Fejrer nyfunden energi + Vlog uge 11

Med fare for at jinxe det: Min træthed er væk. Eller, jeg går ikke kold før 20 længere. Faktisk er jeg den sidste der er gået i seng de sidste to dage, og det bliver jeg vist også i dag. Det er lidt noget rod eftersom, at jeg skal tidligt op hver dag, og i særdeleshed i morgen, hvor jeg skal stå i lufthavnen klokken 7. Men omvendt er jeg så mega begejstret for min nye evne til at stå oprejst efter mørkets frembrud at jeg ikke er til at drive i seng. Jeg fejrer det tværtimod med et par afsnit Landmand søger kærlighed og et stykke pizza jeg slet ikke burde spise. Men altså denne her baby har det vildt over dej, fedt og salt, så hvad skal jeg gøre?!

Speaking of baby: Næste video kommer her. Uge 11. Jeg ligner loooort i den, og havde det vist ikke helt så fint som jeg lægger ud med at sige. OG jeg ved godt at kameraet ryster helt vildt (også) i denne. Jeg lover at sidde stille fremover.

RESUME:
Siger at jeg har det godt (det er blevet min faste intro i de her videoer åbenbart) – Men faktisk fortsætter jeg med at fortælle at jeg er ret svimmel. Et par dage inden videoen besvimede jeg midt på gaden, og jeg er derfor begyndt at spise oftere for at holde mit blodsukker i balance. Min graviditetesacne går amok og jeg hader det. Særligt min højre side (hals og kæbe) er ramt. Scanningen nærmer sig og jeg glæder mig til at kunne sige det højt, også selvom jeg ikke helt orker flere udbrud ala ‘I er sindssyge!’ …

 

4 replies
  1. Eva says:

    Med fare for at rippe op i trælse følelser: hvorfor synes nogle, I er sindssyge? Fordi folk generelt ikke orker tre (fire) børn, fordi I så skal flytte for at have plads, fordi de store er, nå ja, så store?

    Jeg kunne ikke drømme om at sige sådan til en, der ventede barn. Og jeg kan slet ikke se, hvorfor det skulle give mening (udover at det er ufølsomt) i denne her situation.

    Vi skal ikke selv have tre, men det er nu mere fordi, vi har bøvl med overhovedet at få een. Og fordi jeg ikke gider arbejdet i tre børn. Men sindssyg ligefrem…

    Svar
  2. Giveittomebaby says:

    Enig med Eva her. Det er nemlig uhensigtsmæssigt at kommentere på den måde. Jeg tror måske også, at det er derfor jeg ikke altid glæder mig til den dag, hvor jeg skal fortælle jeg er gravid igen. Jeg er bange for at kommentarerne ikke afspejler mine følelser omkring det.

    Men I er ikke sindssyge. I er sindssygt heldige med at blive beriget med skønne børn <3

    Svar
  3. M says:

    De første mange gange jeg fortalte om min 2. graviditet var reaktionen “Var det planlagt? Hvor gammel er den store? Nå men tillykke…” Det blev dog bedre efterhånden som man kunne se det – jeg gætter på at folk så havde tid til at gennemtænke deres reaktion inden de sagde noget dumt. Svarene var i øvrigt “Ja og han når at blive 2,5 inden fødslen, så det synes vi er passende”. Jeg var ret ked af det og mistede lidt lysten til at fortælle det til nogen, men det gik heldigvis over 🙂

    Svar
  4. Natasja says:

    Åh jeg føler med dig! Da jeg var gravid havde jeg også graviditetsacne. Heller ikke i ansigtet men på hals/kæbe, foran, og siden af armen og om på ryggen øverst. Det var forfærdeligt faktisk. Havde det så dårligt over det og følte mig så klam, og samtidig bange for at det ikke ville forsvinde eller at jeg ville få ar. Prøvede at skrubbe og creme ind men intet virkede og jeg måtte gå med høje udskæringer og lange ærmer. Det var nedtur men nu ville jeg ønske det ikke havde gået mig på, for det forsvandt alt sammen efter fødslen og intet har der været siden.
    Men jeg forstår dig!
    Nu er det bare håret der ryger, øv!
    Det er nok ret hårdt for den der krop at være gravid.
    Det er sikkert en dreng du venter dig, og så er det hans mandlige hormoner, det var det i hvert fald hos mig, men nu får vi at se.
    Virtuel krammer herfra.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *