En forsvundet lørdag og noget om cravings

Min lørdag er forsvundet. Klokken er lige nu lidt over syv om aftenen. Uma ligger inde ved siden af og kaster sin Gurli Gris bamse udover sengekanten for hvem ved hvilken gang, mens hun nynner for ikke at falde i søvn, og min mand er netop gået over for at hente Otto hos en tidligere klassekammerat. Jeg forstår ikke helt hvor dagen er blevet af. Måske I kender det. Timerne er bare gået, ikke med noget særligt egentlig, udover lidt rengøring og pandekagebagning. Og så skal jeg gerne indrømme at jeg brugte den første halvdel af dagen på at være i dårligt humør, og jeg tror måske også at det er derfor det meste af dagen er forsvundet. Grunden til min muthed kommer jeg også nærmere ind på i min graviditetsdagbog i morgen, men kort fortalt er der gået ged i nogle datoer, så min mand kan ikke være med til misdannelsesscanningen i næste uge. Øv og lort, men heldigvis tager min mor med i stedet og det er på en eller anden måde også virkelig fint.

Jeg glæder mig til scanningen, selvom det også altid er en anelse nervepirrende. Hvis nu… Et eller andet. Men selvfølgelig er alt i den fineste orden. Selvfølgelig. Det bliver også spændende at se om det i virkeligheden er en pensionist, der gemmer sig derinde, for hvis man skal gå ud fra mine cravings, så kunne det godt tyde på det. Den står pt på ret voldsom lyst til sovs (gerne på pulver), brunede kartofler, salmiak-bolcher, brunkager, og syltede rødbeder.

img_6319

… Screenshot fra min Snapchat tidligere. Der er Bearnaise i posen.

8 replies
  1. Giveittomebaby says:

    Jeg kender det bare SÅ godt! Min lørdag er faktisk også forsvundet i dårligt humør. Dog tror jeg dit dårlige humør er mere velbegrundet – for ØV hvor trist, at han ikke kan være med til MD-scanning.
    Jeg håber humøret bliver lidt bedre, og at I kan nyde det sidste af lørdagen med et smil på læben 🙂

    Svar
  2. Rikke says:

    Helt off topic…men min kæreste og jeg sad lige og snakkede om dét at leje et kontor, som man nogle gange arbejder fra, når man er fuldtidsblogger. Han kan ikke helt forstå, hvorfor det kan svare sig (mest økonomisk), imens jeg sammenligner det lidt med at læse lektier på læsesal (som dog er gratis). Så jeg tænkte, vi måske kunne høre dig ad – i og med snakken faktisk havde udspring i din blog: Hvorfor har du lejet dig ind på et kontor, du deler med andre bloggerkollegaer? ☺️​

    Svar
  3. Katrine O. says:

    Ved du hvad, min mand var heller ikke med til MD-scanning ved nr. 2! Også på grund af kuk i kalenderen, og jeg havde helt mavepine ved tanken om, at han ikke kunne være der, og ligeså havde han. MEN min far var med og det var simpelthen bare sådan en fin oplevelse at dele med ham. Min mor havde været med til en tidlig scanning både ved nr. 1 og 2, men min far havde ikke, så hun synes det var hans tur og sådan blev det og det var sådan en god oplevelse 🙂

    Svar
  4. Camilla / chatterings says:

    Haha.. jeg var også bare helt nede med alt saltlakrids – jeg kunne slet ikke finde noget, der var salt nok. Ellers cravede jeg skumvingummi (du ved, de store sommerfugle osv.) og kartoffelporresuppe. Hvilket vi derfor præsterede at spise på nogle af sommerens varmeste dage 😉 Og ost! Smeltet ost!

    Svar
  5. Ellen says:

    Har faktisk tit undret mig over, hvor mange mennesker, der mon så med på din snap. Det fik jeg så svaret på nu 😉

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *