Graviditetsdagbog uge 8

Fedt at I tog så godt imod den første af de her videoer. Jeg har været lidt i tvivl om hvorvidt det var noget, I gad se, men indtil videre virker det sådan. Faktisk er den blevet afspillet mere end 4.000 gange på bare et enkelt døgn, hvilket er mere end for eksempel mine beautyvideoer er blevet afspillet i al den tid de har ligget der, og så har jeg fået min første ‘tommelfinger nedad’ på Youtube, eller tre faktisk, hvilket jeg har hørt, at man skal tage som et godt tegn, fordi man så er nået godt omkring. Så, fedt fedt, I guess.

Min anden video er fra 9. uge, hvor jeg blandt andet siger, at jeg ingen cravings har, hvilket hvis man følger med på Snapchat eller bare omgås mig, nok vil grine af, for det er i den grad noget, der har meldt sig siden. Men mere om det om et par dage.

Under videoen kommer et resume, hvis man enten ikke gider se videoen eller ikke kan høre.

RESUME:
Jeg er 8+5 og har det godt med undtagelse af lidt kvalme nogle dage. Trætheden er aftaget en anelse. Jeg har ikke de store cravings, men mine smagsløg har ændret sig og jeg kan for eksempel ikke drikke kaffe længere, og er derfor blevet glad for earl grey te, hvilket er komisk, da jeg normalt ikke kan fordrage te, men tværtimod lever af kaffe.
Jeg har bestilt tid til nakkefolds scanning og er begyndt at fortælle vores familiemedlemmer og nærmeste venner nyheden allerede, da vi fortrækker at de ved det tidligt, hvis nu noget skal gå galt, eller scanningen viser noget uventet. Og så fortæller jeg at Otto er MEGA glad for nyheden og allerhelst vil have endnu en lillesøster.

14 replies
  1. Malene says:

    Åh stort stort tillykke! Jeg kan ikke se videoen for jeg ligger ved siden af min sovende baby på 6 måneder og vil ikke risikere at vække ham:-)

    At i venter jer endnu en lille lækker baby har lige overbevist mig om at vi så også godt kan klare en 2’er engang:-) selvom jeg tit tænker på det der søvn der… Men for hulan – babyer er jo bare det bedste.

    Jeg er helt spændt som en fjeder over om det mon er en pige eller dreng i venter jer denne gang😊 Kunne du mærke forskel da du ventede Otto fra dengang med Uma?

    Glæder mig til at følge med og udleve lidt af min skrukhed gennem dig:-D

    Svar
    • Sneglcille says:

      🙂 Tak
      Mine graviditeter med Otto og Uma var ret forskellige, men det er denne indtil videre også. Hvis jeg alligevel skal sammenligne, minder den nok mest om dengang det var Uma, der blev bagt. Så har da overvejet om det mon betyder endnu en pige 🙂 Det bliver spændende!

      Svar
  2. Trine says:

    Hvor er det bare hyggeligt, elsker dine videoer. Jeg kunne måske godt tænke mig at hører om jeres tanker/panik/glæde da i fandt ud af du var gravid igen, hvis ikke det er for privat. TAK for dig!

    Svar
  3. Julie says:

    Jeg tilslutter mig. Jeg er også kæmpe kæmpe skruk. Men hvor er det fantastisk for jer! ❤️️ Jeg elsker iøvrigt at du har lavet nogle små videoer! Det er så fint!

    Svar
  4. Mette says:

    Hvor sjovt med kaffe og The. Sådan har jeg haft det ved alle mine graviditeter. Spurgte faktisk i min lokale kaffebar om de havde skiftet bønner for fra den ene til den anden dag synes jeg kaffen smagte så dårligt 😂😂 og ja min earl Grey craving holder fast selv her næsten 3 år efter sidste barn.

    Svar
  5. Skalotteløg says:

    Det allerbedste ved de to videoer, du har lavet indtil nu, er, at man kan se, hvor glad du er. Når man kender jeres historie, er det bare så skønt, skønt, skønt at se, hvor meget du virker til at hvile i det denne her gang <3
    Er så glad på jeres vegne, selvom jeg ikke kender jer. Helt skørt 😉

    Svar
  6. Tanja says:

    Har denne graviditet egentlig været planlagt/ønsket, eller er det helt tilfældigt? 🙂 elsker (!!) at følge med i det hele og at du ligger videoer op. Vil bare have mere hehe – fx den dag i fandt ud af det og hvad der ledte til at du tog en graviditetstest? Nu hvor det er en kæmpe nyhed for os, savner jeg at høre om jeres første møde med denne nyhed :-))))

    Svar
  7. Sofia says:

    Ih det er SÅ SKØNT og fantastisk altså! Tusind gange tillykke, elsker at følge med, både på snap og herinde. Elsker jeres smukke kærlighedshistorie, med alt det som det indebærer.
    Min kæreste og jeg er nu sammen på 6 år, og var igennem en grim krise for 4 år siden hvor vi fra hinanden i 4 måneder (jeps han var for fuld og der var en anden dame i VORES dobbelt seng, da jeg selv kom fuld hjem fra distortion kl 5 om morgenen. Manden blev nærmest ligeså overrasket som jeg da jeg begyndte at hamre knytnæver ned i dynen!
    Når nok om det, men kan fortælle at jeg idag ikke ville have været de 4 måneder foruden, og det gør bare at vi er blevet endnu stærkere sammen og har VALGT at være sammen og har haft muligheden for at vælge andre veje, men ingen af os ville leve uden hinanden. (Ved ikke hvorfor jeg deler dette, men tror bare jeg bliver så inspireret af jeres skønne kærlighed) det jeg egentlig ville skrive var, at jeg nu er 26 og min kæreste netop er flyttet til London og vi så kører på langdistanceforhold, så ingen børn i den nærmeste fremtid, derfor er jeg uendelig glad for at kunne følge med hos dig og ‘udleve’ lidt skrukhed 🙈🙈🙈
    Glæder mig til at høre mere, og tak for din blog sneglcille ⭐️ Samt ikke mindst selvsamme kærlighed for blandselvslik, er glad for jeg ikke er den eneste voksen som kan finde på at spise det som aftensmad …. Flere dage i træk… Især når jeg i dette år bor alene… Fuuuuck.
    God dag ❤️

    Svar
  8. Tine says:

    Ej, hvor er det altså bare hyggeligt!
    Selvom jeg godt ved at kvalme og træthed sikkert kan være temmeligt invaliderende, så spekulerede jeg på om det på en måde ikke er lidt betryggende med de der tidlige tegn? Og lidt sjovt med cravings og mad-aversioner? Personligt var jeg “røv-kedelig” gravid det første lange stykke tid, og jeg nåede faktisk aldrig den der “ååååh, jeg gider ikke mere”-graviditet. Ingen kvalme, ikke særligt træt, absolut ingen cravings eller aversioner. Selvfølgelig var det rart og håber da at en eventuel anden graviditet bliver ligeså. Alligevel kunne jeg godt mærke at jeg var lidt irrationelt “misundelig” på morgenkvalmerne…er det helt mærkeligt.,?

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *