Archive for month: september, 2016

Otto og jeg sidder i skrivende stund i et Air France fly oppe over skyerne, der hvor himlen er blå. Der er netop blevet serveret kaffe, kakao og små franske småkager for os. Otto er i fuld gang med at bygge robotter i Robot Lab på iPaden og jeg forsøger at få lidt arbejde for hånden, så jeg ikke skal tænke for meget over det de næste dage.
Vi skal på pressetur, så der kommer til at være fuld knald på de næste dage, men heldigvis er det et yders børnevenligt program, og så ser jeg frem til lidt rolige stunder på hotellet om aftenen.

Det her med presseture er helt klart en af de rigtig fede frynsegoder ved mit job. Alligevel siger jeg som oftest nej til de fleste invitationer, langt over halvdelen faktisk. Det gør jeg fordi at det ofte er nogle hektiske og intense dage med fuldt program, hvor der ikke er tid til andet, og jeg derfor kommer langt bagud og altid er lidt ekstra mat i sokkerne når jeg kommer hjem igen.

Men lige præcis denne tur giver så meget mening og kommer nok til at være de matteste sokker og de tabte arbejdstimer værd.
Vi er på vej til Disneyland Paris, hvor vi sammen med en gruppe andre bloggere og journalister og deres børn skal til Halloween. Det bliver både noget med græskarudskæring, shows, kostumer, forlystelser og middage, og så har vi selfølgelig også lidt fritid til at gå på opdagelse i parken. Vi har fået sådan nogle særlige pas, der gør at vi kommer foran i køen og derfor får rig mulighed for at prøve lidt af det hele.
Egentlig er jeg jo lidt af en bangebuks, der helst vil have benene placeret på jorden og hovedet oppe, men jeg bliver nok nødt til at presse mig selv og mine grænser en anelse de næste par dage. Og ellers har Lisbeths søn og Otto aftalt at de skal prøve de ting sammen som deres mødre ikke tør. Perfekt!

Det bliver hammergodt, og timingen er helt perfekt. Jeg ser sådan frem til at kunne give min store dreng lidt ekstra opmærksomhed, da jeg godt kan mærke at det nok halter lidt i hverdagen til tider. At det så ovenikøbet lige er Paris turen går til er ekstra perfekt, da jeg i årevis har lovet ham at tage ham med dertil. For elleve år siden boede jeg der i et lille år og jeg har mange gange fortalt ham historier om min tid der, altså dem der ikke involverer franskmænd og papvin.
Denne gang får vi nok ikke så god tid til at se selve Paris, men jeg ser frem til køreturen igennem byen.

Jeg håber I vil følge vores tur på Snapchat og Instagram. Ikke at jeg har fået min nye telefon endnu, jeg har bare tyvstjålet min mands og efterladt ham med min tarvelige og langsomme lånetelefon. Så indtil på lørdag er jeg tilbage på de sociale medier for fulde gardiner.

• Er jeg nu fire gange (på små to uger) endt med at komme til at spise den madpakke jeg havde gjort klar til næste arbejdsdag, allerede samme aften. Så meget for at være velforberedt.
• Trænger jeg til at blive klippet. Er bare helt barnligt blevet så glad for endeligt at være blevet langhåret, at jeg ikke helt kan tage mig sammen til at bestille tid.
• Har jeg stadigvæk ingen telefon… Og bliver langsomt, men drønsikkert vanvittig.
• Rejser Otto og jeg på en pressetur til Disneyland Paris i morgen, og det er svært at spotte hvem af os, der er mest oppe og køre. Tror muligvis det er mig.
• Låner jeg min mands telefon fra i morgen, så jeg kommer til at være midlertidigt tilbage på snapchat fra torsdag til lørdag.
• Var yoga slet ikke så dumt. Til jer der har spurgt er det et fødselsforberedende forløb hos Karen Pallisgaard.
• Holdes der meget snart tøjsalg i Andedammen. Jeg håber I kan komme! Detaljer følger meget snart.
• Har Uma fået sin første cykel, og det er så åndssvagt nuttet når hun sidder på den og vinkende råber hej heeej, men selvfølgelig ikke kommer nogen vegne.
• Kender vi kønnet på baby! Stay tuned…

Stadigvæk telefonløs! Har ellers brugt en stor del af dagen på at forsøge at opstøve en telefon, men det forholder sig sådan at der tilsyneladende ikke findes en eneste iPhone 7 plus på lager på hele Sjælland, og at jeg sjovt nok heller ikke er den eneste, der søger sådan en fætter. Så. Jeg må væbne mig med en anelse mere tålmodighed og bare vente lidt længere. For det er altså sådan en jeg vil have, og selvom det frister at ‘bare’ købe en sekser igen og råbe ‘jamen så fuck dig’ til 7eren, så gør jeg det ikke. Gør. Det. Ikke.

Men altså, det har da alligevel været en dejlig dag, selv uden telefon og snapchat. Men hvis nu jeg havde været i besiddelse af noget smartphone, havde jeg for eksempel sikkert snappet følgende:

• En Uma, der vågnede klokken 5:45 med “ordene”: ‘Hallåååå Ullæææ’, som på Uma’sk betyder ‘Hallo Leo’
• Min nye elkedel, der lavede dejlig og tiltrængt neskaffe til mig i morges. Eller i hvert fald kogte vandet til den.
• En køretur i Volvoen – Da min mand kørte mig på arbejde
• Cecilies Sia, der serverede citronmåne for mig på kontoret
• Opdagelsen af det vildeste jeg længe har smagt… Nemlig en fiberbolle med nutella fra Baresso. Det lyder kedeligt. Det er SÅ optur og jeg fornemmer at den baby jeg giver husly lige nu, vil blive bagt primært på dem fra nu af, toppet med pulversovs og kakao naturligvis. Variation!
• De to flotte mænd, der besøgte mig på kontoret i dag. Den ene er jeg heldigvis gift med, den anden hjælper mig med Sneglebaren.
• Ventetid i Levi’s, imens min mand prøvede jeans og jeg havde optur over deres musikvalg i butikken
• Køretur til genbrugsstationen, hvor manden med de nye jeans og jeg smed uhyggelige mængder emballage ud fra de møbler, der (endelig) er ankommet til kontoret. Og til gengæld fandt en virkelig fin trehjulet cykel i bytterummet – Til Uma.
• Frustration over mit regnskab, som jeg prøver at få styr på løbende frem for i sidste øjeblik.
• Hvordan mit vegetariske engagement ind imellem bliver nedstemt af de mandlige beboere i huset, og vi ender med to forskellige aftenmadsretter
• At de på trods af endelig at få ønsket om deres boller i karry opfyldt, alligevel endte med at være lidt misundelige på min yderst vellykkede stir fry. Hæh!

Og så havde jeg sikkert lagt et pænt filter på et bilede af føromtalte stir fry og smidt den på instagram… Hashtag meatfreemonday, I ved. Indsæt selv blinkesmileys og aber der holder sig for øjnene (for jeg kan ikke)

Jeg kylede min i forvejen smadrede telefon igennem vores soveværelse i morges. Altså ikke med vilje. Tabte den ligesom bare som jeg kom gående, og straks gik den i gang med at blinke, den del af skærmen der altså stadigvæk var lys i, imens at alle apps blev åbnet på skift og diverse Facetime-opringninger blev foretaget til meget gamle numre, og jeg kunne intet gøre. Lidt efter pev den og skrattede, inden den åndede ud i hånden på mig, helt varm og træt. Og selvfølgelig inden jeg kunne nå at få overført billeder og numre og den slags til min computer. Men heldigvis har jeg lært min lektie fra den gang med toilettet, så der er selvfølgelig styr på iCloud, backup og alt det der … Skulle man tro. Men nej, så skarp er jeg slet ikke. Men jeg tager det ikke så tungt, lige nu i hvert fald. Det løser sig, og det har næsten været helt rart at undvære den i dag. Men hvis I spørger mig igen i morgen er jeg nok af en anden overbevisning. Jeg har jo bestilt en ny, men altså, hvornår jeg får den vides ikke. Jeg må ringe til 3 i morgen, de plejer heldigvis at være ret skrappe til det med kundeservice har jeg erfaret tidligere.

Da både videoer og billeder jo er døde sammen med mit lig af en telefon kan jeg derfor heller ikke vise jer den oprindelige graviditetsvideo fra uge 15 som jeg lovede, men jeg kan give jer en fra i dag, der opsummerer det meget fint.

RESUME:
Uge 15. Jeg har haft en del fysiske tegn på graviditeten denne uge. På den ikke så rare måde. Både plukveer og ømhed i bækken, hofter og lår begynder at sætte ind, hvilket irriterer mig grænseløst, fordi jeg gerne vil alt det jeg plejer og lidt til. Jeg begynder dog at indse, at det måske er en god ide lige at skrue en anelse ned for det fysiske ambitionsniveau, men vil omvendt også prøve at få styrket min fysik lidt op med både yoga og graviditetstræning.
Jeg har fortsat salte og fede cravings og synes særligt at sådan lidt syntetiske bouillon-agtige smage er lækre (hej pulversovs!), vi taler navne, selvom vi endnu ikke kender kønnet, og så har den værste panikfølelse lagt sig – Det skal nok gå! Og vi pisse glæder os 🙂