Langsom lørdag, slik til morgenmad og savn

image

Jeg er lige vågnet, klokken er halv ni, men bliver liggende i min seng lidt endnu, fordi jeg kan.

I dag kommer mine børn og min mand hjem fra miniferie. Jeg glæder mig helt ustyrligt til at kysse dem alle tre, til at høre Otto fortælle om dagene hos farmor, til at se Umas nuttede tegneserieansigt, til at sove ved siden af min mand, og ikke katten, der har været så flink at overtage hans plads de sidste dage.

Men først, skal jeg lige ligge lidt længere, måske hente noget kaffe med herind og måske se et lille bitte afsnit Transparent. Måske.

Egentlig var min plan at bruge tiden, inden de kommer hjem, på at gøre lidt rent, men jeg skal ærligt indrømme, at det lige i skrivende stund er lidt svært at finde gejsten til det. Til gengæld har jeg lige spist resterne af det slik jeg blandede i torsdags, som morgenmad. Det er med andre ord nok meget godt at børn og mand kommer hjem snart, så det ikke går op i slikbrunch og Netflix det hele.

God lørdag

9 replies
  1. Frida Andersen says:

    Hej SneglCille,
    Har du ikke lyst til at lave et indlæg om blogging og økonomi? Fx hvilke forpligtelser der ligger i at lave sponsorerede indlæg (generelt set), og hvor meget du får for at lave et indlæg. Også helt generelt. Hvilke dilemmaer du oplever, og hvordan du tackler det? Jeg ved godt, at det kan virke grænseoverskridende, men faktisk tror jeg det vil bidrage til gennemsigtighed og forståelse fra os læsere og i sidste ende MEGA meget respekt, fordi alt det med økonomi og spons er totalt tys-tys i bloggerland 🙂

    Svar
    • Sneglcille says:

      Hej Frida
      Jeg synes økonomi er enormt personligt. Jeg har skrevet en anelse om sponsoreret indhold tidligere og gør det sikkert igen. Men at gå i detaljer om honorar har jeg ikke lyst til. Bloggere tjener jo heller ikke det samme, da vi har vidt forskellige læsertal, og kunder 🙂

      God dag, og tak for din kommentar

      Svar
  2. Birgitte says:

    Hej sneglCille
    Jeg står pt. i mit livs krise. Min kæreste har været mig utro. Han indrømmer det efter jeg selv har fundet ud af det. Han er ked af det(med ægte tårer!). Jeg kom til at tænke på dit turbulente forhold da Otto var lille, og tænkte om du måske ikke kan give et godt råd (eller bare et lille internetkram)? Jeg har besluttet mig for at jeg vil prøve at give vores forhold en chance og prøve at rede det. med det er jo f…… hårdt! og hvordan kommer vi videre?
    Jeg prøver desperat at lede efter de gode historier fra ægte mennesker (som jer) og ikke mine veninder som aldrig har prøvet det og som siger at jeg bare skal pakke mine ting og skride.. for det kan jeg ikke….

    Svar
    • Sneglcille says:

      Kære Birgitte
      Hvor er det skrækkeligt.
      Jeg har skrevet lidt om det der med at tilgive HER
      Min bedste råd er, at du skal gøre op med dig selv, om du er klar til at tilgive. Altså fuldstændigt at sætte en streg over det og viske tavlen ren. Det skal tales igennem, du skal have afløb for din vrede og sorg, men derefter er det så overdrevet afgørende for jeres fremtid, at det ikke bliver sådan et betændt emne som du hiver frem og bruger imod din kæreste. Det gjorde jeg nemlig selv i starten af mit forhold, da vi prøvede igen, og det gør ingen nytte for nogen. Det skal bearbejdes og måske skal I overveje at tale med en terapeut. Det behøver ikke være et længere forløb, måske er et et enkelt møde eller to nok, men det kan virkelig hjælpe at få nogle redskaber til at komme videre fra det. Det kan sagtens lade sig gøre, men det kræver at du er villig til at tilgive og kan genfinde tillid til din kæreste. For hvis I ikke stoler på hinanden, er der ikke noget at bygge videre på. Det er i hvert fald min erfaring.
      Jeg ønsker dig alt godt, og jeg håber at I kommer ud på den anden side, stærkere end før. Det kan man godt.
      Kæmpe knus

      Svar
    • M says:

      Kære Birgitte!
      Jeg tænkte, at jeg også lige ville sende dig et kæmpe kram. Og en lille historie fra et rigtigt menneske. Jeg har også været der. Da vores fælles barn var 6 måneder. Det er 2 år siden nu, og vi er stadig sammen og har det godt. Jeg kan godt forstå, at du ikke kan gå fra ham. Jeg kunne heller ikke. Man kan godt komme gennem det. Det er hårdt og surt og uretfærdigt, og det skal bearbejdes. Men når man elsker hinanden kan man godt komme igennem det. Det er hårdt arbejde, men det kan klart lade sig gøre. Igen – KÆMPE kram til dig! <3

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *