Skuffeskriv #1

Fyldte mapper på computeren, notesbøger, kladder i mailprogrammer, notes på telefonen, filer på diverse harddisks (læser du det som hard dicks? Også mig) – Jeg har ord over alt, fra alle mulige og umulige perioder af mit liv. Nogle er blevet modificeret henad vejen, andre er slettet, nogle har jeg endnu ikke genlæst. Der er dem der får mig til at grine, dem der får mig til at græde, andre får mig til at krumme tæer og så er der dem, der er det hele.
Desværre ejer jeg kun skriv fra de sidste ti års tid, da alle mine dagbøger fra mine helt unge dage er blevet destrueret af en såret mig, efter at en ‘veninde’ stjal dem fra mig og brugte dem som underholdning for en gruppe af skolens stride typer. Da jeg fik dem retur, ødelagde jeg dem i skam. Desværre, tænker jeg nu.

Der er nogle af førnævnte skriv, der med garanti aldrig kommer til at se dagens lys, sådan skal det være. Men så er der andet, som jeg da egentlig godt tør at dele. SÅ det vil jeg gøre igennem den næste tid.

Jeg starter med en af de tekster, der er blevet skrevet om et par gange, noget der kunne have været en del af første kapitel i den bog, der ikke bliver til noget.

Makrel og parterapi

Vi er kun få dage inde i det nye år. 2009. Tømmermændene fra nytårsaften er stadigvæk stride, og jeg kæmper pt for ikke at kaste den halve makrelmad op ,jeg netop har indtaget.  Sgu da også ulækkert med sådan noget halvråddent makrel vrisser jeg, og bærer min tallerken op til køkkenvasken i vores lille usle og faldefærdige køkken på Vesterbro. Min kæreste tygger sig veltilfreds igennem sin egen makrelmad og påstår at den smager helt normalt, men han er altså også typen der har det vildt over gorgonzola, så hvad ved han.

Bare for en sikkerheds skyld beslutter jeg mig for, at det måske alligevel er ved at være tid til at tisse på den der plastikpind, der har ligget på badeværelseshylden i nogle dage. For det er alligevel utroligt med de mange dages tømmermænd, maden der smager sært og ikke mindst den udeblivende menstruation.

Jeg venter til min kæreste har forladt køkkenet, der desværre har direkte udsyn til vores toilet. Ja, der er hul i væggen fra køkkenet til badeværelset. Det er hverken optimalt, eller appetitligt, men det fungerer nu fint nok. Man vænner sig faktisk til at bade i lugten af stegeos, og til at brygge kaffe til lyden af nogen, der tisser.

Jeg låser mig ude på det lille toilet. Egentlig giver det ikke meget mening at låse døren, når der på den modsatte side af døren er frit udsyn til køkkenet, både vores eget og genboens, men det giver alligevel en form for ro til at ordne det jeg skal, nemlig at få al mistanke og mine halvparanoide tanker gjort til skamme. For jeg er selvfølgelig ikke gravid. Det passer nemlig helt vildt dårligt lige nu. Altså vi har da talt om at få børn. Også sammen. Men sgu da ikke nu.

Jeg hiver testen frem og følger instruktionerne på pakken. De er skrevet meget udførligt og jeg kan ikke lade være at smile en anelse af hvor mange gange ordet ’urinstråle’ bliver brugt.

Jeg får styr på både urinstråle og testpind, sætter låget på sidstnævnte og lægger den fra mig på håndvasken. Jeg piller i det smuldrende trægulv med min storetå, mens jeg forsøger at tænke på alt andet end plastikpinden, der lige nu er ved at gøre klar til afgøre hvordan resten af min dag bliver, måske resten af mit liv. Vores liv.

Det er ikke mere end et år siden, at min kærestes søster flyttede ind hos os med sin på det tidspunkt meget lille baby. I tre måneder boede de i vores stue. Vores stue, der hænger sammen med vores soveværelse, ja, vi gør os ikke så meget i vægge i det her hus, og det kræver nok ikke en ekspert at regne ud, hvad tre måneder med sin svigerinde og en baby i sit soveværelse, gør ved et parforhold.

Det har på alle måder været et hårdt år, især vores forhold trænger til en kærlig hånd. Ikke kun på grund af det med søsteren og babyen i stuen, men det var helt sikkert starten på vores problemer, der kun bliver mere og mere tydelige.

Vi taler bare aldrig om det, og jeg bliver faktisk nogle gange i tvivl, om det hele bare foregår oppe i mit hoved.

Ligegyldigt hvad tror jeg vi er nået dertil, hvor der skal noget seriøs damage control til, og lige om lidt viser det sig om der er endnu mere grund til at give den en ordentlig én over nakken i det her forhold, der stille og roligt er ved at smuldre imellem hænderne på os, og jeg mener altså både parterapi – og nogle alvorlige snakke af den slags vi har undgået, lige siden det begyndte at gå skævt sidste år. Det skal vi fandeme. Skal.

Helt op til det øjeblik lige inden jeg vender testen om for at se resultatet, tænker jeg at det på ingen måde kan være muligt, at jeg er gravid, men alligevel ved jeg udmærket godt hvad resultatet er, allerede inden jeg ser det.

To streger.

Jeg må vist hellere få fat i den der parterapeut.

34 replies
  1. Charlotte says:

    Din blog er fantastisk! Er glad for jeg ved det ender lykkeligt, er ikke god til de ulykkelige kærlighedshistorier. Glæder mig til at følge med videre. God dag

    Svar
  2. Sandra says:

    Du skriver simpelthen så fantastisk!! Jeg sad med kuldegysninger og læste dine ord! Hvis der nogensinde skulle komme en bog, så skal jeg helt sikkert have fingrene i den ❤️

    Svar
  3. Louise says:

    Hvor er det sindssygt ærgerligt at den bog ikke blev til noget! Du skriver så sindssygt godt og jeg ville helt vildt gerne have læst en bog af dig. Jeg krydser fingre for der er et forlag, som en dag vil udgive en bog fra dig, som er lige præcis som du vil have den 🙂

    Svar
  4. Julie Monberg says:

    Hvor er det fint skrevet! Du formår virkelig at fange én med dine fantastiske tekster. Lige som flere af dine andre læsere har skrevet, så glæder også jeg mig også at vide, at “historien” ender lykkeligt <3

    Svar
  5. Caroline says:

    Eddermanme en tarvelig “veninde” du havde dig dengang.. Kan desværre godt nikke genkendende til den slags oplevelser, men det bliver de jo ikke mindre ubehagelige af

    Svar
  6. Ellen says:

    Jeg stemmer også, ligesom størstedelen af kommentarfeltet, for en bogudgivelse på et tidspunkt i fremtiden.
    Hvor er det bare en fornøjelse at læse det, du har skrevet. Det alt sammen. Dette indlæg og så sandelig også alle dine andre indlæg. Du formår at skrive, så det kommer helt tæt på. Jeg føler mig virkelig draget af dine fortællinger!

    Det kunne have været sjovt at læse din skriverier fra teenageårene. Tarvelig veninde, iøvrigt! 🙁

    Svar
  7. Johanne Emilie says:

    Wauw det er godt! Min læsehest af en hjerne råber på mere, og gerne en hel bog! 🙂
    (det er ret rart at vide at der var en god slutning til sidst når man læser det udsnit der, det giver helt kuldegysninger)

    Svar
  8. Lou says:

    Fannerme fint og meget levende skrevet, det kan du godt være stolt af. Glæder mig til flere skriverier fra skuffen.

    Svar
  9. Julie says:

    Seriøst – den “veninde” der??? Fik hun nogensinde læst og påskrevet? Jeg fik helt ondt i maven over det. Må hun få analkløe resten af livet. Du er sej!!!!!!

    Svar
  10. Camilla A G says:

    Sikke en god idé med “skuffeskriv” – vil lige benytte lejligheden til at sige, at du virkelig gør det godt! Din blog er den eneste jeg følger troligt hver dag – og når det en sjældent gang sker, at et indlæg overses, bliver jeg både glad for at der er mere, men samtidig lidt ærgerlig over den følelse at have været ved at gå glip af noget fra din (virkelig dygtige) hånd. Forstå mig ret – har rigeligt at se til med speciale og en lille sød 1 årig. Men du er med til at give mig smil på læben stort set hver dag. Jeg nyder virkelig din skrivestil og måde at have den her blog på. Du gør det skide godt, altså! 🙂 Og endnu engang tillykke med den 3.graviditet 😌

    Svar
  11. A+K/VenterPaaVinBlog says:

    Jeg har også et væld af udlæg til romaner og noveller. Meget er slettet, men noget bevaret. Og mine skolestile, har jeg heldigvis også en del af. Jeg fik nemlig lov at skrive på computer, og lavede en ordning med min lærer om, at han kun rettede de første fire sider (som jo var hvad en normal stil fyldte, så han ikke brugte ydereligere arbejdstid på mig end andre). Og så måtte jeg ellers lade fantasien løbe, og skrive ligeså lange stile, som jeg ønskede. Gerne 12-15 A4 ark, i skriftstørrelse 12.
    Det er altså guld, at have gemt.
    Håber, håber, håber stadig, at en skønne dag, bliver forfatter drømmen til noget 😉

    – A

    Svar
  12. Charlotte says:

    Du giver mig helt lyst til at gå hjem og læse alle mine gamle dagbøger.

    Virkelig god læsning og ja som andre skriver, det gør det lidt nemmere at læse, når man ved at alt endte godt. Men hvor får jeg lyst til at hviske det i øret til Sneglcille anno 2009 – bare rolig, alt ender godt.

    Svar
  13. Ida says:

    For første gang nogensinde har jeg lyst til at læse en bog – altså helt vildt meget!
    Jeg håber og drømmer om at det en dag bliver en realitet, for skrive det kan du fandme.
    Man bliver så rørt og påvirket – men det er jo heller ikke for sjov, at du er Danmarks bedste blogger <3

    Svar
  14. Wencke says:

    Alverdens respekt for at du ikke længere ønsker at skrive lige netop dén bog det i første omgang var meningen. Men vil du ikke være sød at skrive en anden så? Be’ om, for du skriver altså så levende og let og meget billedligt. Min (og mange andres) bogreoler vil først være fuldendt med en roman af Cecilie Rubini <3

    Svar
  15. Cæcilie says:

    Sidder her og venter i spænding på næste afsnit, selvom jeg jo godt ved, hvordan det “ender”. Du skriver så fængende og levende. Mere, vil ha’ mere.

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] roll det første års tid. Efter halvandet års parforhold finder jeg ud af, at jeg er gravid (læs her) Vi er på det tidspunkt et sted i vores forhold, hvor hverdagen for alvor har fået sit tag, og […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *