Teamwork og forelskelse, den perfekte balance…

Da vi var i Tivoli i sidste uge på Ottos fødselsdag, var kontrasten imellem mit forhold til min mand, og min svogers forhold til sin kæreste nem at få øje på og en anelse komisk. De har endnu ingen børn og lever i lidt af et langdistanceforhold, da min svoger pt turnerer verden rundt, mens hans kæreste har gang i sin egen karriere i København, så når de er sammen, er de selvfølgelig meget kærlige overfor hinanden. De holder i hånd, krammer, kysser, alle de der ting nyforelskede kærestepar gør. Og så var der min mand og jeg og vores femhundrede børn, der løb i alle retninger, og al kommunikation os imellem handlede primært om praktiske opdelinger, mødesteder og lortebleer. Og selvom der da var en arm om min talje et par gange og jeg slet ikke er i tvivl om, at vi også er vilde med hinanden, men bare lever et andet liv nu, så indrømmer jeg blankt, at jeg misundte de to unge smukke turtelduers kontakt en anelse, og pludselig følte at mit eget forhold var lige lovligt makkerpar-agtigt. Det fortalte jeg min mand om aftenen, der heldigvis smågrinende rystede på hovedet af mig, og nu har inviteret mig i byen på lørdag. Uden børn, sådan at den eneste koordinering bliver hvilket taxaselskab vi skal bruge og hvor vi skal spise. Jeg har købt en ny kjole til formålet og glæder mig overdrevet, for selvom jeg elsker vores leverpostejsliv sammen, elsker jeg også når vi er kærester.

Sgu egentlig ret privilegeret sådan både at have en samarbejdspartner og en ægtemand i et, når vi altså bare lige husker at få det balanceret på en måde så vi husker begge ting. At han så, i min optik (det skal man huske at sige – Vi skal nødigt have endnu en Bradley Cooper situation i kommentarfeltet;) ) er virkelig lækker, gør det bare endnu federe.

image

 

 

7 replies
  1. Skalotteløg
    Skalotteløg says:

    Ha ha, livrem og seler – man skal sti passe på med ikke at tage forbehold for alting, når man siger sin mening på nettet 😉

    Nu håber jeg ikke, jeg starter debatten op igen, men så den ikke dengang, så vil bare lige smide i puljen at: jeg Jan godt se, han ligner, synes også Cooper er temmelig læks 🙂
    Men han er lidt en røv i mange af de roller, han spiller, og det tager altså lidt af glansen. Så dér vinder din mand helt klart på point, for når han fx virkelig hører det, du siger, og bestiller date night pronto, så viser han jo, at han er en keeper. Og det er meget bedre end en Cooper 😉

    Svar
  2. A+K/VenterPaaVinBlog
    A+K/VenterPaaVinBlog says:

    Haha, jeg kender det godt – og veninder der dater, og er heeelt kulret med deres nye bekendskab.
    Og så står jeg der, og har været kæreste med min i nær 6 år – altså siden jeg var 20. Og kan absolut ikke fortælle noget spændende, men mere ala “så tog vi da lige ud og drak kaffe ved mine forældre” eller “nøj, vi drak os fulde i rødvin på hotellet og sang kiksede sange, som vi altid gør. Sikke tømmermænd vi havde i Zoologisk have næste dag”.
    Ikke noget newsflash eller Woman-klumme-cool over det, men meget mere.. leverpostej.
    Men sandenheden er jo, at det er det, jeg elsker – også selvom, det andet lyder mere eksotisk lige i det man høre om det. For bytte, det vil jeg ikke 😀
    (Og trods de mange års bekendskab, jeg får heldigvis stadig klap i røven ved køledisken, slipper kun hans hånd på gaden, når vi går i mellem en brandhane og får uddelegeret minimum et kvarters fodmassage i døgnet. Det er Leverpostejs-love, der vil noget)

    – A

    Svar
  3. Sandie
    Sandie says:

    Da jeg for mange (virkelig mange) år siden, slæbte din mand med til en Grand Avenue koncert, troede flere (unge tøser) at Michael var forsangeren fra Johnny Deluxe 😂 – Michael har altid været smuk, fra langhåret bassist i gymnasiet til nu… Og han er din! Og du er hans… Faktisk gør I kun hinanden end smukkere…. Nyd jeres tosomhed lørdag aften ❤️

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *