Sur tirsdag + Vlog uge 10

I dag er der fuld knald på mine hormoner. Eller det vil sige, at jeg er i virkelig dårligt humør på den der mutte ikke-konstruktive måde, hvor man mest bare har lyst til at gå i seng igen. At vi har fået afslag på lejlighedEN, den jeg mentalt allerede var rykket ind i, hvilket da også var dumt, hjælper ikke på humøret, så nu har jeg ligesom bare besluttet at være sur resten af dagen. Heldigvis har jeg en cheesecake-date med min allerbedste Otto om et par timer, og hvis en omgang cheesecake i selskab med ham, ikke kan få mig i bedre humør, så er der vist ikke noget der kan.

Vi er nået til uge 10 i min graviditet, på videodelen that is, i virkeligheden er jeg i 14. uge, så om nogle dage er der video en gang om ugen fremfor hver dag.

RESUME:
Er forkølet, men har det godt. Planlægger at fortælle det til mine kollegaer og er ret spændt på deres reaktion. Har slettet en kommentar på bloggen fra en, der har luret at jeg er gravid, men jeg håber at kunne holde det hemmeligt nogle uger endnu. Kvalmen lader til at være væk, men jeg har enormt mange ligamentsmerter – Meget kraftigere end i min to første graviditeter. En dag var det så voldsomt, at jeg måtte ligge mig ned, hvilket jeg ikke tidligere har oplevet.  Og så fortæller jeg om at jeg har fået graviditetsacne, ikke i ansigtet, men meget på hals og kæbe. Det er SÅ irriterende og går mig helt vildt på.

18 replies
  1. Johanne Bach says:

    Hej Cille! Vil bare sige, at det er SÅ hyggeligt med de videoer. Du er sgu sød, også at du lukker os læsere ind!
    Glæder mig til at følge med fremover også!! ❤️
    Kram

    Svar
  2. Mathilde H says:

    Jeg synes sgu, at du og I er for seje! Så spændende med nyt liv på vej, og også lidt vildt at man kan blive så glad på andres vegne, selvom man aldrig har mødt dem 😊 Held og lykke med graviditeten og det nye kapitel, der derefter tages hul på. Jeg glæder mig allerede til at følge med i hele processen!

    Svar
  3. Rikke says:

    Er tosset med dine videoer – blive endelig ved med det smukke smukke Cecilie 😉 Men kan det eventuelt fikses, at dit kamera bliver sat lidt mere stabilt, så vi seere undgår alle de rystelser? 🙈

    Svar
    • Sneglcille says:

      Jeg har godt selv tænkt på det. Mange af videoerne er jo optaget, så det er svært for mig at lave om desværre. Det er fordi at det er håndholdt og jeg åbenbart langt fra har en rolig hånd. Jeg skal nok prøve fremover, at finde på noget andet.

      Svar
  4. Michala says:

    Hej Sneglcille! Jeg faldt over et interview med dig fra 2011, hvor du blandt andet fortæller om, hvor du ser dig selv om 10 år. Jeg tænkte, at det var ret skægt at se, at du på fem år faktisk har opnået de drømme – (Jeg skal ikke gøre mig klog på skoene, men på de andre punkter har du da ramt bull’s eye!)
    Jeg syntes hvert fald, at det var lidt sjovt, så måske du også synes det 🙂
    http://blog-land.dk/2011/12/interview-sneglcille/
    Tillykke med det hele!
    Hilsen en flittig læser

    Svar
  5. Louise says:

    Ihh det er så hyggeligt at følge med i din graviditet. Jeg er selv i 8’ende uge nu, og mine cravings begynder så småt at kigge frem. Du skulle aldrig aldrig aldrig have nævnt toast så mange gange på din snap. Jeg kan ikke tænke på andet nu 😳 Eller bare noget med snasket ost, eller butterdej. Det stikker helt af!
    Hvor kan jeg ikke crave tomater eller noget andet sundt?

    Okay.. Nu har jeg lyst til tomater…

    Tak for en dejlig blog ❤️

    Svar
  6. Louise says:

    Du har den flotteste hårfarve. Må man spørge, om det er farvet og i så fald hvordan?

    Kæmpe tillykke med graviditeten – jeg glæder mig sådan til at følge med, og jeg synes simpelthen dig & din kæreste er for seje, at I gør det!!!

    Svar
  7. Louise says:

    Et lidt forsinket TILLYKKE med ny bebs! <3 Jeg havde egentlig ikke tænkt over det, men nu her efter nyheden så kan jeg da godt se at de forskellige ting giver mere mening (træthed, cravings, større lejlighed) 😉 Min kæreste og jeg prøver selv at få barn, så jeg er vildt skruk – og så er det jo hyggeligt at følge med her 🙂 Det er dejligt at du lader os læsere følge lidt med på sidelinien! Det er så hyggeligt, og jeg elsker dine videoer!
    Min kæreste og jeg var i øvrigt i København for nogle dage siden, og jeg havde sådan lyst til at kigge ind forbi Andedammen for at ønske tillykke – det ønsker jeg dig her i stedet (tænkte at det andet måske også blev en anelse stalkeragtigt, haha) <3

    Svar
  8. Louise says:

    Hov forresten, kan det lade sig gøre at funktionen “giv mig besked om nye kommentarer på email” også kan vælges når man kommenterer fra mobilen? 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *