Mit seneste ASOS køb

SPONSORERET – INDEHOLDER AFFILLIATE (Oversat: Jeg får en lille procentdel af salget, hvis du køber noget via et link i indlægget)

Efter mit shoppeindlæg i søndags startede ASOS sit udsalg (igen, fristes jeg til at sige) og jeg tog lige et kig. Det kig blev til en bestilling. Den bestilling er i dag havnet hjemme hos mig, og fordi at jeg selv labber andres ‘hauls’ i mig, lavede jeg selv en på Snapchat som I kan nå at se endnu, hvis I har lyst.
(til dem af os, der ikke er de store youtube-seere kan jeg oplyse at Haul er en video, hvor man viser sine seneste køb).

De ting jeg har købt er dem herunder.
Den stribede kjole ryger retur selvom den er sej, men den fungerer bare ikke på en gravid krop, og jeg tygger fortsat på Gestuz kimonoen, der nu er udsolgt på ASOS, og åbenbart også alle andre steder. kan i hvert fald ikke finde den til jer. Undskyld …

asosk

Kjolen der muligvis ryger retur, men simpelthen er så skidesmuk (og udsolgt. Men I får linket alligevel, hvis nu den dukker op lige pludselig). 1000,- HER

Stribet tætsiddende kjole. Virkelig lækker. Bare bedst hvis man ikke er gravid. Nedsat til 180,- HER

Jeg har længe gerne ville prøve sådan en fidus her. Det er en makeupsvamp i øvrigt, til jer der sidder og tænker noget helt andet. Den koster 55,- HER

Blød og rummelig kjole, der er virkelig klædelig næsten uanset kropsstørrelse og form. Også de gravide. It’s a keeper. 305,- HER

De her sko! Seje, pæne, behagelige, nedsat. Jeg elsker dem allerede. 600,- HER

 

I øvrigt #66

  • Begynder jeg så småt at forstå folks hate på offentlig transport. Når det ikke fungerer er det eddermame noget lort.
  • Synes jeg for tiden at havregrød med æble og karamel ovenpå er noget af det lækreste.
  • Er min graviditetsacne væk! Væk væk væk. Hurra.
  • Savner jeg min mand så meget, at jeg har svært ved at vente til i morgen, hvor han kommer hjem.
  • Har jeg indført rugbrødsforbud i vores hjem. Kan ikke holde hverken smag, lugt eller synet af det ud. Sindssyge hormoner.
  • Er jeg så overvældet over, hvor mange opbakkende beskeder jeg har fået, efter den virkelig underlige og nedladende amme-kommentar i indlægget tidligere. Det er så sødt af jer, at have min ryg på den måde.
  • Lover jeg at de drengenavne vi havde klar til baby, bliver nævnt i den navneføljeton jeg snart lukker op for. Jeg elsker nysgerrigheden omkring det.
  • Er jeg SÅ frustreret over vores lejlighedsjagt, at jeg er klar til at give op.
  • Er jeg omvendt mindst lige så frustreret over, hvor meget tid vi bruger på transport til og fra Østerbro, at jeg nærmest er klar til at tage en af de der 25.000 kroners lejligheder, selvom jeg synes det er vanvid.
  • Skal en Gurli Gris bamse kastes udover junosengens kant minimum 6 gange, før at Uma giver op og falder i søvn. Jeg har talt. Den er sikker hver gang. Aldrig mindre end seks kast, men ret ofte flere. I skrivende stund har jeg netopsamlet Gurli op for ottende gang. #Putteritual #WhateverWorks
  • Har jeg nu set begge sæsoner af Skam færdig og den er rigtig fin og jeg elsker formatet, men jeg er vist stadigvæk ikke lige så blæst bagover af den som resten af bloggerriget.
  • Er min mor til gengæld begyndt at se den også. Skam altså. Det elsker jeg.
  • Er jeg blevet ualmindeligt glad for strikkjoler. Denne skal jeg klart have min tykke krop i asap, og denne. (affiliatelinks)
  • Har jeg chokoladebarer i alle lommer og tasker, og skuffer. #TredejeGangsgravid
  • Har jeg brugt for mange hashtags i det her indlæg allerede
  • Blev det til ni Gurli Gris opsamlinger denne aften. Nu sover hun. Uma altså.
  • Kan jeg mærke at det her med at skulle have endnu et barn gror mere og mere på mig, særligt når jeg ser Otto og Uma (og Leo) sammen for tiden. Hold kæft, det er magisk.
  • 10. Ti gange Gurli Gris. Men NU sover hun vist.
  • Missede min mand sit connecting flight og er nu strandet i Barcelona. Noooooo.

screen-shot-2016-10-06-at-19-56-32

En off onsdag skulle der til

Der var ingen nye indlæg her på adressen i går, noget der efterhånden er ved at være en sjældenhed. Altså dage helt uden indlæg. Nogle dage skal jeg endda holde lidt igen for ikke at smide fire-fem indlæg afsted. Men ikke i går. Grunden var helt simpelt den, at jeg ikke havde lyst. Kunne slet ikke finde ordene, eller skriveglæden. De ideer jeg havde til indlæg, de faldt fladt til jorden, når jeg forsøgte at formulere dem – og så havde jeg sådan en irriterende stress i kroppen over ikke at kunne, over ikke ha have lyst, hvilket var selvforstærkende som den slags jo ofte er.
Efter at have mukket over det nogle timer og forgæves forsøgt at nedskrible noget, slog det mig, at det var præcis det jeg i sin tid lovede mig selv ikke måtte ske. Jeg skal ikke pligt-blogge bare for at holde mine tal oppe, for hvis jeg ikke kan mærke gnisten, så tror jeg faktisk heller ikke at I kan. Så dygtig er jeg ikke. Heldigvis.
Med den påmindelse besluttede jeg mig for, at det der med at skrive noget bare for at skrive noget ikke var en mulighed, og mindede også mig selv på, at selvom en af de få ulemper ved mit job er, at der ikke lige står en til at tage over, når jeg ikke virker, er det omvendt en af de mange fordele ved mit arbejde, netop er at en off dag er ok og mulig.

At det selvfølgelig kan mærkes på læsertal, og måske også er ærgerligt for dem af mine læsere, der klikker sig forgæves forbi den dag, er en lidt sur konsekvens, men på den anden side var det det, der skulle til for at lysten kom igen. En eneste sølle dag.
I dag flyder ordene nemlig lidt bedre, og jeg tror netop fordi at jeg nåede mange af de lidt mere administrative (læs: kedelige) ting i går, fremfor at producere content (læs: det sjove) føler jeg mig endda lidt mere lettet og klar i hovedet, hvilket også gør det både nemmere og sjovere, at gøre det jeg allerbedst kan lide, altså at skrive.

Og med fare for at gentage mig selv, vil jeg gerne have lov til igen at sige tak fordi I læser med, tak fordi I bakker op, klikker, kommenterer, benytter jer af mine affiliatelinks og i det hele taget bare gider følge med i mit liv og mine skriv – og derved giver mig muligheden for at leve af det jeg allerbedst kan lide. Det havde jeg sgu ikke set komme, hverken da jeg startede bloggen i oktober 2009, eller bare for et år siden for den sags skyld. Tak. Og god torsdag.

image

 

Udbrændt tirsdag, snapchat og rødvin

Det er min tredje dag som græsenke i denne omgang, og der er tre tilbage. Allerede nu er jeg opbrugt, og det er faktisk pisse irriterende. Det er ikke så meget på grund af børnene, de er faktisk ret eksemplariske. Men jeg mangler timer i døgnet og i dag var en af de dage, hvor alting tog længere tid, jeg intet nåede, men alligevel nu er helt flad. Dagen startede ellers så fint. Godt nok sov vi igen over os, men vi nåede ud af døren til tiden og jeg fik afleveret begge børn i hver deres bydel i god tid og uden postyr. Da jeg kom hjem igen, ringede det på få minutter efter, og en smilende postmand kunne glæde mig med at min nye telefon endelig havde fundet vej til Vesterbro. Jeg brugte de næste timer på at få styr på noget af alt det rod der var på mit skrivebord (altså det skrivebord på min computer – mit rigtige skrivebord får jeg nok aldrig styr på), jeg fik svaret på nogle af mine mails i min forsømte mailbox og fik synkroniseret min kalender. Herefter forlod jeg lejligheden for at tage til jordemoder. Noget der i min sidste graviditet var dejlig nemt, da jordemodercentret lå et stenkast fra min hoveddør, som at jeg nærmest kan se det fra min lejlighed, men nu er rykket til Amager Hospital, hvilket jeg måske i forvejen synes er lidt fjollet eftersom at det er Hvidovre jeg skal føde på, men herregud, afsted med mig. Jeg lod min cykel stå, da det så så simpelt ud at tage dertil med offentlig transport og jeg på den måde lige kunne få catchet op på lidt mere arbejde. Det tog så 55 minutter at komme derud, ud til en samtale der varede små 10 minutter. Turen til Østerbro og Ottos skole efterfølgende tog lidt over en time og det var med en af de der busser, der ligesom kører i hak – I ved speeeder op og bremser i – speeder op – bremser – speeder – you get the picture. Lidt anstrengende, særligt for en småirritabel dame i 2. trimester, der ingen frokost har fået, Nå, men frem nåede jeg til en glad dreng og alt var fint. Vi kørte nu tilbage til Vesterbro, hvor vi skulle hente Uma og landede alle tre hjemme hos mine forældre ved halv fem tiden. En halv time inden min yogafødselsforberedelse på Østerbro. Gæt selv om jeg kom afsted…

Nu er vi vel hjemme igen, begge børn sover – Godt nok lidt senere end normalt, da jeg på hjemvejen kom i tanke om at vi hverken havde brød til madpakke, kattegrus til katten, eller chokolade til mig. Jeg er smadret. Som i fuldstændigt. Flad, forpustet, færdig, og har lyst til at græde lidt, både fordi at jeg savner min mand, er irriteret over min egen mangel på overskud og bare synes det hele er lidt ekstra hårdt i dag – Hvilket også irriterer mig, at jeg synes det. Skulle jo faktisk hverken tænke på aftensmad, hvilket mine forældre stod for, og har kun haft en halv arbejdsdag – iført virkelig blødt tøj. Jeg burde faktisk ikke være spor mast eller sur. Men det er jeg.

I morgen er heldigvis en ny dag, hvor jeg ‘kun’ skal arbejde og være mor – Ingen busture til Amager og ingen aftaler jeg skal være skuffet over ikke at have overskud til.

Til gengæld er jeg tilbage på Snapchat, HURRA, MAND! – og hvor er jeg glad for de virkelig mange søde søde SØDE kommentarer jeg har fået der i dag fra følgere, der er glade for at jeg er retur. Tak og mere hurra. Som jeg sagde derinde som noget af det første, kommer det nok til at tage lidt overhånd her i starten. Bær over med snegledamen og den nye telefon.

Det var lidt om min tirsdag, der var en af de dage, hvor jeg måske godt kan være lidt ærgerlig over ikke at kunne skænke mig selv et stort glas rødvin. Noget som jeg ellers ikke ærgrer mig over så tit, faktisk har jeg ikke rigtig følelsen af at have givet afkald på noget fordi jeg er gravid, altså udover min talje. Men lige i dag da vi trillede ned af Bagerstræde og forbi vinbaren og jeg fik øje på en, der skulle til at tage en tår af et stort glas fyldt med dybrød vin kunne jeg godt mærke at det var lige hvad jeg trængte til. Det bliver til et glas havrekakao og en snickers istedet, men det er da også super lækkert og tilfredsstillende…. God aften til jer.

Screen Shot 2016-10-04 at 21.14.38

Hvad jeg ville have snappet i dag… Hvis jeg kunne #2

Screen Shot 2016-10-03 at 12.55.40

Stadigvæk telefonløs…. Jeg havde lige et par dage med min mands telefon, hvor det blandt andet blev til en Fredagsfølger fra Disneyland (se den HER), men nu er mand og telefon taget til Spanien, og jeg er igen stuck med min langsomme klods af en lånetelefon, der knap nok kan skrive en sms uden lige at skulle tænke sig om et par minutter…
Hvis jeg havde haft min nye telefon, havde jeg nok snappet følgende:

  • At vi sov længe, alt for længe, men alligevel nåede alt.
  • Hvor nuttet Uma var, da hun på vej i vuggestue stoppede alle på sin vej for at vise dem sin legofisk
  • At der sad et stykke chokolade på min computerskærm da jeg åbnede den i morges.
  • Alle de snacks der er (var) i min skuffe på kontoret #pregnantlife
  • Høj rapmusik på kontoret, hvor jeg var den eneste, der havde taget turen gennem regnen for at være i dag
  • Mine tre mislykkedes forsøg på at lave Vlog til jer med svar på spørgsmål.
  • At jeg i mangel på tid, hårvask og hårbørste har haft fletninger hele dagen. Det er ikke sket ,siden jeg gik i fjerde.
  • Mit besøg i Søstrene Grene, der tog overhånd på dimsefronten.
  • At jeg måtte ty til havregrød som frokost på grund af voldsom madlede og kvalme.
  • Da jeg forsøgte at være praktisk og lave mig en madplan til de næste dage, hvor jeg er alene med børnene. Men alligevel en time senere endte med at bestille mad udefra. Hov.
  • Varm kakao og tegnefilm med de to mest nuttede mennesker jeg kender
  • Min frustration da en statusmail kunne oplyse mig, at min telefon bliver yderligere forsinket…

 

 

Skuffeskriv #3 Akavet

Se tidligere Skuffeskriv her.

Jeg har endnu engang været i arkiverne og faldt over denne tekst fra marts 2009. Jeg husker dagen og situationen der er beskrevet, så tydeligt. Helt ned til at min ene skosål gik i stykker den dag, i det der var mine yndlingsstøvler. Og så kan jeg huske, at jeg i bilen da vi sagde farvel, godt vidste at det var ægte slut. Det var nok der at det virkelig sank ind. Når jeg tænker tilbage, forstår jeg ikke at jeg kunne holde mig oprejst i den periode. Forstår heller ikke at jeg tog til den fest. At jeg brugte hver eneste fiber i min krop på at ligne en der var ok. Jeg var ikke ok. Slet ikke.

Akavet
Efter to ugers adskillelse så vi hinanden igen. Vi mødtes i lejligheden. Sorterede kasser og græd. Jeg græd. Ikke ham.

Jeg stoppede det efter en halv time. Jeg er ikke klar. Ikke klar til at gennemgå alle vores papirer, billeder, minder – Ikke endnu.

Han synes også det er svært, siger han. Jeg tror på ham, det gør jeg faktisk. Men jeg tror bare ikke han kan forestille sig, hvad det gør ved mig. Han ser det, han hører det, men han har ingen anelse. Måske ved jeg det ikke engang selv. Nogle gange er det som om at det hele går i stykker indeni mig, og at jeg slet ikke burde kunne holde det hele sammen. Men det kan jeg. Det skal jeg jo.

Han vil tage ud og rejse, så jeg kan få lejligheden for mig selv i en uge eller to. Den lejlighed jeg ikke har sat mine ben i mere end et par få øjeblikke siden den aften slemt gik til værre, den aften med kyllingen og sms’en.

Jeg tror, han tror på at det også er for min skyld, at han rejser væk, i virkeligheden så jeg helst at han blev. Det siger jeg ikke højt. Forsøger at være overskudsagtig og siger noget i retning af at det lyder som en god ide. Selvom alt i mig skriger at han skal blive hjemme. Her. Hos mig.

Jeg har ikke lyst til at være i lejligheden, men heller ikke til at tage hjem til mine forældre – ikke nu. Det er så hårdt for dem også. De har nærmest ommøbleret deres stue for min skyld, som et hotelværelse, eller en hospitalsstue, hvor jeg, patienten ligger og forsvinder i den store hvide sofa.

Rachels kæreste holder fest, han har fødselsdag – Vi er begge inviteret. Jeg spørger om vi skal tage derhen, sammen.

Han har ikke lyst. Siger det vil være akavet, men at han gerne vil køre mig derhen, hvis jeg vil.

Det vil jeg gerne. Mest fordi at det betyder, at jeg får 20 minutter længere sammen med ham i bilen.

Da vi når frem til den bar, hvor festen finder sted sidder vi i bilen længe. Det regner.
Jeg lægger min hånd på hans, og siger at han stadigvæk kan ombestemme sig. Han siger at han ikke har lyst til at drikke og at han skal op tidligt i morgen.
Han tror jeg taler om festen.

Jeg siger ikke mere, for jeg kan mærke endnu et sammenbrud snige sig ind på mig. Jeg krammer ham, måske lidt for længe, og stiger ud af bilen. Han kører og jeg træder ind til festen, ind til vores venner, gravid og uden ham.
Se, så kan vi tale om akavet.

Screen Shot 2016-10-03 at 10.35.55

SØNDAGSSHOPPING: Når alt strammer

SPONSORERET – INDERHOLDER AFFILIATE

Jeg er netop vågnet efter en uplanlagt aftenlur. Jeg må nærmest være faldet i søvn midt i et kapitel af Harry Potter. Heldigvis skete det samme for Otto, der ligger og bobler ved min side i skrivende stund. Jeg har cleanet køkkenet efter aftensmaden og de æbleskiver vi for nogle timer siden ilede efter, da vi efter at have spist (jeg skriver vi, men mener jeg) fik årets første æbleskive-craving, og nu er jeg så klar til lidt tid ved computeren og slikskålen.

Som tidligere nævnt forsvandt min talje rekordhurtigt i denne graviditet, og maven buler altså en hel del nu. Stadigvæk i det der lidt irriterende stadie som jeg i sidste uge (også) brokkede mig over. Mine jeans er pænt lagt på hylden, og jeg bliver relativt ofte i dårligt humør af at klæde mig på om morgenen. Derfor er jeg på udkig efter pæne rummelige sager, men også bløde lidt mere kropsnære ting, til de dage, hvor man gerne vil vise, at der er tale om en babymave og ikke (kun) en pastamave.

Her er hvad jeg sværmer om lige nu:

ssst
1.Jeg ved godt at jeg gentager mig selv, og ja, jeg har den allerede i grå og sort (to af sidstnævnte faktisk), men det ER verdens ubetinget lækreste kjole. Ikke kun til gravide kroppe, men især til dem. Den er blød, mister ikke formen ligegyldigt hvor meget man strækker den ud, og så krammer den ligesom kroppen på en virkelig flatterende og behagelig måde. Jeg elsker den. Her er den med guldprikker til 1400,-

2.Oversized sweats og striktrøjer er jeg vældigt begejstret for for tiden. Jeg  bruger dem som kjole, over nederdele over det ene par jeans jeg endnu kan passe (altså når jeg ikke lukker dem) og jeg synes det ser så lækkert ud til ankelstøvler og så med en simpel sort jakke udover. Denne lyse version er jeg ret pjattet med. 300,- HER

3.Er vild med farve og snit på denne, og er nu blevet anbefalet den af hele tre gravide, så nu kommer den også hjem til mig snart… 380,- HER

4.Stribet bomuldsskjorte til når jeg på et eller andet tidspunkt finder et par jeans, der passer mig… Elsker at den er sådan lidt mandet og stor, perfekt til stramme jeans og en lille hæl. 500,- HER

5.Sweatpants møde suitpants og jeg elsker det. Har allerede to par bukser i samme stil, som jeg bruger de dage, hvor jeg ikke er i kjolehumør. De er gode til det meste, men jeg bruger dem typisk til et t-shirt, en skjorte eller en strik og så enten sneaks eller støvler, alt afhængig af hvad jeg skal. Til stilletter ligner de en million, til sneaks er de mere casual. Fan! 630,- HER

6.Jeg har et ret ambivalent forhold til tern. På den ene side hader jeg det lidt og synes ofte det er kedeligt og næsten lidt grimt og så sker det alligevel at jeg indimellem forelsker mig i det. Sidstnævnte er tilfældet her. Jeg elsker kjolen, som jeg vil gå en størrelse op i og bruge til mine flade ruskindstøvler, med uldne strømpebukser under og en lang sort strikcardigan  over. Kjole 400,- HER

7.Fin og sej på samme tid. Elsker form, farve og materiale og at den kan gøre både feminin og rå. 350,- HER

8.Fordi man nogle dage bare virkelig gerne vil være iført noget blødt og simpelt. Strømpebukser, denne, ankelstøvler eller sneaks og en strikcardigan, perfekt mandagstøj! Kjole 250,- HER

9.Fin fin fin kjole i diskret med voldlækkert print. God til hverdag og til fest. 700,- HER

 

 

Vlog uge 16

Screen Shot 2016-10-02 at 15.07.53

Vel ankommet til det trygge sneglehus på 2. sal efter tre dages magisk Disney skørhed. Det var virkelig fantastisk, men for helvede, hvor er vi trætte! Både Otto og jeg er totalt mættede af indtryk, Disney og selskab, så vi tager en meget rolig dag i dag. Han er pt ved at se film, jeg gør aftensmad klar og blogger, Uma tegner på alt andet end det stykke papir der er blevet placeret foran hende, og så har vi lige kysset Freelancer farvel, der flyver til Ibiza om et par timer for at tage billeder af nogle lækre modeldamer.

Jeg har ikke nået så meget i dag, men det er dog blevet til en Vlog, hvor jeg fortæller lidt om graviditetsuge q6 som jeg lige er trådt ud af. Flere har bedt mig om at vise hvor stor jeg er blevet om maven, men det glemte jeg i denne omgang, så det bliver næste uge. Og så glemte jeg helt at sige, at der er seriøst meget babyaktivitet i min mave, jeg har i nogle uger mærket de famøse ‘bobler’, eller det som jeg kalder ’skvulperi’, og den sidste uge er de skvulp blevet væsentlig mere tydelige og hyppige og kan med lidt tålmodighed og koncentration også mærkes udenpå maveskindet. Eddermame hyggeligt!

RESUME:
17+0 – TRÆT efter tre dage i Disneyland, hvilket på trods af mange mange mange kilometers gang faktisk er gået ret problemfrit, bortset fra træthed og øm lænd. I dag har jeg kvalme på den helt klassiske graviditetsmåde, hvilket jeg mistænker må skyldes træthed og udmattelse.
Jeg har været til yoga denne uge, hvilket gik så fint og føltes helt rart at slukke for hovedet i halvanden time.
De næste fem-seks dage er jeg alene med ungerne, hvilket jeg er spændt på eftersom at min mand klart trækker det tunge læs i forhold til børn og praktiske gøremål for tiden.
Jeg er noget mere rolig i forhold til de smerter jeg fortalte om i sidste uge, da jeg har fundet ud af at det med stor sansynlighed ‘bare’ er kraftige ligamentsmerter. Irriterende og smertefuldt, men i det mindste ganske ufarligt.
Vi har været til kønsscanning og skal have en pige, hvilket vi synes er SÅ mega fedt…

7 x september

Åh september, sikke lun og pæn du har været… Jeg kunne i år blandt andet holde 1 års bryllupsdag, og så kan jeg se efter at have været tilbage i arkiverne, at jeg næsten hver eneste september har lagt mig syg. Men heldigvis er der også sket meget andet, og igen er det lidt sjovt at se, hvor mange stadier jeg har været igennem i de syv år, hvor bloggen har levet. Kom med en tur tilbage i tiden:

I 2010 var Leo næsten færdigbagt og jeg synes det var skidesvært, meget mere end jeg beskriver det her.

I 2011 var jeg lidt for glad for Kanal 4 og appelsin krokant (… det er jeg stadigvæk – I hvert fald det sidste)

I 2012 blev jeg klippet i en page, der blev farvet mørk

I 2013 knækkede jeg en tand og blev tvunget til at se min allerstørste frygt i øjnene. Jeg har i øvrigt stadigvæk tandlægeskræk.

I 2014 svarede min mand på nogle af jeres mange spørgsmål

I 2015 blev jeg gift med den bedste jeg kender – og skrev en masse indlæg om dagen. Både lige inden vielsen, selve vielsen, receptionen og festen.

I 2016 delte jeg nyheden om et tredje sneglebarn

Hvis du vil læse 7xindlæg fra de resterende måneder, findes de her:
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August

image