Tøseweekend

Otto, Leo og min mand kører til Sverige i dag. De skal sove i naturen, spise mad lavet på bål og hugge i noget træ med en nyindkøbt økse, der har fået mere opmærksomhed i de sidste par dage, end sådan en byrotte som mig kan gøre sig klog på. Uma og jeg springer over og har tre dage for os selv. Det bliver helt skørt kun at have et barn, men jeg glæder mig til lidt tøsetid.
Jeg forestiller mig noget med en masse trilleture, to-go kaffe og legeplads besøg, sikkert iført regntøj, men det kan nu også noget, og måske en tur i Frederiksberg centeret efter lidt tøj, da det kære pigebarn vokser hurtigere end ukrudt og igen er vokset ud af ALT hendes tøj. ‘Søde stumpebukser’ sagde damen i Føtex i går og hentød til de stribede engang-langbenede gamacher, der sad udspilet på min meget lange og runde baby.
Jeg glæder mig. Både til at være alene med Uma, men også til at høre om drengenes udflugt, som der altså er sat tårnhøje forventninger til. De skal leve af ristede skumfiduser, klatrer i træer, sove i telt og jeg hørte i morges at Otto spurgte sin far om der mon var mulighed for, at de ville møde en elg. På en måde håber jeg ikke, at det kommer til at ske, men omvendt vil det nok blive en oplevelse for livet, selvom det sgu nok bliver det uanset.
Jeg er i det hele taget kæmpe fan af at have en mand, der elsker natur og som orker at tage ungerne med på den slags eventyr. Også selvom det ind imellem skaber lidt uenighed herhjemme, sådan i fremtids-øjemed, noget jeg faktisk måske tror, at vi har fundet en løsning på, men lige netop det er et helt andet indlæg. En anden dag. Nu skal Uma og jeg lige nyde de sidste timer med drengene.

image

 

12 replies
  1. Lotte says:

    Jamen, nu kom jeg igen til at lyde som en sur kælling… Det er jeg altså ikke! Omgås bare hovedsagligt mænd, så må lige stille et opklarende spørgsmål: Hvorfor sker der det med kvinder når de bliver gift at de konstant siger og skriver Min mand istedet for at skrive mandens navn? Er det for at forsikre andre kvinder om at man er blevet gift, er man selv lidt overvældet over at man er blevet gift eller er det ligesom børn der ikke ved hvad deres forældres navne egentlig er? Sidder selv og griner lidt over det sidste forslag, selvom jeg godt ved at det for nogen er et dødsens alvorligt emne, det der med min mand…
    Kh hende uden en mand 😉

    Svar
      • Lotte says:

        Åh gudskelov, jeg troede jeg var den eneste!
        Jeg var sammen med min ex-kæreste i 14 år, og kaldte ham sjældent min kæreste når jeg snakkede om ham, eller folk spurgte. Han har jo et navn…

        Svar
    • Christine says:

      Nu er det nok meget individuelt hvorfor folk gør som de gør, men jeg kan da svare for mig selv.. Jeg kalder også ofte min mand for ‘Min mand’.. For mig handler det om at det nok er det fineste og dejligste ‘kælenavn’ jeg har til ham.. Det indikerer på alle måder alt hvad han er for mig (sød, sjov, dejlig, flot, stærk, den bedste plus meget mere, men alt i alt at han er min mand, eller ‘Manden (for mig)’..) Og så er det også fordi jeg er ufatteligt stolt af ham.. 🙂 At han så tilmed, rent juridisk, er ‘Min mand’, gør selvfølgelig bare sagen endnu mere fantastisk, men egentlig handler det om andet og mere end bare det.. 🙂 – Jeg kaldte ham det også før jeg fik papirer på ham! 😉 God weekend! 🙂

      Svar
    • Sneglcille says:

      Det gjorde jeg nu også før vi blev gift. Jeg har aldrig rigtig brugt hans navn her på domænet, så der er det enten freelancer eller min mand. Der er ingen dybere mening med det, tænker slet ikke over det.

      Svar
  2. Dorte says:

    Jeg tager med på den slags ture og ønsker mig en økse til min fødselsdag. Jeg har allerede en foldesav. Fuldstændig uundværligt. Måske ville din mand blive glad for sådan en?
    /Dorte

    Svar
  3. Dianna says:

    Jeg synes da, det giver god mening at kalde ham for sin mand. Jeg tænker, at når man kalder ham ‘min mand’, bliver han lidt mere anonym. Jeg kalder også altid min mand ‘for min mand’ over for folk, jeg ikke er tætte med. Dog kalder jeg ham ved navn overfor mine venner og veninder.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *