Skrøbelig sejhed

Screen Shot 2016-09-13 at 18.57.18
For en måneds tid siden spiste jeg morgenmad med en smuk pige, der nogle uger forinden havde stoppet mig på gaden. Vi faldt i snak, krammede og aftalte at mødes. Jeg vidste godt, hvem hun var. Nemlig hende fra Ramasjang som min søn crusher totalt på. Det kan man jo godt forstå i øvrigt. Men hun er også pigen fra Facebook. Hende hvis blog poppede op i mit feed hele tiden, da venner og bekendte likede og delte indlæg og opdateringer derfra. Den blog der kravlede ind under huden på mig, fordi jeg måneder forinden selv havde stået med en knude i brystet på Rigshospitalet og været bange. For mit vedkommende var der intet at være bange for og jeg kunne gå hjem fra min biopsi og lægesamtale og fortsætte mit liv som før. Louise fik en anden besked til sin samtale.
Vores omgangskreds er nærmest identisk og alligevel har vi ikke mødt hinanden før den dag i Tøndergade, hvor hun pippede mit navn, og med store øjne og en lillebitte stemme forklarede, at hun havde læst mig blog og gerne ville invitere mig på kaffe.
Vi mødtes på Sønder boulevard til den kaffe. En kaffeaftale jeg sjældent kommer til at glemme. Vi talte om hverdag. Min og hendes. Om blogging. Om fremtid, fortid og nutid. Om kræft, om udfordringer, blogindlæg, bryster, skriverier, at dele, ikke at kunne lade være med at skrive, om grænser, følelser og alt det løse. Jeg var betaget, nysgerrig og samtidigt totalt afslappet i hendes selskab. Hun tog mig ind og åbnede sig på en måde jeg sjældent har oplevet og hun gav mig lyst til at gøre det samme. Og pludselig var der gået en halv dag og vi sad der endnu.

Hun er sej og stærk, men også smuk og skrøbelig, alt sammen på samme tid.
Jeg håber vi ses igen. Det er jeg faktisk helt sikker på at vi gør. Sådan noget ved man bare.

I kan følge med på hendes blog lige her. Den kan rigtig meget. Det kan Louises ord. Ikke kun på grund af hendes situation, men på grund af Louise.

Screen Shot 2016-09-13 at 19.18.52
3 replies
  1. Dianna says:

    Hold nu fast. Hun lyder som den sejeste kvinde ever. Jeg håber ALT det bedste for hende ❤️ Og for dælen da – hvor skriver hun bare GODT.

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] For to år siden stoppede hun mig på gaden og inviterede mig på en kop kaffe. Det var umuligt at sige nej, som hun stod der skrøbelig og stærk på samme tid, og det endte med at være en af de vildeste kaffeaftaler jeg har haft, og blev starten på et finurligt og vigtigt bekendtskab. Jeg skrev om vores første møde her.  […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *