg havde sat mig i hovedet hun skulle have.
  • Jeg har bandet en del og brugt en halv rulle bogbind i forsøget på at pakke Ottos læsebog ind i bogbind. Det ligner lort, så nu er mormoren tilkaldt.
  • Otto har charmet sin mors knæ helt bløde med nedenstående kommentar:

screen-shot-2016-10-23-at-12-11-39

Hvad resten af dagen byder på ved jeg ikke helt endnu, men vi kan vist nå en hel del… Og så skal alle mand tidligt i seng. For i morgen går hverdagen i gang og jeg er alene med børnene, så der skal lidt struktur på, hvis jeg kan huske hvordan man gør. Det er noget med nemlig.com, virkelig meget kaffe og et par ekstra ja-hatte.

10 replies
  1. Tenna says:

    Åh hahaha! Jeg skal også pakke læsebog ind til min 1st grader i dag – hun bliver ligeledes sendt hen til mormor 😂😂🙈

    Svar
  2. Susan says:

    Hej Cecilie.
    Jeg har lige et outfit-spørgsmål 😉 Her til morgen havde du en grå kjole på på snappen, og jeg ville lige høre, hvor den er fra? Jeg er cirka lige så langt henne som dig, og tænker at den kunne være fin til mavsen. Kh Susan

    Svar
  3. Mona says:

    Med en lille dreng i maven, håber jeg han bliver lige så omsorgsfuld og sej en lille fyr, som jeres Otto. Han er da slet ikke til at stå for!

    Svar
  4. Marie says:

    Ha ha sød Otto. Nu hedder vi Otto til efternavn i min familie (kommentar dermed ikke så anonym længere), og min onkel har altid kaldt min far Don Otto. Godt tilnavn 😊

    Svar
  5. Laura says:

    Ej, hvor er han bare mega sød ham Don Otto! Jeg får lyst til at få børn bare så de kan kaste komplementer efter mig… Tænker dog også at der sikkert komme en masse sandheder en gang imellem 😉 Og så lige en servicemeddelelse: jeg så honninghjerter i fakta i dag!

    Svar
  6. Julie says:

    Han er sgu en chametrold ham Otto-musen, ham har i også lavet godt 🙂
    Hvis du ikke har set det har jeudan en lejlighed på omkring 130 kvm på nørre farimagsgade til leje til 19000. Tænkte bare på jer da jeg så den, har dog ikke tjekket hvor mange værelser den har.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *