Kun et år?

Da jeg var ved at samle sammen til oktobers 7x indlæg, som udkommer i morgen, faldt jeg over et indlæg fra oktober sidste år, hvor jeg kunne læse mig frem til, at jeg havde mødt en særlig dame for første gang. Nemlig hende som i skrivende stund sidder lige bag mig og som i det hele taget er ved min side relativt ofte. Både fysisk, men i den grad også på et dybere plan. Cana er der altid.

Efter vores første møde i oktober sidste år, kan jeg huske at jeg cyklede fra den bar, hvor vi havde fortsat vores aften efter et event, ret fuld, men også ret overbevist om at det ikke var sidste gang vi havde set hinanden. Lidt som at være på den der date, hvor man godt ved at det er meget mere end bare en fling.

Det fik jeg ret i, for siden den fordrukne aften på Byens Kro, har der været mange flere af den slags, men bestemt også meget mere. Vi har faktisk commited os pænt meget til hinanden, i det at vi for nogle måneder siden slog dørene op for vores første projekt sammen, nemlig vores Andedam, der i dag huser i alt syv bloggere. Jeg er skide stolt af vores lille, men hyggelige dam, der så småt er ved at tage dens form (skal virkelig kæmpe her for ikke at skrive noget om at få vinger), og jeg kan ikke forestille mig en anden at gøre det med end Cana.

Grundende til at Cana har fået en særlig plads hos mig, er mange, og foruden dem der er nemme for enhver at få øje på, som det der med skønhed, intelligens og udstråling, er hun en gigantisk inspiration, ikke kun fagligt, men som menneske i det hele taget. Hun er en vidunderlig mor, kone og veninde, og så emmer hun af empati – Og selvom hun er en go-getter, der går efter sine drømme og ideer med en energi og råstyrke som jeg sjældent har oplevet hos andre, som heldigvis smitter af på dem hun omgås, derved også mig, er det aldrig på bekostning af andre. Tværtimod.

At det kun er et år siden at vi mødtes første gang forstår jeg ingenting af, og jeg kan godt blive helt ked af det over ikke at have haft hende i mit liv længere, men omvendt kan jeg ikke lade være med at tænke, at der sgu nok var en mening ved at vi mødte hinanden lige præcis da vi gjorde, og heldigvis har vi en masse år til gode i hinandens selskab, både professionelt og personligt, det ved jeg bare.

Besøg hende lige HER

img_7685

Bytte bytte købmand, og en rabatkode til ASOS

SPONSORERET:INDEHOLDER AFFILIATE

Som jeg teasede lidt for på Snapchat i lørdags, da jeg fremviste denne bestilling, er det en god ide at shoppe på ASOS lige netop i dag –  Det jeg mente med den udmelding er at koden MAJOR20 giver 20% på hele shoppen, hele dagen i dag.
Hvad jeg også kunne afsløre i selvsamme Snap-story var, at jeg blev nødt til at sende nogle af mine køb i førnævnte bestilling tilbage (de flade støvler var så lækre, men uden lynlås og jeg kan knap nok få strømper på selv, så… Blondekjolen, der var smuk, men for stram til at cykle i, og gå i, og jakken, der var vidunderlig, men for kort på ærmerne). Jeg har derfor fundet nogle af mine bytte-kandidater frem, og tænker at bestille det i dag, så jeg får glæde af de 20%. Smart, mand.

asos20

Det er altså sket mere end en enkelt gang, at jeg har tænkt, at jeg manglede en bordeaux blazer. Seriøst. Og der var den så. Til 400,- Jeg vil nok size to størrelser op, da jeg elsker oversized suitjakker. Find den HER

Jeg bryder mig ikke så meget om fingervanter. Det er noget med følelsen af strikklædte fingre, der rammer hinanden, gys. Så luffer er mere mig, og til mine cykelture er de her et must. Farven er pæn og det er prisen også. 60,- HER

Den er altså virkelig fin denne her sorte kjole. Det er totalt kliche, men LBD’er, altså Little Black Dresses, er fandme noget af det bedste at have i sit skab, og jeg tror faktisk at jeg lige kan klemme min tykke mave ned i denne lidt endnu. 750,- HER

Er ret pjattet med både print og farve på kjolen her, som jeg tænker både vil gøre sig godt over jeans til hverdag og med strømpebukser under til lidt festligere begivenheder. Den koster 250,- HER

Jeg mangler et par sorte pumps med en hverdagsvenlig hæl og jeg tror jeg har fundet dem. Til 280,- HER

Det er meget muligt at jeg kommer til at se gigantisk ud i denne her nu, men så lader jeg den bare hænge til mit maveskind gør det samme, altså hænger. Jeg elsker print og snit og pris, og jeg skal eje den. 450,- HER

… Så there you have it. Nogle  af de ting jeg overvejer at bruge rabatkoden på. Den var altså MAJOR20 og virker fra nu (D.31. Oktober) til i morgen kl. 09.

Søndagsprojektet der tog om sig

Kender I det? At det der bare var en lille samtale, om nogle af de ting vi kunne gøre i vores lejlighed, som vi pt er en anelse trætte af at bo i, pludselig tager om sig, og at den ene uskyldige samtale ender i en endevendt lejlighed, et smut i IKEA og virkelig mange Pinterest-boards. Det er her, at I gerne må sige ja.

Kender I så også det, at man har to børn og en gravid krop og et begrænset antal timer på en søndag (der dog på grund af vintertid startede allerede klokken 5), og derfor ikke når noget der minder om alle de planer man fik lagt sig med den der lejlighed?

… Det gør jeg. Eller vi. For heldigvis er min mand jo kommet hjem, hvilket hjælper en hel del, på det hele, men især det der med at vi nu står i et lidt underligt halvfærdigt projekt – Lige op til en uge med virkelig mange arbejdstimer for vores begges vedkommende.

Nå. Men i dag er en ny dag og vi må bare på bedste Tim Gunn manér: Make it work!
I aften skal vi male. Og så har vi bestilt en ny sofa. Og jeg er ret sikker på, at de der bunker nok stille og roligt forsvinder. Sådan er det nemlig hjemme hos mig, det er virkelig smart (ved ikke om min mand er enig, da det vist nok er ham, der fjerner dem) …

Det bliver pisse godt. Jo det gør.
img_7678

SHOPPING: RABATKODE til smykker

INDLÆGGET ER SPONSORERET

img_6962

Ørering Stine A // Lang kæde fra Stine A // kort kæde fra Maria Black

Der er faktisk under to måneder til jul. Ja, jeg beklager, men den er altså god nok. Godt nok har jeg for længst taget forskud på både marcipan og brunt bagværk, men derudover har jeg ikke skænket julen en tanke. Men faktisk, har jeg i år planer om at være lidt mere tjekket og på forkant, når det kommer til julegaveindkøb om ikke andet. Både for at undgå at bruge alle penge på samme tid, og (igen) at stå helt koldsvedig i Illum d. 23. december uden en eneste gave. Det er muligvis et umuligt projekt, det er i hvert fald ikke første gang at jeg hører mig selv sige præcis de ord… Men intentionerne er der og man skal jo starte et sted. Og i år vil jeg starte med kvinderne i mit liv og til det har jeg fået lidt hjælp. Smykkewebshoppen Be-Fashionable.com tilbyder nemlig både mig og jer 15% på alt fra i dag (d. 30. oktober) til og med på onsdag d. 2. november med rabatkoden sneglcille -Ved brug af koden udløser det en byttefrist, der strækker sig helt til d. 6. januar og de pakker endda smykkerne ind, så de er klar til at ryge under træet. Det er sgu da smart.

På Be-Fashionable.com findes der et virkelig lækkert udvalg af smykker fra nogle fantastiske mærker, så det er ikke svært at finde noget man ønsker sig, eller jeg mener selvfølgelig noget til sine gavemodtagere. OG så er der gratis fragt i hele verden. Win!

Jeg synes selv at de her armbånd fra Anni Lu er en genial venindegave for eksempel. Jeg har selv nedenstående og ønsker mig flere.

img_7637

Der er virkelig mange fine fine ting at finde, i flere prisklasser, så det er bare med at komme i gang. Har du enten styr på julegaverne allerede (how??) eller synes du det er lige tidligt nok, kan du jo også bare forberede dig til julefrokosterne, hvor lidt smykker næsten må være på sin plads. Husk kode sneglcille når du shopper. God fornøjelse og mega glædelig jul!

 

Det helt rigtige

Han er hjemme.

img_7588

Jeg kan næsten mærke, hvordan mit blodtryk falder til et mere passende niveau, at jeg stadigvæk er snotforelsket og i den grad traf det helt rigtige valg dengang for nu tre år siden, hvilket minder mig om, hvorfor det der græsenkeliv alligevel ikke er helt skidt – Når det altså er ovre. Jeg er ikke meget for at sende ham afsted allerede om en uge igen, men omvendt tror jeg, at denne uge bliver ret vidunderlig. Og selvom vi begge har travlt, vil jeg invitere ham på frokost en dag i løbet af ugen, bare os. Nu vil jeg tage ham, vores to kloner og min brede mås mave med ud i det ret flotte vejr … I dag er en god dag.

 

 

Men. Jeg er jo superkvinde! Nej jeg er sgu da ej. Heldigvis

Jeg drukner.
Det er på en måde min egen skyld. En ting er græsenke-tilværelsen og det der med eget firma, to børn og en gravid krop, og så er der den egentlige synder: Mine forventninger til mig selv. Bare i denne uge har jeg komplet overbooket min kalender, samtidig med at jeg har sat mig for både at skulle organisere børneværelset, der lige nu ligner (og er) mere et sted man stabler crap, frem for et dejligt rum man leger og sover i, jeg ville også gøre hovedrent i hele huset, for her trænger, og så er der Sneglebar i morgen aften, der også lige skal bikses sammen. Alt sammen sideløbende med at jeg har to børn, der skal afleveres og hentes i hver deres bydel, hvilket sætter logistikken lidt på spidsen, sammen med det sædvanlige som madpakker, vasketøj, lektielæsning, indkøb, madlavning … I er med. Yes.

Umas 12 timers sovemarathon var naturligvis en engangsforestilling, som jeg dog alligevel priser mig lykkelig for, da den gav lidt ekstra på energien, når nu resten af ugens nætter ikke har budt på så meget søvn.

Derudover bakser vi som en lille bonus med noget, som jeg ikke lige vil nærmere ind på lige nu, men som tærer lidt ekstra på energidepoterne og tilgengæld fodrer bekymringerne.

Og i dag kunne jeg ikke mere. Jeg har været en sur mor uden tålmodighed, og jeg har været en nar overfor mig selv også. Jeg har grædt på både mig selv, min søster, min mor og Cana, og følt mig som et udueligt menneske, sådan en rigtig fiasko. Det ved jeg godt, at jeg ikke er. Jeg ved også godt, at jeg ikke er en dårlig mor. At jeg på ingen måde er en fiasko, og at jeg bare er brugt op. Jeg ved at det er en øjebliks-følelse, og at det skyldes en blanding af (søvn)underskud, hormoner, savn, urealistiske mål og træthed, men selvom jeg godt ved alt det, gør det ikke følelsen mindre nederen eller får den til at gå væk, selvom den blot er flygtig. Det er et perfekt eksempel på, hvordan min selvopfattelse og fornuft ikke altid er helt enige. Men det må de sgu snart kunne finde ud af, eller også skal jeg bare lige skrue forventningerne til egen gøren en anelse ned og bare være. … Og blive bedre til at bede om hjælp inden skibet (that would be me) synker. Ja.

Jeg vil i hvert fald for nu forsøge at lade fornuften sejre, starte på en slags frisk og lade dagens nedtur(e) stå tilbage som en påmindelse om, at jeg ikke kan og ikke skal alt, at den eneste jeg skuffer er mig selv og mine til tider virkelig urealistiske mål, og ikke lade den overskygge at jeg rent faktisk er pisse sej, og at mine børn med stor sandsynlighed slet ikke har opdaget at jeg har haft en offdag, og selv hvis de har, så går det nok også.

Jeg har lige fundet en Mathilde Milkshake i min taske og begge mine børn sover, hvilket jo i forvejen lyder som opskriften på en god aften, og selvom jeg bør arbejde nogle timer mere, og der ligger en vask i vaskemaskinen og råber efter at blive hængt op, tror jeg at jeg vil lukke min laptop, og lade den råbende vask ligge, eller bare råbe tilbage at den skal tage en slapper og at den får et skylleprogram i morgen, og så vil jeg tage et bad, et rigtigt et, med lukket dør, og så vil jeg gå i seng…

img_7531

Søvn og savn

Efter vores helvedesnat i går, var det lidt af en vild oplevelse at vågne til lyden af mit vækkeur klokken halv syv, frem for lyden af Uma. Ikke en eneste gang har hun så meget som givet et kvæk fra sig siden hun blev puttet klokken 18:40 i går aftes. Jeg vågnede endda af mig selv ved tre tiden, helt rundt på gulvet og nærmest udhvilet, fordi jeg ikke havde været vågen en eneste gang, siden jeg selv lukkede øjnene ved 22:30 tiden. At katten så havde fundet sig en legoklods, som han spillede en form for kattehockey med igennem hele lejligheden mellem klokken 3 og 4, var lidt en streg i den regning, men det var kun mig, der blev holdt vågen, så hvad fanden – Og humøret var virkelig højt i morges – fra særligt den af os, der havde fået 12 timer i streg …

img_7499

Jeg har nu været græsenke tre dage, og der er tre tilbage, og jeg savner (!!!) min mand helt vildt. Jeg var jo som sagt overhovedet ikke klar til at sende ham afsted denne gang, og det har da også været lidt af en mundfuld – Følelsesmæssigt. Ungerne og jeg hygger os helt vildt, og dagene går jo, men jeg er bare skide gravid og det er da lidt af en omgang at stå med det hele selv, særligt når man ovenikøbet savner den der anden halvdel, men det går … Heldigvis findes Facetime og iMessage, hvilket gør det en anelse mere udholdeligt, og  på lørdag kommer han hjem til os igen, godt nok kun for en kort bemærkning, inden han atter drager væk, denne gang noget længere, og det er sgu nok også derfor, at det føles lidt mere surt end normalt.

img_7497
Nu vil jeg kravle under dynen og stille håbe på, at Uma gentager nattens pragtnummer og at katten Pelle ikke har flere sporty tricks i ærmet.

Godnat

Akut ny efterårsgarderobe pt. 2

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE

Som sagt har min baby, og derfor også mit maveskind, fået vokseværk, så alt stumper, ingen af mine jakker kan lukkes og jeg har akut brug for nyt tøj (pokkers!) … Min seneste bestilling er herunder, og ja, der kom da vist lidt sko med også, som jeg vist ikke rigtigt kan give min mave skylden for at have ‘akut’ brug for… Eller, altså, jeg har da købt dem en størrelse større end normalt, just in case.
Det blev til følgende:

gravi2

1.Højhalset bluse i viskose, som jeg tænker bliver et hit under kjoler, til jeans, bukser, nederdele, striktrøjer – Alt. Prisen er ret blæret og jeg plejer at være ret gode venner med viskose, så håber at den er pæn i virkeligheden. Den koster 140,- HER

2.Helt simpel top til at have over ovenstående, eller til et par jeans, stilletter og blazer. 150,- HER

3.Ruskindsstøvler med hæl. Egentlig fortryder lidt at jeg ikke tog dem i blå, men omvendt får jeg nok brugt de sorte lidt mere. Det er den perfekte hverdagsstøvle, som kommer til at se totalt lækker ud til masser af strik. De koster 650,- HER

4.Endnu et par støvler. Spidse og i læder, præcis som jeg er ekstra vild med lige for tiden. Jeg er spændt på at se dem i virkeligheden, men jeg tænker umiddelbart at de holder totalt! Særligt til jeans, som jeg snart godt tør at vove mig ud i igen… De koster 750,- HER

5.Se nu her. Egentlig er dette vel en form for lingerie/natkjole, men jeg tænker at bruge den til strømpebukser og så med en chunky strik over, sådan at det kun er skørtet man ser. Og muligvis den også vil være sej over en t-shirt – Det vil jeg i hvert fald afprøve når den kommer. Prisen er 400,- HER

6.Grå jakke, ikke så meget pis. Den er totalt casual og der er godt med plads i den og så koster den kun 400 kroner HER

… Så ja, jeg venter spændt på posten og lover at vise hele molevitten frem på snapchat, når det lander hos mig senere på ugen.

 

Mombiefølelsen

Aha! Det er sådan det føles!
Tak til Uma, der efter en nat helt uden søvn, mindede mig om den der helt særlige følelse, man har i sin krop og i sit hoved, når man har en baby i huset. Følelsen af søvnmangel. Så er jeg lissom’ forberedt på, hvordan det bliver til marts.

Egentlig er hun sjældent typen, der vågner meget. Det kommer lidt i perioder, men for det meste sover hun igennem, eller har 1-3 opvågninger, hvor en sut eller en slurk vand er alt der skal til. I nat var alt galt. Hun var sur og træt og vidste ikke hvad hun ville, så det gjorde jeg af gode grunde heller ikke. Da jeg tog hende med ind i min egen seng klokken 5, efter hvad der nok har været syv-otte ture fra min seng til hendes (med halsbrand og plukveer, bare for at gøre ondt være) måtte jeg ret hurtigt opgive at få hende til at sove et sekund længere. Så vi stod op. Klokken 5.
Og jeg gjorde det eneste fornuftige: Lavede en spand kaffe, smed noget koldt vand i hovedet og skrev en lang sms med en masse udråbstegn i, til min mand, der fortsat befinder sig i varmen og kan sove helt uforstyrret. Heldige røvhul.

Jeg har hele dagen været øm og træt i kroppen, frosset, haft hovedpine og følt mig en anelse tømmermænds-ramt, på den der just had a baby måde, altså ‘barselstømmermænd’, og jeg har absolut overskredet grænsen for hvor mange kopper kaffer og hvor meget sukker man bør indtage i min ret gravide tilstand, eller i nogen som helst tilstand egentlig, men sådan må det være. For efter to timers søvn (2!) eller faktisk var det nok nærmere tre i alt, først en time mellem 23 og midnat og så igen mellem 3 og 5, så findes termen for meget koffein og sukker slet ikke i min verden, det var det eller et skud heroin.

I mangel på at kunne sætte to tanker sammen da min arbejdsdag sluttede, gav jeg ældstebarnet frie tøjler til at bestemme aftenens menu. Gudskelov, bestilte han toast og klatkager – Hvilket ingen klager fik herfra!
Sidstnævnte indtog vi i sengen, da Uma var blevet puttet, mens vi så Voice Junior. Hold kæft, hvor jeg elsker at han er blevet så stor, at vi kan den slags sammen, og på en dag som i dag sætter jeg oveni det også lidt ekstra pris på, at han er typen, der sover hele natten.

Nu sover han, og snart gør jeg nok også, og så håber jeg, at hende der søvnterroristen har tænkt sig at prøve sig med noget sammenhængende søvn i nat. Det gad jeg virkelig godt.

Godnat herfra, og tak for de mange lykønskninger både her og på diverse sociale medier. Jeg er pjattet med jer. Tak

screen-shot-2016-10-25-at-20-34-58

Sneglcilles 7-års krise?

Neeeej, slet ikke. Sneglcille fylder syv år i dag.
Det er syv år siden at jeg i min sofa, efter et langt tilløb på mange måneder, faktisk nærmest et helt år, skrev og udgav mit allerførste indlæg her på adressen. På det tidspunkt var blogmediet stadigvæk relativt småt, og på ingen måde hvad det er i dag, og havde nogen dengang fortalt mig, hvad det ville give mig af oplevelser, venskaber, erfaringer, muligheder og selvindsigt, og at det skulle blive mit arbejde, havde jeg nok ikke troet på det. Faktisk er det stadigvæk indimellem lidt svært at forstå. Men ikke desto mindre er det sådan det er. Sneglcille har taget mig mange steder hen både fysisk, fagligt, emotionelt og personligt, på godt og ondt, men heldigvis mest i positive retninger. Jeg føler mig både heldig og helt vildt stolt over at være, hvor jeg og Sneglcille er i dag. Det var ligesom aldrig meningen, at det skulle være mere end en lille sjov sidebeskæftigelse og et sted, hvor jeg kunne komme af med alle de ord jeg altid har gået rundt med, men det er blevet så meget mere end det. Tusind tak til jer der læser med. Tak fordi at I er med til at opfylde nogle af mine drømme, også dem jeg slet ikke vidste jeg havde. Jeg ville jo bare gerne skrive.

Lad os snuppe syv mere?

img_6599