Den ‘onde’ stedmor

Jeg har været så meget i tvivl om hvorvidt dette indlæg skulle skrives eller ej. Jeg synes at jeg har fået dækket det helt basale i indlægget om lidt samme HER, men da jeg næsten på daglig basis får kommentarer og mails, der på den ene eller anden måde spørger ind til situationen, så føler jeg trang til at sætte lidt flere ord på det. Endnu engang.

Ord på det at være stedmor, på hvorfor jeg ikke deler meget om den side af mit liv, og tæt på ingenting om min papsøn. Indimellem er der en ordlyd i de kommentarer og mails, som (føler jeg) indikerer at jeg ikke inkluderer ham i mit liv, at han bliver holdt udenfor og sågar at jeg ikke ønsker ham i mit liv, og det sgu gør ondt at få sådan noget smidt i hovedet, også selvom det er i en mailbox eller en i et lille tekstfelt, og også selvom det er langt fra virkeligheden og ovenikøbet i langt de fleste tilfælde måske slet ikke var intentionen fra afsender. Men netop fordi at det er et følsomt emne, så rammer det mig selvfølgelig. Ikke følsomt i den forstand at det ikke går godt, det gør det bestemt, men det er på ingen måde udelukkende lyserødt og en dans på roser, fuld af pandekage-kager og dans i stuen. Det er en relation der kræver noget ekstra, ingen tvivl om det, og en relation, der indimellem skaber gnidninger og konflikter på kryds og tværs, og selvom det er både naturligt og uundgåeligt er det alligevel noget, der gør hele situationen ekstra følsom.

Grunden til at Leo ikke er og ikke bliver en del af bloggen skyldes udelukkende et valg fra min side. Jeg har aldrig spurgt hverken min mand eller Leos mor om deres holdning til det, da jeg selv tog en beslutning omkring det ret tidligt. Jeg har udelukkende selv mærket efter og taget beslutningen på det grundlag, at jeg personligt ikke ville bryde mig om at en, der ikke var mit barns biologiske mor, skrev om og viste mit barn frem på nettet, og så har jeg handlet på den følelse. Når han en sjælden gang optræder her alligevel i form af et billede eller i en tekst, så er det altid clearet og i øvrigt gennemtænkt.

Ind imellem, og det er meget muligt mig der er sart, men det er som sagt også følsomt, føler jeg at jeg aldrig kan gøre det godt nok. At der sidder nogle derude og venter på at jeg træder ved siden af. At der altid sidder nogen klar ved tasterne, klar til at grave lidt dybere i hvorfor han ikke blev nævnt i diverse situationer, hvorfor han ikke var med på den og den tur, og omvendt er selvsamme skare klar til at undre sig og stille spørgsmål til når der så er et sjældent billede eller et indlæg, hvor han optræder, med spørgsmål der går på om billedet er blevet godkendt, om jeg har ombestemt mig i forhold til hans rolle her, og sågar om jeg ‘er begyndt at kunne lide ham’ – Av, mand. Lad mig lige slå fast, igen, at bare fordi at forhistorien og hele måden Leo er kommet til verden på muligvis er en af de mere kringlede og forvirrende, og ja, har taget mig en del år at fordøje og acceptere, så har det i bund og grund intet med mine følelser for Leo at gøre. Han har jo for fanden ikke valgt noget af det, så der er vi faktisk ret meget i samme båd han og jeg. Ja, det har været svært, JA, det er stadigvæk svært i nogle situationer. Men hvad er ikke det?

Det blev lidt snørklet, og jeg ved slet ikke om I er blevet klogere, eller om jeg bare har åbnet op for endnu mere undren. Det var vist bare en af de ting, som nu har gået mig på tilpas længe og som i går kulminerede med kommentaren om, hvorvidt jeg kan lide ham. Noget som jeg godt vil slå fast endnu engang at jeg selvfølgelig godt kan, jeg elsker ham for fanden. Jeg har jo faktisk selv valgt ham til, da jeg valgte hans far. Han hører med, og gudskelov for det. Men han hører altså ikke med, når man læser Sneglcille.dk –  og det skyldes udelukkende respekt for ham og hans mor. Jeg vil sætte pris på at I bakker op om den respekt.

Tak for forståelsen og for støtten, og så lover jeg desuden også at blive lidt bedre til ikke at blive så skide ked af det og overreagere når jeg modtager undrende kommentarer, der sætter spørgmålstegn ved min gøren og virken som stedmor. Jeg er faktisk ret god til det, det meste af tiden. Bortset fra når jeg ikke er. Men det gælder vist alle mine roller, også når det kommer til at være mor, kone, blogger, veninde og menneske i det hele taget.

img_6739

60 replies
  1. Mathilde H
    Mathilde H says:

    Hvis det kan hjælpe, synes jeg ikke på noget tidspunkt du har gjort udtryk for, at du ikke inkluderer ham i din hverdag, eller at du ikke kan lide ham for den sags skyld – overhovedet. Tværtimod synes jeg, det virker til, du rummer ham fuldstændig, og at I gør meget derhjemme for at opnå en fælles hverdag og for at skabe et hjem for jer alle sammen. Det var vist bare det, jeg ville ud med 😊 Rigtig god dag og fortsæt please lige med at være menneske!

    Svar
  2. Mette Marie
    Mette Marie says:

    Som skilsmissbarn med en meget dum relaiton til min stedmor, vil jeg bare lige fortælle dig, at jeg føler at du er en rigtig god stedmor for ham! Tænkte over det her den anden dag, og kom frem til at du gerne måtte have været min stedmor! Kærlig Hilsen MM på 25 år 😀

    Svar
  3. Signe
    Signe says:

    Kære Cecilie,
    Hvis jeg var Leo’s mor, så ville jeg ikke kunne tænke mig det bedre for min søn, end det du beskriver! Det er ærligt og oprigtigt og ikke hverken sugar-coated eller det modsatte.
    Og så elsker du ham!
    Kan man ønske sig mere?
    Mange hilsner fra en trofast læser

    Svar
  4. Joy
    Joy says:

    Jeg har aldrig undret mig over det og synes ikke du behøver forklare det. Lyder til jeres forhold er super.
    Tilgengæld må jeg lige spørge til kagen 😉 endte du med at bruge købepandekager, og hvordan blev kagen? Med termin i går og lettere utålmodig tror jeg, at det netop vil være sådan en kage jeg har brug for 😉

    Svar
  5. Sabine
    Sabine says:

    Vil blot tilføje at jeg Aldrig har tænkt at du bevidst undlader ham. Jeg har præcis tænkt at han ikke var så stor del af bloggen da du jo ikke er hans biologiske mor og det jo ikke er sikkert at hun syntes at hendes knægt er på nettet. I øvrigt bryder jeg mig ikke om ordet stedmor- meget negativ klang. Kan bedre lide bonus mor – det er mere positiv ladet 🙂 fortsæt dit fine skriveri 🙂

    Svar
  6. Jane // PAPIRFLYET.dk
    Jane // PAPIRFLYET.dk says:

    Jeg forstår slet ikke, når andre forsøger at være kloge på andres liv. Det er så frygteligt at lytte til/læse om. Når det så er sagt, virker du til at være en alletiders stedmor. Vi – herude på den anden side af skærmen – kan på ingen måde vurdere, hvad der er op og ned. Det er alene dig og din familie.

    Men jeg synes, du er sej! Også som stedmor. Og jeg forstår fuldt ud din beslutning med Leo – det ville jeg også selv have gjort. Og skid så hul i de folk, der er på tværs. De kender ikke jeres historie bag Sneglcille.dk 🙂

    Svar
  7. Karen
    Karen says:

    Kære Cecilie, du gør det så godt! Vi som læsere er fuldstændig klar over hvordan din familie hænger sammen. Vi har været med fra sønderknust alenemor, til sej single-city-working nine to five-mum, over boblende forelsket i eksen, sammenflytning, bryllup, rejser, til lækker selvstændgt arbejdende-storfamilie med børn og husdyr overalt og i alle størrelser! Vi digger det hele og får alt forklaret. Du kan roligt sende de “nysgerrige” eller spidse kommentarer ud af vinduet, for du har givet os alt hvad vi har brug for at vide. hvis der er nogle, der ikke “forstår dit forhold til Leo”, så er det deres bord. Sgu ikke dit. Læs bloggen. det hele står der. Du behøver slet ikke forklare. Din familie er så fin og perfekt, og et skønt indblik i hvordan det også er at være familie anno 2016. (Stort tillykke til Leo!-som fik sin pandekage-kage)
    /Karen

    Svar
      • Charlotte
        Charlotte says:

        Ja det kunne ikke skrives bedre.

        Det virker til at du/I har fået det bedste ud af situationen. Jeg har fulgt dig næsten siden starten og mit hjerte græd med dig i perioden hvor du prøvede at fordøje oplysningen om at din mand skulle have endnu et barn sådan som situationen var dengang. Og når man så ser hvordan situation er i din lille fine familie i dag, ja så kan man da ikke andet end smile. At det hele endte sådan. Og at se hvor glade Otto og Leo er for hinanden. Jeg har ikke et sekund tænkt at Leo ikke skulle være en lige så stor del af familien som resten og har fuld forståelse for din beslutning om ikke at inkludere ham i bloggen – af respekt for ham og hans mor.

        Svar
    • Viberg
      Viberg says:

      Amen!
      Hilsen hende der også er mor og bonusmor ( og elsker begge roller, selvom de begge kan give mig grå hår og lange løg )

      Svar
  8. Louise R.
    Louise R. says:

    Du virker bare som en skide god mor og ikke mindst en skide god pap-mor! Lad ikke nedladende og unødvendige kommentarer gøre dig ked af det – selvom det er nemt for mig at sige.
    Du har taget en voksen og god beslutning ved at undlade Leo her på bloggen. Jeg har dog aldrig været i tvivl om at du er en god pap-mor for ham! Har store respekt for dig beslutning 🙂

    Svar
  9. Giveittomebaby
    Giveittomebaby says:

    Det gør mig faktisk ked af det, at folk synes de kan tillade sig, at være så kritiske over for dig. Selv synes jeg det hele vejen igennem, har virket fantastisk velovervejet, ikke at plastre bloggen til med Leo. Samtidig synes jeg aldrig du lægger skjul på, at han er en del af jeres familie på lige fod med de andre unger.
    Du skal aldrig tvivle på hvad du kan og hvad du gør – du skal vide, at det rørte mig helt inderst inde, da du igår lavede pandekage-lagkage til Leo, fordi han så gerne ville prøve den. At du lavede pandekagerne og marmeladen fra scratch (selvom det jo på sin vis er ligegyldigt) viser fanme da, at det er noget der betyder noget for dig. Ethvert barn er heldig, at have en ond stedmor som dig.
    Hilsen en mor til et delebarn

    Svar
  10. Am
    Am says:

    Det giver SÅ god mening. Og jeg kan følge dig hele vejen igennem – jeg ville heller ikke være vild med at ‘andre’ skrev om mine børn.

    Svar
  11. Nadja
    Nadja says:

    Hvor er du sej, fornuftig og reflekteret. Jeg er selv bonusdatter, og familierelationer behøver bestemt ikke være betinget af blod for at være nære og ægte 🙂

    Svar
  12. Camilla
    Camilla says:

    De onde tunger har nok bare lige hurtigt glemt, at du selvfølgelig ved bedst, når det kommer til din egen famile. Du er sej og jeg synes du gør det skide godt.

    Svar
  13. Nina
    Nina says:

    Jeg har altid tænkt at forholder sig som du har forklaret her og jeg har faktisk altid fået fornemmelsen at han er en del af familien på lige fod med alle andre medlemmer af fam. snegl når han er der 😊

    Svar
  14. Christine
    Christine says:

    Jeg synes, at dit tidligere indlæg om emnet ramte helt rigtigt og bør deles, hver gang du har de her tanker. “Bare fordi Leo ikke er en stor del af bloggen, har han stadig en hovedrolle hos dig”. Det var vist sådan noget i den stil og det var SÅ godt formuleret 🙂

    Svar
  15. Anne
    Anne says:

    Oh. My. God. Kvinder er simpelthen kvinder værst nogle gange. Så er det kommentarer om dit barns ører (SAY WHAT?? Den var altså totalt over stregen i min bog… “Undskyld, men dine patter ser skæve ud – har du overvejet at få dem opereret?” Øh, nej vel??), dine kedelige erfaringer med amning, der bliver slynget i ansigtet på dig, din privatøkonomi – og nu forholdet til Leo. Hvad bilder de sig ind? Hvem er de her kvindemennesker? Jeg bliver jævnligt chokeret, når jeg læser, hvad du/I bloggere bliver kontaktet omkring. Jeg er med på, at man er nødt til at finde sig i lidt og hvert, når man lægger sit liv på nettet, men seriøst. Det er så frækt og hæmningsløst.. Kunne jeg indsætte en emoji, var det den med de himmelvendte øjne. Træk på skuldrene over det – der er ALTID tastaturtyranner klar med pegefingeren fremme og hovedet oppe i egen røv. Du gør det skide godt!!

    Svar
  16. Skalotteløg
    Skalotteløg says:

    Av, kan godt forstå, sådan en kommentar gør ondt. Heldigvis ved folk jo intet om, hvad der faktisk foregår på den anden side af skærmen, men det er nok en ringe trøst. Jeg ville også have svært ved ikke at dvæle ved kommentarerne, bare at du ved det.

    Vil skynde mig at sige, at jeg (som andre) også kun har opfattet alle børnene i jeres lille familie som værende ligeværdige, og synes altså ikke det er underligt, hvis Leo ikke er med på ferier. Han har trods alt også en anden familie, hans mor og alle hendes familiemedlemmer, som sikkert beslagslægger hans tid også.
    Har selvfølgelig heller ikke fulgt med dengang, det var allersværest for dig, men er fuld af beundring overfor den måde, det virker til, at I har tacklet det hele. Allesammen.

    Svar
  17. Anne
    Anne says:

    Hej Cecilie,
    Jeg må helt ærligt indrømme, at dette indlæg virkelig rører mig. Jeg er selv skilsmissebarn på den der kringlede måde, hvor min far gik fra min mor, og ikke omvendt. Min far blev gift igen, og relationen til hans nye kone og hendes børn har bestemt ikke altid været en dans på roser. Det har faktisk ofte været rigtig svært, og jeg forstår godt hvorfor det har været svært for min stedmor – tre børn, som ikke var hendes skulle hun jo pludselig forholde sig til. Samtidig med, at hun skulle finde sin rolle ift opdragelse og reglerne i hendes og min fars fælles hjem.
    Jeg bliver så rørt (faktisk til tårer) når jeg læser sætningen om, at du ‘forfanden da elsker ham’. Det kommer som sådan ikke bag på mig. Jeg synes, at det skinner tydeligt igennem, hvis man følger dig på de diverse medie. Det rører mig bare så utrolig meget også fordi jeg ved, at det ikke er nemt, men jeg ved også, at han kan mærke det – er jeg faktisk ikke i tvivl om! Af hvad jeg kan fornemme gør du et skide godt job.

    Svar
  18. Pernille T.L.
    Pernille T.L. says:

    Kære Sneglcille. Jeg er sikker på, at du er en skidegod bonusmor! Jeg har læst med længe, og har altid haft en fornemmelse af, at du gjorde det helt rigtige- i tilvalg og fravalg og i forhold til alle involverede relationer. Mit barn er hos os hver anden uge, og det samme er min mands barn, og efter 10 år kender jeg efterhånden ret godt til rollen som bonusmor og de problematikker, der til tider kan være af både praktisk og følelsesmæssig art. Ignorer de spidse kommentarer og stol på, at du gør det rigtige- for det virker bestemt som om, at du gør lige præcis dét!

    Svar
  19. Bettina
    Bettina says:

    Fra en kvinde, der både selv er den onde stedmor og som på den anden side også har to børn med en stedmor; jeg har ALTID læst mellem linjerne, at Leo ikke er speciel synlig på sneglcille.dk udelukkende pga. respekt! Jeg synes personligt, du har truffet det helt rigtige valg.
    Efter jeg selv er blevet stedmor, tænker jeg, at det nok nærmest er den mest følsomme relation, man kan få i hele det her familie-halløj. Jeg er sikker på, du gør det skidegodt.

    Svar
  20. Tine
    Tine says:

    Godt skriv! Jeg kan fuldt ud følge dig i det hele. Hvor svær en balancegang det må være ift. bloggen og de kommentarer der kommer her.
    Som fast læser vil jeg dog sige, at jeg (også før dette indlæg) ikke er det mindste i tvivl om, at du elsker ham og for mig er det også helt klart, hvorfor han ikke er en fast del af bloggen.
    Du gør det fantastisk både som mor og stedmor <3

    Svar
  21. Anna
    Anna says:

    Det er meget let at have en masse skarpe holdninger til andre kvinders evne til at være i stedmoderrollen, men jeg tror at de fleste gør sig skideumage uanset hvad deres relation er til den biologiske mor. Og det gør du tydeligvis også, selv om man nærmest har tabt på forhånd i det spørgsmål, fordi stedmoderollen pr definiton er ond. Øv!

    Før man selv står i den situation, gør man sig slet ikke begreb om hvor svært og kringlet det kan være, at være så tæt på nogle børn, der både hører til og er fremmede, som er resultatet af en anden kvinde og ens mands tidligere forhold og som typisk har nogle liiiidt andre værdier med i posen end man måske selv lige ville have udstyret dem med. At man kan få lyst til at gå hjemmefra over dem, samtidig med at det også er dejligt at lave en masse ting med dem – og først og fremmest at man skal dele familieliv med en eller flere, som man ikke selv har bestemt skal komme til verden.

    Jeg forstår sagtens din diskretion af hensyn til både Leo og hans mor – jeg har det selv på samme måde med mine to stedbørn, som med få undtagelser ikke optræder nogen steder i mine SoMe-feeds. For mig at se er det både en kærligheds- og respektgestus i en kompliceret situation.

    Svar
  22. Mie
    Mie says:

    Tænk at folk siger sådan noget til dig. Det er jeg virkelig chokeret over.
    Jeg synes det, du tidligere har skrevet vedrørende din beslutning om ikke at inkludere Leo på bloggen beskrev det rigtig fint. Det virker meget velovervejet og respektfuldt.
    Jeg tror, det er et emne der interesserer mange, fordi mange står i situationen. Jeg ville da også gerne høre mere om hvordan du håndterer det, for der er selvfølgelig udfordringer, som er anderledes end med de fælles børn. Men samtidigt er internettet åben for alle, og nogle ting behøver ikke være på skrift for hele verden at læse – specielt ikke hvis det kan skabe splid i et forhold til en mor, eller et barn der om 10 år kan gå ind og læse det. Så jeg er meget enig i din beslutning om ikke at skrive om det.
    Du skriver altid utrolig respektfuldt om dine børn og din mand (ok, måske man kan finde et par gamle indlæg hvor der ikke var så god stemning). Det synes jeg er beundringsværdigt.

    Svar
  23. Camilla
    Camilla says:

    Nogle gange, så kan man godt tænke den stille tanke, om der rent faktisk er mennesker der bare sidder bag en skærm og læser blogs for at give “ned-ad-puf” til en anden, bare fordi at muligheden opstår når man kan skrive en kommentar. Det må jo give en følelse af et kick at man provokerer, eller at man føler sig selv bedrevidende end den man kommenterer på..

    Jeg synes virkelig at der er en del her på det sidste der VIRKELIG er gået over stregen ift mails og kommentarer til dig, og har fået dig til at skulle undskylde/understrege alt muligt, som for de fleste forhåbentlig er ganske indlysende.
    Jeg kan sgu godt forstå at du bliver ked af det nogle gange; hvem ville ikke blive det?
    Sender al god energi din vej – hvis ikke man kan lide din måde og være på må man jo bare lade være med at klikke ind; og vi er heldigvis rigtig mange der SKIDE GODT kan lide dig, og ikke håber, at du sådan går og mister modet, fordi der er nogle, der har lidt for meget brug for at sende dårlig energi din vej. God torsdag 🙂

    Svar
  24. Malene
    Malene says:

    Har nu altid synes det har lagt mellem linjerne, at der altid har været plads og kærlighed til Leo. Og man kan da heller ikke andet end respektere dit valg omkring, at udelade ham fra bloggen, og dine bevæggrunde herfor.
    Er selv endt med en stedmor, der desværre ikke er så rummelig og imødekommende, hvilket har bidraget til at jeg i dag har trukket mig helt væk fra min far og den side af familien, efter lang tids overvejelse.
    Ville da have ønsket, man var stødt på en med din rummelighed, der åbenlyst gør så meget for, at alle får en god opvækst med plads til alle.

    Svar
  25. Miriam
    Miriam says:

    Når jeg læser din blog fornemmer jeg aldrig at du ikke vil Leo. Eller at du ikke kan lide ham.Faktisk tværtimod! Det synes jeg lige du skal vide.

    Svar
  26. Mirjam
    Mirjam says:

    Hvor føles “stedmor” også bare lidt som et ladet ord sommetider – damn you, Snehvide.
    Øh, og den der pandekagekage… den er som taget ud af mine drømme. Håber han blev tilfreds og i øvrigt tillykke med ham.

    Svar
  27. Louise
    Louise says:

    Søde Cille! Jeg er personligt slet ikke i tvivl om at du holder af ham! Det skal du vide – også selvom du muligvis ikke kan bruge min holdning til så meget 🙂 Jeg tror altid der vil være nogle, der vil kommentere på den slags (og især når de kan gemme sig bag internettet). Sågar også ift. ens egne børn. “Kan du bedre lide din første datter end hendes lillesøster”? Og nej! Selvfølgelig ikke! Der er bare tale om forskellig slags kærlighed. Man kan sagtens elske to mennesker, (børn veninder, forældre), lige højt – man gør det bare på forskellige måder. For de er jo forskellige mennesker. Så dem der skriver den slags (latterlige) kommentarer til dig, burde tænke sig om. Selvfølgelig elsker du Leo. Det er JEG i hvert fald ikke i tvivl om 🙂 Også er vi én mere på dét hold! <3

    Svar
  28. Jolie
    Jolie says:

    Jeg synes, begrundelsen for hans ‘fravær’ gav fint mening 1. gang. Jeg kan godt forstå, du bliver ked af kommentarerne, det gør du også, fordi du netop ikke er ligeglad, kold eller følelsesløs.

    Svar
  29. Emilie
    Emilie says:

    Mine forældre er skilt, Jeg elsker både min mors mand og min fars kone, og den rolle de spiller i mit liv. Det er en helt særlig bonus. Og hvis du var gift med min far, så ville jeg uden tvivl være meget taknemmelig – for jeg tror at du er skide sød

    Svar
  30. Anne
    Anne says:

    Jeg tror, du skal tage det som et kompliment. Der sidder en derude og er misundelig på dig. Du er smuk, dine børn ser super søde ud, din mand ser også sød ud og du har succes med din blog. Så er der åbenbart en der ikke kan tåle det og derfor lige kan lave en sviner – helt anonymt.

    Svar
  31. Marie
    Marie says:

    Helt ærligt: jeg har seriøst altid tænkt, at det har virket til at både du og din mand har håndteret situationen så mega sejt og fedt!
    Og jeg forstår til fulde din beslutning!

    Alt i alt virker du som en dejlig dejlig (sted)mor! Og jeg tror, det er skønt at være barn hos jer!

    Svar
  32. Laila
    Laila says:

    Først og fremmest vil jeg sige at jeg elsker din blog og har fuldt den i alle årene. Jeg synes det kræver et stort mod at skrive så åbent om sit liv også når det er svært. Men… men… som stedbarn der aldrig var ønsket og derfor aldrig blev talt med, stikker det i mit hjerte hver gang du skriver at i nu bliver en familie på 5, når nu i (i mine øjne) allerede er det. Men ellers kan jeg sagtens forstå hvorfor du ikke viser og skriver om L.

    Svar
    • Louise
      Louise says:

      Må jeg spørge, hvor du har set at hun har skrevet det? Jeg har nemlig aldrig lagt mærke til det – var faktisk lige over på Bahne-bloggen, hvor hun netop skriver at de bliver en familie på seks 🙂

      Svar
    • Giveittomebaby
      Giveittomebaby says:

      Jeg må også sige, at jeg som Louise har bidt mærke i, at hun netop har skrevet “familie på seks”. Jeg bed mærke i det, fordi jeg selv er mor til et delebarn med stedforældre, og fordi jeg selv havde en stedfar som barn. Jeg følte mig alene dengang, og udenfor den “rigtige familie”, så jeg husker tydeligt hvor glad det gjorde mig, at Leo faktisk blev inkluderet som han gjorde.

      Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Hvor og hvornår har jeg nogensinde skrevet det? Det har jeg virkelig svært ved at tro at jeg har gjort, og hvis jeg har, har det i den grad været en tanketorsk. Men det lyder på din kommentar som om at det er noget jeg gør meget, hvis det ‘hver gang’ stikker i dit hjerte. Hvordan tror du så det føles for mig når jeg bliver beskyldt for at ekskludere ham bevidst?
      Jeg synes netop at jeg altid har ham med i de indlæg, der handler om familie og familieforøgelse. Men helt ærlig, Laila, så er det faktisk præcis det her jeg mener. At hver eneste lille ‘fejltrin’ fra min side skal udpeges. Og ja, jeg er skide sart omkring det, det indrømmer jeg gerne. Men tro mig, Leo bliver altid talt med. ALTID. Hvis han ikke er med til ting, skyldes det logistik. Han er aldrig ikke inviteret eller ikke-inkluderet bevidst, kun her på siden. Færdig.

      Svar
  33. Mie
    Mie says:

    Det gør altid ondt at møde tvivl eller undren ved ens måde at være (sted)mor på. Og selvfølgelig gør det det, for det ER et følsomt område, netop fordi det er dér vi altid ønsker at gøre det så uendelig godt og derfor altid har en smule tvivl på os selv (henter vi børnene for seng i vuggestue, er det den rigtige beslutning at flytte skole, får de grøntsager nok, lærer vi dem alle de ting om livet vi ønsker..?)
    Men det er tydeligt ud fra din blog, at du (selvfølgelig) er en mega kærlig (sted)mor, der kun ønsker det bedste for alle dine børn. Jeg har aldrig spekuleret mere over Leo på billeder/ikke på billeder, for jeg ved da, at du altid som den mor du er har gjort det bedste for alle!

    Svar
  34. Anne
    Anne says:

    Så fint skrevet <3

    Jeg tror, at de negative oplevelser herinde, er noget, der sker alle steder, fordi det er så følsomt et emne.
    Jeg har fx selv været det barn, der ikke blev prioriteret med på ferier – og det sidder så dybt i mig, og jeg ved, at jeg ikke er den eneste.

    Jeg synes faktisk, at du formuleret det så fint i dit forrige indlæg om Leo, at han var statist på bloggen, men havde en hovedrolle i jeres liv. Det er jo også det, der er vigtigst. Så fuck' da os, læsere. Helt seriøst. Så længe Leo har det godt og har fået sin pandekagekage, så er alt jo, som det skal være.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Så sandt, og sådan har jeg det også langt hen ad vejen. Men glasset flød lige over i går, så jeg havde sådan brug for at sætte ord på. Men du har helt ret 🙂

      Svar
  35. Celia
    Celia says:

    Øv, hvor er folk dog ubehagelige, at de tillader sig at antage noget som helst om dit forhold til Leo. Det kommer virkelig altid bag på mig, hvad folk føler, de kan tillade sig at sige direkte til en. Kæmpe øv!

    SÅ dejligt, at du er så glad for ham, og selvfølgelig er han valgt til og elsket! Jeg har selv en helt fantastisk, fabelagtig “stedmor”. Hun og min far gik fra hinanden, da jeg var 15, men jeg holdt så meget af hende, at hun her 10 år senere, stadig er en af de allervigtigste personer i mit liv, selvom hun ikke har været sammen med min far i de 10 år, og vi dermed ikke har anden relation, end at vi bare elsker hinanden pisse meget. Det synes jeg er lidt fint. <3

    Så skid på de dumme kommentarer, der antager alt muligt forkert om jeres forhold, og hvordan du er som stedmor. Jeg er sikker på, at du er en fantastisk én af slagsen!

    Kæmpe knus 🙂

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Hvor er det dejligt at høre. Jeg elsker også min stedmor virkelig meget og er helt overbevist om at jeg også ville se hende, hvis hun og min far en dag bliver skilt. Ingen tvivl.

      Og tak <3

      Svar
  36. Slinkypiinky//Maria
    Slinkypiinky//Maria says:

    Shake it off!!

    Dét der stedmor noget er fandeme ikke altid lig enemt – og jeg har nogle meget meget søde og taknemmelige bonusbørn, men det GIVER bare nogle ekstra udfordringer da.

    Den største kompliment jeg nogensinde har fået er “Jamen, hvad så hvis dig og far også bliver skilt? Så skal vi bo tre steder”. Nåhr altså.

    Kh
    Maria

    Svar
  37. J
    J says:

    Jeg læste indlægget i går og har skulle fordøje det, for det samme en masse tanker i gang. Nu har jeg læst ALLE kommentarer igennem og jeg bliver sgu’ rørt. Tanken har strejfet mig med hvordan DU mon har det med to børn og et bonusbarn. Dog anser jeg det som værende privat 🙂 jeg blev selv for 1,5 år siden smaskforelsket i en mand, 5 år ældre end mig selv, som har en fantastisk søn på knap 5 år. Med valget om at være sammen med ham, har jeg jo også valgt hans søn med i pakken, selvom det jo langt fra altid er lutter lagkage. Selv tænker jeg mig som en “bonus” og håååber han ser tilbage når han bliver stor og tænker, at han ikke kunne ønske sig det var anderledes med en far+bonus og sin egen mor.
    Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med denne kommentar, men jeg vil egentlig give dig et kæmpe, virtuelt kram og sige, at du gør det MEGA godt! Pyt med alle de sure kvinder, som kigger forbi og spreder dårlig karma. Bare husk det bider dem i rumpetten igen 🙂
    Ha’ en fantastisk weekend!

    Svar
  38. J
    J says:

    Som mor til et barn med en stedmor, så kan jeg godt forstå din beslutning, og for os ville det også være den rigtige. Det kan være rigtig svært om man er på den ene eller anden side af familie billedet:o)

    Svar
  39. Mette
    Mette says:

    Jeg tilslutter mig stemmerne der siger, at det altid har været klart hvordan dit forhold til Leo er, og begrundelsen for fraværet på bloggen. Jeg synes det lyder pisse-sejt som du håndterer og jonglerer det hele, kæmpe respekt!!! En lille bitte ting jeg har tænkt over, der kan gøre det hele mere positivt kunne være, hvis du omtalte ham som bonus-søn istedet for pap-søn. Men det har du sikkert overvejet?! 🙂 Nå, jeg håber indlægget forståes udelukkende som værende klap på skulderen, for sådan er det ment 🙂 Kh <3

    Svar
  40. Natasja
    Natasja says:

    Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om Leo en dag mår han er ældre, læser bloggen og føler sig ubetydelig eller uønsket. Har du gjort dig tanker om hvordan det vil blive oplevet fra hans perspektiv i fremtiden?

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Jeg ved at mine børn slet ikke er, eller kommer til at være i tvivl om, at de er hverken uønskede eller ubetydelige. Slet ikke på baggrund af det. Det er jo netop af kærlighed, at det valg er truffet til at starte med. Hvilket, når Leo (og de andre) er ældre og måske læser bloggen, med garanti også er store nok til at få fortalt, og forstå. Der er meget og mange, der aldrig bliver delt på bloggen, men heldigvis er det også herude på min side at det gælder.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *