En off onsdag skulle der til

Der var ingen nye indlæg her på adressen i går, noget der efterhånden er ved at være en sjældenhed. Altså dage helt uden indlæg. Nogle dage skal jeg endda holde lidt igen for ikke at smide fire-fem indlæg afsted. Men ikke i går. Grunden var helt simpelt den, at jeg ikke havde lyst. Kunne slet ikke finde ordene, eller skriveglæden. De ideer jeg havde til indlæg, de faldt fladt til jorden, når jeg forsøgte at formulere dem – og så havde jeg sådan en irriterende stress i kroppen over ikke at kunne, over ikke ha have lyst, hvilket var selvforstærkende som den slags jo ofte er.
Efter at have mukket over det nogle timer og forgæves forsøgt at nedskrible noget, slog det mig, at det var præcis det jeg i sin tid lovede mig selv ikke måtte ske. Jeg skal ikke pligt-blogge bare for at holde mine tal oppe, for hvis jeg ikke kan mærke gnisten, så tror jeg faktisk heller ikke at I kan. Så dygtig er jeg ikke. Heldigvis.
Med den påmindelse besluttede jeg mig for, at det der med at skrive noget bare for at skrive noget ikke var en mulighed, og mindede også mig selv på, at selvom en af de få ulemper ved mit job er, at der ikke lige står en til at tage over, når jeg ikke virker, er det omvendt en af de mange fordele ved mit arbejde, netop er at en off dag er ok og mulig.

At det selvfølgelig kan mærkes på læsertal, og måske også er ærgerligt for dem af mine læsere, der klikker sig forgæves forbi den dag, er en lidt sur konsekvens, men på den anden side var det det, der skulle til for at lysten kom igen. En eneste sølle dag.
I dag flyder ordene nemlig lidt bedre, og jeg tror netop fordi at jeg nåede mange af de lidt mere administrative (læs: kedelige) ting i går, fremfor at producere content (læs: det sjove) føler jeg mig endda lidt mere lettet og klar i hovedet, hvilket også gør det både nemmere og sjovere, at gøre det jeg allerbedst kan lide, altså at skrive.

Og med fare for at gentage mig selv, vil jeg gerne have lov til igen at sige tak fordi I læser med, tak fordi I bakker op, klikker, kommenterer, benytter jer af mine affiliatelinks og i det hele taget bare gider følge med i mit liv og mine skriv – og derved giver mig muligheden for at leve af det jeg allerbedst kan lide. Det havde jeg sgu ikke set komme, hverken da jeg startede bloggen i oktober 2009, eller bare for et år siden for den sags skyld. Tak. Og god torsdag.

image

 

48 replies
  1. Camilla / chatterings says:

    Pauser er bare så okay! Jeg tænker også, at det slet ikke er en off-dag, når du rodede med administrative ting og med at få flere ord og idéer. Det er vel egentlig en lige så stor del af at være blogger? Du giver os jo bare vild forkælelse ved at skrive så meget og snappe i et imponerende flow – jeg tænker, at alle kan unde dig et par indlægsfridage om ugen 😉

    Lige noget helt andet: jeg er i den position, at jeg skal være babsetilgængelig konstant, så mit monstermirakel kan angribe mine bryster. Kan du måske lave et indlæg med idéer til ammetøj? Hvis du altså har nogen! Alt mit yndlingstøj er stort set med tøj hals.. virker ikke skide godt 😉

    Svar
  2. Line says:

    Jeg stemmer i og synes at pauser er så okay. Jeg elsker at læse med i dit univers og lapper alt hvad du skriver i mig. Men jeg tænker ikke over at du ikke lige blogger en dag eller to. Jeg er bare sindsygt glad for at vi må følge med. Jeg har selv en datter på umas alder og er nu gravid igen, så synes det er så skønt at følge med – tak for det!

    Svar
  3. M says:

    Som en anden kommer ind på, så synes jeg det er helt i orden. At være blogger kræver også en masse andre opgaver end at skrive indlæg kan jeg godt forstå. Nogle dage producerer man mere end andre dage. Det er helt i orden, så længe man finder sin egen balance. Jeg synes det er godt du holder fast på den. Jeg glæder mig til de fremtidige indlæg, som altid. Tak fordi jeg må følge med i dit liv. Selvom jeg også blot er en ung pige uden børn og blog, så føler jeg at jeg kan følge med på samme bølgelængde. Bliv ved med at skrive – af lyst. Rigtig god dag til Snegle-familien. M

    Svar
  4. Henriette says:

    EJ, jeg er totalt med på et ammetøjsindlæg, hvis du har idéer til den slags ;-). Har baby nummer to i maven og skal føde om 3 uger, men er helt blank på outfit-fronten, når maven er væk og brysterne er giga!

    Og by the way: Hold nu op, hvor ser du bare mega godt ud!

    Ha en dejlig dag 🙂

    Svar
  5. Frk. C says:

    Det er så forståeligt og mega godt, du mærker efter. Os med traditionelt 8-16 job bør faktisk være bedre til at tage en psykisk fraværsdag, hvis vi føler os overmandede og pressede. Det har jeg i hvert fald erfaret på egen krop. Det har reduceret mine sygedage væsentligt ved at tage det i opløbet. Fysisk sygdom såvel som psykisk!
    Fedt, du lytter til dig selv – også mega vigtigt med babypigen i maven 🙂

    Svar
  6. Pernille says:

    Vil bare lige sige, at jeg elsker din blog og elsker at følge dig på snappen. Min kæreste siger tit, når jeg ser dine snaps – “er det nu hende din yndlingsblogger igen” 😉

    Jeg er 30 og har ingen børn endnu, men det er fedt at følge med i dit liv alligvel, fordi det handler om så meget andet end børn også, og så bor jeg i og elsker KBH lige så højt som dig 🙂

    Keep up the good work. Og off-dage er altså helt ok, vi er her stadig dagen efter.

    Svar
    • Sarah says:

      Min kæreste synes også, at jeg er lidt mærkelig, fordi jeg sidder og ser snaps fra en blogger, som jeg overhovedet ikke har mødt. Jeg fortæller ham altid, at du er min virtuelle veninde (som end ikke ved, at jeg findes 😉 )

      Svar
  7. Rosa says:

    Jeg er også selvstændig i et job, hvor det er vigtigt, at jeg er på og leverer kvalitet hver dag. En sjælden gang er jeg nød til at melde fra, fordi jeg simpelthen ikke kan være på (pga sygdom, graviditet, familieproblemer, dødsfald osv.) og jeg øver mig i at gøre det med god samvittighed. Fordi jeg ved, at fravær er meget bedre end at levere dårligt arbejde for min lille virksomhed.

    Ligeså med din blog så får en indlægsløs dag mig ikke til at klikke mindre ind på din blog. Men det ville dårlige, halvsløje indlæg gøre i længden.

    Og så synes jeg i øvrigt også, at det er en dejlig ting at vise sig selv og sine børn (og læsere!), at off-dage er helt ok, og at man ikke bliver et dårligere menneske af dem. Tværtimod kan de blive mere tolerable, hvis man tør læne sig lidt ind i dem en gang imellem.

    Svar
  8. Louise says:

    Tak fordi du deler. Jeg nyder at følge med både herpå bloggen og på snapchat.

    Og så tillader jeg mig lige at smide et pigenavn i din retning, eftersom jeg selv venter to drenge til februar og derfor nok ikke får brug for det 😉 Eva!

    Og må vi høre, hvilke(t) drengenavn(e), I havde på jeres liste?

    Svar
    • Sneglcille says:

      Drengenavnene kommer med i føljetonen 🙂 Jeg elsker Eva, som også er på min efterhånden lange liste

      Svar
  9. Rosa says:

    Altså nu ‘kan’ (host Gider host) damen jo altså ikke amme, så hvorfor tror i hun ved noget som helst om
    ammetøj?????

    Svar
    • Sneglcille says:

      Nej, for fanden da. Finde pænt tøj med knapper? Mig? Der har du ret i, at man klart skal have ammet en hel del, for at kunne finde rundt i det marked. Tak, fordi du lige fik understreget det, og ikke mindst på en virkelig charmerende og saglig måde i øvrigt. God dag.

      Svar
    • Line says:

      Stop dig selv! Man kan have sine helt egne årsager til hvorfor amning ikke fungerer, og det har man sgu lov til!! Jeg bliver så træt når jeg læser kommentarer som dine.
      Til “sneglcille” – jeg kunne også sagtens bruge et inspirationsindlæg til ammevenligt tøj fra din hånd – uden det decideret behøver at være ammetøj. Hvis du har lyst 🙂

      Svar
  10. Silje says:

    Oh snap. Vi er da mange som ikke kan (host gidder host) amme våres barn, men vi kan, og gidder, gi deg en virtuell slap. Så Rosa,håper din dag blir bedre etter å ha slengt litt med leppen, den kan umulig ha gått så bra til nu.

    Svar
  11. Selma says:

    Hvor er det trist at en kvinde skal nedgøre en anden kvinde for hendes valg. Hvorfor nedgøre hinanden, når vi kan give hinanden high fives?! Sneglen er en fantastisk mor, superlækker, pissedygtig til at skrive, god til at producere lækre børn og ikke mindst at opdrage dejlige små mennesker. Hvorfor har det en betydning om hun har ammet fuldt ud eller ej? Du skulle simpelthen skamme dig Rosa.

    Svar
  12. CilleV says:

    Rosa: ej, jeg synes faktisk ikke engang du bare skal slå dig, jeg synes du skal diske op med en dybfølt undskyldning meget hurtigt! Jeg husker tydeligt Cecilies indlæg dengang hun opgav at amme Uma og hold nu kæft, hvor er det tarveligt at antyde at det var et spørgsmål om ikke at gide. Ved du hvad, uanset om det så var, så kan du være flintrende ligeglad med, hvad andre mennesker gør med deres bryster, og du har ingen ret overhovedet til at dømme eller grinagtiggøre dem for det i et offentligt forum. Hold dine usympatiske betragtninger for dig selv i stedet for at rakke fremmede mennesker ned pba. beslutninger de træffer i DERES liv, om ting der ikke rager dig en høstblomst. ØV!!

    Svar
  13. Mette says:

    Kæreste snegl du skal blogge når lysten og inspirationen er der – om der dermed går en ekstra dag uden indlæg, det er helt ok. Det andet dur ikk hverken for dig eller dine læsere…

    Svar
  14. Sophie says:

    Så lige din snap story, og hvor skal du bare beholde den ganni kjole!!! Ej den er så lækker til dig, også som gravid! Helt sikkert også lækker når baby bump er væk 😉 it’s a keeper! // Sophie

    Svar
  15. Ditte says:

    Efter 3 ugers forsøg og 500g vægttab hos baby måtte jeg “stoppe med at gide” amme mit lææænge ventede reagensglasbarn. Senere fik jeg konstateret efterfødselsstress. Klog af skade tog jeg hurtigere beslutningerne om at stoppe med at gide amme mit næste barn.
    Mange år efter kan jeg stadig blive fuldstændig sendt til tælling over sådanne tarvelige kommentarer om amning. Vær nu lidt ordentlig overfor andre kvinder med andre udfordringer end egne.

    Svar
  16. Trine says:

    Hvad er der egentlig galt med ikke at “gide” at amme sit barn? Hos mig fungerede amning fuldstændig fejlfrit, og min datter elskede det, men det var VIRKELIG ikke noget for mig. Hvis jeg nogensinde skal have flere børn, skal jeg overhovedet ikke amme. Det ødelagde en meget stor del af min barsel. Det synes jeg sådan set er fint nok.
    At Sneglcille så ikke kunne amme, er jo noget helt helt andet. Og rigtig trist, og hårdt for hende. Det skal man på ingen måde nedgøre. Men jeg synes virkelig heller ikke der er noget galt med ikke at have lyst til at amme.

    Svar
    • Sneglcille says:

      Det synes jeg heller ikke der er noget galt med, Trine. Men for mig, og andre (gætter jeg) hvor det ikke er lykkedes, får man tit smidt den der ‘alle kan amme’ i hovedet. Det er så sårende, når man står der med blødende bryster, et grædende barn og en beslutning om at kaste håndklædet, eller stofbleen om man vil, i ringen, at få skudt i skoene at man bare ikke vil det nok. Og du har ret, selv hvis det ‘bare’ var et fravalg rager det ingen, men netop fordi det ikke føles som et valg, men derimod en kamp, en hård en, som man tabte, bliver man, eller jeg i hvert fald, så ked af det når det indikeres at jeg bare ikke lige gad det.

      Svar
      • Tanja says:

        Kære Cille,

        Jeg har ikke fundet frem til dit indlæg der omhandlede, at du droppede amning med Uma. Du forsøgte sikkert alt hvad der stod i din magt, så måske denne kommentar er overflødig. Det ligger mig dog lidt på sinde at skrive, da jeg selv var dybt frustreret over amning, da jeg egentlig troede det var noget “man bare gjorde” (er i dag stadig MEGET frustreret over følelsen af, at noget så betydningsfuldt er så uoplyst, og man står så pokkers alene med alle sine talenter – eller mangel på samme – når først ens lille guldklump er kommet til verden). Men hvor om alting er, så er det at starte et ammeforløb op, noget af det mest smertefulde jeg har måtte gå igennem. Jeg havde indadvente brystvorter, en dreng der “hægtede sig fast” ved hjælp af sine gummer, og jeg fik sår som bare pokker. Tanken om en amning var et mareridt, og jeg græd hver gang, jeg lagde min søn til. For mig blev løsningen ammebrikker. Jeg var så heldig at min dreng kunne suge så kraftigt, at ammebrikkerne ikke gav os problemer. Jeg ammede fuldt med brikkerne i 1,5 måned, og derfra var mine sår helet helt, og jeg var så tilpas hærdet, at jeg kunne amme min dreng fuldt ud på normal vis. Hvis du har lyst og mod på at forsøge at amme din lille pige, kan jeg kun anbefale at give brikkerne en chance selvom de fleste sundhedsplejerske m.m. fraråder det. Uden brikkerne ville det ALDRIG være lykkedes for mig.

        – og tak for en fantastisk blog!

        Svar
  17. Christina says:

    Det der med at amning altid er det bedste for barnet er altså også noget vrøvl, ihvertfald efter at MME er blevet så godt som det er i dag. Det vigtigste er sgu da at moderen kan overskue verden og ikke mindst sin baby. Jeg insisterede på at amme min datter, selvom det gik ad helvedes til – det eneste jeg fik ud af det var at jeg fik en fødselsdepression.. Så 2. Gang stoppede jeg efter 3 ugers amning, hvilket gjorde at jeg faktisk kunne overskue tilværelsen og have overskud til min søn! Så jeg hylder dig for at være modig nok til at tage den svære beslutning det er at stoppe med at amme, fordi det var det bedste for dit barn! Det er sgu da i bund og grund det, det handler om! 🙂

    Svar
  18. Aviaya says:

    Jeg fik hjælp på barselshotellet i Gentofte efter ni opslidende uger med blødende bryster og en sulten unge. Spørg mig ikke, hvorfor jeg var så stædig. Det er faktisk det dummeste, jeg har gjort, for glæden ved at være blevet mor kom først lang tid senere, fordi det var så hårdt. Til gengæld var de så dygtige i Gentofte, at det bare kørte med det samme. Smertefrit trods flossede brystvorter. Så HVIS du skulle have lyst til og mod på at give amning en chance næste gang, vil jeg anbefale dig at tage derop på ammekursus 🙂 Og ellers så hurra for sutteflasker og MME 🍼

    Svar
    • Christine says:

      Wauw tænkt at du kunne “holde ud” i 9 uger 😮
      Men vil også bare sige at jordemødrene på Gentofte Barselshotel er intet mindre end fantastiske!! De reddede min amning. Hvis jeg ikke vidste at de eksisterede, så var vi også gået over til flaske efter 1 uge!
      Sneglcille hvis du overhovedet har lyst til at forsøge med amning igen, så er det uden tvivl dem du bør kontakte 🙂

      Svar
    • M says:

      Jeg holdt “kun” i 7 uger, inden jeg fik hjælp på barselshotellet i Gentofte. Jeg var helt i chok over, hvor let amningen blev efterfølgende. Sejt, at der er andre med samme oplevelse. Jeg kan også varmt anbefale det. De jordemødre er SÅ dygtige! 🙂

      Svar
  19. Kristine says:

    Selvom “Rosa” muligvis skrev sin åndsbollede kommentar for at provokere, så får du også lige en mental highfive for beslutningen om at stoppe. Det ER nemlig svært, og du er jo bestemt ikke den eneste, der har stået i den situation. Blev sgu også selv lidt ramt af sådan en dum kommentar. Og helt ærligt! Man må sgu da helt selv bestemme, hvad man gør med sine bryster. Alle mødre gør, hvad de mener er bedst for deres afkom.

    Svar
  20. Helene says:

    Søde Snegl . Jeg kunne ikke amme mit første barn, mit nr. 2 barn blev ammet til han var et år… slemme mig, nogle gange snyd jeg og gav ham flaske, fordi jeg var for træt til at amme og ønskede i al hemmelighed at jeg ikke kunne. Jeg turde ikke stoppe, af frygt for latterlige mennesker som ROSA … Rosa mennesker er dumme .

    Svar
  21. Ida says:

    Synes faktisk det er positivt at mærke at du ikke bare er en ‘maskine’ der tænker på indlæg og penge for enhver pris. Kan nogen gang have det modsat at hvis en blogger udiverse op til 2- 3 inedlæg hver dag,hvor det meste er reklame, så er det liiige for meget.. Elsker din blog og bare fordi du ikke blogger et par dage vil jeg stadig følge med når du så kommer med et nyt indlæg. Du er rigtig dygtig til at skrive og fanges altid af dine ord. God dag til dig og dine.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *