7 X august

Det er i dag årets sidste augustdag, hvilket giver anledning til endnu et 7Xindlæg… August har af gode grunde altid stået i Ottos tegn, da det jo trods alt er den måned han er født, men der er nu også sket andre ting, som er værd at dele.

i 2010 var Otto 1 år og jeg kan genkende mange af disse sætninger som jeg med garanti også siger til hans lillesøster.

i 2011 var jeg ret glad for Twitter

i 2012 var Otto tre år og sagde nogle virkelig sjove ting

i 2013 var jeg i Sunny Beach, Sikke et kulturchok i øvrigt, men eddermame sjovt at prøve…

i 2014 stod vi tidligt op og jeg mindedes dengang det var dagligdag, og frygtede ganske stille, at det ville ske igen. Havde nemlig lige fundet ud af at der lå en Uma i min mave.

i 2015 gav jeg en slags træningstips til de smådovne typer… Jeg skal vist også til at igang med de der videoer igen. Og så fortalte jeg om netop den dag, hvor jeg fandt ud af at jeg var gravid.

i 2016 rundede vi lige kort, men ret seriøst ideen om at flytte på landet… Det blev ved en ide, da Otto har skiftet skole, og vi derfor bliver i byen. Men jeg tror måske vi prøver Østerbro.

image

// Solbriller herfra (affiliate) //

Hvis du vil læse 7xindlæg fra de resterende måneder, findes de her:
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli

 

Gemte sager #6

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE

gs6

1.Godt nok har Uma også dem her, men derfor kan jeg vel også… Særligt nu når de er sat ned. 600,- HER

2.Jeg kan ret godt lide lag på lag for tiden, og at denne top gør det helt af sig selv, uden at jeg skal prøve mig frem med forskellige længder, gør mig glad. Der er ikke mange tilbage, og jeg snupper også en nu. 380,- koster den HER

3.Jeg skal til bryllup om nogle uger og overvejer kraftigt om det er denne jeg skal troppe op i. Av, den er flot! 380,- HER

4.Det er nok bare et spørgsmål om tid, inden jeg bliver træt af blå blonder… Men det er ikke sket endnu og denne er altså virkelig fin. 560,- HER

5.Jeg er dødtræt af jeans, og slår derfor til hver gang jeg finder et par bukser, der ikke er i denim. De her ser både rare og smukke ud, win! Vil bruge dem både til stiletter, sandaler, sneaks OG støvler. 380,- HER

6.Rare stribede kjoler er ikke ligefrem en mangelvare i mit skab, men jeg står faktisk lige og mangler en med lange ærmer, og her var den! Til 170,- HER

7.Til dage, hvor det skal være nemt, er kjoler som den her et ret godt bud. Lidt farve så det ikke bliver for kedeligt, lidt bindebånd til at fremhæve taljen, og så bare et par ankelstøvler eller en flad sandal til. Klar. 450,- HER

8.Jeg vil faktisk bare gerne have et par festlige sko, der ikke er sorte, og de her ser ovenikøbet ret rare ud, i hvert fald hvis man kigger på hælhøjden. Jeg har ikke kunne mærke min tæer i mange år, så det spidse skræmmer mig ikke. 350,- HER

9.Jeg gider godt have denne her på til bukserne oppe i punkt 5. Den er virkelig pæn synes jeg. 500,- HER

 

Teamwork og forelskelse, den perfekte balance…

Da vi var i Tivoli i sidste uge på Ottos fødselsdag, var kontrasten imellem mit forhold til min mand, og min svogers forhold til sin kæreste nem at få øje på og en anelse komisk. De har endnu ingen børn og lever i lidt af et langdistanceforhold, da min svoger pt turnerer verden rundt, mens hans kæreste har gang i sin egen karriere i København, så når de er sammen, er de selvfølgelig meget kærlige overfor hinanden. De holder i hånd, krammer, kysser, alle de der ting nyforelskede kærestepar gør. Og så var der min mand og jeg og vores femhundrede børn, der løb i alle retninger, og al kommunikation os imellem handlede primært om praktiske opdelinger, mødesteder og lortebleer. Og selvom der da var en arm om min talje et par gange og jeg slet ikke er i tvivl om, at vi også er vilde med hinanden, men bare lever et andet liv nu, så indrømmer jeg blankt, at jeg misundte de to unge smukke turtelduers kontakt en anelse, og pludselig følte at mit eget forhold var lige lovligt makkerpar-agtigt. Det fortalte jeg min mand om aftenen, der heldigvis smågrinende rystede på hovedet af mig, og nu har inviteret mig i byen på lørdag. Uden børn, sådan at den eneste koordinering bliver hvilket taxaselskab vi skal bruge og hvor vi skal spise. Jeg har købt en ny kjole til formålet og glæder mig overdrevet, for selvom jeg elsker vores leverpostejsliv sammen, elsker jeg også når vi er kærester.

Sgu egentlig ret privilegeret sådan både at have en samarbejdspartner og en ægtemand i et, når vi altså bare lige husker at få det balanceret på en måde så vi husker begge ting. At han så, i min optik (det skal man huske at sige – Vi skal nødigt have endnu en Bradley Cooper situation i kommentarfeltet;) ) er virkelig lækker, gør det bare endnu federe.

image

 

 

Gårdhygge med Somersby da sommeren gad

INDLÆGGET ER SPONSORERET

image

Vi har været ret gode til at udnytte sommeren de dage, hvor solen har fyret den af. Faktisk er det blevet til en hel del arrangementer, både i venners gårde og haver og i vores egen skønne gård. Der har virkelig været gang i grillen (og i pizzeriaet i vores bygning, ahem!)
Da jeg jo har indgået et samarbejde med Somersby, er det selvfølgelig blevet serveret til de fleste af vores komsammener, særligt dem hvor der netop har været pizza og grill involveret.

image

image

Netop fordi at de fleste i vores omgangskreds kender Somersby fra da vi var yngre, har det været sjovt at se deres reaktioner på særligt de nye smage, og det er ret tydeligt at særligt versionen med rabarber vinder point, Blueberry er også populær (det er for eksempel min personlige favorit), mens at den med æble giver associationer til lidt vildere sommeraftener da vi alle var lidt fastere i kødet og kunne holde til lidt længere fester, og ikke bare dagsarrangementer, der primært har været det vi har gjort os i denne sommer.

image

image

Hvis sommeren er slut nu, er jeg i det mindste glad for, at der stadigvæk er et par dåser Somersby rabarber i vores køler, som vi kan knappe op på altanenen i noget efterårssol – og forhåbentlig frembringe minder om vores voksne sommer i 2016.

I kan følge Somersby på både Instagram lige her og på Facebook HER.

For mange forandringer?

Jeg tror alle forældre kan nikke genkendende til den der nagende følelse af tvivl, der ind imellem overskygger fornuften. Tvivlen om man gør det godt nok, om man træffer de rette valg for sine børn og om de kan holde til dem. Sådan har jeg det i hvert fald, særligt lige for tiden. Der sker meget i vores liv pt, og selvom at det var en succes med Ottos nye klasse i fredags, var det alligevel ikke super fedt at skulle følge ham afsted i morges, da han flere gange gav udtryk for ikke at have lyst. Hvilket jeg virkelig godt forstår, for det er sgu svært at starte op i noget nyt. det synes jeg stadigvæk det er. Nye klassekammerater, nye lærere, nye lokaler, nye rutiner og endda i omgivelser han slet ikke kender – På den gamle skole kendte han jo alle gader omkring, han ville endda selv kunne gå hjem hvis det skulle være. Her er han langt væk hjemmefra og kender ingen rigtigt endnu. Gulp!

Jeg lader ikke min egen usikkerhed smitte, og jeg gør et stort nummer ud af at normalisere hele situationen, og forsøger at finde balance i at anerkende hans tøven omkring alt det nye, imens jeg opmuntrer og taler det op. Indtil videre med gode resultater. Men jeg indrømmer gerne, at jeg godt gad at spole tiden nogle uger frem, til der hvor det forhåbentlig ikke længere er nyt og skræmmende længere.

At vi oven i hatten også står og (forhåbentlig) snart skal flytte, bliver flere nye ting at skulle deale med, men i det mindste har vi voksne en ide om, at det er det helt rigtige vi gør, og så må den der lille tvivl nederst i maven altså lige tage en slapper. Det bliver godt! Det skal det.

image

Older posts