Vi kunne jo altså ikke vente. Så for en uges tid siden bestilte vi en kønsscanning. Den var vi til i søndags.
Selvom det er tredje gang og vi allerede har en af hver, var jeg præcis lige så spændt som de andre gange, og har i ugevis skiftevis været helt sikker på at det var henholdsvis en pige, også en dreng. Men i en del dage op til scanningen havde vi vist begge to været ret sikre på at det måtte være en dreng. For et drengenavn var klar, og min mor, der altid gætter rigtigt, havde også sagt flere gange at hun havde en klar drenge-fornemmelse.
Well, vi tog alle fejl. For det er altså en pige vi skal have.
Viiiiildt! Og jeg kan også godt afsløre, at der kommer endnu en navneføljeton, for vi er lidt all over the place med hensyn til navn, igen.
Otto og jeg sidder i skrivende stund i et Air France fly oppe over skyerne, der hvor himlen er blå. Der er netop blevet serveret kaffe, kakao og små franske småkager for os. Otto er i fuld gang med at bygge robotter i Robot Lab på iPaden og jeg forsøger at få lidt arbejde for hånden, så jeg ikke skal tænke for meget over det de næste dage.
Vi skal på pressetur, så der kommer til at være fuld knald på de næste dage, men heldigvis er det et yders børnevenligt program, og så ser jeg frem til lidt rolige stunder på hotellet om aftenen.
Det her med presseture er helt klart en af de rigtig fede frynsegoder ved mit job. Alligevel siger jeg som oftest nej til de fleste invitationer, langt over halvdelen faktisk. Det gør jeg fordi at det ofte er nogle hektiske og intense dage med fuldt program, hvor der ikke er tid til andet, og jeg derfor kommer langt bagud og altid er lidt ekstra mat i sokkerne når jeg kommer hjem igen.
Men lige præcis denne tur giver så meget mening og kommer nok til at være de matteste sokker og de tabte arbejdstimer værd.
Vi er på vej til Disneyland Paris, hvor vi sammen med en gruppe andre bloggere og journalister og deres børn skal til Halloween. Det bliver både noget med græskarudskæring, shows, kostumer, forlystelser og middage, og så har vi selfølgelig også lidt fritid til at gå på opdagelse i parken. Vi har fået sådan nogle særlige pas, der gør at vi kommer foran i køen og derfor får rig mulighed for at prøve lidt af det hele.
Egentlig er jeg jo lidt af en bangebuks, der helst vil have benene placeret på jorden og hovedet oppe, men jeg bliver nok nødt til at presse mig selv og mine grænser en anelse de næste par dage. Og ellers har Lisbeths søn og Otto aftalt at de skal prøve de ting sammen som deres mødre ikke tør. Perfekt!
Det bliver hammergodt, og timingen er helt perfekt. Jeg ser sådan frem til at kunne give min store dreng lidt ekstra opmærksomhed, da jeg godt kan mærke at det nok halter lidt i hverdagen til tider. At det så ovenikøbet lige er Paris turen går til er ekstra perfekt, da jeg i årevis har lovet ham at tage ham med dertil. For elleve år siden boede jeg der i et lille år og jeg har mange gange fortalt ham historier om min tid der, altså dem der ikke involverer franskmænd og papvin.
Denne gang får vi nok ikke så god tid til at se selve Paris, men jeg ser frem til køreturen igennem byen.
Jeg håber I vil følge vores tur på Snapchat og Instagram. Ikke at jeg har fået min nye telefon endnu, jeg har bare tyvstjålet min mands og efterladt ham med min tarvelige og langsomme lånetelefon. Så indtil på lørdag er jeg tilbage på de sociale medier for fulde gardiner.
Selvom vi endnu ikke har fundet et nyt hjem, er jeg så småt gået i gang med at kigge på og købe lidt boligsager. Holder mig indtil videre til de lidt mindre ting, fremfor møbler og den slags, men jeg ved ikke hvor længe jeg kan holde mig i skindet. Udover senge og tøjstativer, skal vi næste have alt… Men mere om det en anden god gang.
Ellos har ufatteligt mange seje og fine boligting i mange forskellige prisklasser. Her er nogle af mine favoritter lige nu.
Jeg er formentlig den eneste blogger i Danmark, der ikke ejer dette tæppe. Men for fanden, hvor gad jeg godt. Jeg synes simpelthen det er så pænt, og når vi en dag finder vores næste hjem, skal det helt klart med os. Tæppe 1500,- HER
Glassene her er efterhånden også en klassiker i de flestes køkken. Også i vores. Jeg har netop bestilt endnu en pakke med 4 stk. til 400,- HER
Vi trænger til nye håndklæder og jeg gad godt skifte dem allesammen ud med dem her. Synes at farven er så lækker. Og man kan få tre pakker for tos pris lige nu. 2-pak håndklæder 199,- HER
Kunne sgu egentlig godt se seks af dem her om et nyt spisebord. 700,- pr styk lige HER
Er jeg nu fire gange (på små to uger) endt med at komme til at spise den madpakke jeg havde gjort klar til næste arbejdsdag, allerede samme aften. Så meget for at være velforberedt.
Trænger jeg til at blive klippet. Er bare helt barnligt blevet så glad for endeligt at være blevet langhåret, at jeg ikke helt kan tage mig sammen til at bestille tid.
Har jeg stadigvæk ingen telefon… Og bliver langsomt, men drønsikkert vanvittig.
Rejser Otto og jeg på en pressetur til Disneyland Paris i morgen, og det er svært at spotte hvem af os, der er mest oppe og køre. Tror muligvis det er mig.
Låner jeg min mands telefon fra i morgen, så jeg kommer til at være midlertidigt tilbage på snapchat fra torsdag til lørdag.
Var yoga slet ikke så dumt. Til jer der har spurgt er det et fødselsforberedende forløb hos Karen Pallisgaard.
Holdes der meget snart tøjsalg i Andedammen. Jeg håber I kan komme! Detaljer følger meget snart.
Har Uma fået sin første cykel, og det er så åndssvagt nuttet når hun sidder på den og vinkende råber hej heeej, men selvfølgelig ikke kommer nogen vegne.
Jeg er nået det der punkt, som jeg husker tydeligt fra mine andre graviditeter, hvor maven er vokset så meget at intet passer længere, at alt er uformeligt og det meste stumper, alligevel er man ikke helt stor nok til at kunne fylde graviditetstøj ud og i princippet heller ikke stor nok til at det er rigtig tydeligt at se, at maven skyldes en baby.
Jeg brugte en halv times tid i et prøverum i min frokostpause, hvor jeg havde udvalgt fem forskellige items, som jeg var ret sikker på var lige i skabet … Det var de ikke. Den seje skjorte som jeg selvfølgelig havde taget et par størrelser større, stumpede helt vildt og afslørede mit ret gravide maveskind, kjolerne fik mig til at ligne et telt og bukserne var faktisk ok, men på den der måde, hvor jeg kun ville ende med at købe dem fordi de ikke lignede decideret lort. Så jeg gik tomhændet derfra, og spiste istedet en pizza på toppen af Illum sammen med min mand.
Nu er jeg tilbage på kontoret, hvor der næsten er fuldt hus i dag, og lige straks vil jeg tage nogle af de andre damer med ned og sige tillykke til dygtige Maja, der lancerer sin dessertbog i dag, og når jeg har spist mig igennem de smagsprøver jeg forventer der er, cykler jeg mit kagemættede gravide legeme til Østerbro og deltager i mit livs første omgang Yogafødselsforberedelse, som jeg helt ærlig har prøvet at finde på mange undskyldninger for ikke at deltage i. Udelukkende fordi jeg er bange for at være dårlig til det, hvilket jeg med garanti er. Men fuck da nu det, min krop bliver (måske) glad. Og i det mindste kan jeg da passe mit yogatøj.
Cecilie Rubini, kaffeglad vesterbroer, blogger på 8. år. Mor til tre og en halv (altså en bonus), gift med Freelancer, eller bare Michael. Skriver om alt fra vasketøj til stilletter, og deler gavmildt ud af alverdens tankeskrald her på sneglcille.dk. Spiser chokolade hver eneste dag og kan ualmindeligt mange hiphop sangtekster udenad. Velkommen til.
