På vej… Fire dage uden børn

Jeg vågnede fire-fem gange i nat, overbevist om at det da måtte være tid til at stå op. Det var det ikke, og da mit ur ringede kvart i fem var jeg på ingen måde frisk. Kom derfor også lidt senere op end beregnet og måtte skippe morgenmad og kaffe. Den får jeg nu. I lufthavnen. Jeg skal på pressetur til Holland med Auping, og jeg glæder mig. Jeg er allerede hjemme i morgen aften, men der er min familie taget på landet. Lørdag skal jeg i sommerhus og fejre Canas fødselsdag, og jeg ser derfor først mand og børn på søndag. Det er nu med en fin ro i maven. De skal dejlige ting og det skal jeg også, og måske er det i virkeligheden helt ok at vi lige savner hinanden lidt, jvf. Mit indlæg om hverdagsmaskineriet.

Måske min absurd varme latte er ved at være drikbar nu. Jeg giver den et forsøg, inden jeg finder min gate. God dag. Følg gerne med på Snapchat…

image


Og ja, jeg rejser i lakstøvler. Pisse praktisk.

Fejrer nyfunden energi + Vlog uge 11

Med fare for at jinxe det: Min træthed er væk. Eller, jeg går ikke kold før 20 længere. Faktisk er jeg den sidste der er gået i seng de sidste to dage, og det bliver jeg vist også i dag. Det er lidt noget rod eftersom, at jeg skal tidligt op hver dag, og i særdeleshed i morgen, hvor jeg skal stå i lufthavnen klokken 7. Men omvendt er jeg så mega begejstret for min nye evne til at stå oprejst efter mørkets frembrud at jeg ikke er til at drive i seng. Jeg fejrer det tværtimod med et par afsnit Landmand søger kærlighed og et stykke pizza jeg slet ikke burde spise. Men altså denne her baby har det vildt over dej, fedt og salt, så hvad skal jeg gøre?!

Speaking of baby: Næste video kommer her. Uge 11. Jeg ligner loooort i den, og havde det vist ikke helt så fint som jeg lægger ud med at sige. OG jeg ved godt at kameraet ryster helt vildt (også) i denne. Jeg lover at sidde stille fremover.

RESUME:
Siger at jeg har det godt (det er blevet min faste intro i de her videoer åbenbart) – Men faktisk fortsætter jeg med at fortælle at jeg er ret svimmel. Et par dage inden videoen besvimede jeg midt på gaden, og jeg er derfor begyndt at spise oftere for at holde mit blodsukker i balance. Min graviditetesacne går amok og jeg hader det. Særligt min højre side (hals og kæbe) er ramt. Scanningen nærmer sig og jeg glæder mig til at kunne sige det højt, også selvom jeg ikke helt orker flere udbrud ala ‘I er sindssyge!’ …

 

Morgenrutine med SUPERSTART

SPONSORERET AF ELIZABETH ARDEN

image

Det er vist ikke første gang at jeg nævner, hvordan det der med at passe på min hud i løbet af de sidste par år er blevet væsentligt vigtigere for mig. I mine tidlige 20’ere gik jeg ikke op i det. Jeg fjernede sjældent min makeup og var ligeglad med både masker, scrubs og fugt. Lidt senere i midten og slutningen af 20erne begyndte jeg til gengæld at gå op i det. Nok fordi at min hud pludselig ikke længere var lige så pæn og stram som tidligere og ovenikøbet ret nemt slog ud og blev uren. Jeg havde fået børn og fik meget mindre søvn, og det kunne ses. Jeg har i de sidste par år især gjort meget ud af at få styr på min hud. Jeg renser den både morgen og aften, jeg sørger for at få fjernet al min makeup, jeg skrubber den et par gange om ugen og jeg sparer ikke på fugten.

Min morgenrutine er derfor også rimelig fastlagt – Jeg står op, drikker en masse vand (så meget jeg kan), vasker mit ansigt, drikker kaffe, fugter min hud, gør mine børn klar, drikker mere kaffe og tager så makeup på. De sidste tre ugers tid har jeg tilføjet endnu et step til min morgenrutine, i hvert fald den der har med min hud at gøre – for jeg er blevet bedt om at give Elizabeth Ardens Superstart Skin Renewal Booster et forsøg, og det har jeg gjort to gange dagligt i nogle uger nu.

image

Jeg afprøver løbende en del produkter og er derfor ikke den nemmeste at imponere, men jeg har alligevel været ret spændt på denne lille sag, der lover at booste hudens eget forsvar, samt dens evne til at forny sig selv. De første uger lagde jeg ikke mærke til den store forskel, men brugte den alligevel de to gange om dagen som det er anbefalet. Jeg har både brugt den med creme, med serum og med olie, og noget der begejstrede mig fra start af var, at jeg netop kunne bruge alle mulige forskellige produkter sammen med den helt uden problemer. Den trænger superhurtigt ind i huden og jeg kan tilføje mine vanlige produkter lige med det samme, og det har derfor heller ikke gjort at min vanlige morgenrutine har føltes længere eller mere besværligt. Slet ikke.

image

Nu er der gået knap en måned og det kan godt være, at der ikke var de store resultater de første to uger og jeg havde da også fået besked på at give det fire uger i hvert fald, hvilket også er lige om hjørnet, men nu er der gået et par og 20 dage, og jeg kan i den grad allerede se og mærke en forskel. Jeg nævner det i videoen nederst i indlægget, men for lige at opsummere, har jeg bemærket at jeg langt sjældnere føler behov for scrubs og masker, som ellers er noget jeg normalt bruger relativt ofte, når min hud ser træt og grå ud.
Så indtil videre er jeg tilfreds, mere end faktisk. Og jeg glæder mig til at kunne give jer en endnu mere præcis dom og anmeldelse af produktet om nogle uger.

image

VIND:
Hvis du også har lyst til at give Elizabeth Ardens Superstart Skin Renewal Booster et skud kan du vinde en lige her hos mig. Jeg udlodder nemlig 5 styks. For at deltage i konkurrencen skal du uploade et billede på Instagram, der viser din morgenrutine og så skal du bruge følgende hashtags: #SUPERSTART #ElizabethArden #giveaway og være sød at tagge mig @sneglcille, så jeg kan se jeres billeder. Jeg finder de fem vindere, når jeg skriver hele min anmeldelse her på bloggen om cirka to uger.

image

// VIDEO //

Skuffeskriv #1

Fyldte mapper på computeren, notesbøger, kladder i mailprogrammer, notes på telefonen, filer på diverse harddisks (læser du det som hard dicks? Også mig) – Jeg har ord over alt, fra alle mulige og umulige perioder af mit liv. Nogle er blevet modificeret henad vejen, andre er slettet, nogle har jeg endnu ikke genlæst. Der er dem der får mig til at grine, dem der får mig til at græde, andre får mig til at krumme tæer og så er der dem, der er det hele.
Desværre ejer jeg kun skriv fra de sidste ti års tid, da alle mine dagbøger fra mine helt unge dage er blevet destrueret af en såret mig, efter at en ‘veninde’ stjal dem fra mig og brugte dem som underholdning for en gruppe af skolens stride typer. Da jeg fik dem retur, ødelagde jeg dem i skam. Desværre, tænker jeg nu.

Der er nogle af førnævnte skriv, der med garanti aldrig kommer til at se dagens lys, sådan skal det være. Men så er der andet, som jeg da egentlig godt tør at dele. SÅ det vil jeg gøre igennem den næste tid.

Jeg starter med en af de tekster, der er blevet skrevet om et par gange, noget der kunne have været en del af første kapitel i den bog, der ikke bliver til noget.

Makrel og parterapi

Vi er kun få dage inde i det nye år. 2009. Tømmermændene fra nytårsaften er stadigvæk stride, og jeg kæmper pt for ikke at kaste den halve makrelmad op ,jeg netop har indtaget.  Sgu da også ulækkert med sådan noget halvråddent makrel vrisser jeg, og bærer min tallerken op til køkkenvasken i vores lille usle og faldefærdige køkken på Vesterbro. Min kæreste tygger sig veltilfreds igennem sin egen makrelmad og påstår at den smager helt normalt, men han er altså også typen der har det vildt over gorgonzola, så hvad ved han.

Bare for en sikkerheds skyld beslutter jeg mig for, at det måske alligevel er ved at være tid til at tisse på den der plastikpind, der har ligget på badeværelseshylden i nogle dage. For det er alligevel utroligt med de mange dages tømmermænd, maden der smager sært og ikke mindst den udeblivende menstruation.

Jeg venter til min kæreste har forladt køkkenet, der desværre har direkte udsyn til vores toilet. Ja, der er hul i væggen fra køkkenet til badeværelset. Det er hverken optimalt, eller appetitligt, men det fungerer nu fint nok. Man vænner sig faktisk til at bade i lugten af stegeos, og til at brygge kaffe til lyden af nogen, der tisser.

Jeg låser mig ude på det lille toilet. Egentlig giver det ikke meget mening at låse døren, når der på den modsatte side af døren er frit udsyn til køkkenet, både vores eget og genboens, men det giver alligevel en form for ro til at ordne det jeg skal, nemlig at få al mistanke og mine halvparanoide tanker gjort til skamme. For jeg er selvfølgelig ikke gravid. Det passer nemlig helt vildt dårligt lige nu. Altså vi har da talt om at få børn. Også sammen. Men sgu da ikke nu.

Jeg hiver testen frem og følger instruktionerne på pakken. De er skrevet meget udførligt og jeg kan ikke lade være at smile en anelse af hvor mange gange ordet ’urinstråle’ bliver brugt.

Jeg får styr på både urinstråle og testpind, sætter låget på sidstnævnte og lægger den fra mig på håndvasken. Jeg piller i det smuldrende trægulv med min storetå, mens jeg forsøger at tænke på alt andet end plastikpinden, der lige nu er ved at gøre klar til afgøre hvordan resten af min dag bliver, måske resten af mit liv. Vores liv.

Det er ikke mere end et år siden, at min kærestes søster flyttede ind hos os med sin på det tidspunkt meget lille baby. I tre måneder boede de i vores stue. Vores stue, der hænger sammen med vores soveværelse, ja, vi gør os ikke så meget i vægge i det her hus, og det kræver nok ikke en ekspert at regne ud, hvad tre måneder med sin svigerinde og en baby i sit soveværelse, gør ved et parforhold.

Det har på alle måder været et hårdt år, især vores forhold trænger til en kærlig hånd. Ikke kun på grund af det med søsteren og babyen i stuen, men det var helt sikkert starten på vores problemer, der kun bliver mere og mere tydelige.

Vi taler bare aldrig om det, og jeg bliver faktisk nogle gange i tvivl, om det hele bare foregår oppe i mit hoved.

Ligegyldigt hvad tror jeg vi er nået dertil, hvor der skal noget seriøs damage control til, og lige om lidt viser det sig om der er endnu mere grund til at give den en ordentlig én over nakken i det her forhold, der stille og roligt er ved at smuldre imellem hænderne på os, og jeg mener altså både parterapi – og nogle alvorlige snakke af den slags vi har undgået, lige siden det begyndte at gå skævt sidste år. Det skal vi fandeme. Skal.

Helt op til det øjeblik lige inden jeg vender testen om for at se resultatet, tænker jeg at det på ingen måde kan være muligt, at jeg er gravid, men alligevel ved jeg udmærket godt hvad resultatet er, allerede inden jeg ser det.

To streger.

Jeg må vist hellere få fat i den der parterapeut.

Mere soveplads til mig

Otto er inde i en periode lige nu, hvor han synes at det er en FEST at sove alle andre steder end i sin seng. På madrasser på gulvet i både stue, eget værelse, vores værelse og på altanen. Helst i selskab med sin far… Normalt kan jeg måske godt blive en anelse misundelig, når jeg sådan bliver holdt udenfor den slags aktiviteter. Men. Fik jeg sagt at vi fik ny seng for nogle måneder siden?

Screen Shot 2016-09-05 at 14.46.50

…. Jeg støtter totalt op om Ottos nye sovearrangement. Fuldstændigt faktisk!

 

Sur tirsdag + Vlog uge 10

I dag er der fuld knald på mine hormoner. Eller det vil sige, at jeg er i virkelig dårligt humør på den der mutte ikke-konstruktive måde, hvor man mest bare har lyst til at gå i seng igen. At vi har fået afslag på lejlighedEN, den jeg mentalt allerede var rykket ind i, hvilket da også var dumt, hjælper ikke på humøret, så nu har jeg ligesom bare besluttet at være sur resten af dagen. Heldigvis har jeg en cheesecake-date med min allerbedste Otto om et par timer, og hvis en omgang cheesecake i selskab med ham, ikke kan få mig i bedre humør, så er der vist ikke noget der kan.

Vi er nået til uge 10 i min graviditet, på videodelen that is, i virkeligheden er jeg i 14. uge, så om nogle dage er der video en gang om ugen fremfor hver dag.

RESUME:
Er forkølet, men har det godt. Planlægger at fortælle det til mine kollegaer og er ret spændt på deres reaktion. Har slettet en kommentar på bloggen fra en, der har luret at jeg er gravid, men jeg håber at kunne holde det hemmeligt nogle uger endnu. Kvalmen lader til at være væk, men jeg har enormt mange ligamentsmerter – Meget kraftigere end i min to første graviditeter. En dag var det så voldsomt, at jeg måtte ligge mig ned, hvilket jeg ikke tidligere har oplevet.  Og så fortæller jeg om at jeg har fået graviditetsacne, ikke i ansigtet, men meget på hals og kæbe. Det er SÅ irriterende og går mig helt vildt på.

I øvrigt #62

  • Blev jeg midt i en cykeltur på en brostensbelagt gade, mindet om at jeg vist snart skal i gang med at træne igen. Tror simpelthen ikke på, at det er meningen, at man skal kunne mærke sin armhud blævre så tydeligt.
  • Smadrede jeg skærmen på min telefon for snart en måned siden og har endnu ikke fået den indleveret til reparation. Glasskår i fingre og ansigt er derfor en hverdagskost jeg ikke længere bemærker.
  • Var jeg faktisk oppe og træne i lørdags. 16 minutter senere måtte jeg gå hjem, helt forpustet. Jeg giver totalt graviditeten skylden.
  • Skal jeg til Canas fødselsdagsfest på lørdag og jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal holde mig vågen til senere end klokken 21.
  • Har jeg appetit som en teenagedreng… Skal helst spise en gang i timen for ikke at gå sukkerkold. Og jeg vil helst have toast.
  • Skal jeg virkelig styre mig for ikke at bestille tid til en kønsscanning. Orv, jeg er spændt. Selvom jeg er ret sikker på at det er en pige mere.
  • Har jeg set næsten hele første sæson af Skam. Men det er som om at jeg slet ikke er lige så bidt af det som resten af verden.
  • Glæder jeg mig til gengæld ret meget til næste sæson af Den store bagedyst. Så….
  • Er det min bryllupsdag på mandag! 1 år. Det er så fedt at blive gift. Gad godt igen. Med den samme naturligvis.

image

Kageglad

INDLÆGGET ER SPONSORERET

image

Jeg tror ikke det kommer bag på nogen, at jeg er glad for kage. Ikke bare lidt, men næsten uhyggeligt meget.
Selvom jeg egentlig også er ret glad for at bage selv, sker det ikke så tit længere. Men det betyder nu ikke at jeg spiser mindre af det. Jeg køber mig bare ud af det. Så da Dan Cake foreslog et samarbejde, skulle jeg ikke tænke længe over det inden jeg takkede ja. Det handler om deres premiumkager, hvis sortiment blandt andet  består af de tre kager øverst i indlægget. Chokoladekagen kendte jeg, måske endda lidt for godt, og den har jeg faktisk bare spist præcis som den er, men jeg er sikker på at en klat is og lidt bær på siden også vil klæde den.

image

De to andre manglede jeg endnu at sætte tænderne i. Gulerodskagen er en krydret sag med cremet glasur, som især mine børn er fuldstændigt pjattede med. Æbledrømmen er både svampet og sød, og det er netop den jeg lige vil give lidt ekstra opmærksomhed. Jeg er ikke den store frugtkagespiser normalt, og derfor var jeg måske en anelse skeptisk ved første øjekast. Shame on me. Av, den er god. Mit første møde med Æbledrømmen blev med en klat Creme Fraiche på siden, hvilket var en ret genial kombi, da kagen er en sød en. Mit ældste barn syes dog, at vi måske godt kunne have prøvet den med lidt is til i stedet. Med det forslag i baghovedet, fik jeg i går da regnen silede ned over København, den ide at smide æbledrømmen en tur i ovnen, og hvilken genistreg det var. Vi spiste den lun med vanilieis til, hvilket jeg ikke skal afskrive mig at prøve endnu engang, måske næste gang jeg får søndagsgæster.

image

Premiumkagerne er i øvrigt lavet på naturlige råvarer, det vil sige ingen genmodificerede ingredienser og faktisk heller ingen palmeolie, hvilket kan være en anelse svært at styre udenom i kageafdelingen, hvor jeg må indrømme at jeg tilbringer en del tid, så det er et kæmpe plus i min bog.

Følg Dan Cake på Facebook lige HER

image

Så mange nye kapitler + graviditetsdagbog uge 9

Efter en snak med Ottos nye klasselærer, der fortalte mig, at Otto passer perfekt ind i klassen, og både trives og er rar at være sammen med, kan min dag næsten ikke blive bedre. Det skulle da lige være, hvis den lejlighed jeg har lagt en mental kærlighedsbillet ind på, bliver vores. Men det viser sig at lejemarkedet i København er lidt af en jungle, den slags jungle, hvor det gælder om at være enormt heldig timingmæssigt, og helst have røven fuld af penge – Ingen af delene er rigtig noget, jeg kan blære mig med at have. Men lad os nu se, for jeg er i hvert fald målrettet og ikke mindst opsat på at NU skal det fandme være. Jeg vil være flyttet inden marts. Allerhelst inden årsskiftet.
Jeg er i det hele taget så vanvittig spændt på at se, hvor vores historie ender, eller rettere fortsætter – Der er virkelig lagt op til et vildt år.

Indtil videre vil jeg forsøge at være en masse i nuet, for engang imellem er det som om at drømmene og fremtidsplanerne løber afsted med mig og så glemmer jeg helt hvor jeg er. Så for nu vil jeg vende tilbage til min frokost på den der arbejdsplads, som jeg jeg er ret glad for. I dag er det kun jeg selv og min navnesøster, der er på pinden, men det er nu også ret hyggeligt på sådan en god og flot mandag.

Fra nuet og nogle uger tilbage i tiden (ja, jeg er lidt over det hele i dag) kommer her en video fra min 10. graviditetsuge. Resume finder du under videoen.

RESUME:
Kvalmen kommer og går, men er heldigvis svindende. Mit tandkød bløder nemt, og så er jeg begyndt at kunne drikke kaffe igen, men jeg kan tilgengæld ikke spise rugbrød, da det smager ækelt.
Jeg føler mig PMS ramt og føler mig ked af det, hvilket er selvforstærkende fordi det går mig på at mit humør er nede, når jeg absolut intet har at have det i. Tre uger til nakkefoldsscanning …

 

SØNDAGSSHOPPING: Skoledrenge

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE

Sidste søndag var det Uma, der var inspirationen til mit shoppeindlæg. I dag er det Otto.
Jeg har fundet nogle seje og pæne ting frem til drenge i de fleste aldre, men måske især til dem omkring de 7 år, eller andre, der synes at Star Wars er optur.

otto

Otto ejer virkelig mange stribede t-shirts, både kortærmede og langærmede. Men striber klæder ham, så det stopper nok ikke foreløbigt. Denne i bordeaux og grå er ret pæn og lige nu nedsat til 75,- HER

Lige nu bliver idrætstøjet opbevaret og transporteret i en mulepose fra Tromborg og selvom der ingen protester har været, synes jeg måske alligevel at det er tid til en opgradering. Denne fra Adidas er ret sej. 100,- HER

Jeg kan huske den her slags kufferter fra da jeg var barn, og har selv ejet en – Ikke lige med Star Wars, men indholdet var vist ret meget det samme. Otto tegner helt vildt meget og jeg tror måske at denne her skal ligge under juletræet i år (damn, det er tidligt at tænke i de baner! Hej voksenliv). Tegnekuffert 230,- HER

Otto vil allerhelst gå i jeans, og bestemt ikke joggingbukser, men lige præcis dem her synes han er max fede og tager dem gerne på i skole. Jeg synes også de er seje. Og så koster de kun 170,- HER

Badekåben er muligvis Ottos foretrukne beklædningsdel om morgenen, hvilket man ikke rigtig kan fortænke ham i. Desværre er den han har nu ved at blive lige det mindste og så er det som om at Batman printet ikke længere er helt så sejt som det var engang. Jeg tror denne blå en bliver dens efterfølger, og en sort til Leo. 200,- HER

Altså, Otto har allerede en kuffert, og det er slet ikke aktuelt at udskifte den før om maaaange år. Men av av av, hvor er denne her sej. 1200,- HER

Jeg er blevet så glad for ECCOs børnesko, som bare holder, hvilket også er en af grundende til at jeg rent faktisk er villig til at betale lidt ekstra for dem. De her er ret cool og ser ud til at kunne tåle det meste vejr, og når nu ens 7-årige nægter at tage et par gummistøvler på, er det lidt nødvendigt med noget vandtæt. 750,- HER

En god overgangsjakke er guld værd, og jeg synes simpelthen at denne her er SÅ fed. Nu er vi også efterhånden oppe i en størrelse, hvor det giver mening at betale lidt ekstra for sådan noget som overtøj, da det gerne holder mere end bare en halv sæson. Denne sorte quiltede jakke med hætte gider jeg virkelig godt se ham i i efteråret (og foråret). 700,- HER