Kun et år?

Da jeg var ved at samle sammen til oktobers 7x indlæg, som udkommer i morgen, faldt jeg over et indlæg fra oktober sidste år, hvor jeg kunne læse mig frem til, at jeg havde mødt en særlig dame for første gang. Nemlig hende som i skrivende stund sidder lige bag mig og som i det hele taget er ved min side relativt ofte. Både fysisk, men i den grad også på et dybere plan. Cana er der altid.

Efter vores første møde i oktober sidste år, kan jeg huske at jeg cyklede fra den bar, hvor vi havde fortsat vores aften efter et event, ret fuld, men også ret overbevist om at det ikke var sidste gang vi havde set hinanden. Lidt som at være på den der date, hvor man godt ved at det er meget mere end bare en fling.

Det fik jeg ret i, for siden den fordrukne aften på Byens Kro, har der været mange flere af den slags, men bestemt også meget mere. Vi har faktisk commited os pænt meget til hinanden, i det at vi for nogle måneder siden slog dørene op for vores første projekt sammen, nemlig vores Andedam, der i dag huser i alt syv bloggere. Jeg er skide stolt af vores lille, men hyggelige dam, der så småt er ved at tage dens form (skal virkelig kæmpe her for ikke at skrive noget om at få vinger), og jeg kan ikke forestille mig en anden at gøre det med end Cana.

Grundende til at Cana har fået en særlig plads hos mig, er mange, og foruden dem der er nemme for enhver at få øje på, som det der med skønhed, intelligens og udstråling, er hun en gigantisk inspiration, ikke kun fagligt, men som menneske i det hele taget. Hun er en vidunderlig mor, kone og veninde, og så emmer hun af empati – Og selvom hun er en go-getter, der går efter sine drømme og ideer med en energi og råstyrke som jeg sjældent har oplevet hos andre, som heldigvis smitter af på dem hun omgås, derved også mig, er det aldrig på bekostning af andre. Tværtimod.

At det kun er et år siden at vi mødtes første gang forstår jeg ingenting af, og jeg kan godt blive helt ked af det over ikke at have haft hende i mit liv længere, men omvendt kan jeg ikke lade være med at tænke, at der sgu nok var en mening ved at vi mødte hinanden lige præcis da vi gjorde, og heldigvis har vi en masse år til gode i hinandens selskab, både professionelt og personligt, det ved jeg bare.

Besøg hende lige HER

img_7685

7 replies
  1. Tine
    Tine says:

    Aaaaw, womance (hedder en kvindelig bromance det? Det gør det nu). Elsker bare når man får det sådan med nye veninder! Næsten især efter man er blevet voksen! For det bliver sådan helt teenage-girlie-love, og det er så hyggeligt!

    Svar
  2. Tina
    Tina says:

    Hold kæft hvor er I to søde. Det er virkelig noget særligt de gange man er heldig nok at møde netop et af “de der” mennesker som man aldrig igen ville kunne undvære. I skal nok blive et dejligt gammelt ægtepar på plejehjemmet en dag <3

    Svar
  3. A+K/VenterPaaVinBlog
    A+K/VenterPaaVinBlog says:

    Dejligt indlæg – men I godt selskab flyver tiden altså afsted. Som voksen, oplever jeg selv, at jeg sjældent får nye venner, netop fordi jeg har en del “etablerede venskaber”, der stammer helt tilbage fra folkeskole/gymnasiedagene, og derfor slet ikke tager initativ til nye, da pladsen i ugens 7 dage er fyldt ud. Men sidste år, lavede jeg et blogindlæg om min “nyeste” veninde – netop fordi, det er helt fantastisk, når man bare falderi hak ud af det blå:
    http://venterpaavin.blogspot.dk/2015/12/taknemmeligheds-torsdag-om-nye.html

    God veninde-årsdag til jer begge! 😀

    – A

    Svar
  4. Line
    Line says:

    Årh så meget veninde-kærlighed. Det er sjovt, som man kan blive helt rørt her på den anden side af skærmen, uden at have nogen af jer i det rigtige liv. I fortjener sgu alverdens god karma begge to <3

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *