Ændrede planer… Lidt mere savn og lidt flere drinks

Han ringede hjem og plaprede uafbrudt i fem minutter om, hvor meget de hyggede sig. Glæden i hans stemme gjorde det umuligt for mig ikke at smile fra øre til øre. Min mand fortalte om hvordan drengene har malet en flagstang sammen med farmor, hvordan Uma vandrer rundt på gårdspladsen og råber af fuglene og katten, hvordan Otto har slået telt op og indrettet et værelse sammen med sin fætter oppe i den gamle lade, at de falder i søvn sekundet deres små smukke hoveder rammer puden og hvor glade de er.

De bliver et døgn mere.

Også selvom jeg fysisk næsten ikke kan holde ud at være væk fra dem længere. Jeg kunne selvfølgelig tage derud, men vi har ikke pasning til katten og jeg må jo ærligt indrømme, at jeg ikke helt deler deres glæde for landlivet, så jeg lader dem om at plukke kirsebær og male flagstænger, mens jeg bliver i bilosen, hvor jeg nu engang har det bedst. Jeg tænkte først, at jeg passende kunne få arbejdet lidt i aften, da jeg har en sidste deadline, der ånder mig i nakken, inden jeg kan holde rigtig ferie. Men så tikkede der altså en besked ind fra min ældste veninde, som bød på drinks senere, såeh, drinks it is. Jeg vil dog forsøge, at få styr på det der rengøring jeg påstod jeg ville ordne tidligere, inden der går drinks og stilletter i den. Lige om lidt.

Endnu engang: Hav en fantastisk lørdag derude.
Jeg er i øvrigt enormt aktiv på Snapchat i disse dage, så kom med, hvis I vil: Sneglcille hedder jeg også der, eller Cecilie Rubini. Man kan vist søge/tilføje via begge brugernavne.

 

 

Langsom lørdag, slik til morgenmad og savn

image

Jeg er lige vågnet, klokken er halv ni, men bliver liggende i min seng lidt endnu, fordi jeg kan.

I dag kommer mine børn og min mand hjem fra miniferie. Jeg glæder mig helt ustyrligt til at kysse dem alle tre, til at høre Otto fortælle om dagene hos farmor, til at se Umas nuttede tegneserieansigt, til at sove ved siden af min mand, og ikke katten, der har været så flink at overtage hans plads de sidste dage.

Men først, skal jeg lige ligge lidt længere, måske hente noget kaffe med herind og måske se et lille bitte afsnit Transparent. Måske.

Egentlig var min plan at bruge tiden, inden de kommer hjem, på at gøre lidt rent, men jeg skal ærligt indrømme, at det lige i skrivende stund er lidt svært at finde gejsten til det. Til gengæld har jeg lige spist resterne af det slik jeg blandede i torsdags, som morgenmad. Det er med andre ord nok meget godt at børn og mand kommer hjem snart, så det ikke går op i slikbrunch og Netflix det hele.

God lørdag

Ændrede prioriteringer eller ny fokus?

image

Det er klart at bloggen har udviklet sig, igennem de små syv år den har eksisteret. Det har jeg også, heldigvis.
Jeg synes at begge, både bloggen og personen bag, er blevet stærkere og bedre i mange henseender. Jeg ved, for det fortæller I mig, at mange af jer er vildt glade for den udvikling der har været efter jeg valgte at gå all in på bloggen, også selvom det betyder både spons og affiliate. Der er meget mere mode og skønhed end nogensinde før, og jeg synes selv at det er SÅ sjovt at lave. Jeg bliver aldrig 100% modeblogger, og de personlige indlæg vil altid være her, så det er ikke fordi at bloggen kommer til at ændre sig drastisk, ikke mere end den allerede har gjort.

Jeg oplevet dog også at enkelte læsere har slået op med mig, eller med Sneglcille, da de ikke bryder sig om retningen bloggen har taget og stadigvæk tager, og nogle mener at den kommercielle side af Sneglcille ikke er ægte. Det er selvfølgelig sådan det er i et medie som blogging, nogle bliver hængende, nogle står af og nye kommer til. Det har jeg det rigtig fint med. Jeg vidste godt, at nogle ville stå af, da jeg tog beslutningen om at gøre Sneglcille til min levevej. Sådan er gamet. Jeg kan ikke gøre alle glade. Men jeg kan heldigvis gøre mig selv glad, og det er en fed følelse, som forhåbentlig gør mig til et bedre menneske og en bedre blogger.
Jeg er glad for mit valg og jeg er glad for min retning og udvikling. Jeg vil sindssygt gerne skrive om mode og skønhed. Det var trods alt mit job i mange år inden jeg gik forretningsvejen med bloggen, så for mig er det helt naturligt at rykke den fokus herover når nu jeg ikke længere har et outlet til det andre steder. At det i enkeltes øjne virker påtaget, falskt eller malplaceret er en skam, men som med så meget andet, kan jeg ikke gøre noget ved det, andet end at være ærgerlig over at de ikke længere har lyst til at følge med.

En enkelt af dem, der har måtte forlade bloggen, skrev at hun synes mine prioriteringer havde ændret sig for meget. At jeg gik for meget op i alt for dyre mærker, ferier og cremer. Det passer ikke, men det er rigtigt at det fylder langt mere herinde end tidligere. Og hvis det er med til at gøre, at man ikke længere kan følge med her, så er det selvfølgelig helt ok, ærgerligt, men fuldstændig okay.

Noget jeg har øvet mig længe på og klart er blevet bedre til er det her med ikke at tage mistede læsere og kritik personligt, og det har min nye retning i den grad hjulpet på, måske netop fordi at her nu også er alle de andre ting og ikke ‘bare’ mine tanker og mit liv. Og så vil jeg hellere forlades på grund af dyre sko og affiliate end på grund af at man synes jeg er blevet en idiot, eller var sjovere da jeg var single.

Min pointe er, at jeg er så glad, stolt og tilfreds med bloggens udvikling og jeg har blod på tanden som aldrig før. Jeg håber det skinner igennem. Mine prioriteringer er uændrede, opsætningen og konstruktionen her i det virtuelle, har bare taget ny form. Jeg elsker mode, jeg elsker at skrive, og jeg elsker sgu også jer. Endnu engang tak. Tak, fordi I gør det muligt for mig.

 

 

STORYTEL … Når øjnene skal holde fri

INDLÆGGET ER SPONSORERET

image

Nu har jeg efterhånden prøvet Storytel siden starten af året med stor succes, og jeg har foruden at få mine børn hooked også fået min mand, der ellers er af den overbevisning at bøger skal læses og ikke lyttes til, med på vognen også.
Det er ingen hemmelighed, at det der ‘tvang’ ham ud i at afprøve konceptet var den sygdomsperiode han lige har været begravet i. Da hans hovedsmerter blev bedre, var han fortsat lysfølsom, men begyndte at kede sig. Fjernsyn og computer var totalt udelukket og jeg foreslog ham at lytte til bøger i stedet. Det har han gjort og gør stadigvæk, og jeg tror faktisk ikke det er sidste gang, også selvom han gudskelov nu er i bedring og meget snart er sit gode gamle jeg. Han benyttede sig en del af sleepfunktionen, som man kan indstille til at slukke bogen efter den tid man beder den om, hvilket var perfekt for ham, da han kunne sætte den til en time af gangen. Jeg har ikke selv prøvet den funktion, da jeg oftest lytter til bøger, når jeg er på farten, men jeg kunne godt finde på at bruge det, hvis jeg en aften lytter inden jeg falder i søvn. Det er i hvert fald en ret fed måde at slukke lidt for tankerne, der for mig godt kan holde mig vågen og gøre det besværligt at falde i søvn.

IMG_1302

Min mand har i de sidste par dage lyttet til Khaled Hosseinis ‘Og bjergene gav genlyd’ – Og er endelig færdig med den, så jeg har kunne tage over – Den er GOD!

Det eneste men jeg kan komme i tanke om i forhold til det her med at lytte til bøger er, som mange af jer også har nævnt, at det er altafgørende hvilken stemme, der læser dem op. I nogle tilfælde har jeg hurtigt vænnet mig til stemmen, i andre er det behageligt fra første ord og så er der dem, man ikke vænner sig til og så har jeg faktisk givet fortabt og fundet en anden bog i stedet for. Dog synes jeg at det i langt de fleste tilfælde er gode oplæsere. Gad vide hvordan man får sådan et job egentlig? Det gad jeg da faktisk godt at have on the side, nå, sidespor. Lydbøger holder, er konklusionen!

Hvis du endnu ikke har fået afprøvet Storytel selv, så kan du stadigvæk nå at få 30 dages gratis prøveperiode, lige HER

Jeg tager i øvrigt hjertens gerne imod boganbefalinger, da jeg efterhånden har fået lyttet til alt på min virtuelle boghylde. På nær de der Lars Kepler bøger. Jeg tør simpelthen ikke.

image

Indlægget er betalt af Storytel. Holdninger og ord er ikke købt.

Alene hjemme og snart ferieklar

Screen Shot 2016-07-07 at 14.59.51

Det er helt tydeligt at mærke, hvordan sommerferien for de fleste er i fuld gang og for andre er lige om hjørnet. Jeg holder selv en anelse ferie fra i næste uge. Så i denne uge får den fuld smadder på arbejdsfronten, mens min familie er taget ud til ungernes farmor for at holde lidt ferie.
Bloggen kommer selvfølgelig til at blive opdateret i de næste uger, men der vil nok være flere planlagte indlæg fremfor de spontane, selvom det plejer at være omvendt.

Min mand og børn er som sagt udenbys de næste dage og jeg må indrømme at jeg efter sidste uges ret intense tilstand med en sengeliggende mand, to sommerferiebørn og mit arbejde, nyder at være alene hjemme i langt højere grad end, hvis det bare havde været en hel normal hverdag,Jeg savner dem selvfølgelig, men det at jeg kan være på kontoret uden bagkant, at jeg kan sove til jeg vågner, at jeg kan drikke vin efter arbejde, uden at skulle koordinere det helt store på hjemmefronten, og at jeg i aften kan cykle sent hjem, købe takeout og se reality-tv i mit nattøj, helt alene, er lidt ekstra lækkert.

I morgen skal jeg udover at arbejde, ud og spise med to mennesker, som jeg engang så hver dag, og nu savner helt latterligt. Nemlig min workhusband og workwife fra min tid på ELLE. Savn! Så der bliver altså lidt at se på i Fredagsfølgeren, som bliver lidt en kontrast til sidste uge.

Rigtig god torsdag til jer, både I der er på ferie og jer der arbejder endnu.

 

Skjortekjole og gemte sager

INDLÆGGET ER LAVET I SAMARBEJDE MED ASOS OG INDEHOLDER AFFILIATE

index

Jeg er ret pjattet med min nye skjortekjole, selvom den muligvis er en anelse kort (og krøllet, hov!) , men fordi den er sådan lidt office-agtig gør det mig ikke så meget. Alternativt kan man bruge den over bukser, tænker jeg. I sidste uge brugte jeg den som skjorte til et par jeans, hvor jeg bare proppede skørtet ned i bukserne, det fungerede også ret godt. Den koster knap 500,- lige HER

Og så et lille kig ind i mine ‘Saved items’ ….
gemt5

Farven, ærmerne, længden, jeg elsker den! Til flade sandaler, til sneaks, til stiletter. Den er perfekt. 435,- HER

Jeg ejer faktisk en del AJ Morgan briller, der trods deres lave pris er i rigtig fin kvalitet. Dem her ligner ikke noget jeg har, og jeg har på fornemmelsen at de vil passe til de fleste ansigter. Jeg håber i hvert fald de passer til mit, for jeg har lige købt dem. 131,- HER

Virkelig længe har jeg søgt efter en langærmet buksedragt og egentlig havde jeg forestillet mig at den skulle være sort, men denne er simpelthen så flot! Til mine nye støvler og en cardigan til hverdag, og med stilletter og læbestift til fest. 550,- HER

Jeg kan virkelig godt lide toppe som den her, der gør et par jeans og flade støvler til et interessant outfit. Den er (også) fra ASOS white og koster små 500,- HER

Nu har jeg sværmet om denne i et par uger og jeg må nok snart få den hjem og prøve, for den er helt perfekt til sommerfester, selvom jeg vist ikke lige har nogle i sigte, men altså… Den måtte bare gerne blive sat en anelse ned, da den lige nu koster 925,- HER

Jeg ville SÅ gerne have glimer gummistøvler da jeg var barn, og jeg kan simpelthen ikke huske om jeg nogensinde fik et par (mor, det må du vide?) men i hvert fald tror jeg sgu at jeg skal have mig et par nu. De koster 228,- HER

Hvid nedringet trøje som vil være så fin til blå jeans og flade sandaler. …Det eneste der holder mig fra at klikke den hjem er mit indtag af chokolade kombineret med min motorik. Men fin er den. 600,- HER

Jeg har et par ankelstøvler, der minder om dem her, og da de synger på sidste vers, tror jeg at det her er erstatningen. Højden gør at de er perfekte til hverdag, men også snildt kan komme med på restaurant og til fest. Til jeans, til strømpebukser, til bare ben. De virker til det hele. Den slags items er jeg fan af. Prisen er også rar. 350,- HER

Cold shoulder kjole, der slet ikke minder om noget jeg har og ved første øjekast ikke er min stil, men jeg drages altså til den, og tror nu alligevel at jeg kan finde plads til den i skabet og en anledning til at smide den på. 381,- HER

Indlægget er lavet i samarbejde med asos, men er udarbejdet af mig – Alle links er affiliate, hvilket betyder at jeg modtager en procentdel af salget.

 

 

 

Andedammen CPH er åben!

Screen Shot 2016-07-06 at 10.51.35

Selvom det ikke ser helt sådan ud, når man kigger ud af vinduet, så siger kalenderen altså, at det er juli måned. Det åbenbart ikke er lig med sommervejr, men det betyder til gengæld, at Canas og mit  kontorfællesskab officielt er åbent. Vi mangler stadigvæk at få de sidste møbler og detaljer på plads, men det kommer stille og roligt. Alle pladser er delt ud til søde bloggerdamer. – Frederikke flyttede ind i går og i løbet af de næste par uger kommer de sidste tre, og jeg må sige at vi seks tilsammen udgør en broget, men stærk og ret sej flok.

Vi har valgt at kalde kontoret for Andedammen CPH. Navnet kom helt af sig selv, da der i vores køkken er et stort maleri på den ene væg af en andedam, og så er det på en eller anden måde sådan en fin positiv pendant til en hønsegård, hvilket man skulle tænke at seks kvinder samlet hurtigt kunne udvikle sig til at være, en hønsegård, men nej, selvfølgelig ikke her i Andedammen.

I kan følge med i kontorets dagligdag på Instagram @andedammencph hvor vi også løbende vil præsentere Andedammens beboere.

Screen Shot 2016-07-06 at 10.51.58

Mad skal spises + opskrift på quinoadeller

INDLÆGGET ER SPONSORERET

IMG_0837

Nu har jeg afprøvet app’en Mad skal spises i en måneds tid og selvom jeg må indrømme, at der er en klar overvægt af kød på den, hvilket jeg personligt ikke selv kan bruge til noget, så har den alligevel været nyttig. Jeg har både fundet koldskål, grønkål, bønner, skyr og mange andre ting, væsentlig nedsat.

Det er ret hyggeligt sådan at browse igennem de forskellige varer på appen, og i forhold til da jeg startede er der nu en del flere varer, så det lader til at folk har fået øjnene op for den. Jeg håber også at der er nogle af jer, der vil tage den i brug. Den er nem at bruge og ret overskuelig. Jeg har selv uploadet varer til den og så har jeg som sagt fundet gode tilbud, der har fået mig til at gå i andre butikker ind imellem og ikke kun i min elskede Irma.

IMG_1179

For nogle dage siden lykkedes det mig endda at handle ind til en af mine favorit-retter, da jeg både fandt en broccoli og en pose quinoa nedsat. Det er en af de retter som i den grad omfavner koncept ’stop madspild’ da det kan laves med det man har i grøntsagsskuffen, eller bare de grøntsager, der er ved at være lidt trætte i det, som typisk er dem man kan finde via appen. Opskriften er nederst i indlægget her.

Appen kan downloades til alle smartphones.
Til iPhone HER
Eller til Android HER

IMG_1178

Quinoafrikadeller med grøntsagsfritter og mayo (til cirka 4 personer):

1 dl ukogt quinoa
2 gulerødder (eller andre grøntsager. Squash, brocolli, spinat, pastinak eller grønkål for eksempel)
1 løg
1 tsk chili (jeg bruger bare sambal olek, men frisk eller tørret chili fungere også fint)
1 spsk timian
En håndfuld hakket persille
2 æg
4-5 spsk mel
salt og peber
Kokosolie og smør til stegning

Fritter:
2 søde kartofler
1 bagekartoffel
1 broccoli
Olivenolie og solsikkeolie
Salt

Chilimayo og citron/dijon mayo:
2 x 5 spsk god mayo (gerne hjemmerørt, men personligt bruger jeg bare Hellmans)
1 tsk sambal olek
en halv citron
1 tsk dijonsennep

Kog quinoa og afkøl (jeg hælder bare kold vand over når det er kogt færdig og sier vandet fra)
Bland quinoa med æg og mel og stil til side

Riv eller hak løg og  grøntsager
Tilføj persille, timian, chili, salt og peber

Bland de revede grøntsager med quinoablandingen og stil farsen på køl

Rens og skræl kartofler, skyl broccoli og skær det hele til pomfritter
Vend dem i en skål med olivenolie og solsikkeolie (cirka 2 spsk af hver)
Spred dem ud på en bageplade med bagepapir under og drys med salt
Bages i ovnen på cirka 200 grader i 20 min. Vend/rør i dem og giv dem 10 minutter ekstra eller indtil de ser færdige ud. Broccolien må gerne se en anelse brændt ud, det smager mega godt til de søde kartofler.

Når fritterne har fået de første 10 minutter, kan du gå i gang med at stege dellerne.
Jeg steger i en spsk kokosolie og en lille klat smør.

Farsen skal ikke formes, men bare klattes ud på panden med en spiseske. De skal cirka have 4 minutter, før du vender dem, da de ellers kan falde fra hinanden.
Steg dem gyldne.

Mayo:
Du skal bruge to skåle.
Put fem spsk mayo i hver skål. I den ene blander du sambal olek, i den anden saften fra en halv citron og en spsk dijonsennep. Rør godt. Færdig!

Server det hele sammen, og eventuel med en salat til. Avocado og spinatblade vendt i olivenolie og citron for eksempel, simpelt med SÅ godt!

 

 

At vælge uddannelse fra

I min makeup-video den anden dag nævnte jeg kort det der med, at jeg aldrig har kørt i studentervogn, da jeg ikke er student. Siden da har særligt min mailbox været fyldt til randen med spørgsmål og ikke mindst nysgerrighed, der både går på, hvordan pokker det så lige er gået sådan, at jeg både har været ansat på magasiner og i store virksomheder, om jeg vil skrive lidt nærmere om det valg og om jeg har råd til andre, der har valgt en anden vej end uddannelsesvejen.

Det er naturligvis noget jeg har en del af sige om, men da jeg af gode grunde kun har min eget historie og erfaringer at trække på, kan jeg jo kun tale helt for mig selv.

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at det der med at springe fra og tage den autodidakte vej, absolut ikke er noget jeg som udgangspunkt anbefaler unge mennesker at gøre. Uddannelse er godt, rigtig godt. Og det der med ‘at have noget at falde tilbage på’ som de fleste af os har hørt en del gange, det er der helt bestemt noget om, men det har nu aldrig skræmt mig.

Men det er muligt at nå langt uden. Jeg havde en årrække ret svært ved at acceptere mit valg. Jeg følte mig forkert og en anelse flov over ikke at have nogen som helst papirer på noget, udover en niende klasses eksamen. Men lysten til at uddanne mig var der simpelthen ikke.
Jeg har altid været ambitiøs og målbevidst, men har nok udadtil virket en anelse flyvsk, da jeg ofte får ideer om alt muligt jeg gerne vil, og indimellem går fra en retning til en anden. Fælles for mine drømme og mål har det dog altid været ord og formidling, der har haft mit hjerte. Jeg og vist også mine forældre har siden jeg var helt lille vidst at det med garanti ville være min skriveglæde, der afgjorde min fremtid.

Jeg er ikke længere flov eller irriteret over ikke at have færdiggjort en uddannelse. For det valg har givet mig en masse andet godt, særligt da jeg accepterede og stod ved den beslutning i stedet for at undskylde den. Jeg har oplevet langt mere end hvis jeg havde taget skolevejen. Jeg har rejst en hel masse, haft underlige jobs, arbejdet virkelig hårdt og banket på en masse døre, fået hundredvis af afslag, men også nogle få men gode chancer for at bevise mit værd. Nu har jeg den fordel, at jeg i forhold til mange af mine jævnaldrende, der har lange flotte uddannelser, har en helvedes masse erfaring. I mere end ti år har jeg været på arbejdsmarkedet og da jeg for fem år siden forlod mit ellers stabile og vellønnede job som projektassistent i en stor virksomhed, en stilling jeg havde arbejdet mig op til, fra at starte med at arkivere filer og rydde op i ringbind, jeg fik en ugentlig klumme i en avis, og derfra gik der få uger og så havde jeg mit første freelancejob, hvor jeg udviklede strategi og content til Cover Kids, dengang det fandtes. Et par måneder senere blev jeg ansat hos Aller, hvor jeg først havde et kort ophold på en sladderredaktion og derefter sad i to år hos ELLE og IN som skrivende webjournalist.

Jeg støder selvfølgelig fortsat ind imellem på fordomme og løftede øjenbryn over min ikke-skolede baggrund, men langt oftere er det modsatte tilfældet. Sådan var det ikke da jeg var yngre. Jeg tror simpelthen det skyldes, at jeg er blevet ældre og både hviler fuldstændig i det nu, og på en eller anden måde har fået vist mit værd. Jeg ved at særligt mine forældre har haft ondt i maven over mine valg ind imellem, men de har støttet mig 100% hele vejen, og er i dag enormt stolte af mine bedrifter. Det er jeg faktisk også selv.

Nu er jeg jo så blevet selvstændig og jeg tror på en eller anden måde at min lidt rodede baggrund og mange afslag og nedture, kombineret med succesfølelsen når noget er lykkedes på trods af at jeg absolut ingen skolepapirer har, har været med til at give mig modet til at tage det sidste skridt mod springet ud i det jeg er i nu.

Men nej,  jeg har jo så ikke noget at falde tilbage på. Men til gengæld har jeg rigtig meget at springe ud i, og det har altså også sine fordele

Og igen, jeg siger ikke at man skal droppe ud af skolen og give sig i kast med alle mulige projekter, der lige lyder lidt sjovere, og slet ikke uden et sikkerhedsnet, selvom det med at springe ud i ting uden sikkerhedsnet efterhånden er mit speciale, men det har absolut også sine bagsider.

Jeg siger dog, at hvis der er noget man brænder for og vildt gerne vil, så skal man arbejde hårdt for det og ikke give op og det gælder sgu ligegyldigt hvilken vej man tager.

FullSizeRender(68)

Gode sommertips og en vinder


INDLÆGGET ER SPONSORERET AF BRAUN

image

Jeg er måske ikke, taget dagens selvbruner-katastrofe i betragtning, den helt rette til at give sommertips, men så er det heldigt, at er er hundredvis af gode fifs  i dette indlæg.
Det har været en fornøjelse at læse dem og der var flere som jeg vil tage med mig. Tak! Jeg skal både have gang i kaffegrums, fodbad og drinks. Perfekt.

Som jeg skrev i det første epilator-indlæg her er jeg personligt blevet ret begejstret for at fjerne hår på benene med Braun silk epil 9-961e og jeg håber at vinderen, som får sin egen hjem ganske snart, bliver lige så glad for den.
Og hvem er det så der har vundet? Det har faktisk ikke været helt nemt, men jeg valgte fem favoritter og trak lod imellem dem og det blev:
Charlotte Jørgensen, der skrev kommentaren:

‘Mit bedste tip til sommerklargøring :
Jeg elsker en flot solkysset ud og for at få det, er det vigtigt og bruge en body scrub en gang om ugen ca. Jeg laver min egen med Kaffe, kokos olie og rørsukker. Ikke efter nogen bestemt opskrift, men ca. 1 del sukker 2 del kaffe og olie indtil den ønskede konsistens.
Det er en rigtig god scrub ! Jeg bruger den på hele kroppen (ikke ansigtet) en gang om ugen. Den sikre mig at min krop er fri for døde hudceller og helt igennem fugtet
Desuden er kaffe godt mod appelsinhud hvis man døjer med det derudover så bruger jeg altid solcreme, også selv om jeg gerne vil være solbrun. Det kan man altså sagtens! Elsker den fra Derma.
Håber rådet kan bruges’

Charlotte, en epilator er sendt i din retning.
Så mangler vi bare lidt højere temperaturer og lidt mindre regn, tak!