Navneføljeton #1

img_6217

Efter en hel del efterspørgsel har jeg besluttet mig for at skyde navneføljetonen i gang, langt tidligere end jeg havde planlagt. Det er jo sådan at vi endnu ikke aner, hvad baby skal hedde, så jeg er endnu ikke meget for, at afsløre hvilke navne, der er i spil, ikke før de er helt officielt slået hjem i hvert fald. Men jeg vil skrive lidt om vores tanker omkring navne og så vil jeg afsløre hvilke drengenavne vi havde talt om, hvis altså at scanningen havde afsløret en dreng. Det gjorde den som bekendt ikke, og vi er på udkig efter et pigenavn…
Men i første omgang som sagt lidt om vores drengenavne:

Jeg har i årevis vidst, at når eller hvis jeg skulle få en dreng mere, skulle han hedde Eddie. Det var min mand gudskelov helt med på, og jeg skal være helt ærlig at sige, at da vi fandt ud af at jeg var gravid gav det et lille sug i mig ved tanken om at jeg endelig skulle have en dreng mere, en Eddie.

Ugerne gik, og vi begyndte så småt at tale mere og mere om navne, både til piger og drenge. Eddie lå stadigvæk i toppen, men vi talte også om andre seje og pæne drengenavne, og en dag ud af det blå sagde Otto, at han havde tænkt over det med navnene og at han virkelig virkelig godt kunne tænke sig en lillebror, der hed Karl. Og pludselig synes jeg at Karl var det fineste navn, jeg nogensinde havde hørt, og den ekstra dimension i at Otto havde valgt det kunne også noget særligt. Igen var min mand enig, og det hele gav ligesom sig selv, hvis det altså så bare havde været en dreng  – Godt nok var min papsøn, Leo, en anelse gnaven ved beslutningen, da han ihærdigt holdte fast i at en lillebror klart skulle hedde Messi. Et navn han i øvrigt stadigvæk hænger fast i, og siger at en pige sagtens kan hedde.

Så altså, havde Snegllillen været en dreng skulle han hedde Karl eller Eddie.
Af andre favorit-drengenavne kan jeg nævne:
Egon
Topper
Sophus
Hugo
Karlo
Elmer
Sigurd
Bille

Fun fact: I en periode var navnet Karl Otto på tale da jeg var gravid med Otto, men fordi at min mand ikke er så begejstret for dobbeltnavne, røg den i svinget.
Dobbelt fun fact: Karl Lagerfeld hedder i virkeligheden Karl Otto Lagerfeld, Men det var nu ikke derfor at jeg var vild med det i sin tid.

I øvrigt #67

  • Er jeg muligvis den eneste, der synes at trøffel har en væmmelig smag, og lugt.
  • Har jeg gået her og været smålun på Abdel Aziz, og så er han til mænd. Nåhja, og jeg er lykkeligt gift. Selvfølgelig.
  • Skal jeg til frisøren på tirsdag og jeg skiftevis taler mig selv fra at bede om pandehår og page. Jeg tror heldigvis at min frisør læser med her. Ingen pandehår og page, Mie!
  • Er der 50% hos Hvisk i de her dage (affiliate link)
  • Fylder Dylan McKay åbenbart 50 år i dag. Ja, eller altså skuespilleren.
  • Har jeg forelsket mig i et pigenavn. Det er perfekt! Nu skal jeg bare lige have min mand overbevist… Navneføljetonen starter i øvrigt snart.
  • Var det så mega sejt at møde en masse af jer til tøjsalg i går. Tak fordi I kom.
  • Tænker jeg ret meget på brownies i dag. Så meget, at jeg muligvis bliver nødt til at bruge min frokostpause i dag på at købe ind til en bradepande (ja det er i de mængder jeg tænker)…
  • Er der måske ikke så meget at sige til, at jeg åbenbart er blevet lidt tyk i hovedet.
  • Så jeg lige at skønne Miriam skrev at hun synes at Kenzo x H&M kollektionen er fugly. Jeg synes til gengæld, der er nogle vidunderlige items iblandt. Selvom at lookbook stylingen muligvis er stukket lidt af. Jeg skal i hvert fald både lige kigge nærmere på kjolerne herunder, samt en frakke og en sweatshirt, der også ser spændende ud.

kenzo

Billeder: hm.com

Strik strik strik

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE

Noget af det jeg har tilføjet allermest af til min garderobe i løbet af den seneste tid er strik. Jeg gider ikke fryse! Jeg har allerede fået skrabet en ret god samling til mig, men jeg er ikke helt færdig endnu…
Herunder er nogle af de uldne sager, jeg godt gad gå vinteren i møde i.

strik

  1. Jeg har allerede den lyse af dem her og jeg bliver nødt til også at få fingrene i den sorte version. Det er 100% uld, pasformen er skøn og selvom jeg nok ikke kan være i den vinteren ud på grund af min voksende omkreds, ved jeg at det bliver en sikker favorit år efter år. og så synes jeg faktisk at den lidt høje pris er ret rimelig, kvalitet og udseende taget i betragtning. 900,- HER
  2. Jeg har nævnt den før og er stadigvæk pjattet med både farve og form. Det er kun mængden af polyester der afskrækker mig en anelse, men tænker jeg må ind og røre ved den. For fanden, den er cool. Til sorte strømpebukser støvler og en frakke. Simpelt og lækkert. 300,- HER
  3. Jeg er helt forgabt i denne fluffy sag fra Selected. Den passer til alt og kan lidt mere end en almindelig grå strik. 800,- HER
  4. Jeg har netop bestilt denne og glæder mig helt vildt til at se den i virkeligheden, er vild med ærmerne, farven og strukturen. Den koster 450,- HER
  5. Lang vamset strik, som jeg vil bruge både ude og hjemme, over jeans og støvler, strømpebukser og kjole. 1500,- HER
  6. Skide fin graviditetsstrikkjole, som jeg nok vil bruge som trøje. 350,- HER
  7. Strikkjole i den fineste efterårsfarve. Jeg vil bruge den med sorte kraftige strømper, flade støvler, et stort halstørklæde og min camelfarvede frakke. 380,- HER
  8. Jeg eeeelsker lange ærmer! Og så synes jeg at farven på denne er lige i skabet (det er som om at jeg er ret glad for grå). 500,- koster den HER
  9. Jeg har manglet denne her så mange gange. En halvlang grå strik til at have udover mine kjoler. Den er fra Vila og koster 320,- HER

 

 

pludselig var du stor

Længe sang jeg ‘Se den lille kattekilling’ for dig hver aften. Hver. Eneste. Aften. Du sagde du ikke kunne sove uden. Når du en sjælden gang nær glemte det, huskede du det alligevel lige inden dine øjne faldt i.
Jeg tænkte tit på, hvor længe det mon ville være sådan. Men jeg elskede det.

Årene er gået, faktisk er de fløjet. Og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har sunget den for dig, og i dag da jeg sang den for din lillesøster for første gang, fordi hun ikke ville sove, begyndte jeg at græde, og kunne ikke stoppe igen.

Ikke fordi at jeg er ked af det. Ikke fordi at jeg ikke vil have at du bliver stor. Ikke fordi at du kan sove uden sang, og uden mig nu. Men.

Pludselig synes jeg at tiden er gået for stærkt og jeg har lyst til at spole den tilbage. Tilbage til da det bare var os. Bare i et øjeblik.

Dagene går, ugerne, månederne, årene og det bliver de ved med. Det er klart. Du er stor nu, men stadigvæk lille lidt endnu, og så er du min. Altid

Jeg har nok sunget Se den lille kattekilling for dig for sidste gang, men det er også ok. For vi skal så meget andet.

Store lille Otto. Jeg elsker dig.
Mor

img_6212

Weekend med overskud, underskud, Ikea og en slugt tand

img_6177
SÅ blev det sgu mandag, og dermed også hverdag. Hvor min weekend blev af, ved jeg egentlig ikke, men væk er den og vi har ingenting nået, men så alligevel en hel masse…

Min mand kom hjem fredag aften efter seks dages arbejde på Ibiza. Det var tiltrængt, både fordi vi havde savnet ham, men i særdeleshed også fordi at jeg godt kunne mærke, at jeg havde stået med aflevere/hente/arbejde/handle/putte-puslespillet alene i en hel uge. Det gik, og det gik også godt, jeg var bare helt utroligt træt på sjette dagen.
Natten til lørdag vågnede Uma så mange at jeg på et tidspunkt ved 4-tiden blev helt i tvivl om jeg overhovedet havde sovet imellem opvågningerne, og klokken lidt før seks kastede jeg håndklædet i ringen og satte havregrød og kaffe (!) over. Da resten af huset vågnede nogle timer senere, var det som om at alle havde drukket af en eller anden særlig overskudskilde, som jeg havde misset. Måske på grund af førnævnte afbrudte søvn og umenneskelige stå-op tidspunkt. I hvert fald resulterede det i at imens min mand havde overskud til både at pudse vinduer, lægge vasketøj sammen, rydde op på børneværelset og støvsuge, også under møblerne, var jeg den gnavne kone, der blev helt stresset af hans overskud, der gav mit underskud mindreværdskomplekser. Fjollet, men sandt.

Søndag tog vi i IKEA. Planen var at alle børnene skulle med, lige indtil det gik op for os, at der med tre børn på bagsædet, nok ikke kunne være det skab vi havde udset os. Heldigvis gad min mor og stedfar godt at diske op med pandekager og leg i de timer en IKEA-tur tager, og da vi holdte i kø bare for at komme ind på parkeringspladsen, sendte vi dem en ekstra kærlig tanke. Skabet viste sig at være sådan et der tog sig bedre ud på billeder, og dens pænere alternativ var en lidt for dyr dame, så vi lod os nøjes med et besøg i IKEAS kantine, hvor den stod på pomfritter og kanelbuller og en snak om både skabe og det tragikomiske i, at når vi endelig får passet vores børn er en af os enten på hospitalet, ellers bliver tiden brugt på praktiske sager og IKEA-pomfritter.

Vi sluttede dagen af med friske forårsruller om spisebordet med hele børneflokken, som senere alle faldt i søvn uden problemer, og brugte resten af aftenen på den der Amanda Knox doku på netflix, nybagte spinatboller med tandsmør og fingerfletning. Med andre ord har det været en virkelig ordinær, men alligevel ret fantastisk weekend, der gjorde at alle var kampklar i morges, hvor Uma sørgede for at alle kom op i god tid, længe før vækkeuret ringede faktisk, det var pænt af hende, og der både var tid til morgenleg, mad, madpakker og at lede efter den rokketand, som vi nok må konkludere at Leo er kommet til at sluge i søvne.

I dag er der tøjsalg i Andedammen, I er velkommen til at kigge forbi inden 17 i dag. Læs mere HER.

Rabatkode: 25% hos Me & The Met

INDLÆGGET ER SPONSORERET

img_6161

I den sidste tid har man relativt ofte kunne se mig i ovenstående sæt. Det er en skjortekjole fra Designers Remix og en strik fra Wood Wood (som jeg også bliver nødt til at få klikket hjem i sort asap). Delene har jeg også benyttet hver for sig, men sammen kan de noget ret lækkert, synes jeg. Begge dele er fra Me & The Met, som fra i dag kører 25% på alt ved brug af koden ‘Midseason’. Det er kun indtil på søndag (d. 16. oktober), så det er bare med at få benyttet sig af den.
Udover sættet på billederne fik jeg også fingrene i det smukkeste vinrøde sæt undertøj fra Ganni – Billeder af det i aktion må I dog undvære, for jeres egen skyld. Men det er virkelig lækkert og smukt.

img_6165

Nu er det jo altså langt fra første (og sikkert heller ikke sidste) gang at jeg skriver om Me & The Met, der med deres megaseje leveringskoncept, der går ud på at de leverer personligt samme dag (i København, Hellerup og Charlottenlund), kan noget lidt udover det sædvanlige, og så synes jeg personligt, at de har et både overskueligt og lækkert udvalg.  Som sagt får du fra i dag og en uge frem 25% på alt i shoppen, når du bruger ‘Midseason’ koden ved check ud. Noget som jeg i hvert fald kommer til, når jeg skal have fat i den sorte udgave af strikken herunder…

img_6166

 

 

Graviditet Vlog uge 17

17+6 er så langt jeg er henne nu. Altså 18 uger i morgen, eller bare i femte måned, til dem der ikke lige taler gravid-sprog. Apropos det; Jeg tænker en del over, om jeg skal have lidt mere graviditetsrelaterede indlæg herinde, eller om det her ene om ugen, samt de naturlige referencer til forløbet og min tilstand i mine andre indlæg er rigeligt. Jeg mener, det er jo langt fra alle, der gider læse om graviditet og så er det jo faktisk heller ikke så længe siden igen, at jeg sidst var møllen igennem, og derfor ævlede en hel del om tyk mave, cravings og lændesmerter. Jeg tænker at det automatisk kommer til at fylde lidt mere jo længere jeg når hen, men hold jer endelig ikke tilbage med jeres meninger, det kunne jo være I sad og hungrede efter mere graviditet allerede nu.

Der er en helt frisk video til jer. Faktisk så frisk at den, imens at jeg skriver dette, lige nu er ved at blive uploadet til Youtube.

Den er lidt kortere end normalt, både fordi der ikke er så meget nyt at fortælle, og også fordi at Otto vågnede, og så er den håndholdt, derfor beklager jeg de rystelser der er. Jeg prøvede faktisk at sidde HELT stille. Og så er det selvfølgelig Freelancer jeg taler til undervejs i filmen, bare hvis nogen måtte undre sig. Der er som altid et kort resume under videoen, hvis man enten ikke kan høre så godt, er ved at putte et barn, eller bare ikke lige magter 2 minutters snegleævl. God lørdag derude.

RESUME:
Sidste dag i uge 17. En uge, hvor jeg har været alene med børnene en del dage, hvilket har gjort at jeg for alvor kan mærke at jeg er gravid. Energi-niveau og fysik afslører det ret meget. Min lænd driller en del, og jeg føler lidt at hele min krop giver sig. Jeg har det godt, men har enkelte dage med kvalme. Jeg vokser ret hurtigt, hvilket jeg også viser frem, så godt jeg nu kan. Baby spræller rundt, hvilket jeg tydeligt kan mærke, og man også så småt begynder at kunne fornemme uden på maveskindet. Jeg glæder mig til at nå halvvejs, om to uger, da det altid føles som lidt af en milepæl.

Spiselig og (u)hyggelig eftermiddagssjov

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF PÅGEN

img_6085

For et par uger siden fik drengene (Otto 7 år og Leo 5 år) og jeg stillet en opgave af Pågen. Vi skulle pynte deres Funs boller i Halloween tema. Challenge accepted!
Drengene ELSKER Halloween og vi har i de sidste par år faktisk gjort en del ud af det, og får både ‘uhyggelig’ aftensmad og laver Halloween inspirerede kager et par gange i løbet af Oktober, og så har vi naturligvis græskar med lys i på altanen.
Derfor var det også en helt perfekt opgave for lige netop os at få.

Jeg forsøgte at finde lidt inspiration hos Pågen selv og på Pinterest, men måtte dog hurtigt acceptere at mine kreative evner og tålmodighed nok ikke ville række helt på det niveau. I stedet spurgte jeg Otto og Leo, hvordan de synes, at vores Halloween boller skulle se ud… ‘Monstre og edderkopper’ lød svaret prompte, hvilket altså blev det vi gik efter.

img_6074

img_6081

Jeg købte lidt forskelligt slik og fik blandet glasur i forskellige farver, og så kunne vi ellers komme i gang. Og ærlig talt, det var virkelig skægt. Drengene havde en fest, og jeg var ret overrasket over deres engagement og kreativitet. Der blev fortalt små historier undervejs og de gik virkelig op i detaljerne.
img_6075

img_6082

img_6079

Pågens Funs boller findes i to varianter, en med vanilie smag og en med vanilie/hindbær, sidstnævnte er drengenes favorit. De er perfekte til det vi brugte dem til, altså at pynte, da overfladen er nem at arbejde på. Jeg tænkte straks at det ville være en genial aktivitet til næste børnefødseldag, eller Halloweenfest. Simpelthen at sætte de yngste gæster i sving i en lille mini workshop. Børnene synes det er sjovt, og så ser det jo flot ud og smager ikke mindst lækkert.

img_6083

img_6076
Pågen Funs kan købes i de fleste danske supermarkeder og koster 18kr. (vejl.) for en pose.
Du kan få flere ideer og masser inspiration til pyntning på Pågens hjemmeside og Facebookside, hvor der lige nu ligger nogle ret fine videoer. Og ellers er det bare med at komme i gang og sætte ungerne i sving. Det er virkelig en sjov og hyggelig måde at bruge en eftermiddag på, og helt perfekt til Halloween, hvor vi i hvert fald gentager succesen. Og denne gang har drengene bestilt græskar og afskyelige snemænd, så jeg tænker orange glasur, chokoladeknapper og skumfiduser.

img_6084

img_6078

Tøjsalg i Andedammen. Kom kom!

På mandag d. 10. oktober inviterer jeg og mine nydelige kollegaer i Andedammen alle jer på et lille tøjsalg i vores lokaler ved kanalen i København K.
Det er fra klokken 11 til 17, i Nybrogade nummer 18, 2. sal.
Alle er velkommen, så kom op forbi og sig hej, og se om der er noget I kan bruge.

img_6035

Jeg vil have en hel del tøj med, både i den helt billige ende, sådan midt i mellem, samt nogle få lidt dyrere items. Kontanter og mobilepay modtages.

Vi ses! Håber jeg.

Og hey, hvis du ikke ved hvem de andre damer i dammen er, kommer der her en kort introduktion:

Cana.
Min sprudlende og virkelig lækre partner in crime og business, og ikke mindst min gode veninde, som jeg ejer Andedammen sammen med. Hun er gift med Thomas (ja, ham med den gode numse), og sammen har de muligvis nogle af de mest charmerende drengebørn jeg har oplevet.

Sandra.
Beauty, brains og BODY! 20 år gammel og så sej, sød, cool, dygtig og lækker. Hun er den yngste i dammen, men det mærker man nu ikke. Faktisk tænker jeg engang imellem, at Sandra er den af os, der har mest styr på det.

Frederikke.
Seje Frederikke har ben i næsen og besidder så meget viljestyrke og gåpåmod, at jeg ikke kan andet end at beundre hende. Hun er pisse sej og skide sjov og har et meget misundelsesværdigt business-gen, der kommer til at få hende virkelig langt.

Cecilie.
Smukke Cecilie, mor til 3 absurd smukke børn, gift med søde (og ja, smukke) Thor. Relativt ny i blogverdenen, men er af et helt særligt stof. Cecilie kan skrive, og så tager hun de vildeste stemningsbilleder. Hvis I ikke kender hendes blog endnu, er det på tide, men jeg advarer jer; man kan ikke undgå at blive en lille smule forelsket i Cecilie, Thor, Sia, Elliot og Hugo.

Trine.
I kender selvfølgelig allerede Trine, eller lortemor, hvilket er navnet på hendes blog, men absolut ikke en titel, der passer. Tværtimod. Hun er mor til Alfred, blogger på femte år, hvis jeg ikke husker galt og bestemt one of a kind, og så er hun så lillebitte og fin, at jeg nogle gange har lyst til at bære hende lidt. Men jeg gør det ikke.

Dårlig telefonkarma og aflyst Fredagsfølger

giphy-1

I går aftes crashede min spritnye telefon i hænderne på mig. Jeg tænkte at den bare var lidt træt og satte den derfor i strøm og gik i seng. Her til morgen lyser den fint og ret skarpt, men viser ikke andet end et logo. Efter at have genstartet den en håndfuld gange uden så meget held, har jeg nu efter en del forsøg fået den slukket, og afventer at butikkerne åbner, så jeg kan få den enten fikset eller byttet, men eftersom at det ikke lader til at telefonguderne er på min side for tiden og at butikkerne ikke sådan flyder over med ekstra iPhone 7 plus’ere, har jeg allerede på forhånd accepteret, at jeg nok skal være telefonfri endnu engang. Derfor er der desværre med ret stor sandsynlighed heller ingen Fredagsfølger på Snapchat i dag. Beklager, og i øvrigt: Piiiis!