Halvvejs! Maven og en uge 19 Vlog
Så for fanden, 20+1 i dag.
Egentligville jeg have skrevet det her indlæg, samt filmet videoen i går, men jeg var ikke meget værd i går aftes da alle børn sov og lejligheden flød, så jeg gjorde det eneste rigtige og dæmpede lyset så rodet ikke kunne ses og kravlede i seng med min computer og den der nye Sarah Jessica Parker serie på HBO og lidt webshopping, inden jeg gik kold.
I dag arbejder jeg hjemme, både for at få styr på førnævnte rod, da jeg jo er alene med børnene denne uge og af erfaring ved at det er med at tage den slags løbende, hvis man vil undgå at drukne i legoklodser og havregrødstallerkener. Derudover er jeg hjemme for at kunne filme videoen nederst i indlægget, og så skal jeg, som jeg også siger i videoen, lige et smut til lægen, da jeg mistænker at en blærebetændelse har slået lejr i min krop.
Som sagt er jeg nu halvvejs. Jeg har ingen billeder taget, før i dag altså, kan ikke huske hvor langt jeg er fra dag til dag og glemmer faktisk nogle gange at jeg er gravid. Det skulle efter sigende være ret typisk tredjegangs gravid behavior, men jeg håber faktisk alligevel at jeg lige kan hanke lidt op og være lidt mere i det, for det er altså sidste gang.
Misdannelsesscanningen gik så fint, og min meget aktive baby sparkede fra sig flere gange under scanningen, hvilket det ikke lod til at de havde prøvet før, i hvert fald ikke hos en i 20. uge, så der blev jeg underligt stolt over mit aktive pigebarn i maven.
Speaking of maven, sjældent har jeg fået så mange request på noget, som jeg gør for tiden omkring billeder af den der mave. Så det får I her. Helt friske og selvtagede, da min husfotograf jo altså er rejst til de varme lande.
Og så er det blevet videotid endnu engang. Som altid er der resume under den, til jer der ikke oooorker at se mig ævle. I get that.
RESUME:
20+1,. Jeg fortæller om uge 19, der blandt andet stod på Misdannelsesscanning med min mor. Det gik godt. Baby lå med ryggen til det meste af tiden, så det var ikke meget vi kunne se, udover alt det vigtige selvfølgelig, som de to scanningsdamer kiggede efter. Min hud er begyndt at brokke sig lidt igen, men jeg mistænker at det også godt kan skyldes at jeg ikke er så god til at styre uden om mejeriprodukter (læs: kakaomælk) som jeg plejer. Ugen har budt på en del plukveer, og det slog mig i går at jeg muligvis har fået blærebetændelse, så derfor skal jeg et smut forbi min læge i dag. Jeg vil gerne blive lidt bedre til at være mere i min graviditet, da jeg helt typisk flergangsgravid-agtigt næsten glemmer at jeg er gravid. Sidst men ikke mindst irriterer det mig at jeg ikke kan være i mit tøj og at jeg selv føler mig stor, selvom jeg godt ved at det ikke er tilfældet. Endnu.
Det er syret. Jeg er 17+3 og der er intet at se. Men det er også første gang…
Jeg så først gravid ud omkring uge 21 da jeg var førstegangs, derefter gik det til gengæld stærkt.
Dejligt at høre!
Eeeeej hvor vil jeg gerne se den video lige nu, men det er ikke helt muligt da jeg er på hospitalet og deler værelse med en fremmed dreng og jeg har ikke mine øretelefoner med… 🙁😐 Øvøv
P.s: godt indlæg (som altid)😃💗
Ej, øv. Er du ok?
Ih, så fint! Og skønt med pro-udstyr til fotos ink. fotograf under eget tag 😀
Du må tage kakaorevance om en 20 ugers tid.
– A
Du har vist ikke været gravid 😉 Not an option at udskyde kakaomælken!
Sandt 😀 Jeg er tilgengæld laktoseintollerant, så kender bestemt problematikken med at have svært ved at “styre udenom” som Cecilie skriver – det er jo svært, selvom vi ikke tåler det så godt :p Mig i maven og Cecilie åbenbart i huden 😉 Ost er min største last.
– A
Jeg er lige så langt som dig, andengangsgravid – og du er markant mere elegant gravid end mig, vil jeg bare sige 😉
Og spørgsmål: Hvordan får du mistanke om blærebetændelse? Jeg synes de siger, at man ikke kan mærke det som gravid.
Tak, jeg føler mig nu ikke så elegant, men sådan er det vist for alle 😀
Jeg får plukveer hele tiden, sådan nogle grumme nogle, der trækker ned i lårene, og de kommer af ingenting – det plejer at være et tegn. Det var i hvert fald sådan jeg opdagede det sidst.
Godt at vide – tak for svar. Og ja, man føler sig nemt meget stor – men jeg havde vist også lidt mere på sidebenene i udgangspunktet end dig 😉
Det er virkelig sjovt at følge med dig – vi har termin samme dag.
Ej, hvor skægt. Hvor skal du føde? Måske vi kan highfive på fødegangen 😛
Også på Hvidovre 🙂
Jamen, så kan det jo sagtens være at vi ses derude 😀
Hvis det sker, håber jeg at være i stand til at sige hej 😉
Shit du er flot, Cille! Det er heeeelt vildt. Den mave står da bare knivskarpt!
Du er sød. Tusind tak 🙂
Er vild med dine videoer! Du har den mest dejlige og beroligende stemme! PS. Du så flot gravid 😍
Hvor er du sød. Det gør mig glad. TAK.
For hulan, det er en pæn mave, det dér! 😍Væsentlig pænere end min, faktisk – og jeg er slet ikke gravid 😂
Det der med at glemme graviditeten lidt.. Skal vi ikke bare tage det som et sundhedstegn? For det betyder jo lidt, at der ikke er de store komplikationer 😊
Åh – jeg vil også have en 3’er :-). Held og lykke med græs-enkestanden.
Jeg er selv førstegangsgravid med termin 1/3, og det er virkelig sjovt for mig at følge med hos en, der er lidt mere “erfaren”, men stadig deler mange af de samme tanker 🙂 By the way synes jeg absolut ikke, du er stor, men har en super fin babybule lige der, hvor den skal være! Og hvis du er blevet lidt tykkere i hovedet (jeg kan ikke se det), så har du altså også en god undskyldning – det kræver lidt ekstra at producere et nyt lille menneske 😉
Jeg elsker at du har et skrevet resume til dine videoer! Til os som ikke kan finde ud af at høre efter 😉
Hvis min mave ser sådan ud, når jeg engang bliver gravid, så er jeg fandme glad!
https://frejalyngbo.wordpress.com
Tyk i hovedet eller ej, så synes jeg du stadig er fantastisk smuk! 🙂
Selv som ikke-gravid er de her videoer så hyggelige at følge med i. 🙂
Det er sjovt, jeg var så meget tilstede i min første graviditet, at det var årsagen til at jeg ikke fik skrevet noget ned – fordi der var så mange tanker, der skulle tænkes at jeg ikke også kunne få dem på papir. Nu har jeg lige testet positiv for en uge siden, så er meget nygravid. Og jeg vil rigtigt gerne skrive ned! Men får så dårlig samvittighed på forhånd overfor mit første barn, som jo ikke har sin graviditetsfortælling…
Og yo, du sætter barren højt for alle gravide, når du går rundt og ser så flot ud!😉 Ej, det klæ’r dig virkeligt fint! Personligt vejer jeg 13 kg mere end jeg gjorde, da jeg blev gravid første gang og det freaker mig helt vildt ud. Så jeg satser på slet ikke at tage på og bare lave fedtet om til baby – smart, hva’?😄
Kære Cecilie. Jeg skriver til dig om noget helt andet end graviditet. Jeg har en datter på 7 år og dom går i 1 klasse. Hun har det rigtigt svært ved at få et socialt fællesskab med de andre piger. Hun bliver tit holdt uden for legene i frikvartererne mm. Jeg har læst at din søn har skiftet skole. Jeg ved jo intet om hvad årsagen var til dette, men i tilfælde af at det evt skulle vedrører dårlig social trivsel, vil du så dele lidt omkring de tanker du gjorde i forbindelse med skoleskiftet mm? Jeg er selv meget berørt af min datters sociale mistrivelsel. Indtil videre har dialog med lærer og forældre ikke hjulpet.
Nu bliver jeg sådan lidt nysgerrig på det der med hårvask… Du sagde noget med, at du var nødt til at vaske én gang om ugen!??!? Altså hva fanden, hvordan kan det lade sig gøre…? Er det noget du kunne tænke dig at skrive et indlæg om…? Hvordan du holder det kørende, shampoo, whatever… Mit hår ville være som smør…. No matter what – tak for din blog. Du gør det pisse godt, det skal du bare vide!