I øvrigt #59

  • Er det egentlig utroligt, at når nu jeg ikke bryder mig specielt meget om cola, faktisk elsker alt med cola-smag. Cola vingummi og cola is!
  • Fandt jeg nøglerne i en skuffe på børneværelset
  • Har vi måske droppet Bali igen. Økonomisk ved vi ikke helt hvor vi står, nu når min mand har været syg og jeg stadigvæk er nyopstartet.
  • Er vi herhjemme ikke de mest økonomisk fornuftige mennesker i verden. For eksempel har jeg i sidste uge købt vitaminpiller for 1200,-
  • Skal vi sgu se på et hus. Udenfor byen. HVAD? Ja. Sgu. Jeg er ikke helt overbevist, men kan godt se at det er freakin’ optur sted (og til jer der følger med på Snapchat: nej, det er ikke huset på Møn.) så jeg tager med og kigger, med jahat på, for min mands skyld.
  • Starter Otto i 1. klasse på mandag og jeg synes helt kliche agtigt, at det er fuldstændigt skørt at jeg har et 1. klasses barn.
  • Nu vi er ved det der med store børn, er det som om at Uma er gået fra at være baby til at være et barn sådan overnight nærmest. Skørt.
  • Lykkedes det mig at lave en genial drømmekage, to faktisk, til min mands fødselsdag i mandags. Det var lidt af en succesoplevelse, eftersom at det gik totalt galt sidst jeg prøvede. Så galt at jeg tudbrølede over det. Jeg var højgravid med Otto, og giver hormonerne skylden, men i virkeligheden er jeg lidt typen, der godt kan blive irriteret nok over sådan en episode, helt uden hormoner. Med andre ord, stay away, når der skal røres bearnaise eller andet i den avancerede ende. Jeg går amok.
  • Har jeg kun haft makeup på en enkelt gang i løbet af de sidste to-tre uger og jeg kan ærlig talt ikke huske, hvornår jeg sidst har haft BH på. Det er nok meget godt at min ferie slutter i overmorgen.
  • Giver jeg mig selv en challenge i august: Ingen pizza! … Lad os se hvor længe det holder.

Screen Shot 2016-08-03 at 21.55.21

 

12 replies
  1. Henriette // Blondinemor says:

    Sidst jeg forsøgte mig udi cup cakes endte jeg med i ren arrigskab at smide dem rundt i hele køkkenet – og nej jeg var ikke gravid. Så jeg forstår køkken-frustrationerne! Jeg holder mig generelt ude af køkkenet, da det som regel ender med et raseri anfald.

    Svar
  2. Cæcilie says:

    Jeg græd i raseri og gik en lang tur for at køle ned, da jeg skulle lave mit livs første brune sovs, som blev uspiselig. Der var ingen hormoner involveret, det var bare mig.

    Svar
  3. Lise says:

    Altså. Det der med hus, udenfor byen, forstads agtigt- det gjorde vi for 3 år siden og jeg har ikke fortrudt det et sekund. Det er og var for mig verdens bedste ide. Jeg elsker Vesterbro, hvor vi boede i mange år, aftenlivet på Istedgade, cafeerne, vinbaren lige nedenunder hvor vi boede etc. Men sagen var bare at vi ikke benyttede os af alle tilbudene mere efter vi fik børn, ihvertfald yderst sjældent. Og faktisk var det næsten mere stressende at have alle de tilbud lige for næsen af mig, når jeg alligevel ikke havde tid og mulighed for at nyde dem afslappet og som jeg kunne engang,nu med to små drenge, der ikke gad at gå på cafe mere end 5 min af gangen. Nu, som i aften hvor jeg lige hoppede i bilen, kører jeg bare ind til Vesterbro på 13 min når jeg har brug for det. Skulle lige købe noget tøj hos en anden sød blogger- og drøner hurtigt hjem igen bagefter – præcis som hvis jeg havde cyklet til Fredriksberg for at hente noget og hjem i gl dage. Det er easy peasy bare man har bil, vil jeg sige,, og jeg elsker min have, mine masser af kvadratmeter og plads i mit halvstore hus, masser af luft og solskin på terrassen og skide søde naboer. Vi har solgt en voldsomt dyr lejlighed og fået råd til to biler. Frihed på en anden måde, og rema og netto 700 m væk. Siger det bare. Jeg flytter måske tilbage, når jeg har fraflyttede voksne børn engang, men jeg tror det ikke. Jeg kan jo bare besøge mit gl hood, når jeg vil, hvis jeg savner det. Men jeg skynder mig ofte hjem til Hvidovre igen – af alle steder. Så go for it hvis du har lidt lyst til at trække stikket og fokusere på familielivet. Det blev nemmere for os herude. Og de har altså både brandgod sushi og brød og kager på Hvidovrevej 😉

    Svar
  4. Lika says:

    Do it. Vi søger selv et hus, men forklar mig lige, hvad folk laver, siden de har råd til huse på 4-5 mio??? Jeg fatter det ikke. Men hold op jeg glæder mig til at vi finder vores – GLÆDER mig.

    Svar
  5. Ann-Sofie says:

    Åh Gud- tillykke med drømmekagen🙏🏻
    Jeg har engang grædt i arrigskab over lagekager der blev ved med at fucke med mig!! Alt gik galt fødeskummen klaskede da jeg tilsatte hindbær, marcipan ville ikke rulles ud og da den stod færdig var den næsten for grim til at blive serveret!!!

    Svar
  6. camille says:

    Mega spændt på at følge huskiggeriet!

    Er selv super splittet mellem ønsket om at blive i byen – og ønsket om mere plads inde og ude…WTF to do..?

    Svar
  7. Anine says:

    Jeg har stået og hylet i raseri en nytårsaften over en meringue, der klaskede sammen på min citrontærte… Der var ikke andre hormoner involveret end mit sædvanlige skøre selv!

    Svar
  8. Katrine O. says:

    Ih jeg glæder mig til at følge med i det der med hus! Er også mega splittet! Vil bare slet ikke flytte fra Vesterbro og vi har også en stor lejlighed, MEN efter to uger i sommerhus kan jeg jo godt se hvor optur det er at åbne døren ud til ens EGEN have! Og børnene er jo vilde med det der natur…hehe!

    Mht. at tude over mad, så har jeg grædt over nogle ovnkartofler, der blev slatne på min søns 3-års fødselsdag. Jeg skyder stadig skylden på det faktum, at vi havde børnehaven hjemme til fødselsdag hele formiddagen og så stor familiemiddag om aftenen. Det var altså for meget på én dag…både for forældre og barn!

    Svar
  9. Louise says:

    Jeg har stadig traumer over den drømmekage, og jeg tabte ud af ovnen, så den blev helt flad og klæg. Og revnede. Fortæller stadig min kæreste, hvor meget det ærger mig, af og til. Det er over 13 år siden. 😀

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *