I øvrigt #66

  • Begynder jeg så småt at forstå folks hate på offentlig transport. Når det ikke fungerer er det eddermame noget lort.
  • Synes jeg for tiden at havregrød med æble og karamel ovenpå er noget af det lækreste.
  • Er min graviditetsacne væk! Væk væk væk. Hurra.
  • Savner jeg min mand så meget, at jeg har svært ved at vente til i morgen, hvor han kommer hjem.
  • Har jeg indført rugbrødsforbud i vores hjem. Kan ikke holde hverken smag, lugt eller synet af det ud. Sindssyge hormoner.
  • Er jeg så overvældet over, hvor mange opbakkende beskeder jeg har fået, efter den virkelig underlige og nedladende amme-kommentar i indlægget tidligere. Det er så sødt af jer, at have min ryg på den måde.
  • Lover jeg at de drengenavne vi havde klar til baby, bliver nævnt i den navneføljeton jeg snart lukker op for. Jeg elsker nysgerrigheden omkring det.
  • Er jeg SÅ frustreret over vores lejlighedsjagt, at jeg er klar til at give op.
  • Er jeg omvendt mindst lige så frustreret over, hvor meget tid vi bruger på transport til og fra Østerbro, at jeg nærmest er klar til at tage en af de der 25.000 kroners lejligheder, selvom jeg synes det er vanvid.
  • Skal en Gurli Gris bamse kastes udover junosengens kant minimum 6 gange, før at Uma giver op og falder i søvn. Jeg har talt. Den er sikker hver gang. Aldrig mindre end seks kast, men ret ofte flere. I skrivende stund har jeg netopsamlet Gurli op for ottende gang. #Putteritual #WhateverWorks
  • Har jeg nu set begge sæsoner af Skam færdig og den er rigtig fin og jeg elsker formatet, men jeg er vist stadigvæk ikke lige så blæst bagover af den som resten af bloggerriget.
  • Er min mor til gengæld begyndt at se den også. Skam altså. Det elsker jeg.
  • Er jeg blevet ualmindeligt glad for strikkjoler. Denne skal jeg klart have min tykke krop i asap, og denne. (affiliatelinks)
  • Har jeg chokoladebarer i alle lommer og tasker, og skuffer. #TredejeGangsgravid
  • Har jeg brugt for mange hashtags i det her indlæg allerede
  • Blev det til ni Gurli Gris opsamlinger denne aften. Nu sover hun. Uma altså.
  • Kan jeg mærke at det her med at skulle have endnu et barn gror mere og mere på mig, særligt når jeg ser Otto og Uma (og Leo) sammen for tiden. Hold kæft, det er magisk.
  • 10. Ti gange Gurli Gris. Men NU sover hun vist.
  • Missede min mand sit connecting flight og er nu strandet i Barcelona. Noooooo.

screen-shot-2016-10-06-at-19-56-32

4 replies
  1. Dorte says:

    Åhh, så træls med sådan en “løftet pegefinger” kommentar. Jeg ammede mine tvillinger langt kortere tid end min ældste datter og vi er alle kommet godt ud på den anden side;). Har så til gengæld aldrig fået negative kommentarer herom – sidegevinst ved at alle synes det er synd man gror 2 i 1 – selv amme mafiaen freder dig;-). KH herfra

    Svar
  2. Maria says:

    Hej,
    er først for nyligt begyndt at følge med på din blog, da jeg selv er blevet gravid for første gang. Må ærligt indrømme, at jeg er kæmpe fan! Er særligt fan af, at du også deler de dage, hvor tingene ikke er så rosenrødt – når man f.eks har en off-dag eller bare har sygt meget lyst til æbleskiver!
    Keep up the good work!
    KH

    Svar
  3. Pernille says:

    Ja! Det der med at kaste bamsen udover sengekanten gør min datter også! Skulle have talt her til aften, men jeg tror også det er 5-10 gange. Why? Hun vil jo heller ikke undvære den!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *