Mombiefølelsen

Aha! Det er sådan det føles!
Tak til Uma, der efter en nat helt uden søvn, mindede mig om den der helt særlige følelse, man har i sin krop og i sit hoved, når man har en baby i huset. Følelsen af søvnmangel. Så er jeg lissom’ forberedt på, hvordan det bliver til marts.

Egentlig er hun sjældent typen, der vågner meget. Det kommer lidt i perioder, men for det meste sover hun igennem, eller har 1-3 opvågninger, hvor en sut eller en slurk vand er alt der skal til. I nat var alt galt. Hun var sur og træt og vidste ikke hvad hun ville, så det gjorde jeg af gode grunde heller ikke. Da jeg tog hende med ind i min egen seng klokken 5, efter hvad der nok har været syv-otte ture fra min seng til hendes (med halsbrand og plukveer, bare for at gøre ondt være) måtte jeg ret hurtigt opgive at få hende til at sove et sekund længere. Så vi stod op. Klokken 5.
Og jeg gjorde det eneste fornuftige: Lavede en spand kaffe, smed noget koldt vand i hovedet og skrev en lang sms med en masse udråbstegn i, til min mand, der fortsat befinder sig i varmen og kan sove helt uforstyrret. Heldige røvhul.

Jeg har hele dagen været øm og træt i kroppen, frosset, haft hovedpine og følt mig en anelse tømmermænds-ramt, på den der just had a baby måde, altså ‘barselstømmermænd’, og jeg har absolut overskredet grænsen for hvor mange kopper kaffer og hvor meget sukker man bør indtage i min ret gravide tilstand, eller i nogen som helst tilstand egentlig, men sådan må det være. For efter to timers søvn (2!) eller faktisk var det nok nærmere tre i alt, først en time mellem 23 og midnat og så igen mellem 3 og 5, så findes termen for meget koffein og sukker slet ikke i min verden, det var det eller et skud heroin.

I mangel på at kunne sætte to tanker sammen da min arbejdsdag sluttede, gav jeg ældstebarnet frie tøjler til at bestemme aftenens menu. Gudskelov, bestilte han toast og klatkager – Hvilket ingen klager fik herfra!
Sidstnævnte indtog vi i sengen, da Uma var blevet puttet, mens vi så Voice Junior. Hold kæft, hvor jeg elsker at han er blevet så stor, at vi kan den slags sammen, og på en dag som i dag sætter jeg oveni det også lidt ekstra pris på, at han er typen, der sover hele natten.

Nu sover han, og snart gør jeg nok også, og så håber jeg, at hende der søvnterroristen har tænkt sig at prøve sig med noget sammenhængende søvn i nat. Det gad jeg virkelig godt.

Godnat herfra, og tak for de mange lykønskninger både her og på diverse sociale medier. Jeg er pjattet med jer. Tak

screen-shot-2016-10-25-at-20-34-58

7 replies
  1. Malene
    Malene says:

    åh hvor jeg ved hvad du mener med at føle sig tømmermændsramt pga baby. Har en datter på 2,5 der stadig sover dårligt hver nat og var ørebarn til hun blev 10 måneder – med opvågning hvert 20. Minut hele natten!!! Og jeg var oveni gravid med vores søn, der er 11 måneder nu og heldigvis virker til at sove lidt bedre end storesøster 😃 Men heldigvis er alt jo en fase 😜😂

    Svar
  2. Katrine O.
    Katrine O. says:

    I’m right there with you! Hvad sker der for at de pludselig vågner og bare slet ikke er til at få til at falde i søvn igen?! Min 1-årige datter vågnede op kl. 23 og så bar hun ellers bare lysvågen og nynnede og råbte og pludrede frem til 2:30, og så stod sønnike op kl. 6! Kan du stave til VERDENS længste arbejdsdag… Zzzzz!

    Svar
  3. Mathilde
    Mathilde says:

    Tillykke med de 7 år!
    Jeg kan simpelthen så godt følge dig. Går rundt med de der barselstømmermænd en del, da jeg har en 8 måneder gammel søvntyran herhjemme og en 27 uger henne gravid krop!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *